Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Marie Kruses Skole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro og genstandshistorie
Indhold:
Emner:
- genstandshistorie
- micro og macrohistorie
- fotos og propaganda
Materiale:
Lærer PPT. Hvorfor er historie vigtig og hvad er der fokus på i undervisningen.
Kildekritisk øvelse –Putin.
Snak om hvad genstandshistorie er og hvad vi kan bruge det til (Eleverne havde i den forbindelse en genstand med hjemmefra,som vi satte på en tidslinje
Taskeøvelse
- Kilder:
Fotos af Putin
Særlige fokuspunkter:
At eleverne får kendskab til hvad historiefaget er i gymnasiet, hvorfor det er vigtigt og hvad vi kommer til at arbejde med.
At eleverne får en forståelse af at de selv er historieskabende.
At eleverne forstår og arbejder med forskellen mellem micro-og makrohistorie.
At eleverne får en intro til kildekritik
Væsentlige arbejdsmetoder:
Plenum undervisning med dialog
Pararbejde.
Minioplæg fra hver elev om den medbragte genstand.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
På sporet af Romerriget
Indhold:
Emner:
- Romerrigets tilblivelse og fald.
- Romerrigets ekspansion (årsagsforklaringer)
- De puniske krige
- Pax Romana
- Patron klient systemet.
- Styreformer i Romerriget - Republik og kejserdømme.
- Tiden under Augustus - hans propaganda, og hans brug og misbrug
af historien
- Romersk slægt, moral og religion
- Arven fra Rom
- Periodisering
- Kildekritik
- Historiebrug/misbrug
Materiale:
Steg, Kristian Jepsen "På sporet af Romerriget, kap. 1-11. Lindhardt og Ringhof, 2015
https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/brug
Kilder behandlet i bogen:
- Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig.
- Livius: Årsagerne til den anden puniske krig
- Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
- C. Julius Cæsar: Gallerkrigen
- C. Julius Cæsar: Borgerkrigen
- Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76-77)
- Sveton; drabet på Cæsar (Divus Julius 82)
- Augustus : Mine bedrifter
- Tacitus: Vurdering af Augustus' styre
- Vergil: Æneiden
- Sveton; Caligulas sindssygdom (Caligula 22)
- Sveton: Om Kejser Claudius' grusomhed
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781.
- Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Malerier der er arbejdet med fra bogen
. Julius Cæsars død (1798)
Skulpturer:
Prima porta skulpturen
Film
Scott, Ridley: "Gladiator" fra 2000.
BBC' s dokumentar om Pompeii " The last day"
https://www.dailymotion.com/video/x7smtll
https://www.dr.dk/drtv/serie/colosseums-blodige-historie_412361
Film klip:
Godfather - Bonesera scene
https://www.youtube.com/watch?v=OIBpHO1gZgQ
Life of Bryan - https://www.youtube.com/watch?v=kCXoUZSgE08
ppt om - brug og misbrug af historien
ppt om kildekritik
ppt om årsager til Romerrigets ekspansion
Særlige fokusområder:
- at frembringe elevernes motivation for historiefaget ved at arbejde med mindre omfangsrige brødtekster, og til gengæld have fokus på kildearbejdet og kreative indgange til historiefaget. Eleverne har f.eks. produceret gravtaler til Cæsar.
- at undersøge årsagsforklaringer til Romerrigets ekspansion
- at få forståelse for romersk kultur
- at arbejde med ophavssituation, tendens og det funktionelle kildegreb.
- at belyse at kilder ofte er et produkt af deres egen tid.
- at arbejde med historiebrug/misbrug. Her har eleverne produceret plakater.
- at arbejde med kildekritik af film og filmanalyse
- at få forståelse for begrebet periodisering
Arbejdsmetoder:
Pararbejde, Plenumundervisning, Gruppearbejde
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Pesten og andre epidemier
Indhold:
Emner:
- Epidemier gennem tiden.
- Pesten, Kopper, Den spanske syge og Corona. Start, udvikling,
forløb og behandling.
- Statsmagtens håndtering af epidemier igennem tiden fra
middelalderen til i dag og reaktionerne på Corona restriktionerne
(Men in Black).
- Middelalderens kendetegn.
- Jødeforfølgelser i 1300-tallet
- Teologiske og naturvidenskabelige forklaringer
- Historiesyn - det idealistiske vs. det materialistiske.
- Diakron og synkron historieundersøgelse
- Historiebryg Corona og Mette Frederiksen
- Rigsarkivets kilder
- Elevernes egne Corona fortællinger. Eleven som historieskabende.
- Formidlingen af epidemier som pest og Corona på medicinsk Museion.
Materiale:
Fremstillingskilde:
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Colombus, s. 74-77 (Pesten), s. 97 (Historiesyn) s. 101-105 ( Pesten og statsmagten), s. 135-37 (Epidemiske sygdomme og landboreformerne .kopper), s. 177 (diakron og synkron historieundersøgelse) og 194-197 (den spanske syge), s. 285 (Corona-pandemien).
Kilder arbejdet med fra bogen:
Kilde 20: Pesten i Europa.
Kilde 21. Valdemar Atterdags forordning.
Kilde 27: Morsing om pesten
Kilde 29: Pestforordningen
Kilde 40: Kopperattest.
Andre kilder:
- Jødeforfølgelser fra i 1300 - tallet i Køln. Orienteringsbrev.
Link: more_vert
https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/download/578/490/
Advarselsplakat fra sundhedsstyrelsen 1918 (s. 194 i Vores Danmarkshistorie)
Advareselsplakat Corona 2020.
Kilder - Historielap
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/
Andet litteratur.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/mens-danmark-laegger-alle-restriktioner-bag-sig-tager-tyskland-foerste-skridt-mod
Film:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/epidemiernes-danmarkshistorie/
https://www.dr.dk/drtv/program/doeden-tager-de-unge-_-historien-om-den-spanske-syge_361234
Norsk ministers tale ved pressemøde: https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-04-29-norsk-ministers-tale-til-de-unge-er-gaaet-viralt-naeste-sommer-findes-ikke-naar-du-er-ung
PPT - lærer: om Kopper.
Særlige fokuspunkter
- at få viden om de forskellige epidemier igennem tiden. Fra pesten til
Corona.
- at få kendskab til sammenhængen mellem epidemierne, altså hvad
lærte man fra den ene til den anden epidemi.
- at få viden om betydningen og udviklingen af statsmagtens
indgriben.
- at få et indblik i hvad de love og regler som statsmagten gennem
tiden har indført har betydet og fået af reaktioner for befolkningen.
- at arbejde med hvordan vi skaber kilder (Corona fortællinger) og
historie.
- at arbejde kildekritisk med rigsarkivets kilder ud fra en problemstilling
- at få viden om hvordan epidemierne formidles på Medicinsk Museion.
Arbejdsmetoder:
Gruppearbejde, pararbejde, plenum dialog, individuelt skriftligt arbejde. Dialogisk undervisning på museum.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
De store opdagelser
Indhold:
Emner:
- Renæssancen og dens kunst
- De store opdagelser - hvem var de store for?.
. Fokus Globalisering (repetition s. 55 - VV 2)
- Marco Polo og Vasco da Gamas rolle.
- Colombus' rejser og teori.
- Opdagelsernes motivation og forudsætninger.
- Mødet mellem spaniere og indianere - kilder og malerier.
- Spaniernes syn på indianerne.
- Aztekerriget.
- Aztekernes religion og menneske ofring
- Spaniernes erobringer - Hvorfor lykkedes det?.
- Hvordan lykkedes det spanierne at komme til Tenochtitlan
- Biogeografisk sammenhæng/forklaring.)
- Kildernes ophavssituation og funktionalitet.
- Fokuspunkt historiske problemstillinger
- Diskussionsafsnittet - om Colombus rolle
- Opstilling af problemstillinger
- Havets rolle igennem historien.
Materiale:
Fremstillingskilder:
Frederiksen, Peter; Vores verdenshistorie 2, Colombus, s. 16-52.
Om renæssancen - se https://teknologihistorie.systime.dk/?id=599
Aztekerriget før spanierne Lidt om aztekerne.pptx
Kilder fra bogen:
Kilde 1: Marco Polos beretning.
Kilde 2: Guinea krøniken.
Kilde 3: Handlen i Kalikut
Kilde 5: Mandevilles rejsebeskrivelse
Kilde 6: Colombus logbog
Kilde 7: Colombus og mødet med de vilde.
Kilde 9: De spanske krav til den indianske befolkning
Kilde 10: Bernal Diaz om spaniernes møde med Tenochtitlan
Kilde 11: Sahagun om mødet med spanierne
Kilde 12: Bernal Diaz om aztekernes religion
Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen
Kilde 15: Bartolome om indianernes karakter
Kilde 16 Juan Gines om indianernes karakter
Malerier:
Theodore de Bry: Colombus landgang, 1594
Dioscoco Puebla: Colombus landgang, 1862
Andre malerier fra renæssancen - f. eks den sidste Nadver, Den skumfødte Venus, Skolen i Athen, Adams skabelse.
Film:
Klip fra Colombus, 1492:
https://www.youtube.com/watch?v=9aMd1lqMc9g
https://www.youtube.com/watch?v=oFIyuYPP6PE - om Vasco da Gama
https://www.youtube.com/watch?v=o3EEjXwqeSM
Jared Diamond video om årsagerne til hvorfor europæerne kom til at dominere verden. https://www.youtube.com/watch?v=hYSz010CVss (NB biogeografisk sammenhæng/forklaring.)
.
Litteratur om formidling af aztekernes historie - Børnebogen "......"
(Historiebrug)
Podcast:
"havets stemme" fra https://mfs.dk/havets-stemme-ung (Om havet - mennesket og naturen)
Fokusområder:
- at få kendskab til de store opdagelser og deres udviklingsforløb
- at diskutere hvem de store opdagelser var store for?
- at få viden om kulturmødet mellem indianere og spaniere
- at få indsigt i spaniernes syn på indianerne og omvendt
- at få viden om aztekernes kultur.
- at se på eftertidens historiebrug.
- at arbejde med kildekritik. herunder ophavssituation, tendens og
funktionalitet
- at lave diskuterende problemstillinger
- at få viden om havets rolle gennem tiden
- at oplevet en udstilling om havet og livet på havet på Museet for Søfart.
Arbejdsformer:
Plenumundervisning med dialog, pararbejde, gruppearbejde, individuelt kreativt arbejde (tegning). Undervisning på museet for Søfart.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvor lang tid tager det at blive et demokrati?
Indhold:
Emner:
- Enevældens Frankrig
- Selv iscenesatte konger
- Oplysningstiden og dens tænkere
- Den franske revolution, start, udvikling og udfald.
- Napoleon som hersker/person.
- De arabiske landes historie.
- Imperialismens betydning for de arabiske landes situation (repetition)
- Det arabiske forår, start udvikling og udfald, med fokus på Tunesien,
Egypten, Libyen, Syrien, Yemen og Algeriet.
. Kildeanalyse
Materiale:
Fremstillingskilder:
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2", Colombus, s. 62-72, s. 93-104. (Revolutionernes kraft).
Rasmussen, Janus Graves m. fl. "Mellemøsten under forandring", baggrund og perspektiver, s. 9-18 (repetition)
https://faktalink.dk/titelliste/det-arabiske-foraar-1
https://www.worldhistory.org/Napoleon_Bonaparte/
Desuden selvstændigt litteratur om de arabiske lande.
Kilder behandlet i bogen:
Kilde 22: Louis de Rouroys om kongens morgenkur
Kilde 30: Uddrag af Menneskerettighedserklæringen
Kilde 31: Vi bønfalder deres Majestæt
Kilde 32: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder.
Kilde 33: Rousseau om kvinden.
Malerier behandlet i bogen:
Portræt af Ludvig d. 14. Malet af Rigaud i 1701, s. 72 (repetition)
Overblik efter franske revolution.pptx
Film:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-den-franske-revolution-og-danmark/
Om årsager til det arabiske forår. https://www.youtube.com/watch?v=U5A2tmG-xFA - af Peter Seeberg
Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-napoleon-1-2-mellem-fiktion-og-virkelighed-11032315482
(Om Napoleon)
Foto af Bouazzi - se https://www.avisen.dk/derfor-braendte-de-sig-selv-til-doede_143219.aspx
Særlige fokusområder:
- at undersøge definitionen på en revolution.
- at få viden om den franske revolution og det arabiske forår og se på
hvilke ligheder/forskelle der er.
- at få kendskab til hvor lang tid det tager at lave et demokrati
- at få kompetencer til at foretage en historisk billedanalyse, og få viden
om hvad malerier kan bruges til som historiske kilder.
- at arbejde med kildekritik
- at få et særligt kendskab til landene i den arabiske verden
- at kunne udarbejde et visuelt understøttet oplæg
Arbejdsmetoder:
Gruppearbejde, plenum dialog og pararbejde.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
NGIR - (Tværfagligt forløb)
Indhold:
Materiale;
Kompendium til forløbet - det geocentriske vs det heliocentriske og kilder der om de 3 videnskabsmænd.
https://teknologihistorie.systime.dk/
reformationen.pdf
Film - den bevægede jord MIT CFU
Foto Peterskirken
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Erindringshistorie og besættelsen
Indhold:
Emner:
- Danmarks besættelse 1940-45.
. Erindringshistorie, erindringsfællesskaber og samarbejdspolitikken.
- Samarbejdsregering og konsensusmyten
- Modstandsbevægelsen
- Jøderne der flygtede til Sverige
- Tyskerpiger - et dilemmaspil
- Historiesyn Idealistisk vs. materialistisk
- Kildekritik og filmanalyse
- Analyse af mindesteder //Mindelunden
- Besættelsens konsekvenser
Materiale
Fremstillingskilde:
Pedersen, Ulla Nedergård: Danmarks Historie - "Mellem erindring og glemsel", Colombus, s. 12-19, (Erindringshistorie - en teoretiske ramme), s, 97-127.
Andet materiale:
Rollespil om tyskerpiger
Film:
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/det-nye-frihedsmuseum-genaabner-saerlige-gaester-er-inviteret
Matador afsnit 18 - Hr. Stein: https://www.dr.dk/bonanza/serie/154/matador/40367/matador---1824-hr-stein-
Flammen og Citronen
Andre kilder:
https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/flugten/tiden_i_gilleleje.pdf
https://videnskab.dk/kultur-samfund/besaettelsestiden-er-en-erindringspolitisk-kampplads/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-scavenius-ved-tiltraedelsen-som-udenrigsminister-8-juli-1940/
Særlige fokuspunkter:
- at få viden om både den lille og store historie i forbindelse med 2. verdenskrig og besættelsen.
- at få kendskab til erindringshistorie, erindringsfællesskaber og
erindringspolitik og hvad det kan bruges
- at arbejde med filmanalyse og få indblik i hvor meget film om besættelsen betyder for vores erindring og erindringsfællesskab.
- At arbejde med det funktionelle kildesyn.
- at undersøge egne mundtlige historie om besættelsen (vha. forældre og bedsteforældre).
- at få forståelse for historiebrug
- at arbejde med de forskellige historiesyn.
- analyse af mindesteder
- besøg ved Mindelunden
- Eksamenstræning med kompendie
Arbejdsmetoder:
Gruppearbejde, pararbejde, Plenumundervisning med klassedialog
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Lokalvalg og kampagner (Tværfagligt forløb).
Vi laver valgmateriale til kommunalvalget og ser på valgplakaten i et historisk perspektiv.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Industrialiseringen i England, USA og Sovjet
Indhold:
Emner:
- Den industrielle revolution i England (og Scotland)
- Industrialiseringens årsager og forudsætninger.
- Flugten til Amerika
- USA's industrialisering og forbindelsen til den amerikanske borgerkrig
- Den russiske revolution og forbindelsen til Sovjets industrialisering
- Fremstillinger af den russiske revolution (Fokuspunkt)
- Progressivt og regressivt historiesyn
- Industrialiseringens opfindelser - fly, radio, dampmaskine, bedøvelse, dynamit, bil, og
telefon.
- Stalinisme og Gulag lejrenes økonomiske grundlag
- Sovjetisk propaganda
- Industrialiseringens konsekvenser
- Omverdenens syn på Sovjets industrialiseringen (Animal Farm).
. Kildekritik af kilder
- Præikonografiske analyser
Materiale:
Fremstillingskilder:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, s. 73-83.
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, s. 17-22, 0g 62-71
Sider fra bogen Fokus om amerikansk industrialisering.
Kilder:
Arnold Toynbee (1884) om industrialiseringens konsekvenser.
Foto fra industrialiseringens København
Automobilen ændfrer livsmønsteret (Fra AMK sociolog)
https://folkedrab.dk/kilder/gulag-kilde-beskrivelse-faengsel-uddrag-ukrainske-professor-nicholas-prychodkos-erindringer.
Sovjetiske propagandaplakater (Stalin)
Artikler:
https://www.information.dk/debat/2017/08/russiske-revolution-moderniseringsprojekt-baaret-frem-religioest-haab?lst_tagmst https://www.information.dk/debat/leder/2017/11/paa-100-aarsdagen-lenins-revolution-soeg-utopi-livsfarlig?lst_tagmst (begge fremstillinger af den russiske revolution)
Selvvalgte kilder i forbindelse med oplæg.
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine/propaganda-under-stalin
Podcast (om Stalin ):
https://podcasts.apple.com/lk/podcast/ruslands-historie-9-stalin-renser-ud/id1736705522?i=1000677268393
Film:
Animal farm (1954) af George Orwell
Væsentligste fokusområder:
- at få viden om den industrielle revolution
- at få viden om industrialiseringen i Sovjet og USA og de forskelle der er forbundet med
landenes industrialisering. Og de ideologiske forskelle.
- at få kendskab til industrialiseringen årsager og forudsætninger
- at få indsigt i bilens indflydelse på livsmønstre
- at undersøge hvilke opfindelser der er i perioden
- at få indsigt i Stalins udrensninger og industrialiserings metoder.
- at arbejde Sovjetisk propaganda og foretage præikonografiske analyser
- at få indblik i industrialiseringens konsekvenser
- at arbejde med kildekritik i forhold til diverse kilder
- at undersøge hvilke historiesyn der er forbundet med perioden.
- at foretage analyse af forskellige fremstillinger af den russiske revolution
Arbejdsformer:
- Plenumundervisning med dialog, par arbejde, projektarbejde med opfindelser og oplæg
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kampen om Indiens historie
Indhold:
Emner:
Indien i dag:
- Politiske strømninger - Hindunationalisme vs. sekundær nationalisme
- Socio-økonomisk udvikling: BNP
- Udenrigspolitik og konflikter - Pakistan, Kina, det globale SYD, og den indiske diaspora.
- Indiske brudflader (og der hvor kampen om Indiens historie bliver synlig: Pluralister vs.
hindunationalister, Nordindien vs. Sydindien og Højkaster vs. lavkaster.
Historien om Indiens historie
- Historiebrug (de forskellige former) og erindringshistorie
- Tre hovedfaser i Indisk historie: Den hindunationalistiske guldalder, Den muslimske
epoke og den moderne tid
- De fire vigtigste fortolkninger af Indiens historie: Den kolonialistiske skole, Den sekulært nationale skole, Den hindunationale skole og De glemte stemmer skole. Herudover pakistansk nationalistisk skole, den postkolonialistiske skole og den sydindisk- nationalistiske.
- Orientalisme
Indiens historiske perioder:
- Stormogulens Indien
- East India Company
- Kronkoloni og frihedskamp
- Mod deling og folkestyre
- Nehru klanens storhed og forfald.
Historiebrug og erindringshistorie.
Kildekritik med relevante begreber.
Materiale
Fremstillingskilder:
Johansen, Peter, "Kampen om Indiens historie" Kap. 1, 2, 6-10.
Kilder fra bogen:
- Modis tale
- Indisk historiebog om Akbar (uddrag)
- Warren Hastings om Indien
- Forholdet mellem briter og Indere (1900 tallet)
- FN's verdenserklæring (1948)
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=35HEtnm30mI (Om konflikt med Pakistan
https://www.dr.dk/ultra/ultranyt/hvorfor-er-der-demonstrationer-i-indien
PPT om skolerne
Særlige fokuspunkter:
- at få viden om Indiens historie - 1500- i dag.
- at se på Indien i dag og ud fra et politisk og økonomisk perspektiv
- at få viden om konflikten med Pakistan
- at undersøge den tredeling af indisk historie, som er et eksempel på eurocentrisk (og
britisk) historieskrivning.
- at få kendskab til hvilken kamp, der er for Indiens historie i dag, samt hvilke historiske
skoler og fortolkninger af fortiden der findes i Indien.
- at se på i hvilke konflikter vi kan se denne kamp.
- at arbejde med erindringshistorie og historiebrug
- at analysere kilder.
- at lave projektarbejde med fremlæggelser
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Repetition Kronologiforløb
Repetition af forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62559013372",
"T": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62559013372",
"H": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62559013372"
}