Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Marie Kruses Skole
|
|
Fag og niveau
|
Engelsk A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 3g EN (3g EN)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Shakespeare
I første del af forløbet, er fokus at give en introduktion til Shakespeare og hans værk "Romeo and Juliet". Med afsæt i elevoplæg om Shakespeares London, teatret, skuespillerne, genren og sproget, dykkes der ned i "Romeo and Juliet", hvor der arbejdes med at identificere en række elementer i skuespillet (se termer knyttet til "Romeo and Juliet" nedenfor), samt at perspektivere skuespillet til i dag.
Til slut afsluttes med at se Baz Luhrmanns "Romeo + Juliet", hvor der kort arbejdes med at identificere forskelle og ligheder med det skrevne forlæg og filmen.
I anden del af forløbet er fokus at give en introduktion til Shakespeares sonetter. Der arbejdes med en række faste elementer knyttet til The Shakespearean Sonnet (se liste nedenfor), herunder at få bestemt hvordan eks. kærligheden til The Fair Youth udfoldes (sonnets 1-126), og hvordan Shakespeare mener at kærligheden til The Fair Youth eller hans skønhed bedst bevares, eks. gennem poesi eller ved at få børn (som i The Procreation Sequence 1-17). Sonetterne i The Dark Lady sequence (127-154) har ikke haft et særskilt fokus.
Elevoplæg:
- Theatre and the Elizabethans: Claus, Frederik
- The Theatre Buildings and Performance Conditions: Britt, Carla, Molly, Helena
- The Actors & The Elizabethan Audience: Silje, Carla, Isa, Emma, Melanie
- Language in the Elizabethan Era: Pronouns, Verbs and "You" vs. "Thou": Meno, Liva, Helena 3m, Astrid
- Verse or Prose, including Iambic Pentameter:
- The Genre: Tragedy, including plot structure & the fatal/tragic flaw: Katrine, Andrea, Isa, Maria, Filippa
Termer til "Romeo and Juliet":
Aside
Chorus
Epilogue
Foreshadowing
Prologue
Soliloquy
Alliteration
Simile
Metaphor
Personification
Fatal/tragic flaw
Catalyst
Termer til sonetterne:
Quattrains / couplet
Iambic pentameter
Rhyme scheme
The pivotal line
Metaphors
Similes
Hyperboles
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
William Shakespeare: "Romeo and Juliet" (c.1593), Act 1, scene 4, line107 - Act I, scene 5, line 145
-
William Shakespeare: "Romeo and Juliet" (c.1593), Act 2, scene 1, lines 43–91
-
William Shakespeare: "Romeo and Juliet" (c.1593), Act 3, Scene 1, lines 53-135
-
William Shakespeare: "Romeo and Juliet" (c.1593), Act 5, scene 3, lines 90-170
-
William Shakespeare: "Sonnet 5"
-
William Shakespeare: "Sonnet 18"
-
William Shakespeare: Sonnet 29
-
William Shakespeare: "Sonnet 6"
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Empire: India
Forløbet er med tekster primært fra Wider Context, og er 3-delt i dets struktur.
Første del er med tekster omhandlende Indiens tid som britisk koloni - teksterne forsøger at give en forståelse af årsager til kolonialiseringen og menneskesynet hos det britiske imperium ift. Indien og dets befolkning.
Anden del ser på The Partition mellem Indien og Pakistan, særligt de menneskelige konsekvenser af delingen, både for masserne men også individuelt.
Tredje del ser på et mere moderne Indien, og i hvor høj grad det har løsrevet sig fra sin fortid som koloni og er en moderne nation, eller om det stadig er bundet fast til gamle traditioner og normer - og hvad er mulighederne for det enkelte menneske i Indien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Love
Forløbets fokus er kærlighed - "love" i forskellige former: ved første øjekast, romantisk kærlighed og kærlighed som begær, som altødelæggende, som miste kærlighed og kærligheden indenfor og udenfor ægteskabet. Samtidig ses også på den historiske kontekst, dels hvis den påvirker forståelsen af teksten, men teksterne ses også i et litteraturhistorisk perspektiv: afspejler de den periode de er skrevet i?
Alle tekster i forløbet er fra Wider Context.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Evil
Som titlen antyder er forløbets fokus ondskab - "Evil". Med afsæt i Sean Spences "Bad or Mad" diskuteres hvorvidt ondskab er medført eller tillært, og om det kan undskyldes eller forklares - og hvordan skal vi forholde os til mennesket bag forbrydelsen? Gennem en række fiktionstekster ses derpå ondskaben og hvad den siger om forbryderne bag de ondskabsfulde handlinger: hvad betyder det for ondskabens forståelse, at den er præget af ambition, vilkårlige ofre eller iboende børn?
Fiktionsteksterne er hovedsageligt fra Wider Context, og suppleres af David Finchers "Seven" (1995), samt William Blakes "The Tyger" (1794)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
"Short Cuts" and American Minimalism (værklæsning)
Forløbet har et todelt fokus: dels værklæsning af Raymond Carvers noveller, tematisk bundet sammen i "Short Cuts", dels et fokus på strømningen American Minimalism, men også på en inspirationskilde til denne: Ernest Hemingway.
I Carvers noveller ses på ligheder og forskelle i relationerne mellem mænd og kvinder - misforstår de hinanden, samtaler de eller snakker de uden at dele noget. Hvad er genvejene (Short Cuts) og fører de til et bedre sted - "a fuller and brighter life" - eller er de bare meningsløse omveje i mangel på en bedre løsning?
Hos Hemingway ses på forskellene fra Carver, primært i temaer og dybden: Carvers hverdagsproblemer, der måske illustrerer forskellen mænd og kvinder vs. en højere grad af eksistentielle spørgsmål hos Hemingway.
Et sekundært fokus er på analysemetoderne The Formalist Approach og The Biographical Approach, hvilket ift. sidstnævnte kan give et billede af hvor Carver hentede sin inspiration fra, og i hvilken grad novellerne er selvbiografiske.
Minimalismen bruges undervejs til at beskrive hvordan "style of writing" hænger sammen med tekstens temaer og tone. Her er begreber som "dysfunctionality" og "nihilism" centrale, ligesom dialogen og beskrivelserne i novellerne sættes i forhold til "the theory of omision" / "The iceberg theory"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72852939525",
"T": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72852939525",
"H": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72852939525"
}