Holdet 3em id bold (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2023em id/bold (1em id bold, 2em id bold, 3em id bold)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning
Titel 2 Ultimate
Titel 3 Badminton
Titel 4 Hip Hop
Titel 5 Fodbold
Titel 6 Træningsprojekt
Titel 7 Jive
Titel 8 Volleyball
Titel 9 Kickboksning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning

Forløbets fokus er at give en introduktion til opvarmning, både den fysiologiske del, men også hvordan et opvarmningsprogram basalt kan opbygges. Fokus er på at lave et rytmisk opvarmningsprogram, der laver en generel opvarmning af kroppen, men ikke er rettet mod en specifik idræt. Programmet skal indeholde ledopvarmning, kredsløsøvelser, bevægelighedsøvelser, styrkeøvelser samt udstrækning, og bevægelserne skal udføres i takt til musikken, men også gerne udnytte musikkens struktur, så eks. skiftet mellem vers og omkvæd understøtter et skifte i bevægelsestypen, eks. fra fejesving til skihop. Derudover er det også et fokus at opnå så høj en bevægelseskvalitet som muligt i de enkelte bevægelser, så opvarmningen bedst muligt gør klar til den efterfølgende idrætsaktivitet, men også har en æstetisk dimension.

Teori i alt: 7 ns


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ultimate

Formålet med ultimateforløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele
af ultimate. Først skal de basale kaste- og gribeteknikker læres, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves. Overblik, præcision og spilbarhed er nøgleord i ultimate. Til sidst i forløbet arbejdes også med nogle taktiske muligheder.
Under hele forløbet arbejdes der også med spillets ånd: Spirt of the Game.
I ultimate er der særlig fokus på Fair Play. Man skal dømme selv, og man dømmer fair. Der arbejdes med hvad det vil sige at være en god sportsmand, og at spille efter - og overholde - spillets regler, uden at være afhængig af en dommer.

Kernestof (se også listen over kernestof nedenfor - tilsammen udgør de kernestoffet):

Grundlæggende kasteteknik:
- Baghåndskast
- Forhåndskast
- Upsidedownkast (hammer-/øksekast)
- Korte og lange kast
- Præcisionskast til løber

Gribeteknik:
- Pandekageklap
- Gribe højt ("burger" greb - tomle ned)
- Gribe lavt (pincetgreb - tomle op)
- Gribe i fart

Taktik:
- Løb i tomt rum
- Brug dybde og bredde
- lave cut-løb
- pivotering og opdækning

Angrebsspil:
- Aflevere under pres
- Stacking med handler

Teori i alt: 6,9 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Badminton

Formål:
Forløbets formål er at give en introduktion til badminton generelt og de forskellige elementer i badminton. Fokus er på at man kan give et mere præcist billede af færdighederne i eks. benarbejde i isolerede øvelser, men at det færdige spil (pga. kompleksiteten) bliver et mindre præcist billede af de isolerede færdigheder. Der vil fokus i stedet være på det overordnede billede, eks. at man bevæger sig godt rundt på banen eller returnerer til spilcentrum.

Forløbets teori fokuserer på en introduktion dels til badmintons historie, dels til dens typiske elementer både i skrift og på video: taktik, teknik og de vigtigste slag.

Teori i alt 11,8 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hip Hop

Hip Hop:
Forløbets formål er at give en introduktion til old school hip hop, dvs. den gren af hip hoppen, som refererer tilbage til hip hoppens begyndelse i Bronx, New York. hvor dansen i starten fungerede som en opvarmning til mere akrobatiske elementer (breakdancing). Der fokuseres på variationer af 2-, 4- og 6-steps, floor- og footwork, samt freezes, og at sammensætte en koreografi, hvor man kommer igennem elementerne. Samtidig er det et fokus at forsøge at ramme den bevægelseskvalitet og det udtryk, som hip hoppen har.

Forløbets teori er to-delt.
Dels er der et fokus på selve hip hoppen, dens oprindelse, nogle af de mest oprindelige elementer i dansen samt en række old-school dansetrin.
Derudover er der også et fokus på præstations- og motivationsteori: flow, indre- og ydre motivation, og Tim Gallwey's formel: Performance = Potential - Interference (Præstation = Potentiale - Forstyrrelse).

Teori i alt 8,3 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fodbold

Forløbets fokus dels på nogle individuelle færdigheder, dels på nogle få taktiske elementer, og dels på forskellige aspekter relateret til kommunikation og samarbejde. Der sigtes på at give et indblik i disse forskellige elementer ved spillet, men grundet forløbets længde forventes selvfølgelig ikke et færdigt spil, som der spilles i klub-regi. Det er derimod sigtet at man demonstrerer færdighederne, både isoleret i øvelser men også i kombination i en spil-sekvens.

Individuelle færdigheder:
Inderside spark
Vrist spark
Tempo dribling
Område dribling
Finter
Tæmninger langs jord

Taktiske færdigheder:
Bredde/dybde
Spilbarhed

Kommunikation/samarbejde:
Samarbejde i holdsport - procestab/procesgevinst, og social kohæsion/opgavekohæsion
Roller - formelle, men primært uformelle
Kommunikation - verbal og non-verbal, samt god kommunikation ift. indhold og relation

Teori i alt 7 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Træningsprojekt

Forløbets fokus er to-delt. Dels med udgangspunkt i læreplanen at gennemføre et træningsprojektet af 8 ugers varighed, med en start- og sluttest, dels at reflektere over resultatet med baggrund i den tilknyttede teori. Eleverne træner i grupper med udgangspunkt i deres tider i starttesten, og selve træningsprogrammet medbringes til lektionerne, ligesom deres træningsdagbog over den forløbnes træning i ugen medbringes. Hvert modul indledes med en teoridel, hvor centrale pointer i teorien gennemgåes. Som c-niveau hold er det hensigten, at vi ser på kernestoffets centrale pointer og dermed hovedtræk snarere end en fuldstændig tilegnelse af hele fysiologien, som snarere er b-niveau stof.

Teori i alt 25 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jive

Forløbets fokus er at introducere jive og dens karakteristika til eleverne. Hvis man sammenligner med den anden dans i forløbet, Hip Hop, er tempoet meget højt, og stilen er helt modsat, med fokus på lethed, at være oppe på forfoden, og nærmest hoppende dansetrin. Med udgangspunkt i grundtrin afprøves forskellige variationer, eks. side. by side turn, hip bump, 4-count jive, kicks.

Teori i alt: 6 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Volleyball

Forløbets formål er at introducere de basale elementer i volleyball.

Der arbejdes med forskellige spilsystemer, alle i 'beton' (alle hæver): dels 3 på hvert hold, med meget bevægelse, særligt for kantspillerne, og dels med 6 spillere på hvert hold, med fokus på kanternes forsvarsrolle, samt opsamling på banens midte (enten ved 6'eren eller ved 1 & 5'eren deles om området). Fokus er på grundslagene, på bevægelsen på banen, på kompakthed i holdet (organiserer sig mod boldside), og på tydelig kommunikation i spillet. Der arbejdes en smule med elementer fra beachvolley (overspil ved nettet).

På grund af holdets størrelse er begge spilsystemer prioriteret lige højt, altså 3 v 3 og 6 v 6.

Slag: baggerslag (lige på, i siden, foran), fingerslag/hævning, drive/stående smash, serv (underhånd og/eller overhånd), knuckles.

Teori i alt: 8,8 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kickboksning

Fokuspunkter (overordnede og faglige læringsmål) :  
At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen. At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik (se kernestof). At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i lidt mindre grad på den helt korrekte teknik. At indgå i en samarbejdsrelation, hvor man har forståelse for som makker i et par motiverer, korrigerer og samarbejder om at nå det bedst mulige resultat for den enkelte udøver.

Kernestof (nedenfor er bevægelser beskrevet, men se desuden også listen over kernestof nedenfor - begge dele er kernestof):

Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben med let bøjede knæ, hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen.  

Slag (inkl. fokuspunkter):
Venstre (jab): forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.
Højre (kryds): bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet).
Hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander
Uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):
Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.
Slip: Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):
Frontspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  
Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.  

Teori i alt: 11,0 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer