Holdet 2024 3g ps1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2024 3g ps1 (3g ps1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget med fokus på køn
Titel 2 Udviklingsperspektiver med omsorgssvigt som tema
Titel 3 Ondskab: fordomme og diskrimination (tema 3)
Titel 4 Udfordringer ved læring (tema 4)
Titel 5 Unges udfordringer i det senmoderne (tema 5)
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget med fokus på køn

Forløbets indhold og fokus:
Introduktion til psykologi som videnskab med afsæt i de forskellige psykologiske retninger med fokus på køn samt arv og miljøets betydning.

Forløbet skal give et kendskab til de psykologiske retninger (personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi, evolutionspsykologi og kulturpsykologi) samt et grundlæggende overblik over, hvad psykologien kan bruges til, og hvordan de forskellige retninger kan bidrage til forståelse af psykologiske problemstillinger. Der fokuseres her desuden på retningernes vægtning af arv og miljø med køn som tematisk omdrejningspunkt.

Fokuspunkter:
-Psykologifaget arbejder inden for alle tre videnskabsfakulteter.
-Hverdagstænkning/common-sense contra videnskabelig viden (metode)
-De psykologiske retninger
-Arv og miljø
-Køn (sex og gender)

Faglige mål
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Kernestof:
Socialpsykologi:
– stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring:
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet:
– identitet og personlighed

Anvendt materiale:
Kernestof:
Temaer til psykologi – grundbog på C-niveau af Christian Skjødt Pedersen
- S. 8-25, s. 185-195, 197-201, 206-218

Supplerende stof:
- ”Et helt menneske: Nu er jeg en pige” (DR1-dokumentar S1E1 2022)
- Selvvalgte kulturelle produkter, hvor fremstillinger af køn indgår
- Musikvideo: Beyonce, Crazy in Love: (Beyonce 2003)
- Musikvideo: I’m not Here to Make Friends (Sam Smith 2023)

Estimeret omfang:
35 normalsider

Anvendt uddannelsestid:
Ca. 8%

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, CL-øvelser og quiz.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Udviklingsperspektiver med omsorgssvigt som tema

Udviklingsperspektiver med omsorgssvigt som tema (tema 2)

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb arbejder vi med menneskets udvikling i et livslangt forløb med inddragelse af den dynamiske systemteori som ramme, men med er særligt fokus på barndommen i henhold til tilknytning, omsorg, sårbarhed og resiliens, og hvilken indflydelse disse kan have på barnets fremtidige udvikling og trivsel. Arv i kraft af genetiske dispositioner og miljø er også berørt med inddragelse af gruppetilhørsforhold (f.eks. social identitetsteori), institutionsliv og venskaber. Køn og personlighed er inddraget ift. både arv og miljø med inddragelse af fem-faktormodellen.

Et undertema har været omsorgssvigt, og hvilke konsekvenser forskellige former for svigt kan have. Eleverne har fået kendskab til de forskellige former for omsorgssvigt: fysisk, psykisk og seksuel samt vanrøgt, og så har vi arbejdet med risiko- og resiliensfaktorer. Vi har videre arbejdet med forskellen på selvtillid og selvværd, og hvordan relationer i barndommen er afgørende for den sunde udvikling af disse.

Formålet har været, at eleverne skal opnå indsigt i vigtige udviklingsteorier (Stern, Bowlby og Ainsworth) såvel nyere forskning inden for udviklingspsykologien samt at anvende disse i analysen af psykologiske problemstillinger primært med udgangspunkt i diverse cases.

Faseteoriernes anvendelse og relevans er blevet diskuteret, og det er overførelsen af resultater fra forsøg med dyr til mennesker samt etiske overvejelser ved psykologiske forsøg med mennesker også.

Faglige mål
-demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
-inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
-argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Anvendt materiale:
Kernestof
Magnus Riisager: Psyk C, Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund, 2021:
- Kap. 3 ”Udvikling og livsforløb”, s. 42-55, 59-76, s. 79-82 os s. 91-98 (36 ns)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, Systime, 3. udgave:
- Kap. 6 ”Udviklingspsykologi”, s. 100-106 (Bowlby, Ainsworth og temperament) (ca. 5 ns)
- Kap 8 ”Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt”, s. 125-129 (3 ns)
- Oversigt om risiko- og resiliensfaktorer

Supplerende stof
Artikler:
- ”De fleste kan mere end de tror” af Lene H. Terkelsen. Børn og unge 1996/Frygten som opdrift, Kristeligt-Dagblad, 2009 (1 ns)
- ”Børnepsykologier slår alarm: Pas på den tidligste vuggestuestart” af Trine V. Larsen (bupl.dk 2018)

Youtube-film:
- What is Developmental Psychology? (youtube.com)
- What identical twins separated at birth teach us about genetics - BBC REEL (youtube.com)
- Ainsworths fremmedsituationstest: The Strange Situation | Mary Ainsworth, 1969 | Developmental Psychology - YouTube
- Edward Tronick: Still Face Experiment Dr. Edward Tronick
- Harry Harlow: Harlow's Studies on Dependency in Monkeys - YouTube
- The Marshmallow Test | Igniter Media | Church Video

Film:
- Er du mors lille dreng? (TV2-dokumentar 1998)
- Mors lille dreng 20 år efter (TV2-dokumentar 2017)
- Die Welle (spillefilm 2008)

Test:
- online personlighedstest | PJKP
- Test din egen tilknytningsstil: Experiences in Close Relationships Scale (openpsychometrics.org)

Estimeret omfang:
ca. 25%

Anvendt uddannelsestid:
11 lektioner på 95 min.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, CL-øvelser, quiz og test.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ondskab: fordomme og diskrimination (tema 3)

Forløbets indhold og fokus:
Generelt kendskab til det brede psykologiske område socialpsykologi, herunder krydsningen mellem psykologi og sociologi. Kendskab til essentielle teoretikere og til den eksperimentelle socialpsykologi, der ligger til grund for viden om gruppedynamikker, autoritet, dehumanisering, deindividuation, moralsk frakobling, konformitet og lydighed, primært med Sherif, Milgram, Zimbardo og Asch' eksperimenter. Herunder har vi løbende haft fokus på metodiske usikkerheder og etiske overvejelser ved psykologiske eksperimenter.

I forløbet har vi arbejdet med gruppepsykologiske processer, herunder forskellen fordomme og mobning. I denne sammenhæng har vi arbejdet med gruppedynamikker (ind- og udgrupper, roller, repetition af social identitetsteori (SIT), konformitet, gruppepres og gruppepolarisering). Et vigtigt element har også være at kigge på de kognitive skemaer ift. fordomme, og hvordan disse kan nedbrydes ved kendskab til kontaktteorien.

Tematisk har vi arbejdet med ondskab. I forlængelse af ovenstående har vi overordnet set anskuet ondskab ud fra individuelle og sociale perspektiver, hvor vi har arbejdet med opvækstens betydning, empati og fravær af empati, herunder sociale og biologiske faktorer og moralsk frakobling (Bandura) og situationens indflydelse med udgangspunkt i ovenstående teorier og begreber. Vi har også undersøgt ondskabens natur med udgangspunkt naturlig og moralsk ondskab, herunder Svendsens fire typer ondskab.

Faglige mål:
-demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
-inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
-demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
-argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
-demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof
Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Anvendt materiale:
Kernestof
Magnus Riisager: Psyk C, Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund, 2021:
- Kap. 2 ”Psykologiens videnskabelige metoder”, s. 21-40 (ca. 16 ns)
- Kap. 6 ”Fordomme, diskrimination og ekstremisme”, s.192-214 og 217-231

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, Systime, 3. udgave:
- Asch’ forsøg om konformitet
- Milgrams forsøg om lydighedens dilemma

Supplerende stof:
- Flowchart_Hvordan laver jeg en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse.pdf
- Læreroplæg om roller: lederen, de aktive, medløbere, de passive, de perifere (”dummepeter”, ”klovnen”, ”det sorte får”, ”syndebukken” og ”brokkehovedet”.)

Artikler:
- ”Du bliver ikke incel, fordi du ikke får fisse. Du bliver incel, fordi du er dybt ulykkelig” af Svante O. Wettergren (dr.dk 2024)

Youtube-film:
- Helle Rabøl om det nye mobbesyn, Exbus, 2011
- Leadership Lessons from Dancing Guy
- Et social eksperiment: A Class Divided
- Asch’ eksperiment om konformitet (genskabt)
- Milgrams eksperiment om lydighed over for autoriteter
- Zimbardos fængselseksperiment
- Harlow's Studies on Dependency in Monkeys
- The Little Albert Experiment
- The Stanford Prison Experiment Was One of the Most Disturbing Studies Ever
- The Marshmallow Test | Igniter Media | Church Video

Film:
- Ondskab, spillefilm 2003

Estimeret omfang:
Ca. 25%

Anvendt uddannelsestid:
11 lektioner på 95 min.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, CL-øvelser, quiz og test.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Udfordringer ved læring (tema 4)

Udfordringer ved læring (tema 4)

Forløbets indhold og fokus:
Der er blevet arbejdet med læringsprocesser med særligt fokus på opmærksomheden, hukommelsen og motivation (Ryan og Deci og Bandura). Vi har arbejdet med Vygotskys Zone for nærmeste udvikling, Piagets læringsteori og kognitive skemaer, herunder assimilation og akkomodation og det situerede læringsbegreb af Lave og Wenger. En særlig problemstilling har været, hvilken indflydelse digitale medier har på læringsprocesser. Vi har også arbejdet med Kahnemans dobbeltprocesteori og kognitive bias.

Faglige mål:
-demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
-inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
-demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
-argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Kognition og læring:
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Anvendt materiale:
Kernestof
Magnus Riisager: Psyk C, Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund, 2021:
- Kap. 4 ”Læring i den moderne digitaliserede verden”, s. 101-115, s. 117-129 og s. 132-138.

Supplerende stof
Youtube-klip:
- Opmærksomhedstest: The Gorilla Experiment
- Tvillingeeksperimentet: Hvor ondt gør mistillid?
- Piagets kognitive udviklingsteori

Estimeret omfang:
Ca. 18%

Anvendt uddannelsestid:
6 lektioner af 95 min.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, eksperimenter, CL-øvelser og quiz.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Unges udfordringer i det senmoderne (tema 5)

Unges udfordringer i det senmoderne samfund (tema 5)

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb er vi gået i dybden med, hvordan identitet kan forstås med udgangspunkt i unge og unges udfordringer i deres identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Særlige fokuspunkter er: Ungdom som livsperiode, Giddens’ teori om de mange arenaer, identitet som et refleksivt projekt og de konsekvenser denne frigørelse kan have ift. de mange valg, man skal træffe. Gergens teori om identiteten som et relationelt fænomen (samhandling og samflydelse).

Et særligt fokus har været på sociale medier, herunder flertalsmisforståelser, og deres rolle i identitetsprocesser. Vi har også arbejdet med kønsidentitet og kønsroller og den kulturelle frisættelse kombineret med de mange valgmuligheder og præstationskultur samt hjernens modning i ungdomsårene og den dertilhørende risikovillighed med udgangspunkt i teorien om den modningsmæssige ubalance.

Udover identitetsarbejdet har et særligt fokuspunkt været på tre af samtidens udfordringer ved at være ung: stress, afhængighed og ensomhed.

Et særligt fokuspunkt har været på stress: Formålet har været at opnå forståelse for stress som et biologisk, psykologisk og socialt fænomen, herunder konsekvenser, og at kunne skelne mellem akut og kronisk stress, herunder betydningen af restitution.
Vi har desuden arbejdet med faktorer, der skaber kronisk stress, herunder, krav-kontrol-modellen og anstrengelses-belønning-ubalance-modellen samt ydre krav, samt individuelle faktorer (høje idealer, forklaringsstile, social kapital og OAS) og til sidst, hvordan man kan håndtere stress med forskellige coping-strategier.

Faglige mål
-demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
-inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger  
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
-argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
-demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
Personlighed og identitet:
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

Anvendt materiale:
Kernestof
Magnus Riisager: Psyk C, Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund, 2021:
- Kap. 5 ”Unges udfordringer”, s. 145-191 (minus s. 171, midt s. 177-180 og s. 182-183).

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, Systime, 3. udgave:
- Kap. 23: Ydre faktorer og stress (ca. 1 ns).

Supplerende stof:
Youtube-film:
- How Stress Affects your Body
- Podcast af CeFU (2020): 10 tendenser i ungdomslivet 1:10 - De unge har det ikke godt

Estimeret omfang:
Ca. 20%

Anvendt uddannelsestid :
9 lektioner af 95 min.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde samt gruppearbejde med kreativt produkt, CL-øvelser og quiz.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer