Holdet 1t sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2025 sa/t (1t sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, demokrati & medier
Titel 2 Kultur & identitetsdannelse i det senmoderne
Titel 3 Økonomi, arbejdsmarkedspolitik & velfærd
Titel 4 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, demokrati & medier

Indhold:


Peter Brøndum og Thor Banke Hansen "Luk samfundet op!", Columbus,i bog kapitel: 5.1, 5.2,5.3,5.4,5.8,6.1,6.2,6.3


Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen,Victor Bjørnstrup"Samf på B en grundbog om sociologi, politik og økonomi"Columbus, i bog kapitel 6.2

Kernestof:

Medieteori:
nyhedskriterier, medialisering.
Hvem der sætter dagsordenen, medier, politikere eller befolkning
Medierne som den 4. statsmagt

Klassiske ideologier; socialisme, konservatisme og liberalisme

demokratiformer, konkurrence og deltagelsesdemokrati
demokrati, autokrati, teokrati og teknokrati
demokrati indeks
teori om magt; direkte og indirekte magt.

De politiske partier i dansk politik og deres mærkesager, samt placering på akserne i dansk politik.
værdipolitik, fordelingspolitik
Akser i dansk politik. omfordelingsakse, værdipolitiske akse, magtpolitiske akse- magt og drømme partier.

Valgsystemer, flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg- hvad valgsystemer betyder for antallet af partier i forskellige lande.
kerne og issuevoters.
Kaare Strøms model om de tre forskellige seekings for partierne; policy, vote og office seeking
Vælgeradfærd: Molins model, og Anthony Downs model.

Eastons politiske system
Den parlamentariske styringskæde, positiv og negativ parlamentarisme.
Harrebyes aktivismeformer: radikale, civil ulydige,den kreative, den professionelle, den demonstrationsvante, hverdagsaktivisme
Aktivisme vs. Slacktivisme

Supplerende materiale:
https://freedomhouse.org/countries/freedom-world/scores
Siggi winther artikel om den magtpolitiske akse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kultur & identitetsdannelse i det senmoderne

Indhold:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen"Luk samfundet op!", Columbus, i bog kapitel 2.1, 2.2, 2.3,2.5

Morten Bulöw, "Samf NU, Grundbog til samfundsfag", Systime, 2011(2 udgave) s.42, 45-53
https://udforsksindet.dk/hofstedes-kulturdimensioner-samfund/ ( Om Hofstedes kulturteori)
https://www.hofstede-insights.com/country-comparison/
Kernestof:

Samfundstyper; traditionelle, moderne og senmoderne
Identitet i det senmoderne; identitetens fire niveauer; Jeg identitet, personlige identitet, sociale identitet og kollektive identitet
Ungdomsarenaer, roller, grupper, sociale normer, formelle og uformelle regler
Selvidentitet
Socialisation og kulturelle mønstre: Stor gruppe opgave om kultur og identitet i forskellige lande, et komparativ studie.
Senmodernitet
Thomas Ziehe; subjektivisering, ontologisering, potensering
formbarhed, kulturelfrisættelse en ambivalent frisættelse, individualisering

Anthony Giddens
aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, ekspert systemer, øget refleksivitet, tvivl og tillid, adskillelse af tid og rum, individualisering, ontologisk usikkerhed

Geert Hofstedes kultur teori
magtdistance og usikkerhedsundvigelse, individualisme og kollektivisme, feminine og maskuline værdier.
løgmodellen
Erving Goffman: Face, setting, frontstage, backstage
Axel Honneth anerkendelsteori; Kærligheds-retlig og solidarisk anekendelse. Krænkelser; kropslig, retlig og krænkelse af livsform.

Socialisation, primær, sekundær og dobbelt socialisation, Lars Denciks sommerfugle modellen
Lars Dencik's familetyper
familiemønstre og roller, kønsroller i de forskellige samfundstyper
Roller,- belønning, afstraffelse

Integrationsteori; assimilation, integration og segregation
Thomas Hyllands Os- dem teori om kulturmøder; Tre identitetsformer; Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet.

Supplerende materiale:

https://www.hofstede-insights.com/product/compare-countries/
https://www.drutherssearch.com/how-is-gender-instilled-in-kids-from-a-young-age/
https://psykologeridanmark.dk/2017/08/psykologen-boern-skal-have-det-godt/


Særlige fokuspunkter:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering - formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber - formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Væsentligste arbejdsformer :

Gruppearbejde, fremlæggelser, pararbejde, klasse undervisning, rollespil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Økonomi, arbejdsmarkedspolitik & velfærd

Indhold:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, "Luk samfundet op!", Columbus, i bog kapitel; 7.2,7.3,8.1,8.2,8.5,9.3,9.4,9.5
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup" Samf på B en grundbog om sociologi, politik og økonomi" Columbus,i bog om Hartmut Rosa kapitel 2.2 (https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149)
Jacob Graves Sørensen, ”Økonomiens kernestof”, Columbus, i bog kapitel 8.1,8,2 & 8.5- arbejdsmarkedspolitik


Kernestof

Stat, marked og civilsamfund
velfærdstrekanten
Maslows behovspyramide, mangel og vækstbehov, Ingleharts omvendte behovspyramide.
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer og det politiske styrings mekanismer; ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, multiplikatoreffekten, kort og lang sigt.
Hovedproblemstillingerne i forløbet er:
- Hvilke kriterier er der for en god økonomi?
- Hvilke målkonflikter er der i økonomien?
- Hvordan er den aktuelle økonomiske situation i DK?
- Hvilken økonomisk politik skal man føre i den aktuelle situation?

I dette forløb er det overordnede mål at forstå og kunne diskutere de økonomiske målkonflikter, samt at forstå det danske arbejdsmarked, flexicuritymodellen.
Som forudsætning for forståelsen af målkonflikterne skal eleverne kende de økonomiske mål, dvs. karakteristika for en god økonomi, f.eks. målsætningen om bæredygtig udvikling i forhold til økonomisk vækst (kuznet kurven)eller sammenhængen mellem fordelingspolitiske målsætninger, konkurrenceevne og vækst.
Der arbejdes med markedsstyring over for politisk styring (markeds-, blandings- og planøkonomi).
De økonomiske mål for en god økonomi, der behandles i forløbet, er

1. Vækst (BNP)
2. Arbejdsløshed
3. Inflation
4. Betalingsbalance
5. Offentlig budgetsaldo
6. bæredygtig vækst

Vi kigger på prisdannelse, dvs. sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel, og hvordan politisk styring, f.eks. afgifter påvirker pris og mængde.

Det danske arbejdsmarked: typer af arbejdsløshed, den danske model, flexicurity, aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik. Stramningsstrategi(pisk), og opkvalificeringsstrategi (gulerod)
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring i det økonomiske kredsløb.
Medieteori; Vagthund. Klassiske og sociale medier
Medialisering og de fem nyhedskriterier
Hvem der sætter dagsordenen, medier, politikere eller befolkningen
spin, priming og framing
Medierne som den 4. statsmagt, danskernes medievaner

Velfærdsstatens udfordringer; Interne og eksterne, heri globaliseringens påvirkning; outsourcing, social dumping, stordriftsfordele, samt nedskærings- og udvidelsesstrategi
Konkurrencestat, mål og middel. Effektivisering, New Public Management. Konkurrencestatens vindere og tabere

Hartmut Rosa teori om accelerationssamfundet: højhastighedssamfund, hamsterhjul, socialkappestrid, fremmedgørelse samt tre
former for acceleration.
Supplerende materiale:
https://fho.dk/ok23/

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Væsentlige arbejdsformer:
klasseundervisning, pararbejde, matrix grupper. Gruppearbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer