Holdet 1e ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1e ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Marie Kruses Skole
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold	2025 ng/e (1e ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Jordens vilde kræfter
Titel 2	Danmark: Fra fossile brændstoffer til VE
Titel 3	Forebyg klimakatastrofen
Titel 4	Kampen om vandet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Jordens vilde kræfter Under dette emne skal kursisterne lære om jordens indre. Hvordan er Jorden opbygget - og hvilke konsekvenser har det for dens indbyggere? Hvorfor dannes der jordskælv og vulkaner og hvordan har jordens indre bidraget til udviklingen af liv? Fagbegreber og geofaglige sammenhænge: • Interne og eksterne geologiske processer • Forvitring og erosion • Magmatiske bjergarter • Sedimentære bjergarter • Metamorfe bjergarter • Den geologiske cyklus • Jordens opbygning • Den pladetektoniske model • Konvektionsstrømme • Konstruktive pladegrænser • Destruktive pladegrænser • Bevarende pladegrænser • Gamle, modne og unge bjergkæder • Vulkanisme • Magmadannelse og -typer • Skjoldvulkaner • Keglevulkaner • Eksplosionsvulkaner • Kaldera • Hot spot • Jordskælv • Hypocenter og Epicenter • Seismograf og seismogram • Jordskælvsbølger (P-, S- og L-bølger) • Tsunami • Dugpunkt • Aktuel - og relativ fugtighed • Konvektions-, konvergens-, stignings- og frontregn • Føhn-vind • Termisk høj- og lavtryk • Coriolis-effekt • Den atmosfæriske cirkulation • ITK (Den intertropiske konvergenszone) • Orkaner
Indhold	Kernestof: 5.7 Jordens vilde kræfter \| Naturgeografiportalen Imens i læser 61699725-9ce7d-064 Inden du går i gang: Jordens vilde kræfter Naturfænomener eller naturkatastrofer? Opgave Jordens indre (30 min.) 1.2 Den pladetektoniske model \| Naturgeografiportalen Den pladetektoniske model Arbejdsspørgsmål: Den pladetektoniske model 1.4 Jordskælv og tsunamier \| Naturgeografiportalen Tolkning af seismogram - opgave.docx description Gruppe 1 Arbejdsspørgsmål: 1.4.3 Tsunami \| Naturgeografiportalen 1.3.1 (ny) Grundstoffer, mineraler og bjergarter \| Naturgeografiportalen Opgave: Videoanalyse af tsunamier og vinddannede bølger Tsunami opgave.docx description Opgave: 1.5.1 Vulkanisme \| Naturgeografiportalen Vulkanisme - magmadannelse.ppt description Tegn en stratovulkan, på små tavler, med illustration af de forskellige udbrudsprodukter, der kan knyttes til en stratovulkan. 1.5.2 Forskellige vulkantyper \| Naturgeografiportalen PowerPoint opgave: Jordskaelv vulkaner og pladegraenser ny.kmz Google Earth Pro Tsunamibølgens hastighed.docx description Magmatiske bjergarter.pdf description Vi skal lave 2 øvelser i dag: 5.7.2.1 Jordskælv og vulkanisme i Island \| Naturgeografiportalen Jordskælv og vulkanisme i Island Opgaver: 1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber 3.8.7 Geotermisk energi \| Naturgeografiportalen Fremlæg vulkaner! Lidt om glacialmorfologi Opgave (se evt. afsnit 5.7.2.4+5+6): 5.7.2.4 Vulkantyper i Island \| Naturgeografiportalen Vulkanisme i Island.docx description Islands vulkaner Geoviden - vulkanens indre I dag skal I være klar til at fremlægge jeres opgaver - Vulkanisme i Island Grupper: De sidste grupper fremlægger Vulkanisme i Island i dag 2.2 Atmosfærisk cirkulation \| Naturgeografiportalen Præsentationer i dag – sidste grupper: Opgave A Opgave B - opsummerende 2.5 Nedbør, fugtighed, skyer og fronter \| Naturgeografiportalen Opgave klima føhn.doc description 2.5.4 Luftmassevejr \| Naturgeografiportalen Vandrende lavtryk og frontvejr Vejret i Danmark lige nu.doc description 2.6.3 Tropiske cykloner \| Naturgeografiportalen Opgave om tropiske cykloner.docx description 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) \| Naturgeografiportalen Opgave - Beskriv en case om vildt vejr I dag skal I fremlægge jeres vilde vejr Vind Næste emne:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Danmark: Fra fossile brændstoffer til VE Under dette emne vil kursisterne lære om jordens energiressourcer, hvordan har Danmark dækket sit energibehov, og hvad gør vi i fremtiden. Hvilke energiteknologier findes der? Hvorfor er olie verdens vigtigste brændstof? Hvordan har udviklingen i energiforbrug været - og hvorfor? Hvilke alternative energikilder er i sigte og hvad er fordele/ulemper ved disse? Hvordan forholder Danmark sig til den globale energisituation? Fagbegreber og geofaglige sammenhænge: • Ressourcer og reserver • Olie (og gas-) dannelse o Kildebjergart o Olievindue o Reservoirbjergart o Segl(bjergart) o Oliefælder • OPEC • Oliekriser • Kernekraft • Kulstofkredsløbet • Kyoto-protokollen • Alternativ energi • Vedvarende energi • Vandkraft • Vindkraft • Solenergi • Bioenergi • Geotermisk energi
Indhold	Kernestof: 5.8.1 Udvikling i Danmarks energiforbrug siden 1970"erne \| Naturgeografiportalen 5.8.2 Danmarks energiforsyning \| Naturgeografiportalen Opgave: 5.8.3 Den danske olie- og gasproduktion \| Naturgeografiportalen 3.6.2 Dannelse af olie og naturgas \| Naturgeografiportalen 3.6.3 Olien i Nordsøen \| Naturgeografiportalen 3.6.4 Verdens olieproduktion \| Naturgeografiportalen Verdens olie Olies migration (1).pdf description Illustrer på whiteboard: 5.8.4.1 Vedvarende energi \| Naturgeografiportalen 5.8.4.2 Bioenergi \| Naturgeografiportalen 3.8.3 Bioenergier \| Naturgeografiportalen 6_Biomasse_2021.pptx description Opgave Biomasse.docx description Gruppe 1 3.8.4 Vindenergi \| Naturgeografiportalen 3.8.2 Solenergi \| Naturgeografiportalen 5_Vindenergi_2021.pptx description 3_klima og solceller.pptm description Opgave - Kan solceller dække mit energibehov.docx description 3.8.5 Vandkraft \| Naturgeografiportalen 3.8.7 Geotermisk energi \| Naturgeografiportalen 3.8.8 Power-to-X \| Naturgeografiportalen 3.7.1 Atomkraftværker \| Naturgeografiportalen Præsentation ny energiforsyning.docx description 7 gode Power-to-X nyheder fra 2025 Energiøer i Danmark Grupper: Firma på Nørrebro har i årevis drømt om at bygge en fantastisk atomreaktor. Hvor bliver den af? Seaborg: Dan Jørgensen har ret – det giver ingen mening at diskutere A-kraft i Danmark - Altinget Vurder argumenter for/imod at satse på A-kraft hhv. Energiøer + P2X i Danmark Sidste grupper fremlægger i dag: I grupper forbereder I en diskussion af moderne atomkraft hhv. energiøer som primær energikilde i Danmarks energiforsyning I grupper forbereder I en diskussion af moderne atomkraft hhv. energiøer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forebyg klimakatastrofen Kursisterne bliver introduceret til hvorfor vi har vind og vejr - hvad ligger bag et høj- eller lavtryk, og hvordan skabes nedbør? Hvad er strålingsbalancen for en størrelse? Der arbejdes med hvordan vejret og klimaet har stor betydning for forskellige befolkningsgrupper afhængigt af hvor på kloden de bor, og kursisterne vil lære om lokale vejr fænomener som monsun, føhn vind, El Niño og orkaner. Derudover behandles de menneskeskabte klimaforandringer. Hvilke konsekvenser står vi overfor - og hvilke løsninger? Fagbegreber og geofaglige sammenhænge: • Strålings- og energibalancen • Drivhuseffekten • Albedo • Havstrømme • Klimazoner og plantebælter • Monsun • El Niño • Klimaændringer • Global opvarmning
Indhold	Kernestof: 5.1 Forebyg klimakatastrofen \| Naturgeografiportalen 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner \| Naturgeografiportalen Inden vi går i gang: Forebyg klimakatastrofen Det globale klima.pdf description 5.1.1 Bangladesh \| Naturgeografiportalen Bangladesh Opgave: 5.1.2 Peru \| Naturgeografiportalen Peru 5.1.3 Malawi \| Naturgeografiportalen Vi starter modulet, med at gennemgå opgaven fra i går Malawi INFORM > INFORM Risk > Country Risk Profile 3.9.1 Hvad er et uland? \| Naturgeografiportalen Data Center \| Human Development Reports (HDI) World Bank Open Data Hvad er et uland? Eksamenstræning: Forebyg klimakatastrofen Vi skal afslutte forløbet "Forebyg klimakatastrofen" med et større opgave Afsluttende opgave.docx description Grupper Grupper: Inden du går i gang: Kampen om vandet 5.11 Kampen om vandet \| Naturgeografiportalen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kampen om vandet Under dette emne vil kursisterne lære om hvordan udnyttelsen af naturressourcer kan kan være udgangspunkt for en konflikt mellem folkefærd. Under forløbet vil vi tage udgangspunkt i en case om Tanzania. Kursisterne vil lære om vand som ressource, og hvorfor det er en meget vigtig naturressource, og de vil endvidere lære om vandets kredsløb, og hvordan et konkret vandløb som Great Ruaha River hænger sammen med vandets globale kredsløb. Fagbegreber og geofaglige sammenhænge: • Vandets kredsløb • Vandbalanceligningen • Vandløbets processer • vandløbets tre stadier • Flodens hydrologiske kredsløb • Demografiske forhold • Økonomiske og udviklingsmæssige forhold • Bæredygtighed
Indhold	Kernestof: 5.11.3.1 Globale vandresurser under pres \| Naturgeografiportalen 2.10.1 Vandforbrug og vandstress \| Naturgeografiportalen Spørgsmål om vandforbrug.docx description Vandforbrug opgave.doc description 5.11.3.2 Vandets kredsløb: En naturlig balance \| Naturgeografiportalen 2.8.1 Vandets kredsløb \| Naturgeografiportalen 2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer \| Naturgeografiportalen Globalis PPP$ http://www.waterfootprint.org/ Spørgsmål til vandbalance Spørgsmål til vandbalance.docx description 5.11.3.3 Tanzania bliver tørrere \| Naturgeografiportalen Lav øvelse i 3 pers. grupper. Lav en planche (PPT A3), hvor I inddrager de relevante figurer. 1.9.3 Vandløbenes tre stadier \| Naturgeografiportalen Øvelse: De topografiske forhold Gruppe 1 5.11.3.4 Vand som anledning til konflikt \| Naturgeografiportalen Feltarbejde af vandløb.docx description Spørgsmål til vandbalance – lav begrebskort på whiteboard Feltgrupper: Opfølgning på feltarbejde Tag jeres noter med, og spil noget på banen, som I gerne vil have repeteret Der vil være 3g'ernes revy i kantinen kl. 13:15
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb