Holdet 2024 3g Ke - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2024 3g Ke (3g Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Uorganisk kemi og redoxreaktioner
Titel 2 Katalysatorer
Titel 3 Den vigtigste kemiske reaktion
Titel 4 Konserveringsmidler
Titel 5 Duft og smag - de kemiske sanser
Titel 6 Hjernens kemi og medicin
Titel 7 Fedtstoffer & creme
Titel 8 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Uorganisk kemi og redoxreaktioner

Beskrivelse
I forløbet har der været repetition fra 1g i forhold til mængdeberegninger samt oxidationstal og redoxreaktioner mhp. afstemning af redoxreaktioner. Herudover eksempler fra den uorganiske kemi.

Fagligt indhold
Mængdeberegninger (repetition)
Redoxreaktioner og oxidationstal (repetition)
Afstemning af redoxreaktioner
Jern og rustbeskyttelse
Redoxtitrering

Demo-forsøg
Redox-indikator
Farveskiftekolben

Forsøg
Rustbeskyttelse
Redoxtitrering af hydrogenperoxid
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rustbeskyttelse 29-08-2024
Redoxtitrering af hydrogenperoxid 01-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Katalysatorer

Introduktion
Hvorfor ruster jern langsomt, mens en syre (eller base) ætser ens hud med det samme? Hvorfor nogle reaktioner forløber hurtigere end andre er et kompliceret spørgsmål, som involverer mange faktorer.
Vi vil i dette forløb undersøge, hvad reaktionshastighed er, og hvordan man kan måle det. Samtidigt vil vi undersøge de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden af en given reaktion, og hvordan det benyttes i den kemiske industri.

Fagligt indhold
Definition af reaktionshastighed, hastighedsudtryk og hastighedskonstant.
Reaktionshastighedens afhængighed af overfladeareal, koncentration og temperatur.
Katalysatorer og inhibitorer
Energiprofil og aktiveringsenergi

Demo-forsøg
Gendannelse af katalysator

Forsøg
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden (induktivt forsøg)
Landolts forsøg
Katalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Katalyse 08-10-2024
Prøve: Redox og reaktionshastighed 10-10-2024
Landolts forsøg 21-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den vigtigste kemiske reaktion

Introduktion
Udviklingen af en industriel produktion af ammoniak har haft stor betydning for verdenshistorien. Ammoniak er nemlig udgangspunkt for en masse sprængstoffer og dermed har det mange lig i blandt andet verdenskrigene på samvittigheden, men samtidig er det også udgangspunkt for gødning til planter og dermed er produktionen af ammoniak årsag til, at vi stadig har nok mad til at føde verdens befolkning!
At producere ammoniak er dog ikke ligetil, og udviklingen af den industrielle proces har også krævet sine ofre. I den industrielle produktion af ammoniak skal man nemlig ikke kun forholde sig til reaktionshastighed og katalysatorer, men også at reaktionen er en kemisk ligevægt. I dette forløb vil vi derfor undersøge, hvorfor reaktioner ofte ikke forløber til ende samt hvad man forstår ved en kemisk ligevægt, og hvordan man kan påvirke denne ligevægt til fx at øge sit udbytte af ammoniak gennem kontrol med koncentration, temperatur og tryk.

Fagligt indhold
Reversible og irreversible reaktioner.
Ligevægtsloven, reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
Betydningen af ligevægtskonstanten.
Le Chateliers princip: påvirkning af ligevægte ved temperatur, volumen/tryk, koncentration og stofmængde ændringer.
Haber-Bosch processen.

Demo-forsøg
Indgreb i en cobalt(II)-ligevægt

Forsøg
Le Chateliers princip
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Le Chateliers princip 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Konserveringsmidler

Indledning
Konservering af fødevarer og kosmetikprodukter er vigtigt for at forlænge deres holdbarhed og dermed minimere fx madspild og risikoen for infektioner. I dette forløb vil vi derfor se nærmere på, hvordan man kan udnytte viden om syrer og baser til at øge holdbarheden af vores føde- og drikkevarer: Hvordan konserverer man, og hvorfor virker det?

I den forbindelse arbejder vi med følgende fagbegreber:
Syrer og baser, amfolytter, polyhydrone syrer, korresponderende syre-basepar, pH og pOH, indikator, vands selvionisering, vands ionprodukt, syre-basetitrering, syre- og basestyrke samt pH beregninger for syre- og baseopløsninger.

Supplerende stof:
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og har relation til elevernes hverdag.
Konservering.

Forsøg:
Bestemmelse af natriumbenzoat i Atamon
Karakterisering og test af et konserveringsmiddel
Syre-basetitrering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Atamon 13-11-2024
Prøve syre-base 11-12-2024
Karakterisering og test af et konserveringsmiddel 12-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Duft og smag - de kemiske sanser

Introduktion
Vores sanser er det, der guider os gennem verden og har sikret menneskeartens overlevelse. Men hvorfor smager noget sødt og andet bittert, og hvorfor har fx en appelsin den karakteristiske duft, som vi altid kender? I dette tema vil vi undersøge det kemiske aspekt af vores to kemiske sanser – duft og smag. Hvorfor er nogle molekyler duftstoffer, mens andre er aroma- eller farvestoffer? Hvilke forskelle er der i både deres fysiske og kemiske egenskaber? Og hvordan kan man anvende denne viden som gastronom til at kreere et sublimt måltid?

Fagligt indhold
Navngivning af organiske molekyler og stofklasser (alkoholer/phenoler, carboxylsyrer, aldehyder/ketoner, ethere og estere).
Stofidentifikation ved kvalitative analyser.
Organiske reaktionstyper (oxidation/reduktion, substitution, elimination, addition, hydrolyse og kondensation).
Intermolekylære bindinger (London, dipol-dipol, hydrogen), samt deres relation til stoffernes fysiske egenskaber.
Isomeri: Struktur- og geometrisk isomeri
Anvendelse af fagspecifikke digitale værktøjer

Supplerende stof:
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og har relation til elevernes hverdag.
Smag og duft: Opdeling af sanseindtryk, kulinariske succesfaktorer, kemien i forskellige fødevarer

Demo-forsøg:
Intermolekylære kræfter
Selvantændelse

Forsøg:
Intermolekylære bindinger
Carbonhydriders reaktioner
Identifikation af alkoholer
Duftende estere
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Carbonhydriders reaktioner 30-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hjernens kemi og medicin

Introduktion
Med kemien kan vi påvirke og manipulere med vores hjernes kemi - dette er fidusen bag både rusmidler og lægemidler. Men hvordan skal sådanne molekyler se ud, og hvordan virker de egentlig?

Fagligt indhold
Navngivning af organiske molekyler og stofklasser (aminer samt generelt).
Lys, farver, absorbans, Lambert-Beers lov.
Isomeri: eksempler på spejlbilledisomeri
Eksperimentelle metoder: Syntese, vejeanalyse, separation, spektrofotometri
Anvendelse af fagspecifikke digitale værktøjer

Supplerende stof:
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og har relation til elevernes hverdag.
Lægemidlers virkningsmekanisme.

Demo-forsøg:
Kirale duftstoffer

Forsøg:
Bestemmelse af dopamin
Syntese af acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve - organisk kemi 27-02-2025
Dopamin 06-04-2025
Syntese af acetylsalicylsyre 24-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fedtstoffer & creme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer