Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Blach Renneberg, Jacob Greve, Sanne Zillo Rokamp
Hold 2017 DA/f (3f DAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Genre og analyse
Titel 2 MEDIER Journalistik på tryk og i TV VÆRK
Titel 3 MUNDTLIGHED retorik & nytårstaler
Titel 4 LITTERATUR Parallelsamfundslitteratur
Titel 5 DHO Besættelsestiden & TO VÆRKER
Titel 6 Reality TV
Titel 7 Konkret poesi
Titel 8 Blixen & ekskursion til Rungstedlund
Titel 9 Fortællere og tomme pladser
Titel 10 News room & kunst og sundhed
Titel 11 KANON KÆRLIG LITTERATUR & DEN ANALYSERENDE ARTIKEL
Titel 12 PERIODE DET MODERNE GENNEMBRUD & VÆRK
Titel 13 SKRIFTLIGHED & SRP
Titel 14 TALER OG DEN DEBATTERENDE ARTIKEL
Titel 15 SENESTE 5 ÅR & 3 VÆRKER
Titel 16 FANTASTISK, REALISTISK OG MODERNISTISK

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Genre og analyse

BESKRIVELSE
Dansk i gymnasiet introduceres med en filmisk rundtur i genrer i kortfilmen Boy meets Girl fra 2008. I novellen Fasaner (1996), digtet Fasan (1962) og opslaget ”Fasaner” i Jægerens håndbog (1989) møder vi samme fugl i flere genrer i fiktion og non-fiktion. Herefter introduceres fagtermer til analyse af faget tre områder (litteratur, sprog og medier) gennem et udvalg af litterære tekster og medieklip.

FAGTERMER
Fiktion, nonfiktion. Prosa og poesi. Motiv, tema, perspektivering, stilart, intertekstualitet.
Epik: Roman, novelle kortprosa, eventyr, myte og fabel. Implicit fortæller, eksplicit fortæller, 1.personsfortæller, 3.personsfortæller, alvidende fortæller, personal fortæller, behavioristisk fortæller, indre synsvinkel, ydre synsvinkel, fremstillingsformer (beskrivelse, beretning (panoramisk og scenisk), talegengivelse (dækket og direkte), tankegengivelse (indre monolog og bevidsthedsstrøm) og fortællerkommentar, hovedperson, biperson, flad eller rund personkarakteristik, replikindividualisme, narrativitet, fortalt tid, fortælletid, indre og ydre komposition, kronologisk-, tredelt, ramme- eller cirkel-komposition.
Lyrik: Edda, folkevise, haikudigt, hiphop-lyrics, knækprosa, kvad, lejlighedsdigt, metadigt, ode, salme, sonet. Strofe, vers, metrik, stavelse, versefod, versemål, rim.
Drama: Tragedie, komedie, commedia dell’arte, klassicistisk teater, melodrama, farce, naturalistisk teater, episk teater, post-dramatisk-teater. Akt og scene, traditionel komposition (eksposition, knude, krise, peripeti, klimaks), episodisk komposition. Konflikt, intrige og symbolik.
Retorik: Etos, patos, logos, exordium, narratio, argumentatio, refutatio, confirmatio, conclusio, inventio, desposito, elocutio, memoria, actio.
Stilistik: Syntaks, ordvalg, stilfigurer (metafor, sammenligning, symbol, besjæling, personifikation, metonymi, hyperbel, litote, eufemisme, ironi, synæstesi, allitteration, assonans, gentagelse, anafor, epifor, antitese, oxymoron, paradoks, parallel, apostrofe, retoriske spørgsmål, selvrettelse, forbigåelse, topos) og stilleje (høj, umarkeret, lav og stilbrud).
Kommunikation: Afsender, meddelelse, modtager, kontekst.
Argumentation: Argument, påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier

SYNLIGE LÆRINGSMÅL
Jeg kan definere begrebet ”genre”
Jeg kan definere genren ”epik” og undergenren ”novelle”.
Jeg kan anvende fagbegreberne ”fortæller” og ”synsvinkel”
Jeg kan definere genren ”lyrik” og redegøre for forskellen ml. ”fiktion” og ”nonfiktion
Jeg kan nævne de fire ”fremstillings-former” og give eksempler på dem i teksten Lønningsdag
Jeg kan definere ”metrik” og give et eksempel på en jambe og en trokæ
Jeg kan definere ”stilfigur” og genkende ”metafor”, ”sammenligning” og ”symbol”
Jeg kan definere genren ”drama” og anvende begreberne ”komposition, intrige og tema”
Jeg kan definere ”argumentation” og ”appelformer”

KERNESTOF 20 ns
TEKSTER
Søren Frellesens film Boy meets Girl 2007
Helle Helle Fasaner i Rester 1996 (4 sider)
Klaus Rifbjerg Fasan i Et Fuglekor på femogtyve Stemmer 1962 (1 ns)
Ivan Bjørn Jensen Fasaner i Jægerens håndbog 1989 (1 ns)
Martin Andersen Nexø Lønningsdag. (En Idyl) 1900 (2,5 ns)
N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad 1855 (1,5 ns)
Tom Kristensen Det Blomstrende Slagsmaal 1920 (1,5 ns)
Henrik Ibsen uddrag af Et Dukkehjem 1879 (5 ns)
Mette Nexmand ”Så skriv dog et brev eller ring til Mikael Jalving” i Politiken 23.01.16 (2 ns)
TV-SERIE 20 min. Julie Andem Du ser ut som en slut fra Skam 2015
BILLEDER
Edvard Munch Hjemvendte arbejdere 1913-15
Vincent van Gogh Natcafeen 1888
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 MEDIER Journalistik på tryk og i TV VÆRK

I dette forløb om journalistik i aviser og på TV, arbejder vi med de forskellige journalistiske genrer. Vi analyserer artikler i den trykte presse, og vi undersøger hvordan et klassisk nyhedsindslag og en TV-avis er opbygget. Undervejs i forløbet diskuterer vi, hvilken rolle journalisterne har i vores demokratiske samfund. I forlængelse af denne gennemgående diskussion analyserer vi cavlingpris-vindende journalistik og taler om, hvorfor disse journalistiske tekster har gjort en forskel.
I forløbet skal eleverne selv producere et nyhedsindslag til en TV-avis ud fra P-K-P-modellen, samt skrive et interview om en forældres oplevelse af terrorangrebet d. 11/9 2001. I forbindelse med TV-nyheder ser vi en hel TV-avis (MEDIEVÆRK) fra i dag, hvilket vi sammenligner med den første sendte TV-avis fra 1965.
Som optakt til forløbet ser vi første afsnit af tv-serien ’Borgen’ (2010).

KERNESTOF 21 ns.
TEKSTER:
Teoritekst om journalistik s.198-219 fra ”Håndbog til dansk”
Bl’s powerpoint om P-K-P-modellen.
TV!TV!TV! udsendelse om tv-nyheder
TV!TV!TV! om nyhedskriterierne.
https://da.wikipedia.org/wiki/Cavlingprisen

Journalistik:
diverse artikler fra elevernes medbragte aviser.
”Minister for manipulation med effekten af landbrugspakken” Berlingske (d. 14. februar 2016)
”#jegblevvoldtaget”Information (4. februar 2016)
"Og hele månen blev som blod" Berlingske (12. sept. 2001).
”Dér var han min skatterfis, udråbt til martyr”, Politiken (22. mar. 2015)

TV:
Analyse af en hel TV-avis fra DR1 (november, 2017)
Analyse af to nyhedsindslag fra DR1 TV-avis (november, 2017)
TV-avis fra 1965.

FAGTERMER
nyhedshistorie, referat, interview, nyhedsreportage, baggrundsartikel, fortællende journalistik, erfaringskilde, ekspertkilde, partskilde, nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt, cavlingpris, journalisterne som demokratiets vagthund, billedsprog: metafor, besjæling, personifikation, sammenligning. P-K-P-modellen (præmis, konsekvens, perspektiv, præmis-sync, baggrunds-sync, dokumentations-sync, klimaks-sync, perspektiv-sync). ’hårde nyheder’, ’bløde nyheder’.  

FAGLIGE MÅL
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
-beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
-navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 MUNDTLIGHED retorik & nytårstaler

I dette forløb arbejder vi med taler, hvor vi særligt fokuserer på nytårstalen som talegenre. Vi analyserer statsminister, Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 2018. Som afslutning på forløbet skriver eleverne deres egne nytårstaler. Vi taler desuden om nytårstalens historiske betydning.  

FAGTERMER:
Ciceros pentagram, appelformer: logos, ethos, patos, den politiske tale, lejlighedstalen, sproglige virkemidler: retorisk spørgsmål, allitteration, besjæling, personifikation, metafor, sammenligning. Kropssprog, mimik, stemmeføring, betoning, pauser.  anaforer, retoriske spørgsmål, besjæling, personifikation, tretrinsraket, antitese.

KERNESTOF 14 NS
TEKSTER
Teori: uddrag om retorik fra ”Håndbog til Dansk” (systime) (150-155)
Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2018 (8 sider)

BESKRIVELSE
KERNESTOF
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
-beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 LITTERATUR Parallelsamfundslitteratur

Parallelsamfunds-litteratur.
Med afsæt i statsministerens beskrivelser af ”hullerne i danmarkskortet” i hans nytårstale fra 2018, arbejder vi i dette forløb med ¨parallelsamfundslitteratur’. Dvs. litteratur, der formidler ghettoens indre stemmer. Vi beskæftiger os med lyrikanalyse, hvor vi læser to digte af Yahya Hassans, og så analyserer vi et uddrag fra Morten Papes roman ”Planen” (2015). Begge forfattere skriver selvbiografisk; hvorfor vi også arbejder med nyere tids litteraturhistoriske strømning: autofiktion.
I forløbet træner vi ligeledes skriftlighed, hvor eleverne øver sig i at skrive gode, fængende indledninger til en litterær analyse.
   

KERNESTOF 16 ns.
TEKSTER:
Teori om autofiktion samt forfatterportræt hentet fra litteraturportalen.dk (ca. 5 sider)
Analyseleksikon (analysebegreber).

”UDEN FOR DØREN”, ”DET SJETTE OPHOLDSSTED” fra Hassans digtsamling YAHYA HASSAN (2013) (2 sider)
Uddrag fra Morten Papes roman ”Planen” (2015) (9 sider)


FAGTERMER
Autofiktion, selvbiografisk litteratur, lyrisk-jeg, komposition, episk/lyrisk digt, billedsprog, sematiske felter, fortællertyper (personal fortæller, observerende fortæller, alvidende fortæller, jeg-fortæller), indre synsvinkel, ydre synsvinkel, bagudgreb, forudgreb, personkarakteristik (rund, flad), replikindividualisme, indirekte karakteristik. tone, fortolkning.   


FAGLIGE MÅL
-anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
-demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DHO Besættelsestiden & TO VÆRKER

Besættelsestiden i litteraturen (DHO).
Som optakt til Dansk-historie-opgaven i 1.g har vi i dette forløb arbejdet med litteraturens skildringer af 2. verdenskrig i Danmark. I forløbet har eleverne analyseret digte, der blev skrevet under besættelsestiden, og de har selv lavet kreative skriveøvelser med besættelsestiden som tema. Eleverne har i forløbet læst en selvvalgt roman (VÆRK), hvor handlingen udspiller sig under besættelsestiden, og efterfølgende skrevet en romananalyse af værket. Vi har desuden set et afsnit fra dokumentarserien: ”De danske modstandskvinder” (VÆRK)(2016, DRK) (VÆRK).

KERNESTOF 261 ns
TEKSTER
Analyseleksikon
Litteraturhistorisk tekster om besættelsestidens indflydelse på litteraturen
(fra diverse litteraturhistoriske håndbøger: ”Runer til graffiti”, ”Spurvesol”) (ca. 50 sider)
Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd (1940) (1 side)
Kaj Munk: Den blå Anemone (1943) (2 side)
Morten Nielsen: Det Hellige Mod (1943) (1 side)
Morten Nielsen: Skæbne (1945) (1 side)
Kaj Munk: af Kristus og Danmark (prædiken) (1943) (6 sider)

Selvvalgte romaner
Dokumentar: de danske modstandskvinder (DRK, 2016) (Mindst 200 sider)

FAGTERMER
Billedplan, realplan, lyrisk-jeg, komposition, episk/lyrisk digt, billedsprog, sematiske felter, fortællertyper (personal fortæller, observerende fortæller, alvidende fortæller, jeg-fortæller), indre synsvinkel, ydre synsvinkel, bagudgreb, forudgreb, personkarakteristik (rund, flad), komposition, miljø, replikindividualisme, indirekte karakteristik. tone, fortolkning.   

FAGLIGE MÅL
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Reality TV

FAGLIGE MÅL
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
KERNESTOF
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
TEKSTER
Asmussen Den medierede virkelighed
Rune Lykkeberg Modstandervenner
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Konkret poesi

BESKRIVELSE
Lyrikanalyse, visuel poesi

FAGLIGE MÅL

KERNESTOF

TEKSTER
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Blixen & ekskursion til Rungstedlund

BESKRIVELSE
Lyrikanalyse, visuel poesi

FAGLIGE MÅL

KERNESTOF

TEKSTER
Det ubeskrevne blad
Kitosh fra den afrikanske farm
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Fortællere og tomme pladser

FORTÆLLERE OG TOMME PLADSER
BESKRIVELSE

FAGLIGE MÅL
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
KERNESTOF
TEKSTER
Det ubeskrevne blad
Kitosh fra den afrikanske farm
Hemingway Bjerge som hvide elefanter
James Joyce Eveline
Tolstoj
Hultberg
Virginia Woolf Mrs. Dalloway & Septimus
FILM The Hours
Dy Plambeck Mikael
Pontoppidan Nattevagt

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 News room & kunst og sundhed

BESKRIVELSE

FAGLIGE MÅL
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Caroline Albertine Minor Sorgens Have
Allain de Botton Kunst som terapi
Naja Marie Aidt
Knausgaard
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 KANON KÆRLIG LITTERATUR & DEN ANALYSERENDE ARTIKEL

BESKRIVELSE
Klassen får sin tredje nye dansklærer, så året begynder med at dansklærer og klasse etablerer et fortolkningsfællesskab og taler læreplan og studieplan igennem.
Dernæst går vi til det første forløb, hvor de 14 kanonforfattere fanges i det romantiske hjørner, og det eksistentielle tema KÆRLIGHED undersøges fra (mindst) 14 vinkler. Der dvæles særligt ved St. St. Blichers Hosekræmmeren som er året første værklæsning

FAGLIGE MÅL
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
Her indgår:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med: ¬¬
– litteraturanalyse og -fortolkning
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

TEKSTER I ALT 80 NS.
LUDVIG HOLBERG: Epigram 171 Jeg vil ikke gifte mig (1743)
ADAM OEHLENSCHLÄGER: Raad til unge Ægtemænd (1809-1820)
NIKOLAJ FREDERIK SEVERIN GRUNDTVIG: Til min Marie (1851)
STEEN STEENSEN BLICHER: Hosekræmmeren (1829)
HANS CHRISTIAN ANDERSEN: Hvad jeg elsker fra Phantasier og Skizzer (1831)
HERMAN BANG: To Lykkelige (1889)
HENRIK PONTOPPIDAN: Stævnemødet (1920)
JOHANNES V. JENSEN: Ved frokosten fra Digte (1906)
MARTIN ANDERSEN NEXØ: Manuela fra debutsamlingen Skygger (1898)
TOM KRISTENSEN: Diminuendo (1930)
KAREN BLIXEN: Uddrag af Peter og Rosa om De blaa Øjne (1942)
MARTIN A. HANSEN: Frederiks oprør (1959)
PETER SEEBERG: Forsinkelse fra Eftersøgningen og andre noveller (1962)
KLAUS RIFBJERG: At elske fra Under vejr med mig selv (1956)
Sekundær litteratur fra forfatterweb.dk
og litteratursiden.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 PERIODE DET MODERNE GENNEMBRUD & VÆRK

BESKRIVELSE
Det moderne gennembrud er en litterær periodebetegnelse for 1870'erne i Danmark. ”Bruddet” indvarsles af litteraturkritikeren Georg Brandes ved en forelæsningsrække ved Københavns Universitet i 1871, der vækker stor opstandelse. Her er et citat fra ”Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur”: ”Alle véd, hvilken uhyre revolutionær Bevægelse der i Slutningen af det 18de Aarhundrede brød ud over Verden, og hvilke Følger den andensteds medførte i Politik og Literatur. Denne Bevægelse er for mange Omraaders Vedkommende slet ikke naaet til os. Dens aandige Udgangspunkt var Forskningens ubetingede Frihed. Men den frie Tanke, der andensteds optraadte i saa dristige Former og gav sig saa mægtige Udslag, kommer til os kun i den ynkeligt afblegede Form.”

Brandes mener, at den falske idyldyrkelse og den kirkeligt dominerede moral og fortielse skal overvindes gennem en litteratur, der "sætter problemer under debat” og problematiserer den biologiske kontra den åbenbaringsreligiøse livsforklaring, kvindens stilling, ægteskabet, opdragelsen, ejendoms- og magtforholdene i samfundet. I dette forløb læser vi tekster af nogle af Brandes’ ”moderne mænd”:  Henrik Ibsen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan og, på en plads for sig, Herman Bang. I 1890'erne svækkes gennembruddet, men al senere realistisk fortællekunst i skandinavisk litteratur har fået vejen banet af det moderne gennembrud.

FAGLIGE MÅL
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

KERNESTOF
Her indgår:
– læsning af en afgrænset periode før 2000
Her arbejdes metodisk med: ¬¬
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– Kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan
– Kernestoffet består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog.
Her indgår:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

TEKSTER I ALT 150 NS
GEORG BRANDES af ”Indledningsforelæsninger” til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur 1871
CHARLES DARWIN af Menneskets Afstamning 1871
J.P. JACOBSEN af Fru Marie Grubbe 1876
HERMAN BANG Irene Holm 1890
HENRIK PONTOPPIDAN En Vandringsmand 1887
HENIRK IBSEN Et dukkehjem 1879 (VÆRK på 70 sider)
JAKOB EJERSBO af Eksil 2009
Sekundær litteratur om perioden fra litteraturportalen.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 SKRIFTLIGHED & SRP

BESKRIVELSE & PROGRESSION
Eleverne skal lære at skrive korrekt; at skrive i genrer (artikler og den akademiske opgave); at skrive kreativt og at udvikle deres egen, personlige stemme. Eleverne skal have forskellige typer af respons og evaluering på deres produkter fx skriftlige kommentarer, peer feed back og mundtlig evaluering. I 3.g er der 9 afleveringer og 1 terminsprøve.
AFLEVERING FORDYBELSESTID EVALUERING
1. Resumé af dagens tekst med genaflevering 2,5 Karakter og kommentar fra lærer
2. En analyserende artikel 5 Skriftlig feedback og forward fra lærer
3. Optakt til den reflekterende artikel 2,5 Nominering til højtlæsning
4. En reflekterende artikel 5 Mundtlig feedback og feedforward fra lærer
5. SRP-produkt 2,5 Sproglige rettelser (ingen bedømmelse) fra lærer
6. SRP-produkt 2,5 Peergrade
7. Optakt til den debatterende artikel 2,5 Peergrade
8. En debatterende artikel 5 Skriftlig feedback og forward fra lærer
9. Skriftlig og mundtlig præsentation af periode og forfattere (innovativt) 2,5 Award for bedste fremlæggelse
10. Terminsprøve 2020 5   I ALT 35 timer Mundtlig feedback og feedforward fra lærer

ARBEJDSFORMER, EVALUERING & FAGLIGE MÅL
I arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder lægges der vægt på dels at udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser, dels på elevernes studieforberedende kompetencer med fokus på faglig udtryksfærdighed mundtligt, skriftligt og i andre former.
Arbejdet med elevernes udtryksfærdighed kan være mindre tekstproduktioner i timerne i forlængelse af det analytiske arbejde, fælles formidlingstekster, mindre øvelser, som træner delkompetencer og større genredefinerede opgaver, hvor eleverne i en sammenhængende og formidlingsbevidst fremstilling forholder sig undersøgende til en tekst eller et emne gennem genrerelevante fremstillingsformer.
Evaluering gennemføres undervejs i undervisningsforløbet med henblik på at give lærer og elev viden om elevens faglige udvikling og videre fokus. I arbejdet med elevens udtryksfærdigheder anvendes en række evalueringsformer, herunder:
– processkrivning, herunder genaflevering
– skriftlig vejledning med elektronisk portfolio, hvori indgår elevernes skriftlige udkast, feedback og færdige besvarelser
– respons på mundtlige oplæg
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

KERNESTOF
Som optakt til Studieretningsprojektet i 3.g styrkes elevernes bevidsthed om akademisk skrivning.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 TALER OG DEN DEBATTERENDE ARTIKEL

BESKRIVELSE
I dette forløb hører og læser vi nytårstaler og overvejer deres berettigelse, men vi kommer også forbi store talere som Barack Obama og Martin Luther King. Til forløbet er knyttet en aflevering af en debatterende artikel, hvorfor skriveøvelser fylder en del.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF 20 sider
Christina Rittig Falkberg ”Lejlighedstalen sætter fællesskabets værdier i centrum” 27.04.2013 in Rhetor.dk
Statsminister Mette Frederiksen Nytårstale 2020
https://www.youtube.com/watch?v=G2TBY8FdkMg
Svend Brinkmann, Professor i psykologi ved Århus Universitet, nytårstale 2019
https://www.youtube.com/watch?v=7JAHAK4AGWQ
Jakob Sheikh: "Derfor bør vi vise billederne af Aylan" journalisten.dk, 7. september 2015
Mette Skov Hansen: "Grænser for pressefotografiet". Kristeligt dagblad, etik.dk, 18. februar 2012
Christian Nørgaard Larsen »Sluk for dit TV og vær forælder, Mai Mercado« berlingske.dk 2016
Sekundær litteratur fra ods.dk, SkriveNoten (på RG), minlæring.dk og dansk sprognævn

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 SENESTE 5 ÅR & 3 VÆRKER

BESKRIVELSE
I forløbet læses ny lyrik og epik. Lyrikken læser vi sammen i klassen og analyserer stilistisk. Vi ser på de kendetegnende tendenser inden for genrer, tematik, litterære strategier og stilistik. Sammen læser vi en digtsamling som værk. Op til forløbet har eleverne læst en bog efter eget valg for at tage temperaturen på, hvad der egentlig læses lige nu. Epikken dækkes ved, at eleverne vælger en roman fra 2018, som læses individuelt. I grupper vælger eleverne uddrag af romanerne, som grupperne har til opgave at føre resten af klassen igennem med brug af forskellige arbejdsformer. Først og sidst læses sekundær litteratur om perioden, og tendenserne fra lyrik og epik sammenstilles.

FAGLIGE MÅL
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
 
KERNESTOF
Her indgår:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Her arbejdes metodisk med: ­­
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
 
TEKSTERNE I ALT 550 NS
LYRIK
Digtsamling Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen (2016) (VÆRK 64 sider)
Digte: Lone Hørslev: Dagene er data, Farven grøn & Når jeg ligger på jorden (2018)
Caspar Eric: af Nike (2015), af Avatar (2017) og Nogle ord fra en morgen i København mens solen er ved at stå op (2018)
Michael Strunge: ALDRIG (1982) og Væbnet med disse (1984)

EPIK
Tarek Omar & Johan Forsby: Sønner af Mænd (2015) (VÆRK 261 sider)
...en af disse romaner er individuelt læst (VÆRK mindst 200 sider)
Roman: Merete Pryds Helle: Nora (2019)
Roman: Olga Ravn: De ansatte (2018)
Roman: Theis Ørntoft: Solar (2018)
Roman: Leonora Christina Skov: Den der lever stille (2018)
Roman: Helle Helle: de (2018)

SUPPLERENDE STOF 20 ns.
PPT om nyeste tid
Sekundær litteratur fra litteraturportale.dk, forfatterweb.dk og litteratursiden.dk
Anders Østergaard ”Globaliseringen” Litteraturportalen.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 FANTASTISK, REALISTISK OG MODERNISTISK

BESKRIVELSE
Traditionelt kan man inddele litteratur i REALISTISK og FANTASTISK - i tekster der kan ske i virkeligheden og tekster, der ikke kan ske i virkeligheden. Men der er også tekster, som vil bryde traditionen og dens skelnen mellem virkelighed og ikke-virkelighed – tekster der i stedet kredser om kunsten, sproget og skriveprocessen. De kaldes MODERNISTISKE - og det er noget andet end "moderne" (problemdebatterende tekster).

FAGLIGE MÅL
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF
Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

TEKSTER I ALT  30 NS
JOHANNES V. JENSEN: Oktobernat (1898)
MARTIN A. HANSEN: Agerhønen (1947)
ERNEST HEMINGWAY: Kat i regnvejr (1925)
KAREN BLIXEN: De blaa Øjne (1942)
Sekundær litteratur fra litteraturportale.dk, forfatterweb.dk og litteratursiden.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer