Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2016/17 - 2019/20
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Biel
Hold 2017 DA/i (1i DAA, 2i DAA, 3i DAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historisk overblikslæsning
Titel 2 Litteraturteori og - metode
Titel 3 DHO: Besættelsestiden
Titel 4 Essay
Titel 5 Erasmus Montanus
Titel 6 Hukommelse og erindring
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Kriminallitteratur
Titel 9 Sproghandlinger
Titel 10 Det moderne gennembrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historisk overblikslæsning

Formålet med dette litteraturhistoriske overbliksforløb er, at I skal opnå kendskab til de lange linjer i dansk litteraturs historie.
Når forløbet er afsluttet har i forhåbentlig fået et større indblik i den vekselvirkning, der finder og har fundet sted mellem historien, historiske begivenheder og litteraturen.

I forløbet arbejder vi med følgende litteraturhistoriske perioder og skønlitterære tekster:

→ Oplysningstiden 1720-1800. Tekst:”fordærvet smag i kærlighed” (1748), Holberg.

→Romantikken (1800-1870) (fokus: nationalromantik/fædrelandssange). Tekst:”Danmark, mit fædreland” (1850), H.C. Andersen.

→ Det moderne gennembrud (1870-1890). Tekst:”Vandreren” (1885) (uddrag), Henrik Pontoppidan.
   
→ Efterkrigstiden: socialrealisme (1945-1960). Tekst: ”nattens dronning” (1953), Tove Ditlevsen

→Skriftetematik og samfundskritik (fokus: kvindelitteratur)(1965-1980).
Tekst: ”Hun ser godt ud” (1977), Vita Andersen.  

→Postmodernisme (1980’erne): firserlyrik, ”Livets Hastighed” (1978), Michael Strunge.  

→ Minimalisme (1990’erne). Tekst: ”Film” (1996), Helle Helle.



Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier


Kernestof:

– tekster fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster

Kanonforfattere: Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Litteraturteori og - metode


Læsningens mirakel er et af de største skridt i menneskeartens udvikling, og for det enkelte menneske repræsenterer det en bevægelse mod myndighed, modenhed og indsigt. Læsningen af skønlitterære tekster åbner samtidig en verden af muligheder, hvor vi kan spejle os i andre menneskers bevidstheder og inddrages i miljøer og scenarier, som ellers ville være fremmede for os. Men hvordan skaber vi mening i de værker vi læser? Hvordan arbejder vi med teksterne, og hvordan fortolker vi dem? Forløbet gennemgår syv litteraturteoretiske strategier (biografisme, nykritik, strukturalisme, ideologikritik, psykoanalytisk læsning, reader response og dekonstruktion), og vi afprøver de forskellige metodiske greb på udvalgt dansk og udenlandsk litteratur. I lærer i forløbet at anvende specifikke redskaber til analyse og fortolkning af fiktive tekster, og I bliver i stand til at eksplicitere, hvordan strategierne og metoderne fungerer.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Essay

Vi er nået til den tredje og sidste genre i skriftlig dansk, nemlig essayet. ”Essai” er fransk og betyder ”skitse” eller ”forsøg”, men også ”duel”. Michel de Montaigne kaldes genrens skaber, men romere som fx Seneca skriver allerede ”essayistisk” i genren kaldet ”epistler” (breve). Essayet tager udgangspunkt i personlige erfaringer, som forfatteren reflekterer over i essayet og når til en erkendelse omkring. Det betyder, at essayets struktur er en vekslen mellem det personlige (men ikke private!) og det almengyldige –altså mellem konkret og abstrakt. Essayet kan handle om ALT og er eksistentielt og kulturkritisk. Klassen træner genren gennem læsning af essays, analyseopgaver og skriveopgaver. Til forløbet hører desuden en aflevering i form af et rejseessay ud fra klassens studietur.

LÆREPLANEN
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
Der arbejdes med:
– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– argumentationsanalyse
– retorisk analyse

FAGTERMER
Konkret, abstrakt, refleksion, erkendelse, stilistik & retorik (appelformer, syntaks, ordvalg, stilfigurer, stilleje).

KERNESTOF
Per Højtholt ”Men nu fx vedr. køb af juletræer” 1948
Carsten Jensen ”UD” 2010
Henrik Nordbrandt ”Den lille pige med blyanterne” 2005
Uddrag af Berit Riis Langdahl (2014): Genrer i dansk. Essayet, Gyldendal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Erasmus Montanus


Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus er en af dansk litteraturs hjørnestene. Det er samtidig et værk, der repræsenterer oplysningstiden, og vi læser stykket som udtryk for de tanker og tendenser, der karakteriser perioden. Hele værket læses, og vi læser sideløbende eksempler på tidens filosofiske, fornuftsprægede og videnskabscentrede tekster. Vi bygger denne læsning op omkring Immanuel Kants programtekst ’Hvad er oplysning?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hukommelse og erindring

Dette sprogforløb centrerer sig omkring den menneskelige hukommelse og erindring. Vores evne til at optage information og genkalde detaljer er en vigtig del af vores identitet som individer og som art. Vi opererer med to forskellige hukommelsesbegreber: Tingenes hukommelse og den verbale hukommelse. Begge begreber illustreres med tekster fra antikken til den moderne hjerneforskning, og i tingenes hukommelse arbejder vi eksperimentelt med metoder til at forøge vores evne til at huske længere lister med specifikke detaljer. I den verbale hukommelse opøver alle elever en automatiseret evne til at genkalde tekst. Det er altså verbal udenadslære. Der arbejdes med litterære tekster, der tematiserer hukommelsen og erindringen, og vi undersøger begrebernes kulturhistorie og debatterer, hvorvidt betydningen af hukommelsens rolle bliver mindre i takt med informationssamfundets fremmarch. Gennem arbejde med antikkens hukommelsesmetoder stifter eleverne kendskab til en tradition med udenadslære, som ellers ikke er aktiv del af deres dannelse. Eleverne lærer selv at anvende metoderne, og de bliver i stand til at reflektere over bevidsthedens rolle og hukommelsens rolle i en digitaliseret verden. Eleverne opbygger gennem arbejdet tekstuel opmærksomhed fra en ny vinkel.



Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analyse af tekster


Det sproglige stofområde:
- Retorisk metode
- Sproglig analyse


Tekster
Platon: fra Phaidros
Cicero: fra Om taleren
Kierkegaard: Journaler
Peter Lund Madsen: En bog om hukommelsen
Borges: Funes med den gode hukommelse
Morten Søndergaard: Tingenes orden
Marcel Proust: fra På sporet af den tabte tid
Ted Hughes: Fingers
Medier: Ted + Boy with incredible brain. Pridmore:https://www.youtube.com/watch?v=a5Gu5ZwhiHY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det moderne gennembrud

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer