Holdet 1m ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1m ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Marie Kruses Skole
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold	2025 ng/m (1m ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Jordens vilde kræfter
Titel 2	Danmark: Fra fossile brændstoffer til VE
Titel 3	Forebyg klimakatastrofen
Titel 4	Kampen om vandet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Jordens vilde kræfter Under dette emne skal kursisterne lære om jordens indre. Hvordan er Jorden opbygget - og hvilke konsekvenser har det for dens indbyggere? Hvorfor dannes der jordskælv og vulkaner og hvordan har jordens indre bidraget til udviklingen af liv? Fagbegreber og geofaglige sammenhænge: • Interne og eksterne geologiske processer • Forvitring og erosion • Magmatiske bjergarter • Sedimentære bjergarter • Metamorfe bjergarter • Den geologiske cyklus • Jordens opbygning • Den pladetektoniske model • Konvektionsstrømme • Konstruktive pladegrænser • Destruktive pladegrænser • Bevarende pladegrænser • Bjergkædedannelse • Foldebjerge • Gamle, modne og unge bjergkæder • Brudbjerge • Isostasiprincippet • Vulkanisme • Magmadannelse og -typer • Skjoldvulkaner • Keglevulkaner • Eksplosionsvulkaner • Kaldera • Hot spot • Jordskælv • Hypocenter og Epicenter • Seismograf og seismogram • Jordskælvsbølger (P-, S- og L-bølger) • Tsunami
Indhold	Kernestof: 5.7 Jordens vilde kræfter \| Naturgeografiportalen Imens i læser 61699725-9ced0-807 Jordens vilde kræfter Naturfænomener eller naturkatastrofer? Noter i elevfeedback: Jordens indre Gruppe 1 1.2 Den pladetektoniske model \| Naturgeografiportalen Den pladetektoniske model Arbejdsspørgsmål: Den pladetektoniske model 1.4 Jordskælv og tsunamier \| Naturgeografiportalen Afsnit Tolkning af seismogram - opgave.docx description Grupper Arbejdsspørgsmål: 1.4.3 Tsunami \| Naturgeografiportalen Opgave: Videoanalyse af tsunamier og vinddannede bølger Tsunami opgave.docx description 1.3.1 (ny) Grundstoffer, mineraler og bjergarter \| Naturgeografiportalen Opgave 1.5.1 Vulkanisme \| Naturgeografiportalen Vulkanisme - magmadannelse.ppt description Tegn en stratovulkan, på små tavler, med illustration af de forskellige udbrudsprodukter, der kan knyttes til en stratovulkan. 1.5.2 Forskellige vulkantyper \| Naturgeografiportalen PowerPoint opgave: Tsunamibølgens hastighed.docx description Magmatiske bjergarter.pdf description Vi skal lave 2 øvelser i dag: 5.7.2.1 Jordskælv og vulkanisme i Island \| Naturgeografiportalen Jordskælv og vulkanisme i Island Øvelser: 1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber \| Naturgeografiportalen 3.8.7 Geotermisk energi \| Naturgeografiportalen Lidt om glacialmorfologi Opgave (se evt. afsnit 5.7.2.4+5+6): 5.7.2.4 Vulkantyper i Island \| Naturgeografiportalen Vulkanisme i Island.docx description I dag skal I være klar til at fremlægge jeres opgaver - Vulkanisme i Island 2.2 Atmosfærisk cirkulation \| Naturgeografiportalen Opgave: Arbejdsspørgsmål (ene del af klassen) Opsummerende: (anden del af klassen) Del 1 2.5 Nedbør, fugtighed, skyer og fronter \| Naturgeografiportalen Opgave klima føhn.doc description Vejret i Danmark lige nu.doc description 2.5.4 Naturgeografiportalen Spørgsmål: 2.6.3 Tropiske cykloner \| Naturgeografiportalen Opgave om tropiske cykloner.docx description 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) \| Naturgeografiportalen Opgave - Beskriv en case om vildt vejr I dag skal vi afslutte det vilde vejr Vind Næste emne:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Danmark: Fra fossile brændstoffer til VE Under dette emne vil kursisterne lære om jordens energiressourcer, hvordan har Danmark dækket sit energibehov, og hvad gør vi i fremtiden. Hvilke energiteknologier findes der? Hvorfor er olie verdens vigtigste brændstof? Hvordan har udviklingen i energiforbrug været - og hvorfor? Hvilke alternative energikilder er i sigte og hvad er fordele/ulemper ved disse? Hvordan forholder Danmark sig til den globale energisituation? Fagbegreber og geofaglige sammenhænge: • Ressourcer og reserver • Olie (og gas-) dannelse o Kildebjergart o Olievindue o Reservoirbjergart o Segl(bjergart) o Oliefælder • OPEC • Oliekriser • Kernekraft • Kulstofkredsløbet • Kyoto-protokollen • Alternativ energi • Vedvarende energi • Vandkraft • Vindkraft • Solenergi • Bioenergi • Geotermisk energi
Indhold	Kernestof: 5.8.1 Udvikling i Danmarks energiforbrug siden 1970"erne \| Naturgeografiportalen 5.8.2 Danmarks energiforsyning \| Naturgeografiportalen Opgave: 5.8.3 Den danske olie- og gasproduktion \| Naturgeografiportalen 3.6.2 Dannelse af olie og naturgas \| Naturgeografiportalen Illustrer på whiteboard: Gruppe 1 3.6.3 Olien i Nordsøen \| Naturgeografiportalen 3.6.4 Verdens olieproduktion \| Naturgeografiportalen Olies migration.pdf description Verdens olie Teori 5.8.4.1 Vedvarende energi \| Naturgeografiportalen 5.8.4.2 Bioenergi \| Naturgeografiportalen 3.8.3 Bioenergier \| Naturgeografiportalen Tekst om biomasse.docx description Opgave Biomasse.docx description 6_Biomasse_2021.pptx description 3.8.4 Vindenergi \| Naturgeografiportalen 3.8.2 Solenergi \| Naturgeografiportalen 5_Vindenergi_2021.pptx description 3_klima og solceller.pptm description Opgave - Kan solceller dække mit energibehov.docx description 3.8.5 Vandkraft \| Naturgeografiportalen 3.8.7 Geotermisk energi \| Naturgeografiportalen 3.8.8 Power-to-X \| Naturgeografiportalen 3.7.1 Atomkraftværker \| Naturgeografiportalen Præsentation ny energiforsyning.docx description 7 gode Power-to-X nyheder fra 2025 Energiøer i Danmark Why Molten Salt Nuclear Energy Will Change Society Forever \| Copenhagen Atomics Seaborg: Dan Jørgensen har ret – det giver ingen mening at diskutere A-kraft i Danmark Danmarks største batteri skal lagre grøn strøm i sten Hyme Energy Sørg for at jeres energi-præsentationer er klar til i dag Firma på Nørrebro har i årevis drømt om at bygge en fantastisk atomreaktor. Hvor bliver den af? Seaborg: Dan Jørgensen har ret – det giver ingen mening at diskutere A-kraft i Danmark - Altinget Vurder argumenter for/imod at satse på A-kraft hhv. Energiøer + P2X i Danmark Gruppe 2 Opgaven: Ny rapport: Atomkraft er for dyrt og for langsomt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forebyg klimakatastrofen
Indhold	Kernestof: 5.1 Forebyg klimakatastrofen \| Naturgeografiportalen 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner \| Naturgeografiportalen Inden vi går i gang: Forebyg klimakatastrofen Det globale klima.pdf description 5.1.1 Bangladesh \| Naturgeografiportalen Bangladesh Opgave: Gruppe 1 5.1.2 Peru \| Naturgeografiportalen Peru 5.1.3 Malawi \| Naturgeografiportalen Malawi Befolkningstal Malawi Befolkningstæthed Malawi INFORM > INFORM Risk > Country Risk Profile 3.9.1 Hvad er et uland? \| Naturgeografiportalen World Bank Open Data Data Center \| Human Development Reports Hvad er et uland? Eksamenstræning: Forebyg klimakatastrofen Vi skal afslutte forløbet "Forebyg klimakatastrofen" med et større opgave Afsluttende opgave.docx description Gruppe 1 Bangladesh Grupper:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kampen om vandet Under dette emne vil kursisterne lære om hvordan udnyttelsen af naturressourcer kan kan være udgangspunkt for en konflikt mellem folkefærd. Under forløbet vil vi tage udgangspunkt i en case om Tanzania. Kursisterne vil lære om vand som ressource, og hvorfor det er en meget vigtig naturressource, og de vil endvidere lære om vandets kredsløb, og hvordan et konkret vandløb som Great Ruaha River hænger sammen med vandets globale kredsløb. Fagbegreber og geofaglige sammenhænge: • Vandets kredsløb • Vandbalanceligningen • Vandløbets processer • vandløbets tre stadier • Flodens hydrologiske kredsløb • Demografiske forhold • Økonomiske og udviklingsmæssige forhold • Bæredygtighed
Indhold	Kernestof: 5.11.3.1 Globale vandresurser under pres \| Naturgeografiportalen 2.10.1 Vandforbrug og vandstress \| Naturgeografiportalen Spørgsmål om vandforbrug.docx description Vandforbrug opgave.doc description Globalis PPP$ 5.11.3.2 Vandets kredsløb: En naturlig balance \| Naturgeografiportalen 2.8.1 Vandets kredsløb \| Naturgeografiportalen 2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer \| Naturgeografiportalen Water Footprint Network – Water Footprint Network https://www.waterfootprint.org/ Spørgsmål til vandbalance.docx description Gruppe 1 5.11.3.3 Tanzania bliver tørrere \| Naturgeografiportalen Lav øvelse i makkerpar: Lav en planche (PPT A3), hvor I inddrager de relevante figurer Arbejd selv modul - 1.9.3 Vandløbenes tre stadier \| Naturgeografiportalen Spørgsmål til vandbalance – lav begrebskort på whiteboard
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb