Holdet 3g ps2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2025 3g ps2 (3g ps2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget med køn som tema (tema 1)
Titel 2 Hvorfor er man som man er? (tema 2)
Titel 3 Ondskab (tema 3)
Titel 4 Udfordringer ved læring
Titel 5 Unges udfordringer i det senmoderne samfund
Titel 6 Repetition og forberedelse til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget med køn som tema (tema 1)

Forløbets indhold og fokus:

Introduktion til psykologi som videnskab med afsæt i de forskellige psykologiske retninger med forståelse af køn som tematisk omdrejningspunkt.

Forløbet skal give et kendskab til de psykologiske retninger (personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi, evolutionspsykologi og kulturpsykologi) samt et grundlæggende overblik over, hvad psykologien kan bruges til, og hvordan de forskellige retninger bidrager til forståelse af psykologiske problemstillinger. Der fokuseres desuden på retningernes vægtning af arv og miljø, hvor forståelser af køn danner rammen.

Fokuspunkter:
-Psykologifaget arbejder inden for alle tre videnskabsfakulteter.
-Hverdagstænkning/common-sense contra videnskabelig viden (metode)
-De psykologiske retninger
-Biologiske og kulturelle forklaringer på køn (arv/miljø og sex/gender)

Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Kernestof:
Socialpsykologi:
– stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring:
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet:
– identitet og personlighed

Anvendt materiale:
Kernestof
Temaer til psykologi – grundbog på C-niveau af Christian Skjødt Pedersen
- S. 8-25, s. 185-189, 197-201, 206-210

Supplerende stof
- ”Jeg er så klar til at være fødende far” (TV2 Kosmopol, 9. sept. 2025)
- Selvvalgte kulturelle produkter, hvor fremstillinger af køn indgår
- Musikvideo: Beyonce, Crazy in Love: (Beyonce 2003)
- Musikvideo: I’m not Here to Make Friends (Sam Smith 2023)
- Personlighedstest (NEO-PI-3)
- Flowchart: Oversigt over metodiske overvejelser

Anvendt uddannelsestid:
6 moduler på 95 minutter

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, CL-øvelser og quiz.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor er man som man er? (tema 2)

Forløbets indhold og fokus:

I dette forløb arbejder vi med menneskets udvikling i et livslangt perspektiv med inddragelse af den dynamiske systemteori som ramme, men med er særligt fokus på barndommen i henhold til tilknytning, omsorg, sårbarhed og resiliens, og hvilken indflydelse disse kan have på barnets fremtidige udvikling og trivsel. Arv i kraft af genetiske dispositioner og miljø er også berørt med inddragelse af gruppetilhørsforhold (f.eks. social identitetsteori), institutionsliv, herunder normeringer og dobbeltsocialisering, og venskaber. Køn og personlighed er inddraget ift. både arv og miljø med inddragelse af fem-faktormodellen.

Et undertema har været omsorgssvigt, og hvilke konsekvenser forskellige former for svigt kan have. Eleverne har fået kendskab til de forskellige former for omsorgssvigt: fysisk, psykisk og seksuel samt vanrøgt, og så har vi arbejdet med risiko- og resiliensfaktorer. Vi har også diskuteret samfundets ansvar ved inddragelse af begrebet dobbeltomsorgssvigt. Vi har videre arbejdet med forskellen på selvtillid og selvværd, og hvordan relationer i barndommen er afgørende for den sunde udvikling af disse.

Formålet har været, at eleverne skal opnå indsigt i vigtige udviklingsteorier (Stern, Bowlby og Ainsworth) såvel nyere forskning inden for udviklingspsykologien samt at anvende disse i analysen af psykologiske problemstillinger primært med udgangspunkt i diverse cases.

Faseteoriernes anvendelse og relevans er blevet diskuteret, og det er overførelsen af resultater fra forsøg med dyr til mennesker samt etiske overvejelser ved psykologiske forsøg med mennesker også.

Faglige mål:

-demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
-inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
-argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:

Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Anvendt materiale:
Kernestof
Magnus Riisager: Psyk C, Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund, 2021:
- Kap. 3 ”Udvikling og livsforløb”, s. 42-76, 79-81 og s. 91-98

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, Systime, 3. udgave:
- Kap. 6 ”Udviklingspsykologi”, s. 100-106 (Bowlby, Ainsworth og temperament)
- Kap 8 ”Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt”, s. 125-129
- Oversigt om risiko- og resiliensfaktorer

Handout (på PP): Baumrinds 4 opdragelsesstile

Supplerende stof
Artikler:
- ”De fleste kan mere end de tror” af Lene H. Terkelsen. Børn og unge 1996/Frygten som opdrift, Kristeligt-Dagblad, 2009
- ”Børnepsykologier slår alarm: Pas på den tidligste vuggestuestart” af Trine V. Larsen (bupl.dk 2018)

Youtube-film:
- Ainsworths fremmedsituationstest: The Strange Situation | Mary Ainsworth, 1969 | Developmental Psychology - YouTube
- Edward Tronick: Still Face Experiment Dr. Edward Tronick
- Harry Harlow: Harlow's Studies on Dependency in Monkeys - YouTube

Film:
- Er du mors lille dreng? (TV2-dokumentar 1998)
- Die Welle (spillefilm 2008)
Andet:
- Maslows behovspyramide

Anvendt uddannelsestid:
11 lektioner af 95 min.

Arbejdsformer:

Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, CL-øvelser, quiz og test.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab (tema 3)

Forløbets indhold og fokus:

Tematisk har vi undersøgt, hvad der kan ligge til grund for menneskers onde handlinger. Det har vi gjort med udgangspunkt i individuelle og sociale perspektiver, hvor vi har arbejdet med opvækstens betydning, empati og fravær af empati, herunder sociale og biologiske faktorer og moralsk frakobling (Bandura) og situationens indflydelse med udgangspunkt i ovenstående teorier og begreber. Vi har også undersøgt ondskabens natur med udgangspunkt i naturlig og moralsk ondskab, herunder Svendsens fire typer ondskab.

I forløbet har vi arbejdet med gruppepsykologiske processer, herunder fordomme, diskrimination og mobning. I denne sammenhæng har vi arbejdet med gruppedynamikker (ind- og udgrupper, roller, repetition af social identitetsteori (SIT), konformitet, gruppepres og gruppepolarisering). Et vigtigt element har også være at kigge på de kognitive skemaer ift. fordomme, og hvordan disse kan nedbrydes ved kendskab til kontaktteorien.

Generelt kendskab til det brede psykologiske område socialpsykologi, herunder krydsningen mellem psykologi og sociologi. Kendskab til essentielle teoretikere og til den eksperimentelle socialpsykologi, der ligger til grund for viden om gruppedynamikker, autoritet, dehumanisering, deindividuation, moralsk frakobling, konformitet og lydighed, primært med Milgram, Zimbardo og Asch' eksperimenter. Herunder har vi løbende haft fokus på metodiske usikkerheder og etiske overvejelser ved psykologiske eksperimenter.
Ekskursion til Politimuseet med omvisning med ondskab som tema.

Faglige mål:

-demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
-inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
-demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
-argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
-demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:

Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Anvendt materiale:

Kernestof
Magnus Riisager: Psyk C, Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund, 2021:
- Kap. 2 ”Psykologiens videnskabelige metoder”, s. 21-40
- Kap. 6 ”Fordomme, diskrimination og ekstremisme”, s.192-218 (minus s. 197, case s. 201, 205 nederst-207, 215-217 ned til ”Vejen ud af ekstremisme) og 221-231 (minus case på s. 227-228).

Kompendium sammensat med enkelte sammenfatninger skrevet af undertegnede (LD) og uddrag fra Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, (kap. 21, 24 og 10) Systime (ibog):
- Simon Baron-Cohen om fravær af empati
- Skumfidustesten og lav selvkontrol
- Baumrinds fire opdragelsesstile
- Zimbardo og virkelighedes fængsel
- Asch’ forsøg om konformitet
- Milgrams forsøg om lydighedens dilemma
- Uformelle roller
- Gruppepres og social kontrol

LeDoux’ model over frygtens to veje

Supplerende stof
- Flowchart_Hvordan laver jeg en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse.pdf

Artikler:
- ”Da hans store, stærke far blev en slatten klud, fandt han svar i farens hemmelige fortid” uddrag af Morten H. Mortensen (tv2.dk 19. nov. 2025)
- ”Eksbandeleder og pædagog” af Mathilde Graulund (BUPL 10. jan. 10)

Youtube-film:
- Helle Rabøl om det nye mobbesyn, Exbus, 2011
- Leadership Lessons from Dancing Guy
- Et social eksperiment: A Class Divided
- Asch’ eksperiment om konformitet (genskabt)
- Milgrams eksperiment om lydighed over for autoriteter
- Zimbardos fængselseksperiment
- The Marshmallow Test | Igniter Media | Church Video
- Dukketesten (Institut for menneskerettigheder 2008)

Anvendt uddannelsestid:
9 lektioner på 95 min.

Arbejdsformer:

Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, CL-øvelser, quiz og test.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Unges udfordringer i det senmoderne samfund

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb er vi gået i dybden med, hvordan identitet kan forstås med udgangspunkt i unge og unges udfordringer i deres identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Særlige fokuspunkter er: Ungdom som livsperiode, løsrivelse fra forældre, identitetsdannelse, herunder kønsidentitet, hvor der trækkes på viden fra tema 1, venners betydning og unges udfordringer, hvor vi er gået i dybden med stress, afhængighed og ensomhed.

Identitetsteori: Eriksons psykosociale faseteori med fokus på fase 5: Identitet og identitetsforvirring og identitetens to dimensioner (jeg og social identitet). Giddens’ teori om identitet som et refleksivt projekt, arenaer og narrativ. Gergens teori om identiteten som et relationelt fænomen (samhandling og samflydelse).

Et særligt fokus har været på sociale medier, herunder flertalsmisforståelser, og deres rolle i identitetsprocesser. Vi har også arbejdet med kønsidentitet og kønsroller og den kulturelle frisættelse og formbarhed (Thomas Ziehe) kombineret med de mange valgmuligheder, præstations- og perfekthedskultur og accelerationssamfundet (Hartmut Rosa).
Et biologisk perspektiv har udover pubertetens indtræden været hjernens modning i ungdomsårene og den dertilhørende risikovillighed med udgangspunkt i teorien om den modningsmæssige ubalance (det socio-emotionelle netværk og det kognitive kontrolnetværk).

Udover identitetsarbejdet har et særligt fokuspunkt været på tre af samtidens udfordringer ved at være ung: stress, afhængighed og ensomhed.

Et særligt fokuspunkt har været på stress: Formålet har været at opnå forståelse for stress som et biologisk, psykologisk og socialt fænomen, herunder konsekvenser, og at kunne skelne mellem akut og kronisk stress, herunder betydningen af restitution.
Vi har desuden arbejdet med faktorer, der skaber kronisk stress, herunder, krav-kontrol-modellen og anstrengelses-belønning-ubalance-modellen samt ydre krav og individuelle faktorer (høje idealer, forklaringsstile, social kapital og OAS) og til sidst, hvordan man kan håndtere stress med forskellige coping-strategier.

Afhængighed: Dopamin, fysisk og psykisk afhængighed samt individuelle, sociale og kulturelle faktorer i risikoen for at udvikle afhængighed. Eskapisme. Farerne ved at udvikle afhængighed i de formbare ungdomsår.

Ensomhed: Ensomhed er en subjektiv følelse. Kvantitet og kvalitet af relationer. Farerne ved ensomhed i de formbare ungdomsår samt konsekvenserne af dette.

Der trækkes løbende på viden om især personlighed og opvækstforhold fra tidligere forløb.

Faglige mål:


-demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
-inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger  
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
-argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
-demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:

Personlighed og identitet:
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.


Anvendt materiale:

Kernestof
Magnus Riisager: Psyk C, Grundbog til psykologi på C-niveau, Frydenlund, 2021:
- Kap. 5 ”Unges udfordringer”, s. 145-191 (minus s. 187)

Handout: Eriksons faser

Supplerende stof
Youtube-film:
- Sammenhængen mellem krop og psyke: How Stress Affects your Body

Filmklip:
- Intro: Min ødelagte hjerne: Sæson 1 – Går du fra mig? | DRTV (2025)

Anvendt uddannelsestid
9 lektioner af 95 min.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, kreativt gruppearbejde med fremlæggelser, eksperimenter, CL-øvelser og quiz.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetition og forberedelse til eksamen

Anvendt materiale:
Kernestof
-
Supplerende stof
- Ved det grønne bord. Psykologi C STX
- Handout med huskeliste til mundtlig eksamen
- Ondskab, spillefilm 2003

- “De fleste kan mere end de tror” af Lene H. Terkelsen (Børn og unge 1996/Frygten som opdrift. Kristeligt-Dagblad.dk 21.03.09)

Anvendt uddannelsestid
3 lektioner af 95 min.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer