Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rikke Andersen
Hold 2017 DA/b (1b DAA, 2b DAA, 3b DAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pragmatik
Titel 2 Skrivecup: Outsidere
Titel 3 DHO: Provins og storby og derimellem
Titel 4 Nyhedsgenrer
Titel 5 Fuck normen
Titel 6 I krig
Titel 7 Essayistik
Titel 8 Karen Blixen
Titel 9 Taler og tekster om terror
Titel 10 Romantikken
Titel 11 Mennesket og maskinen
Titel 12 SRP og akademisk skrivning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pragmatik

Det første forløb efter oprettelsen af studieretningsklasserne er af sproglig karakter med fokus på pragmatik - et emne, som ingen af eleverne havde beskæftiget sig med i grundskolen. Vi tager udgangspunkt i kapitlet fra "Håndbog til dansk" og arbejder med begreberne: Verbal, non-verbal og ekstraverbalkommunikation, turtagning, roller og styrkeforhold, sproghandlinger, undertekster, samarbejds- og høflighedsprincipper samt facework.

Undervejs arbejder vi med forskellige teksttyper inden for både fiktion og sagprosa og fra forskellige medier.

MATERIALE:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 179-191 (2015)
Anne Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller i Go' Morgen Danmark, DR (6. februar 2011)
Birgitte Darger, m.fl: ”Politiafhøringer” (uddrag, 2007) i Begreb om dansk (2009)
Jesper Knox Sørensen: Vagthavende ved Svinkløv-alarm: Og hvad så? Det kunne have været juleaften, www.dr.dk (7. november 2016)
Påskefrokosten fra Matador, afsnit 19, DR (1981)
Line Knutzon: af Guitaristerne (2006)
Leif Panduro: Tur i natten (1966)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skrivecup: Outsidere

Klassen deltager i Dansklærerforeningens skrivecup, hvor elever dyster i kreativ skrivning og litterær performance. Forløbet fungerer derfor på én gang som en indføring i litterær analyse, da vi læser en stribe tekster om årets tema, outsidere, og som det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g.

I forhold til den litterære analyse arbejder vi på tværs af genrer og litteraturhistoriske perioder, dog med fokus på de litteraturhistoriske tendenser og på teksternes relevans i dag. Derudover præsenteres eleverne for biografisk, strukturalistisk, psykoanalytisk og ideologikritisk analyse i forbindelse med læsningen af 1. værk.

Forløbet igennem arbejdes der med små skriveøvelser i timerne, og eleverne afleverer en omskrivning af 1. værk samt deres afsluttende bidrag til skrivecuppen. Sidstnævnte skal yderligere performes mundtligt for en parallelklasse ved klassefinalen.

Teksterne, vi læser, der alle omhandler outsidere og er fra før 2000, er:
Ebbe Skammelsøn (folkevise) (middelalder)
H.C. Andersen: Den lille havfrue (eventyr) (1837)
Franz Kafka: Forvandlingen (fortælling) (1915) - VÆRK 1
Schack von Staffeldt: Indvielsen (lyrik) (1804)
Michael Strunge: Natmaskinen (lyrik) (1981)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: Provins og storby og derimellem

I det obligatoriske samarbejde mellem dansk og historie vil fagene belyse det at bo på forskellige steder. Vi tager udgangspunkt i Mikael Skou Haugaard Jørgensens bog "Dansk og historie. Provins og storby og derimellem" (2018) og undersøger livet henholdsvis på landet, i storbyen, i provinsen og i ghettoen. Gennem arbejdet med tekster om de fire steder kommer vi igennem forskellige litterære genrer og perioder og både det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.
Selve DHO'en skrives i grupper, som trækker et af de fire steder og selv skal finde tekster derom. Op til og under skrivedagene er der vejledning i begge fag. Den skriftlige prøve følges op af en mundtlig årsprøve - ligeledes i grupper.

ANVENDTE BEGEBER: Globalisering, glokalisering, pladspolygami, sted og ikke-sted, Gemeinschaft og Gesellschaft (Ferdinand Tönnies), magt og kapital (Pierre Bordieu), storby og lilleby samt blasert og bornert (Georg Simmel)

MATERIALE:
Mikael Skou Hougaard Jørgensen: Dansk og historie. Provins og storby og derimellem, s. 5-21 (2018)
Annonce for landejendom til salg i Karup
Jeppe Aakjær: af Vredens børn (1904) - romanuddrag
Høst af storparcel-vårbygforsøg på Hårup Overgård, Djursland Landboforening (25. august 2016) - video
H.J. Hammer: Bønder vender hjem fra marken med det sidste læs korn (1830-82) - maleri
Fars Rum: Ensom i storbyen (2015) - musikvideo
Ulige Numre: København (2011) - musikvideo
Emil Bönnelycke: Gaden (1918) - digt
Mund de Carlo: Gaden (2015) - sang
Henrik Pontoppidan: af De Dødes Rige (1912-16) - romanuddrag
Polle-reklame byskilt
Helle Helle: af Rødby-Puttgarten (20015) - romanuddrag
Peder Frederik Jensen: Solen har travlt (2014) - novelle
Yahya Hassan: DIMISSION og GHETTOGUIDE (2013) - digte
Karina Pedersen: Helt ude i hampen. Mails fra underklassen, kap. 1-3 + 85-86 (2016)
Hanne Højgaard Viemose: af Helhedsplanen, s. 22.23 (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Nyhedsgenrer

Efter en kort introduktion med fokus på den skrevne presses historie i DK sætter vi tematisk fokus på flygtningekrisen og tilstrømningen til Danmark i september 2015 og arbejder med forskellige nyhedsgenrer og deres krav til en analyse. Vi skelner overordnet mellem informerende tekster og opinionstekster, og i arbejdet med sidstnævnte inddrager vi argumentationsanalyse og introduktion til den skriftlige eksamensgenre "den debatterende artikel". Undervejs kommer vi omkring teorier om den borgerlige offentlighed og den demokratiske samtale (Jürgen Habermas), og vi taler om digital dannelse.

OVERORDNEDE BEGREBER: Nyhedskredsløb, nyhedskriterier, nyhedstrekant, vinkel, informerende tekster, opinionstekster, erfaringskilder, partskilder, ekspertkilder, demokratisk samtale, gatekeeping, gatewatching, fake news, public service, satire

TOULMINS ARGUMENTATIONSMODEL: Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning, gendrivelse

MATERIALE:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Perspektiver i dansk. Grundbog, kap. 11 (2018)
21 søndag, DR1 (13. september 2015)
Carl Emil Arnfred m. fl.: Flygtningepres åbner for ny kurs, Politiken (10. september 2015) - nyhedsartikel
Bo Lidegaard: Politiken mener: Nordens Europa, Politiken (10. september 2015) - leder
Nagieb Kaja: Syrien. Den brændte jord (2016) - dokumentarfilm
BT, s. 4 (9. september 2015) - debatside om kørsel af flygtninge fra Rødby til Kastrup
Deadline, DR2 (10. september 2015) - interview med Lisbeth Zornig og Marie Krarup
Berlingskes Facebook-opslag om Medina d. 8. august 2016
Ditte Maltha Mailund: Medina beskyldes for at udnytte flygtningesituationen, b.dk (9. august 2016)
Abdel Aziz Mahmouds Facebook-opslag om kritikken af Medina d. 10. august 2016
Deadline, DR2 (9. december 2016) - udsendelse om fake news
Brad Pitt og Angelina Jolie løser flygtningekrisen: Vil adoptere alle syriske børn, Rokokoposten (21.februar 2016) - satire
Den Korte Radioavis, minut 00-06.10 (8. september 2015) - satire


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fuck normen

Med brug af Helle Juhl Lassens bog "Fuck normen. Et tema i ny dansk litteratur" fra 2016 arbejder vi med normkritik i primært nyere dansk litteratur. Vi fokuserer på tre tematiske felter: Hudfarve, køn og handikap og inddrager relevant teori i læsningen af de litterære tekster. Bogens eksemplariske analyser studerer vi for at blive fortrolig med den analytiske skrivning, og vi prøver kræfter med den første analyserende artikel, som tager udgangspunkt i Caspar Erics langdigt "Nike" (2015), som vi læser som værk.


ANVENDTE BEGREBER: Dikotomi, normkritik, kropsfænomenologi, socialkonstruktivisme, konkurrencestat, ressentiment, internaliseret racisme, negativt selvbillede, hvidhedens hegemoni, dobbeltblik, kvindens fysiske handikap, stigmatisering, impairment, dissability.


MATERIALER:
Helle Juhl Lassen: Fuck normen. Et tema i ny dansk litteratur (2016)
Jeanette Ehlers: Whip it good (2013) - performance
Julie Steen Knudsen
Athena Farrokhzad: Prolog til Vitsvit (2013)
Christina Hagen: Harlem, New York (2012)
Olga Ravn: Reklamepigebarnet (2012)
Mette Moestrup: Min kittel er for kort (2012)
Halime Oguz og Harun Demirtas: Hvem er egentlig det svage køn?Jyllands-Posten (3. december 2018) - debatindlæg
Sylvia Plath: af Glasklokken (1963)
Asta Olivia Nordenhof: Jeg vil tale om arbejde (2013)
Nis-Christian Bredholt: af Freischwimmer (2016)
Caspar Eric: Nike (2015) - værk 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 I krig

Det centrale fokus i forløbet er forskellige former for dokumentarisme. Vi arbejder med forskellige teksttyper inden for dokumentargenren, der alle tematisk kredser om krig, nemlig dokumentarfilmen, pressefotoet, fortællende journalistik og radiodokumentar. Uanset dokumentartypen ser vi tegn på autenticitet og fiktionalisering for at kunne vurdere forholdet mellem dokumentar og virkelighed. For at belyse dokumentargenrens grænser holder vi dokumentarerne op mod mere fiktive tekster såsom animationsfilm og romanuddrag, der imidlertid tilstræber realisme og autenticitet gennem grundig research og brug af faktakoder.

En væsentlig del af forløbet er arbejdet med Laurits Munch-Petersens dokumentarfilm "Skyggen af en helt" fra 2015, som vi bruger som udgangspunkt for at kunne skelne mellem de forskellige typer dokumentarfilm, diskutere dokumentargenrens forhold til virkeligheden og analysere levende billeder generelt. Filmen vil derfor blive læst som et medieværk.


Afslutningsvis læser vi nogle skønlitterære skildring af krig for skærpe bevidstheden om de forskellige genrers muligheder og begrænsninger.


OVERORDNEDE BEGREBER: Tegn på autenticitet, fiktionalisering, faktakontrakt, konstruktion, rekonstruktion, kreativ bearbejdning af virkeligheden.
DOKUMENTARFILM: Den autoritative, den observerende, den interaktive og den performative dokumentar.
RADIODOKUMENTAR: Personportræt, miljøbeskrivelse eller dokumentarisk sagsfremstilling
FORTÆLLENDE JOURNALISTIK: Dokumentariske, journalistisk artikler, som ud over at formidle viden om verden også ønsker at give læseren en oplevelse og til det formål anvender virkemidler fra skønlitteraturen.

MATERIALE:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Perspektiver i dansk. Grundbog (2018), kap. 10
Gustaf Munch-Petersen: til mine forældre (1932) - digt
Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt (2015) - dokumentarfilm (VÆRK 2)
Anders Højbjerg Kamp: Anmeldelse af Skyggen af en helt, EKKO, 2. juni 2015
Robert Capa: Den faldende soldat (1936) - pressefoto
Puk Damsgård: af Hvor solen græder - en fortælling fra Syrien (2014) - fortællende journalistik
Dy Plambeck: af Mikael (2014) - romanuddrag
Cav Bøgelund: Våbenbrødre (2014) - animationsfilm
Kasper Søegaard: Gennemtjekket og gennemhullet (2017) - radiodokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Essayistik

Forløbet læses som et sprogligt forløb med det formål at gøre eleverne fortrolige med essaygenren - både dens historie (de to essaytraditioner med rod i henholdsvis Bacon og Montaigne) og genretræk - og lægge op til at skrive den første reflekterende artikel. Vi ser nærmere på det gode essays brug af forskellige fremstillingsformer og vekslen mellem konkret og abstrakt, ligesom vi undersøger essayistens forhold til både emnet og læseren.

MATERIALE:
Karl Ove Knausgård: Jeg er nogen, se på mig (2014)
”Essay-definition: Den korte version” fra Thorkild Borup Jensen: At skrivetænke (2000)
Thorkild Borup Jensen: Montaigne og Bacon, essayets pionerer
Per Højholt: Men nu fx vedr. køb af juletræer (1986)
Jan Grarup: Se mig i øjnene og sig, at sorte liv ikke er lige så meget værd som hvide, Politiken (23. september 2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Karen Blixen

Vi læser to noveller af den lokale kanonforfatter, Karen Blixen, med fokus på en hendes syn på fortællingens funktion, brug af tomme pladser og kvindefremstillinger. Desuden repeterer vi den metodisk bevidste tilgang fra 1.g, hvor vi overvejer, om vi leder efter en fortolkning i teksten selv, forfatterens liv, den historiske samtid eller i læserens eget møde med teksten.

MATERIALE:
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad (1957)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Taler og tekster om terror

Forløbet er af primært sproglig og litterær karakter, og alle tekster har det til fælles, at de handler om terror. Vi lægger ud med en række taler og har både receptivt og produktivt fokus på de forskellige talegenrer, appelformer og retoriske virkemidler, herunder forskellen på billedsprog og billedskabende sprog, ligesom vi gennemgår og øver os i diskursanalyse. Efter et enkelt moduls arbejde med det mediemæssige perspektiv i form af en kortfilm og en reklame, runder vi af med det litterære perspektiv. Vi læser en novelle af Charlotte Weitze og koncentrerer os efterfølgende om Christian Lollikes drama "Manifest 2083", som vi læser/ser som et værk og i den sammenhæng arbejder med dramaanalyse.

CENTRALE BEGREBER:
Lejlighedstale, informativ tale, politisk tale, patos, etos, logos, det retoriske pentagram, stilistik, billedsprog vs. billedskabende sprog, diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, antagonisme, differenskæde, flydende betegner, diskursiv og social praksis, hegemoni, dramaanalyse, autenticitetsmarkører, fiktionaliseringer.

MATERIALE:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Perspektiver i dansk (2018), kap. 5
Poul Nyrup Rasmussen: Tale ved SID's kongres i 2001
Antoine Leiris: af I får ikke mit had (2016)
Helle Thornings-Schmidt: Tale ved mindehøjtidelighed på Østerbro (2015)
Cheanne Nielsen: Tale ved DFs årsmøde i 2016
Lars Løkke Rasmussen: Tale ved mindegudstjenesten i Vor Frue Kirke (2011)
George W. Bush: Tale til nationen d. 7. oktober 2001
Lotte Refner: Din nabo er terrorist (2004)
Reklame: Polo. Small but tough
Charlotte Weitze: Terror (2016)
Christian Lollike: Manifest 2083 (2013) - tv-udsendelse med dramastykket (værk)
Poul Behrendt og Mads Bunch: Selvfortalt, s. 199-204 (2015)
Kasper Mikael Jacek og Simone Sefland Pedersen: Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik (2013)
Kim Schou: Dilemma: Er det i orden at dramatisere Breiviks manifest? (2012)
Deadline Special: Utøya - Manifest 2083 (DR, d. 22/7 2013)
Jens Stoltenberg: Tale ved mindehøjtidelighed i Oslo Domkirke d. 24. juli 2011 (norsk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Romantikken

Forløbet fokuserer på romantikken og læses som litteraturhistorisk periodelæsning. Det har som formål at gøre eleverne i stand til at skelne mellem og identificere de forskellige strømninger i tidens litteratur og kunst og i forlængelse heraf reflektere over romatikkens indflydelse på dansk kultur, som vi kender den i dag. Da eleverne er fuldt ud fortrolige med nationalromantikken fra grundskolen, går vi relativt hurtigt gennem denne strømning for i stedet at fordybe os i sturm und drang, universalromantik, platonisme, biedermeier og romantisme og de mange øvrige begreber, der knytter sig til den romantiske filosofi og kunst. I arbejdet med romantisme læser vi St. St. Blichers novellen "Sildig Opvaagnen" og sætter i denne sammenhæng fokus på det fortælletekniske greb "den upålidelige fortæller" ved hjælp af James Phelan og Mary Patricia Martins teori derom.

ANVENDTE BEGREBER:
Borgerlig enhedskultur, das Ding an sich, organismetanken, panteisme, geniet, epifani, platonisme, dualisme, platonisk kærlighed, folkeånd, biedermeier, nationalromantik, universalromantik, romantisme, upålidelig fortæller, mistillidens hermeneutik.

MATERIALE:
Knud Michelsen, m.fl: Litteraturens perioder: 1800-1870 (2006)
N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge (1820)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819)
Philipp Stölzl: Goethe! (film) (2010)
Johan W. Goethe: af Den unge Werthers lidelser (1774)
Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen (1838)
Casper David Friedrich: Munken ved havet (1808-10)
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (1830)
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (1828)
Christian Winther: Skjøn er Vaaren (1843)
Emil Aarestrup: Nordexpeditionen (1838)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Mennesket og maskinen

Forløbet har som formål at undersøge menneskets forhold til maskinen og teknologien både i et historisk og fremtidigt perspektiv gennem film, litteratur og kunst. Vi arbejder derfor både litteraturhistorisk fra futurismen og frem med inddragelse af flere kanonforfattere og medieanalytisk med to fiktionsfilm og belyser såvel teknologioptimismen som teknologipessimismen. Som en del af forløbet læser eleverne gruppevist en roman (værk) efter eget valg, som beskæftiger sig med mennesket og maskinen som tema, hvorefter de i grupper producerer en podcast med deres analyse af romanen.

MATERIALE:
Ridley Scott: Blade Runner (1982)
César Escudero Andaluz: Screensavers (internetkunst)
Filippo Marinetti: Futurismens manifest (1909)
Lea Wind Friis: ”Vores generation og de, der er yngre, kommer til at skabe ændringer her i verden”, Politiken d. 5. januar 2020
Emil Bønnelycke: Dynamoen (1919)
Johannes V. Jensen: Nåede de færgen? (1925)
Carl Th. Dreyer: De nåede færgen (1948)
Klaus Rifbjerg: Motor (1956)
Peter Seeberg: Det sidste mørke (1990)
Yuval Harari: af  Homo sapiens sidste dage (2011)
Magnus Boye: Manden, der hører farver: At blive cyborg er et etisk valg, Ingeniøren d. 27. april 2017
Russell T. Davies: Years and years (2019), uddrag fra episode 1
Charlie Brooker: San Junipero (2016)
Caspar Eric: jeg refresher (2014)
Caspar Eric: af Avatar (2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 SRP og akademisk skrivning

Det obligatorisk skriftlighedsforløb i 3.g lægger op til udarbejdelsen af SRP ved at samle op på responsen fra DHO og SRO og i samarbejde med skolens filosofilærer at introducere eleverne til basal videnskabsteori. Gennem to hele dage veksler eleverne mellem videnskabsteoretiske forelæsninger og øvelser og introduktion til og træning i akademisk skrivning. De arbejder sideløbende i par med at udarbejde en Pixi-SRP, hvor de især fokuserer på at udarbejde en god problemformulering, en god og klar redegørelse samt et afsnit om deres anvendte metoder, hvori de inddrager videnskabsteoretiske overvejelser.

MATERIALE:
Mads Rangvid m.fl: Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx (2020)
Øvelser fra studypedia.au.dk
Sprogtest fra Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet: https://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer