Holdet 2n Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2024 Ke/n (1n Ke, 2n Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mord
Titel 2 Batterier
Titel 3 Bæredygtige brændstoffer
Titel 4 Farvestoffer
Titel 5 Sød kemi
Titel 6 Reaktionshastighed
Titel 7 Kobber og komplekskemi
Titel 8 Kemisk ligevægt
Titel 9 Syrer & baser og kemiske ligevægte
Titel 10 Lægemiddelfremstilling - acetylsalicilsyre
Titel 11 Grøn kemi
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mord

Introduktion
I dette tema vil vi se nærmere på mord, både på hvordan viden om kemiske forbindelser kan benyttes til at begå et mord og skaffe sig af med liget, og hvordan viden om kemi kan udnyttes til at opklare mord.

Fagligt indhold
Atomets opbygning, Bohrs atommodel, isotoper, det periodiske system, tilstandsformer.
Kemiske forbindelser: Formler og reaktioner.
Simple og sammensatte ioner, samt saltes opbygning og navngivning.
Saltes opløselighed, opløsningsreaktioner og fældningsreaktioner.
Uorganisk kemi: Stofkendskab, herunder kvalitativ påvisning.
Mængdeberegninger: stofmængde, molarmasse, masse, volumen, densitet, stofmængdekoncentration.
Mængdeberegninger i forhold til reaktionsskemaer, herunder ækvivalensbegrebet.
Sikkerhed ved laboratoriebrug samt kemikaliemærkning.
Uorganiske molekylers opbygning og navngivning.
Elektronegativitetsbegrebet, polaritet af bindinger og opløselighed samt hydrofile og hydrofobe stoffer.
Syrer og baser, pH, vands autohydronolyse, syre-basetitrering
Titrering: Mohr-titrering og syre-basetitrering

Forsøg
Krystalvand
Hvem affyrede pistolen?
Hvilket giftstof?
Hvilken reaktion?
Drukneulykke eller mord?
Opløselighed
Opløs et lig
Mordet i Frederikssund

Demo-forsøg
Sukkerpølsen
Polaritet
Det flydende æg
Syre-baseindikatorer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvilket giftstof? 12-01-2025
Prøve 1 05-02-2025
Drukneulykke eller mord? 20-02-2025
Mordet i Frederikssund 27-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Batterier

Introduktion
Batterier er en bærbar energikilde, hvor energien bliver lagret i de kemiske forbindelser inde i batterierne. Men hvordan kan vælge materialer til disse batterier, der både er gode til at lagre elektroner, og samtidigt er sikre i både anvendelse og udvinding, så vi kan sikre en bærbar omstilling af vores energiforbrug?

Fagligt indhold
Redoxreaktioner
Spændingsrækken
Elektrokemiske elementer, cellediagram og batterier
Oxidationstal
Afstemning af redoxreaktioner
Redoxtitrering

Supplerende stof
Kemis betydning i global sammenhæng: Perspektiver ift. grøn omstilling samt forekomst og udvinding af materialer til batterier

Forsøg
Spændingsrækken
Elektrokemiske elementer
Redoxtitrering af hydrogenperoxid

Demo-forsøg
Mangankolben

Andet
Escape room om kemi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Batterier 26-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bæredygtige brændstoffer

Formål
Forløbet er delt i to dele – i den første er der fokus på fossile brændstoffer, hvor i den anden på biobrændstoffer (bioethanol).

Første del indledes med gennemgang af stofklasse carbonhydrider, som er hovedkomponent i de fossile brændstoffer. I den forbindelse arbejdes der med navngivning, opbygning, fysiske og kemiske egenskaber af carbonhydrider bl.a. forbrændingsreaktioner. Forbrænding af carbonhydrider og dermed fossile brændstoffer kobles til C-kredsløbet og problematikken vedr. global opvarmning.

I den anden del er der fokus på biobrændstoffet -bioethanol. Stofgruppe alkoholer gennemgås. Alkoholens egenskaber gennemgås, bl.a. oxidation af primære, sekundære og tertiære alkoholer.
Til sidst fremstiller elever 1. og 2.generations ethanol, sammenligner udbytte% og oprenser bioethanolen vha. destillationen.


Faglige mål fra lærerplanen
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevantemetoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold

Kernestof fra lærerplanen
Organisk kemi: stofkendskab – egenskaber, navngivning, anvendelse, opbygning og isomeri af carbonhydrider.
Opbygning, egenskaber og fremstilling af alkoholer.
Mængdeberegning i relation til kemiske reaktionsskema.
Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, forbrænding, hydrolyse.
Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Eksperimentalt arbejde: vejeanalyse, separationsmetode - destillation
Arbejde sikkert med kemikalier i laboratorie

Mål for den enkelte elev
At kunne genkende hvilken type intermolekylær bindning findes mellem to molekyler.
Forklare opbygning, navngivning og de udvalgte fysiske og kemiske egenskaber for stofklasse carbonhydrider og alkoholer, samt give eksempler på deres anvendelse
Opskrive og afstemme en forbrændingsreaktion, og kunne forklare forskellen mellem fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
At kunne beskrive og give eksempler på reaktionstyper: addition, substitution, elimination, hydrolyse.
At kunne afstemme redoxreaktion med både organiske og uorganiske forbindelser vha. oxidationtal (OT). ved en sådan oxidation.
At kunne forklare hvilke typer alkoholer o kan oxideres med milde oxidationsmidler, samt hvilke produkter dannes
At kunne foretage grundlæggende kemiske mængdeberegninger, bland andet forhold mellem stofmængde, molarmasse og masse bl.a. i forbindelse med udbytteberegning.
Forklare hvordan kan man fremstille alkohol ud af sukker, samt gøre rede for processer som foregår i reaktionskolben
Forklare sammenhængen mellem øgede global opvarmning og menneskets forbrænding af fossile brændstoffer
Forklare hvordan kan man fremstille bioethanol, samt diskutere anvendelsen af 1. og 2. generationsbioethanol.
Forklare princippet bagved destillation, samt forklare hvordan kan denne metode anvendes til fremstilling af bioethanol.

Vigtige begreber og emner
Inter- og intramolekylære bidninger (dipol-dipol, hydrogenbindinger, London bindinger)
Opbygning og navngivning af alkaner, alkener, alkyner, cycliske carbonhydrider og aromatiske carbonhydrider. Alkyl gruppe.
Cis-trans isomeri ved alkener.
Carbonhydridernes fysiske egenskaber: opløselighed i vand, kogepunkt, smeltepunkt.
Organiske reaktionstyper: substitution, addition, forbrændingsreaktion (fuldstændig og ufuldstændig), hydrolyse.
Alkoholer: navngivning, opbygning, fremstilling via alkoholgæring og addition af vand til alken.
Primær, sekundær og tertiære alkohol. Oxidation af alkoholer med mild oxidationsmiddel.
Aerob og anaerob forbrænding af glukose (respiration og gæring).
Carbon kredsløbet. Forbrænding af fossile brændstoffer og drivhuseffekt.
Biobrændstoffer: bioethanol (CO2 – neutral, 1. og 2. generation bioethanol).

Litteratur
I gang med kemi, Lone A.E, Nucleus (2020),  110-115 (bioethanol, biomethanol)
Basiskemi C, Mygind H. m. fl., Haase & Søns Forlag (2.udgave), 117-126, 132-134, 138-144 (alkaner, alkener, alkyner, cykliske oh aromatiske carbonhydrider), 149-150 (markering af kemikalier)
Basiskemi B, Mygind H. m.fl., Haase& Søns forlag (2012), 121-134 (intermolekylære bindinger, organiske reaktionstyper: forbrænding, substitution, addition og elimination), 143-155 (alkoholer og phenoler, fysiske og kemiske egenskaber af alkoholer -oxidation af alkoholer, hydrogenbindinger), 63-66 (Destillation)

  
Eksperimentalt arbejde
Organiske reaktionstyper – alkaner og alkener (substitution, addition, forbrænding) (rapport)
Fremstilling af biotehanol - 1. og 2. generation (enzymatisk nedbrydning af cellulose, gæring, destillation) (grupperapport)
Oxidation af alkoholer (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktionstyper i organisk kemi 03-10-2025
Prøve 1 07-10-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Farvestoffer

Formål
Forløbets formål er at eleverne danner kendskab til Lambert -Beers lov, samt anvende spektrofotometrisk metode  til bestemmelse af ukendt koncentration af et farvet stof i en opløsning.
Derudover undersøger eleverne hvilke karaktertræk kendetegner den kemiske struktur af de farvede stoffer.
Forløbet udnyttes til at genopfriske beregninger samt praktisk arbejde i forbindelse med fremstilling af opløsninger, fortyndinger og fortyndingsrækker. Desuden genopfriskes begreber aktuel og formel koncentration.

Faglige mål fra lærerplanen

-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof fra læreplanen
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger.
Eksperimentale metoder: spektrofotometri.

Mål for den enkelte elev
At kunne udføre beregninger, fremstille opløsninger og fortyndinger med bestemt koncentration, samt en fortyndingsrække.
At forklare benzenmolekylets specielle opbygning
At forklare hvad der forstås ved konjugerede dobbelbindinger, og hvilken betydning disse samt chromofore og auxochrome grupper har for dannelse af farve hos farvede stoffer
At kunne afgøre om en kemisk forbindelse er et farvestof ud fra dens strukturformel.
At forklare sammenhængen mellem de fysiske størrelser i Lambert-Beers lov
At kunne bestemme koncentration af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse og anvendelse af Lambert-Beers lov

Vigtige begreber og emner
Absorptionsspektrum. Absorption. Absorptionsmaximum.
Aromatiske carbonhydrider: delokaliserede elektroner, aromatisk ring.
Farvestoffer: konjugerede dobbeltbindinger, chromatofore og auxochrome grupper.
Lambert-Beers lov.
Spektrofotometer. Spektrofotometrisk metode.
Fortyndingsrække. Standardkurve.

Litteratur
Basiskemi B, Mygind H m.fl, Haase &Søns Forlag (2010), 178-188 (organiske stoffer med farve, lys og farver, absorbans)
Videre med kemi, Egebo L.A.(2022), s.24-26, 28-29 (Farvede forbindelser, Azostoffer)


Eksperimentalt arbejde:
Spektrofotometrisk bestemmelse af ukendt koncentration af farvestof Brilliant Blue i sodavand (rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sød kemi

Formål
Hovedfokus er på carbohydrater Derfor starter forløbet med en gennemgang af aldehyder og ketoner. Kvalitative test for adehyder og ketoner udføres, og bruges også senere at identificere forskellige carbohydrater.
Desuden gennemgås spejlbilledisomeri.

Faglige mål fra lærerplanen

-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof fra læreplanen
Isomeri (spejlbilledisomeri)
Stofidentifikation ved kvalitative analyser
Opbygning og relevante egenskaber for stofklasser aldehyder og ketoner
Eksampler på makromolekyler: carbohydrater


Mål for den enkelte elev
At forklare struktur, navngivning og egenskaber af stofklasser ketoner og aldehyder.
At forklare hvilke oplysningerman kan få om et organisk stofs opbygnig ved at udføre eksperimentalle undersøgelser med a)mildt oxidationsmiddel, b) opløsning af 2,4 - dinitrophenylhydrasin, c) Tollens reagens.
At forklare forskellem mellem strukturisomeri og stereoisomeri.
At tegne strukturformeler for eksaempler på molekyler, som er hhc. kædeisomerer, stillingsisomerer og funktionsisomerer.
At gør erede for opbygning af molekyler hvor der forekommer spejlbilledisomeri.
At forklare principperne bagved R, S-systemet ved navngivning af spejlbilledisomerer.

At forklare opbygning og inddeling af carbohydrater, samt giver konkrete eksampler på carbohydrater tilhørende de forskellige grupper.
At  forklare hvorledes man skelner mellem D-formen og L-formen af et monosaccarid.
at forklare forskellen på, om en hexose er på aldoform eller ketodform, samt forklare hvordan ringslutningen foregår.
Forklare forskel mellem alfa- og beta- glukose, samt hvilken betyding det har for en polysaccarid om den besteår af alfa- eller beta-glukoseenheder.
At kunne opskrive kondensationsreaktion for dannelse af en disaccarid udfra to monosaccarider (og omvendt - en hydrolyse af en disaccarid til to monosaccarider)
Forklare hvordan man udføre Fehlings prøve på carbohydrater, og forklare, hvad en sådan undersøgelse fortæller om carbohydraterne.


Vigtige begreber og emner
Carbonyl gruppe.
Mono-, di- polysaccarid. Monomer og polymer.
Ketoser og aldoser. Fisher projektion
Alfa og beta-glukose. Glykosidbinding.
Spejlbilledisommere. R- og S-isomer.Asymetrisk C atom. Kiralt center.

Litteratur
Basiskemi B, Mygind H m.fl, Haase &Søns Forlag (2010), 158-163 (aldehyder og ketoner - opbygning, navngivning og kvalitative tests - Brady`s, Tollens og Fehlings)., 193-206 (isomeri, bl.a. spejlbilledisomeri), 215- 227 (carbohydrater)
Videre med kemi, Egebo L.A.(2022), s.27,154-155 (Brady`s og Tollens test)


Eksperimentalt arbejde:
Bestemmelse af aldehyder og ketoner vha. Brady`s reaktion og Tollens reaktion- journal
Carbohydrater (Fehlings reaktion) - journal
Fremstilling af bioplastic (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reaktionshastighed

Formål
Forløbet har til formål at introducere begrebet reaktionshastighed og give eleverne forståelse for kemiske reaktioner som dynamiske processer. Desuden gennemgås faktorer som påvirker reaktionshastiheden - reaktanternes stofmængdekoncentration, overfaldeareal og temperatur - både teoretisk og eksperimentalt.
Til sidst forklares energiprofil for en kemisk reaktion på overordnet plan, samt hvordan kan en katalysatorer påvirke energiprofil for en kemisk reaktion.


Faglige mål fra lærerplanen

-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof fra læreplanen
Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse


Mål for den enkelte elev
At definere reaktionshastigheden for en reaktion og angive enheden for reaktionshastigheden
At forklare forskellen på gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighe, samt hvorledes de kan bestemmes, fx ud fra en grafisk afbildning af koncentration som funktion af tiden
At forklare, hvorfor faktorer som stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse op en kemiske reaktionsa hastighed
At forklare hvad man forstår ved en reaktionshastighedsudtryk, og hvordan man kan finde frem til hastighedsudtrykket
At forklare hvilken betydening har aktiverinsenergien for en kemisk reaktion
At forklare hvilken betydning har en katalysator/inhibitor på en kemisk reaktions hastighed


Vigtige begreber:
Gennemsnitnlig og øjeblikkelig reaktionshastighed. Hastighedsudtrykket.
Elementarreaktion.
Aktiveringsenergi. Aktiveret kompleks. Energiprofil.
Katalysator. Homogen og heterogen katalyse.
Inhibitor.


Litteratur
Videre med kemi, Egebo L.A., Nucleus (2021), 314-315
Basiskemi B., Mygind H. m.fl, Haase &Søns Forlag (2012),  7-26 (kemiske reaktiones hastigheder)
DTU Video: https://www.youtube.com/watch?v=kplWlC7piAo (definition af kemisk reaktionshastighed)


Eksperimentalt arbejde
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kobber og komplekskemi

Formål
I dette korte forløb indtroduceres elever meget kort for begreb metalkompleks, hvorefter er der fuld fokus rette mod kobber og kobberkomplekser.
Forløbet udnyttes for at se på hvad kendertegner metalbinding.


Faglige mål fra lærerplanen

-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof fra læreplanen
Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler.
Kemiske bindingstyper.
Uorganisk kemi: opbygning og egenskaber af udvalgte uorganiske stoffer.

Mål for den enkelte elev
At forklare hvad kendertegner en metalbinding.
Gøre rede for begrebet metalkompleks, samt give eksampler på metalkomplekser.
Gøre rede for navnigivning og tegning af formler for komplekser.
For kobber
- forklare naturlig forekomst og anvendelse
- komme med eksempler på kobberkomplekser

Vigtige begreber:
Ligand. Koordinationstal.

Litteratur
Videre med kemi, Egebo L.A., Nukleus (2021), 19-20 (navngivning af komplekser)
Basiskemi B., Mygind H. m.fl, Haase &Søns Forlag (2012),  247-248 (komplekser), 264-268 (kobber)

Eksperimentalt arbejde
Fremstilling af komplekser med kobber (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kemisk ligevægt

Formål
Forløbets formål er at introducere eleverne til ligevægtsbegrebet, samt La Chatelliers princip og dens anvendelsesmuligheder.

Faglige mål fra lærerplanen

̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen

Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativ og simpel kvantitativ måde

Mål for den enkelte elev
Forklare, hvad der forstås ved, at en reaktionsblanding er i en dynamisk ligevægt.
At kunne opskrive ligevægtsloven for en homogen ligevægt og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant
At finde enheden for en given ligevægtskonstant ud fra ligevægtsloven, samt forklare betydning af om K er stor eller lille
At formulere La Chatelliers princip og bruge den til at forklare af forskydning ved indgreb i et ligevægtssystem
At give eksampler på mulige indgreb i ligevægten og deraf følgende forskydninger af ligevægtsystemet
At forklare hvilken betydning har ændring af temperaturen eller stofmængdekoncentrationen af reaktionsdeltagere på ligevægtskonstanten for en ligevægt og dermed forskydning af ligevægten.
Forklare hvilken indflydelser har volumenændringer på placering af ligevægten.
At anvende ligevægtskonstanten til beregning af ligevægtskoncentrationer.


Vigtige begreber og emner
Reversible og irreversible reaktioner.
Dynamisk ligevægt. Homogen og heterogen ligevægt.
Ligevægtsloven: ligevægtsbrøken, ligevægtskonstant.
La Chateliers princip.
Indgreb i ligevægt. Forskydning af ligevægt.

Litteratur
Basiskemi B, Mygind H. m.fl. Haase & Søns Forlag, (2012), s. 29-55.

Eksperimentalt arbejde:
Forskydning af ligevægt -(gruppevideorapport) - elever udfører forsøget efter eget forsøgsdesign

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Syrer & baser og kemiske ligevægte

Formål
Forløbet "Syrer og baser og kemiske ligevægte" har til formål at repetere viden om syrer og baser fra  1g, samt give nogle nye perspektiver til emnet. Viden om ligevægtsloven fra det forrige forløb bruges til opskrivning af ligevægtsbrøken for syre-base reaktioner, samt begreber Ks/Kb og pKs/pKb indføres.
Desuden introduceres eleverne til pH-beregningerne i en opløsning af en syre eller base.
Som supplerende stof gennemgås puffersystemer og forløbet afsluttes med at eleverne fremstiller et puffersystem.

Faglige mål fra lærerplanen
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶
Kernestof fra læreplanen
Syre-base reaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer og baser

Supplerende stof:
Puffersystemer.

Mål for den enkelte elev
At opskrive et reaktionsskema for hhv. en syres eller en bases reaktion med vand og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren eller basen.
At forklare forskellen mellem begeber syrens styrke og koncentration.
At vurdere syrers og basers styrke ud far værdien af deres styrkekonstant eller styrkeeksponeneter
At forklare hvad man forstår ved et korresponerede syre-base par
At forklare sammenhængen mellem det korresponderende syre-basepars styrkekonstanter og sammenhængen mellem deres styrkeeksponenter
At kunne beregne den aktuelle koncentration af oxonium eller hydroxid ud af pH-værdien af en opløsning.
At kunne beregne pH i opløsninger af stærke, middelstærke og henholdsvis svage syrer og baser.
At forklare hvad man forstår ved en puffersystem, og forklare hvorledes man beregner pH for en pufferopløsning.
At beregne pH-ændringen ved tilsætning af en kendt stofmængde af stærk syre eller stærk base til en pufferopløsning.
At vide hvordan man fremstiller en puffer i laboratoriet.

Vigtige begreber og emner
Syre-base reaktion (hydron, syrerest, oxonium, hydroxid).
Korresponderende syre-base par.
Vandets selvionisering (autohydronolyse). Vandets styrkekonstant.
Syrenes og basernes styrke. Styrkeeksponent (pKs, pKb). Styrkekonstant og ligevægtsbrøken.
pH- begrebet. Måling af pH.
Puffersystemer. Pufferligning. Pufferkapacitet. Pufferområde.Fosfatpuffer.
Mono-, di- og polyhydrone syrer.

Litteratur
Basiskemi B, Mygind H. m.fl. Haase & Søns forlag (2012), 73-96 (syre-base reaktioner)

Eksperimentalt arbejde:
Fremstilling af fosfatpuffer (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lægemiddelfremstilling - acetylsalicilsyre

Formål
Formålet med forløbet er at introducere elever i organisk syntese og renhedsbetemmelse,som foretages i forbindelse med organisk syntese. Desuden gennemgås carboxylsyrer, estere og aminer.

Faglige mål fra lærerplanen

-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof fra læreplanen
Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for aminer
Organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse.
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskema
Eksperimentale metoder: chromatografi, vejeanalyse, separationsteknikker

Mål for den enkelte elev
At  navngive og tegne eksempler på molekyler fra stofklasserne carboxylsyrer, estere og aminer (herunder primære- sekundære- og tertiære aminer).
At have kendsskab til udvalgte egenskaber af carboxylsyrer herunder deres syre egenskaber, opløselighedsforhold, samt hvordan kan dannelse af dimerer  påvirke carboxylsyrens kogepunkt.
At kende til esterens opløselighedsforhold, samt at kunne opskrive en kondensationreaktion for dannelse af en ester ud fra en carboxylsyre og en alkohol.
At kende til aminernes egenskaber som base.
At forklare hvordan kan man navngive et molekyle som har flere funktionelle grupper

Acetylsalicylsyre:
- at kunne forklare hvad acetylsalicylsyre anvendes til
- at kunne genkende funktionelle grupper i acetylsalicilsyre
- at forklare hvordan kan man fremstillle acetylsalicylsyre i laboratoriet, samt forklare hvorfor man anvender syreanhydrid til at femstille acetylsalicilsyre
- at forklare de enkelte trin i syntesen af acetylsalicilsyre herunder omkrystallisering

Renhedsbestemmelse:
- at kunne forklare princippet bagved smeltepunktsanalyse
- at kunne gennemgå princippet bagved TLC, samt forklare hvordan kan denne metode anvendes til at bedømme renhed af produktet

Vigtige begreber:
Dimer.Carboxylgruppe. Carboxylation.
Estersyntese. Esterbinding.
Syntese af acetylsalicylsyre. Kondensation. Katalysator.
Vakuumfiltrering. Omkrystallisation.
Smeltepunktsapparat.
Chromatografi. Mobil og stationær fase.
TLC. TLC-plade. Løbevæske. Rf-værdi. TLC-kar.

Litteratur
Videre med kemi, Egebo L.A., Nucleus (2021), 233-235 (Tema: Acetylsalicylsyre)
Basiskemi B., Mygind H. m.fl, Haase &Søns Forlag (2012),  163-172 (carboxylsyrer, estere, aminer)
Bioteknologi A, bind 2, Egebo L.A, Nucleus (2019),  247-252 (Acetylsalycilsyre - fremstilling og renhedsbestemmelse)
Basiskemi A, Mygind H. m.fl, Haase & Søns Forlag (2020), 221. 226-229 (Chromatografi, TLC)

DTU Video: https://www.youtube.com/watch?v=mHP43o_tymU hvordan renser man krystaller for urenheder (omkrystallisering)

Eksperimentalt arbejde
Acetylsalicylsyre - syntese og renhedsbestemmelse (smeltepunkt og TLC) (journal og mundtlig fremlæggelse af øvelsen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Grøn kemi

Formål
Formålet med forløbet er at introducere eleverne for begrebet "grøn kemi", samt principperne bagved den. Der gennemgås teori bagved syntetiske polymere. Fokus derefter flyttes over på adipinsyre, som er vigtig for bl.a. fremstilling af polyamid.

I forbindelse med forløbet besøger elever DTU Kemisk institut, hvor de fremstiller adipinsyre på en mere bæredygtig måde, end konventionel fremstilling bl.a. ved anvendelse af fase- transfer katalysator.
Desuden hører elever oplæg om "Grøn kemi og katalyse", af prof. Anders Riisager, Kemisk Institut DTU.

Faglige mål fra lærerplanen

-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof fra læreplanen
Makromolekyler: Polymere - syntetske.
Katalysatorer. Organisk syntese.

Mål for den enkelte elev
At forklare generel opbygning af polymerer, samt komme med nogle eksempler på syntetiske polymere og deres anvendelse.
Forklare forskel mellem polykondensation og polyaddition.
Forklare de enkelte trin i syntesen af adipinsyre som er udført u DTU`s laboratorie.
Forklare principperne som grøn kemi arbejder efter, samt forklare hvilke af disse principper følges i den måde eleverne udførte syntese af adipinsyre i DTU`s laboratorie på.

Vigtige begreber:
Polymer.  Monomer.
Homopolymerer. Copolymerer.
Repetitionsenhed. Repetitionsgrad.
Oxidation.
Reflux (opvarmning med tilbagesvaling).Fasetransfer katalysator.
Grønkemi.

Litteratur
Basiskemi B., Mygind H. m.fl, Haase &Søns Forlag (2012), 135-140 (polymerer)
Gymnasiekemi video: polymerer.
Kend kemi 2, Parbo K. m.fl., Gyldendal (2009), 184-187 (syntetiske fibre)
https://plast.dk/wp-content/uploads/2024/08/Plast-Teknologi_3udgave_sep2020.pdf
(Plast teknologi, s.18-22 om polymerer og plastik)

Supplerende:
grøn kemi og katalyse (p.p. fra oplægget på DTU)
vejledning til øvelsen "Syntese af adipinsyre"


Eksperimentalt arbejde
Syntese af adipinsyre  og renhedsbestemmelse (smeltepunktsbestemmelse) (journal og mundtlige fremlæggelser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetition

Mundtlige fremlæggelser af øvelser:

"Syntese af adipinsyre"
"Syntese af acetylsalicylsyre"

..og forberedelser til mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer