Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Evald Bruun, Signe Corfitz
Hold 2017 DA/v (1v DAA, 2v DAA, 3v DAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 LITT, MED: Under Overfladen
Titel 2 SPR, MED: Identitet og selviscen. + obl. skr. 1.g
Titel 3 LITT: DHO: Provins og storby og derimellem
Titel 4 LITT, SPR: Narratologi, fortæl., fremstillingsf.
Titel 5 SPR, MED: Retorik og argumentation
Titel 6 LITT: Tryllevisen - adaption og remediering
Titel 7 LITT: Den eksistentielle fortælling
Titel 8 LITT: Blixen og de tomme pladser
Titel 9 MED, SPR: Nyhedsformidling
Titel 10 LITT, SPR: Periodelæsning: Romantikken
Titel 11 SPR + MED: Sproghandlinger og samtaleanalyse
Titel 12 SRP, Akademisk skrivning i dansk (obl. skr.forløb)
Titel 13 SPR + LITT: Nyere lyrik og autofiktion + VÆRKER
Titel 14 MED: Dokumentarfilm og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 LITT, MED: Under Overfladen

Forløbet UNDER OVERFLADEN er et litterært forløb med tematisk fokus på ”Det grimme, det mørke og det uforudsigelige i menneskets psyke”. Forløbet er et tværfagligt samarbejde med engelsk, hvor klassen har haft et forløb med samme tematiske fokus under navnet ”Twisted minds” / ”Stephen King”.

I dansk har klassen analyseret fire noveller, en film samt et udvalg af Michael Kviums malerier. Analysearbejdet har haft forskelligt underfokus, men alle med samme overordnede tematiske fokus ”Under overfladen”, som er blevet anvendt i forbindelse med fortolkning og perspektivering. Forløbet blev rundet af med en ekskursion til Arkens Kunstmuseum, hvor klassen fik en omvisning i Michael Kviums udstilling ”Cirkus Europa.”
Som forberedelse og afrunding på ekskursionen og forløbet udarbejdede eleverne en ”kunstfolder”, hvori de skulle formidle baggrundsviden om Michael Kvium samt hans kunstneriske virke og stil og lave billedanalyser af to-tre selvvalgte værker af Kvium. Denne folder indgik som en skriftlig aflevering og et mundtligt oplæg.

FAGBEGREBER:
Analyse af noveller - komposition, kronologi, fortællertype og pålidelighed, fortælletid og fortalt tid, scenisk og panoramisk beretning versus beskrivelse samt tema, symbol, personkarakteristik.
Analyse af film – fakta, fiktion, filmgenrer herunder dogmefilmsgenre, filmdramaturgi, filmiske virkemidler. Analyse af billeder – genre, motiv, komposition, farver, fortælling og tema.

KERNESTOF:
Anja Otterstrøm: ”Kost og logi” fra Kort fortalt. Danske noveller 2000-2010, Tiderne Skifter (2010)
Harald Voetmann: Ved Bredden, 2007
Kim Blæsbjerg: ”Novelle” fra Kort fortalt. Danske noveller 2000-2010, Tiderne Skifter (2010)
Michael Kvium: En køkkenscene, 1986, Blindt billede, 1991-92, Double Brown, 2005.
Naja Marie Aidt: ”Bulbjerg” fra novellesamlingen Bavian, 2006
Thomas Vinterberg: Festen, Nimbus Film, 1998

SUPPLERENDE STOF:
Dogmereglerne, 1995: Fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/-8a8ababfb9
Lærerproduceret PPP
Lærerproducerede noter fra et foredrag om Kviums kunst – afholdt på Arken i oktober 2017.
Omvisning i Michael Kviums udstilling Cirkus Europa, Arken 2017.
Billedcirklen fra Analysecirkler:  
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html#id=billede
http://www.aros.dk/media/655258/kvium_foolsuv2.pdf
http://www.arken.dk/udstilling/kommer-snart-michael-kvium/
http://www.kunstonline.dk/profil/michael_kvium.php
http://www.kunsten.dk/da/indhold/michael-kvium-2510


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 SPR, MED: Identitet og selviscen. + obl. skr. 1.g

Forløbet stiller skarpt på selviscenesættelsen som voksende tendens i det samlede kultur- og mediebillede i dag. Forløbet indledes med en refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over deres egen digitale adfærd, og ledes derefter over i, hvordan personer på forskellig vis stiller dele af deres privatliv frem som bærende element. Der arbejdes med diskussionen offentligt over for privat i en basal argumentationsanalyse af TV-debatten “Er private nøgenbilleder altid private” mellem Emma Holten og Sørine Gotfredsen. Med udgangspunk i Goffmans tre selviscenesættelsesformer “onstage, backstage og sidestage view” og gennem forskellige øvelser undersøger eleverne selviscenesættelsesformen på sociale medier som bl.a. Facebook  Twitter, ligesom de analyserer medieret selvfremstilling på uddrag af Sofie Laursens blog med anvendelse af kommunikationsmodellen og de kommunikative funktioner. Eleverne samler deres teoretiske viden til forløbet i en skriftlig analyse af et selvvalgt afsnit af et reality-program, og forløbet afrundes med en analyse af dokumentarfilmen “Testamentet” med særligt fokus på anvendelsen af selviscenesættelse og virkelighedsfremstilling samt fakta-/fiktionskoder.

FORMÅL:
- at eleverne forholder sig bevidst reflekterende til eksponerende og promoverende selvfremstilling som markant tendens i mediebilledet og kan anvende relevante fagbegreber hertil.
- At eleverne kan anvende basal kommunikations- argumentationsteori
- At eleverne kan arbejde analytisk med filmiske virkemidler og selviscenesættelse i dokumentarfilmen “Testamentet”

FAGTERMER:
Frontstage, backstage, sidestage view
kommunikationsmodel
De seks kommunikative funktioner:
den referentielle funktion
den poetiske funktion
den emotive funktion
den konative funktion
den fatiske funktion
den metakommunikative funktion

Fakta- og fiktionskoder

Filmiske virkemidler: frame, indstilling (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og supernær) scene, sekvens, perspektiv (frø-, normal- og fugle-), komposition (forgrund, mellemgrund, baggrund), kamerabevægelse (statisk, tiltende, panorerende, zoom, traveling shots, håndholdt kamera).

KERNESTOF:
Udvalgte materiale fra "Køn, krop og sociale medier", Sex og Samfund 2016 s. 11-14, 20-22
Film: "At være på” med Malene Charlotte Larsen, forsker i unges sociale mediekultur ved Aalborg Universitet
Interview med Emma Holten: ”Er private nøgenbilleder altid private?”, diskussion mellem Emma Holten og Sørine Gotfredsen:Deadline på DR2 (20.04.2015)
Udvalgte blogindlæg på Sofie Laursens blog http://fielaursen.dk/
selvvalgt afsnit af realityprogram
VÆRK: DOKUMENTARFILM: Christian Sønderby Jepsen: ”Testamentet”, 2011


SUPPLERENDE STOF:
”Argumentation” I: I: Ole Schultz Larsen: Håndbog i dansk, s. 157-158
”Broadcast yourself” I: Dorte Schmidt Granild & Jens Haaning: Medier I dansk, s. 11-16
“Onstage og backstage” I: Dorte Schmidt Granild & Jens Haaning: Medier I dansk, s. 20-22
”De kommunikative funktioner” I: Dorte Schmidt Granild & Jens Haaning: Medier I dansk, s. 153-155
”Filmiske virkemidler” I: Dorte Schmidt Granild & Jens Haaning: Medier I dansk, s. 145-147
”Reality-tv” I: Ole Schultz Larsen: Håndbog i dansk, s. 229-231
”Dokumentarfilm og dokumentarfilmtyper ” I: Ole Schultz Larsen: Håndbog i dansk s. 223-227
”Medieanalyse af dokumentarfilm” I: Ole Schultz Larsen: Håndbog i dansk s. 284-285

..................................................................................................................................................
OBLIGATORISK SKRIFTLIGHEDSFORLØB, 1.g:
For at ruste eleverne til DHO afrundes forløbet med et mini-forløb om formidlings- og processkrivning og de tilhørende faser. Eleverne øver sig konkret i processkrivningen i en øvelse, hvor de skriver et blogindlæg om emnet "Facebook stjæler fokus fra dit egentlige liv" vha. processkrivningens metoder.

Kilde: Dansk på ny, Systime 2017 (uddrag om formidlingsskrivning https://danskpaany.systime.dk/index.php?id=245)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 LITT: DHO: Provins og storby og derimellem

I det obligatoriske samarbejde mellem dansk og historie vil fagene belyse det at bo på forskellige steder. Vi tager udgangspunkt i Mikael Skou Haugaard Jørgensens bog "Dansk og historie. Provins og storby og derimellem" (2018) og undersøger livet henholdsvis på landet, i storbyen, i provinsen og i ghettoen. Gennem arbejdet med tekster om de fire steder kommer vi igennem forskellige litterære genrer og perioder og både det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.
Selve DHO'en skrives i grupper, som trækker et af de fire steder og selv skal finde tekster derom. Op til og under skrivedagene er der vejledning i begge fag. Den skriftlige prøve følges op af en mundtlig årsprøve - ligeledes i grupper.

FAGTERMER:
Globalisering, glokalisering, pladspolygami, sted og ikke-sted, Gemeinschaft og Gesellschaft (Ferdinand Tönnies), magt og kapital (Pierre Bordieu), storby og lilleby samt blasert og bornert (Georg Simmel)

KERNESTOF:
Mikael Skou Hougaard Jørgensen: Dansk og historie. Provins og storby og derimellem, s. 5-21 (2018)
Annonce for landejendom til salg i Karup
Jeppe Aakjær: af Vredens børn (1904) - romanuddrag
Høst af storparcel-vårbygforsøg på Hårup Overgård, Djursland Landboforening (25. august 2016) - video
H.J. Hammer: Bønder vender hjem fra marken med det sidste læs korn (1830-82) - maleri
Fars Rum: Ensom i storbyen (2015) - musikvideo
Ulige Numre: København (2011) - musikvideo
Emil Bönnelycke: Gaden (1918) - digt
Mund de Carlo: Gaden (2015) - sang
Henrik Pontoppidan: af De Dødes Rige (1912-16) - romanuddrag
Polle-reklame byskilt
Helle Helle: af Rødby-Puttgarten (20015) - romanuddrag
Peder Frederik Jensen: Solen har travlt (2014) - novelle
Yahya Hassan: DIMISSION og GHETTOGUIDE (2013) - digte
Karina Pedersen: Helt ude i hampen. Mails fra underklassen, kap. 1-3 + 85-86 (2016)
Hanne Højgaard Viemose: af Helhedsplanen, s. 22.23 (2015)

KANON-FORFATTER:
Henrik Pontoppidan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 LITT, SPR: Narratologi, fortæl., fremstillingsf.

I dette forløb om narratologi, fortælleteknik og fremstillingsformer dykker vi ned i fortælleren som tekstens formgiver og som nøglen til at forstå en teksts betydning. Vi arbejder med fortællerinstansens forskellige niveauer og fortællertyper, men særligt stiller vi skarpt på begrebet: "den upålidelige fortæller" med udgangspunkt i den amerikanske litteraturprofessor, James Phelans upålidelighedsmodel og dens tre akser (begivenhedsakse, videns- og perceptionsakse og etisk akse). Formålet med inddragelse af Phelans upålidelighedsmodel i forløbet har været at få et konkret redskab og tydelige parametre at arbejde med i forhold til upålideligheden og således gøre arbejdet med upålidelighed håndgribeligt og målbart.

Forløbet indledes med værklæsning af St. St. Blichers "En Landsbydegns Dagbog". Herefter introduceres eleverne for Phelans upålidelighedsmodel og arbejder med den i mindre tekster som Medina "Kun for mig" og Pia Juul "Være med", hvor upålideligheden er tydelig. Herefter demonstrerer eleverne deres forståelse af narratologi, fortælleteknik og pålidelighed i en analyse af Martin A. Hansens "Isen bryder" med fokus på fortællerens pålidelighed og inddragelse af Phelans akser. Eleverne kaster herefter endnu et blik på "En Landsbydegns Dagbog" denne gang med anvendelse af de fagtermer, de har lært at kende igennem forløbet. Forløbet afrundes med fordybelse i fremstillingsformer og efter en introducerende øvelse ud fra uddrag af H.C.Andersens "Den lille Idas blomster" arbejder eleverne konkret med at identificere forskellige fremstillingsformer i Herman Bangs "Den sidste Balkjole" samt selv at anvende forskellige fremstillingsøvelser i en afrundende skriveøvelse.

Forløbet understøttes i det skriftlige arbejde, hvor eleverne skal lave en analyserende artikel af Mads Brenøe "Det har ikke spor med sex at gøre" (1998) med fokus på fortællerforhold, fortællertyper og pålidelighed samt fremstillingsformer.
James Phelan (f. 1951): amerikansk professor i litteratur. Særligt interessefelt: narratologi (læren om fortællingen) Phelan definerer upålidelighed således:

KERNESTOF:
Medina: "Kun for mig", 2008
Pia Juul: "Være med" I: Afsted, til stede, 2012
St. St. Blicher: ”En Landsbydegns Dagbog” (VÆRK)
Martin A. Hansen "Isen bryder", 1945
H.C.Andersen: "Den lille Idas blomster", uddrag (1835)
Mads Brenøe: "Det har ikke spor med sex at gøre" 1998
Herman Bang: "Den sidste Balkjole" 1887

SUPPLERENDE STOF:
Ole Schultz Larsen: "Fortæller" I: Håndbog i dansk s. 54-59, Systime 2015
Ole Schultz Larsen: "Fremstillingsformer" I: Håndbog i dansk s. 61-65, Systime 2015
James Phelans teori om den pålidelige og upålidelige fortæller

FAGTERMER:
Den episke udsigelsessituation, den skjulte og synlige fortæller, de forskellige fortællertyper (observerende, alvidende, personal- og jegfortæller) den pålidelige og upålidelige fortæller, Phelans upålidelighedmodel (begivenhedsakse (herunder begreberne fejlrapportering og underrapportering), videns- og perceptionsakse (herunder begreberne fejlfortolkning og underfortolkning) og etisk akse (herunder begreberne fejlbetragtning og underbetragtning), fremstillingsformer (scenisk fremstilling, panoramisk fremstilling, beskrivelse, fortællerkommentar, tale- og tankegengivelse, refleksion), direkte tale, indirekte tale og dækket direkte tale.

KANONFORFATTERE:
St. St. Blicher
Martin A. Hansen
H.C. Andersen
Herman Bang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 SPR, MED: Retorik og argumentation

Eleverne introduceres til retorikkens værktøjer og til argumentationsanalyse og dens begreber. Formålet med forløbet er, at eleverne opnår bevidsthed om retorikkens styrker og bliver i stand til at anvende argumentationsredskaberne konkret i forskellige faglige og almene sammenhænge for herigennem at vurdere styrker og svagheder i en given tekst.

KERNESTOF:
Dronningens nytårstale 2017
Alis nytårstale, 2008
Statsministerens nytårstale 2018
Lise Brix: Energidrikke forbudt for børn, artikel i Jyllandsposten 11.3.2010
Tina Rasmussen: Fredagens fest får konsekvenser om mandagen, debatindlæg i Gymnasieskolen 3.11.2008
"Regeringens udspil om klima er utilstrækkeligt", avisleder i Politiken, 29.10.2018
Anne Sophia Hermansen ”Din ungdom kommer ikke tilbage”, blogindlæg i Berlingske 05.06.17
Alex Vanopslagh: "Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv" 10.08.2016
Vera Rosenbeck: "Log af, slap af, vågn op" klumme i Altinget, 24.05.2017
”Deadline” om kvindelige elitestuderendes psykiske problemer med at håndtere det pres, de oplever i gymnasiet og på danske universiteter (25.05.15)
SUPPLERENDE STOF:
Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, kap. 8 2009'

FAGTERMER:
de tre typer hensigter
det retoriske pentagram, påvirkningens tre hensigter (informere, argumentere, underholde)
appelformer: logos, etos og patos
argumentationens grundelementer: påstand, belæg, underbelæg/hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør
argumenttyper: autoritetsargumenter, ordvalgsargumenter, generaliseringer, modsætninger, sammenligninger, gentagelser af bestemte ord
stilfigurer

Forløbet stilladserer det skriftlige arbejde, idet eleverne gennem mindre skriftlige opgaver træner delelementer til den debatterende artikel: Dels skriver de en avisleder om puttemiddage på de nordsjællandske gymnasier og gør sig i denne forbindelse overvejelser omkring afsender og modtager, vinkling samt holdning, der argumenteres for - dels skriver de et blogindlæg om præstationskulturen i det danske uddannelsessystem og træner her evnen til at diskutere en sag og anskue den fra forskellige sider, ligesom de træner evnen til at argumentere for og imod en sag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 LITT: Tryllevisen - adaption og remediering

Dette forløb er et projektarbejde, hvor eleverne i grupper arbejder med adaption og remediering i forhold til udvalgte trylleviser. Forløbet indledes med grundigt arbejde med genren og analyse af udvalgte trylleviser, hvorefter eleverne arbejder konkret med kreativ skrivning ved at gentænke og aktualisere tryllevisen, så den tilpasser sig nye tider og læsere. Den nye og kreative tekst præsenteres for klassen i en performance, der må benytte sig af scenografi, billeder, kostumer, rekvisitter, lyd lys osv. som virkemidler, og eleverne begrunder deres valg af genre samt beskriver deres overvejelser i forhold til benspændene

I forhold til skriveprocessen har eleverne frit valg ift. genrevalg mm., dog inden for følgende to benspænd:
- tryllevisen skal kunne genkendes i prototypen, og tryllevisens genretræk (overnaturlige elementer, ydre kræfter der spejler indre kræfter, overgangsriter og formelsprog) skal indtænkes i løsningsforslaget.
- Prototypen skal appellere til det publikum, den er tiltænkt. Her skal eleverne overveje hvilket publikum, deres løsningsforslag er rettet mod og tilpasse det hertil.

FORMÅL:
Det er intentionen, at eleverne bliver fortrolige med tryllevisen som genre, at de motiveres til arbejdet med ældre tekster gennem innovative elementer og remediering, samt at de i denne proces trænes i at forholde sig metodisk kritisk til deres eget produkt.

KERNESTOF:
Sorten Muld: "Venelite" I: Mark II, 1997
Harpens kraft
Germand Gladensvend

SUPPLERENDE STOF:
"Folkeviserne" (særligt om tryllevisen) I: Litteraturens Veje 1999  s. 58-63
"Psykoanalytisk analysemetode"  I: AT-håndbogen s. 26, Systime 2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 LITT: Den eksistentielle fortælling

Forløbet arbejder med et eksistentialistisk læsefokus og tager derfor udgangspunkt i forskellige eksistentielle fortællinger, der alle kredser om oplevelsen af at være fremmed i sit eget liv eller gennemleve en krise, der truer identiteten og skaber fortvivlelse. I alle tekster står tacklingen af denne krise centralt gennem de valg der tages (eller ikke tages) og hvordan personens livsfortælling skrider frem.
Forløbet indledes med et nedslag i den nihilistiske eksistentialisme med inddragelse af centrale elementer af Nietzsches nihilistiske filosofi og eleverne arbejder med en analyse af Pontoppidans "Ørneflugt" ud fra et nihilistisk perspektiv. Fra nihilistisk eksistentialisme bevæger vi os over i Camus' absurdisme og positive nihilisme med "den absurde helt" som centralt begreb. Eleverne arbejder med Albert Camus Sisyfosmyte samt Peter Seebergs "Hvile", og som eksempel på absurdisme i humoristisk kontekst inddrages uddrag fra DR-satiren Casper og Mandrilaftalen. Forløbets sidste nedslag er den senmoderne eksistentialisme med inddragelse af centrale begreber af Anthony Giddens (det rene forhold, selvrefleksivitet, det ydre øje, sandt selv >< falsk selv) samt Søren Kierkegaards livsposition, æstetikeren. Med dette teoretiske afsæt arbejder eleverne med senmoderne eksistentialisme ud fra Jan Sonnergaards "Sex". Forløbet kulminerer med værklæsning af Erlend Loes roman "Doppler". Eleverne skriver en analyserende artikel om romanen med fokus på romanens eksistentielle træk, det valg, som hovedpersonen, Doppler træffer samt de eksistentielle betragtninger han gør sig. Som afrunding på forløbet vises filmatiseringen af Oscar Wildes: The Picture of Dorian som et konkret eksempel det falske selv (Giddens) og selviscenesættelsens pris.

KERNESTOF:
Henrik Pontoppidan: "Ørneflugt" (1894)
Albert Camus: "Sisyfos-myten", 1942 (uddrag)
DR-satiren Casper og Mandrilaftalen.
Peter Seeberg: "Hvile"
Sketch-comedyserien Danish Dynamite af Magnus Milang og Martin Høgsted
Jan Sonnergaard: "Sex" I: Radiator s. 67-71, Gyldendal 1997
Erlend Loe: Doppler, Gyldendal 2014 (VÆRK)
Oscar Wildes: The Picture of Dorian (film)

SUPPLERENDE STOF:
Udvalgt materiale fra eksistentialismeidansk.systime.dk

FAGTERMER:
liv-krise-valg-modellen, katarsis, determinationspunkt og kulminationspunkt, meningsløshed, nihilisme, den absurde helt, selvet som refleksivt projekt, det rene forhold, den plastiske seksualitet, det falske selv >< det sande selv, Kierkegaards livsposition: æstetikeren.

KANONFORFATTERE:
Henrik Pontoppidan
Peter Seeberg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 LITT: Blixen og de tomme pladser

Forløbet er et mini-forløb, der stiller skarpt på Blixens forfatterskab med fokus på storytellerens brug af tavshed og tomme pladser. Efter en kortere introduktion til Blixens liv og rolle som storyteller, arbejder eleverne med en læserorienteret læsemåde, idet de kigger på den betydning, som læseren selv tilføjer i mødet med en tekst. Konkret arbejder vi med, hvordan ‘tavsheden’ i Blixens fortælling “Det ubeskrevne Blad” giver plads til ekstra betydning, som læseren selv fortolker sig frem til gennem undertekst og det usagte. Eleverne arbejder analytisk med fortællingen, ligesom de selv prøver kræfter med tomme pladser i arbejdet med kreative skriveøvelser.
Mini-forløbet afrundes med en ekskursion til Rungstedlund, hvor vi får rundvisning i Blixens hus og have, hører om hendes liv og ser nogle af hendes egne malerier.

KERNESTOF:
"Den læserorienterede læsemåde" I: At læse Karen Blixen, Systime, 2020
"Det ubeskrevne Blad" I: Sidste Fortællinger, 1957

FAGTERMER:
Læserorienteret metode, tomme pladser, hermeneutisk forforståelse, fortolkningsfællesskab, ideallæseren.

KANON-FORFATTER:
Karen Blixen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 MED, SPR: Nyhedsformidling

I dette forløb arbejder vi med nyheder trykt i aviser og sendt på TV. Formålet med forløbets første del er at komme bagom nyhedsstrømmen og se på, hvilke kriterier der skal til, før man kan kalde en historie en nyhed samt se på de forskellige nyhedsgenrer. Derfor er begreber som: de fem nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt) centrale. Det samme gælder for nyhedstrekanten, vinkling, kildetyper og avisens genrer: nyhedstelegram, reportagen (med særligt fokus på katastrofereportagen), interviewet, baggrundsartiklen og nyhedsanalysen.
I forløbet diskuterer vi desuden journalistens rolle i samfundet som demokratiet vagthund, undersøger nyhedskriterier og nyhedsgenrer hos nominerede til Cavling prisen samt arbejder med begrebet 'fake news'.

I forløbets anden del analyserer vi nyheder sendt på tv. Som medieværk i forløbet undersøger vi TV-avisen på DR fra d. 29. april 2019 kl. 21:30, der skal analyseres uf fra P-K-P-modellen (præmis, konsekvens, perspektiv) dvs. præmis-syns, baggrunds-sync (midterfasens tre elementer: baggrunds-sync, dokumentations-sync og klimaks-sync) og perspektiv-sync. Vi skelner desuden også mellem hårde og bløde nyheder, undersøger værtens rolle i tv-avisen og undersøger de dækbilleder (montageklipning), der anvendes i tv-nyheder. Vi ser desuden på tv-avisens udvikling ved at sammenligne den nutidige tv-avis med den første tv-avis fra DR i 1965 /med fokus på begreber som nyhedsdramaturgi, henvendelsesform og multimodalitet. I forløbet veksler vi mellem teori og praksis. Eleverne skal fx skrive omskrive nyhedsgenrer og planlægge, filme og redigere egne tv-nyheder ud fra P-K-P-modellen samt gøre sig meta-overvejelser om deres tv-nyhed som mutimodalt produkt (dvs. brug af de forsk. modaliteter).

KERNESTOF:
Breaking News I: TV!TV!TV!, DR2 2012
Nyhederne I: TV!TV!TV!, DR2 2012
"Danske Banks hvidvasksag skriver sig ind blandt historiens største", Berlingske 19. september 2018.
#jegblevvoldtaget (Information d. 4. februar 2016)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-kan-du-spotte-falske-nyheder-paa-facebook
https://www.berlingske.dk/internationalt/saadan-blev-facebook-til-falskbook
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE9234969/falske-nyheder-er-en-trussel-mod-demokratiet/
selvvalgte artikler på www.rokokoposten.dk
Johs. V. Jensen: Verdensudstillingens ofre, 1900 (uddrag)
Ernest Hemingway: "En ny slags krig" I: NANA 14. april 1937
TV-reportage fra München 1972: http://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:50a07747860d9a0ad8bc19ad
Den første TV-avis (15. oktober 1965): https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkivvideo-den-allerfoerste-tv-avisen-handlede-om-drabet-paa-mona
Lærerudfærdiget materiale om multimodalitet
Lærerudfærdiget materiale om P-K-P-modellen og analyse af indslaget "Kom galt afsted med kviklån" I: TV-avis på DR (29.04.29)
TV-avisen på DR, d. 29. april 2019 kl. 21.30 (VÆRK)
Krydsfelt s. 286, s. 289-296, s. 299, s. 351-354
Håndbog i dansk, s. 206-207, Systime

FAGTERMER:
de fem nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt), nyhedstrekanten, vinkling, kildetyper, avisens genrer (nyhedstelegram, reportagen, katastrofereportagen), interviewet, baggrundsartiklen og nyhedsanalysen. P-K-P-modellen: præmis-sync, konsekvens-sync (midterfasens tre elementer: baggrunds-sync, dokumentations-sync og klimaks-sync), perspektiv-sync, hårde >< bløde nyheder, dækbilleder (montageklipning), nyhedsdramaturgi, henvendelsesform og multimodalitet: de tre modalitetsgrupper (skriftlig, billedlig, lydlig) kategori: uddybende funktion><udvidende funktion, relation: harmoni><disharmoni

KANON-FORFATTER:
Johs. V. Jensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 LITT, SPR: Periodelæsning: Romantikken

ROMANTIKKEN - PERIODELÆSNING (rationalisme, nyplatonisme, universalromantik, biedermeier, nationalromantik)
Forløbet stiller skarpt på det markante litterære paradigmeskifte, som overgangen fra oplysningstidens rationalisme og fornuftsprægede litteratur til romantikkens følelsesladede og idealistiske digtning er udtryk for. Forløbet tager indledningsvist fat på oplysningstidens værdier som de kommer til utryk hos Holberg og kommer dernæst omkring Rousseaus betoning af følelsen og førromantikkens individualisme som gennembrud for moderne ideer i arbejdet med uddrag fra Goethes "Den unge Werthers lidelser". Herefter arbejdes der med nedslag i den romantiske digtnings forskellige varianter som nyplatonisme, universalromantik, biedermeier, nationalromantik de forsk. under-ismers omsætning af ånd, digterisk fri form og følelse. Forløbet knytter også an til billedkunsten - særligt mht. biedermeier- og guldalderkunst.

Forløbets arbejde med nationalromantikken er endvidere tilrettelagt i kombination med innovation og Irmelin Funch Jensens KIE-model over innovationens forskellige læringsrum. Eleverne arbejdede med at udfærdige et moderne fædrelandsdigt, hvor de skulle nytænke de nationalromantiske emner: Naturen, fortiden, folket og sproget ind i en moderne forståelsesramme og derved aktualisere dem.

KERNESTOF:
Emanuel Kant: Hvad er oplysning? 1784
Ludvig Holberg: Censur 1, 1749 ( Epistler nr. 395).
Ludvig Holberg: 45. Fabel: "Om Katten, som brystede sig af sit Adelskab" I: Moralske Fabler 1751
Litteraturens perioder, s. 37-38, 43-50
Litteraturen på langs og på tværs iBog, uddrag om oplysningstidens livssyn og genrer, Systime 2012
J.W.Goethe: Den unge Werthers lidelser (uddrag), 1774
Schack Staffeldt: Indvielsen, 1804
Adam Oehlenschläger: Guldhornene, 1802
Christian Winther: Tordenveiret om natten, 1835
Thomasine Gyllembourg: Ægtestand (uddrag), 1834
Wilhelm Bendz: Det waagepetersenske familiebillede (1830)
Emil Bærentzen: ”Et Familiestykke” (1828)
Emil Bærentzen”Det Schramske familiebillede” (1830)Martinus Rørbye: ”Udsigt fra kunstnerens vindue” (1825)
H.C.Andersen: Danmark, mit fædreland 1850
Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet 1859 (NORSK)
Richard Dybeck: Du gamla, du fria, 1844 (SVENSK)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land 1823
N.F.S.Grundtvig: Modersmålet 1837
J.T.Lundbye: Gåsetårnet i Vordingborg. 1842
J. T. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden på Refnæs. 1839
Christian Købke: Udsigt over Østerbro ved Dosseringen. 1838  
Nicolai Habbe, Reservesoldater fra 1848 på marchen, 1851
J.Th. Lundbye: Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup. 1847
Peter Carlsen: Danmark 2009

SUPPLERENDE STOF:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/folketingets-formand-facebook-censur-er-trussel-mod-ytringsfriheden
https://www.information.dk/debat/2001/11/islam-oplysningstiden
All of me (John Legend) https://www.youtube.com/watch?v=450p7goxZqg
Love Story (Taylor Swift) https://www.youtube.com/watch?v=8xg3vE8Ie_E
Poul Reumerts fortolkning af "Guldhornene": https://www.youtube.com/watch?v=2mkWrzSD1nM
Per Vers' fortolkning af "Guldhornene": https://www.showme.com/sh/?h=FJyxFdA
Store tanker - trange tider, uddrag (om nationalromantik og afskaffelse af enevælden), 2004
Carl Erik Sørensen, "Det' sgu da dansk", Cirkusrevyen 2017
DR K, Peter Kær: Guldalderen, 2014

KANON-FORFATTERE:
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
H.C.Andersen
N.F.S.Grundtvig

FAGTERMER:
ratio, deisme >< panteisme, naturretstanken, Sturm & Drang, det følende og lidenskabelige jeg, individualisme, dualisme (ideernes verden, fænomenernes verden)  >< monisme, organismetanken, harmoniseringstendens, den borgerlige enhedskultur, poetisk realisme.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 SPR + MED: Sproghandlinger og samtaleanalyse

SPROG + MEDIE: Sproghandlinger og samtaleanalyse og radiodrama

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til sproghandlingernes betydning i en kommunikationssituation. Forløbet tager udgangspunkt i fire forskellige sproghandlinger: informationsudvekslende, handlingsregulerende, holdnings- og følelsesudtrykkende og kontaktstrukturerende. Derudover stiller vi skarpt på høflighedsprincipperne samt samarbejdsprincippernes maksimer som centrale elementer i samtalen, og inddrager i den forbindelse desuden begreber som facework og op- og nedtoninger. Overordnet set arbejdes der i forløbet med sproghandlingernes betydning for vellykket kommunikation. Sproghandlingsteorien anvendes til analyser af forsk. tekstuddrag (se nedenstående materiale)

KERNESTOF:
Darger, Birgitte et. al.: "Samtale og regler for sproglig opførsel" (kap. 7 s- 83-87) I: Begreb om dansk (2009)
Scheuer Jann: Sproghandlinger. Brug af sprog i dansk (2009) s. 30-33 + s. 57 (om op- og nedtoning samt facework)
Larsen, Ole Schultz: Håndbog i dansk (2017) s. 183-188 (om høflighedsprincipper og samarbejdsprincippets fire maksimer)
Darger, Birgitte et al: "Politiafhøringer" (uddrag 2007) I: Begreb om dansk (2009)
Katrine Marie Guldager: "Vi har allerede aftalt en pris" (2005)
Knutzon, Line: af "Guitaristerne" (2006)
Erland Loe: af "Stille dager i Mixing Part" (2010)

FAGTERMER:
Sproghandlinger (direkte og indirekte):
*Informationsudvekslende
*Handlingsregulerende
*Holdnings- og følelsesudtrykkende
*Kontaktstrukturerende
H. Grices samarbejdsprincip og dets fire maksimer (sandheds-, kvantitets-, relevans- og klarhedsmaksimen)
høflighedsprincipper (vær høflig, gavmild, positiv, beskeden, enig)
taleture
undertekst
face og facework
op- og nedtoninger


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 SRP, Akademisk skrivning i dansk (obl. skr.forløb)

SRP, AKADEMISK SKRIVNING & METODER I DANSK
BESKRIVELSE:
Dette forløb er det obligatoriske skriftlighedsforløb i 3.g i dansk, hvor eleverne trænes i akademisk skrivning, der er noget andet end journalistisk skrivning, som kendes fra den analyserende, debatterende og reflekterende artikel. Akademisk skrivning skal bruges i de store opgaver DHO, SRO og den afsluttende SRP - og i alle de mange opgaver, man skal aflevere på universitetet. Akademisk skrivning er både en skrivestil, hvor man skal skrive KORT, KLART og KORREKT og en særlig opbygning af en opgave med en motiveret indledning med metodiske overvejelser, en opgavebesvarelse med teoretiske og analytiske afsnit og en konklusion med svar på opgaveformuleringen. Dansk arbejder i dette forløb tæt sammen med videnskabsteori, således at forløbet klæder eleverne på til SRP ikke bare i dansk, men i alle fag.

FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF:
Litterære perspektiver. Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
Sproglige perspektiver. Her arbejdes metodisk med:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
Mediemæssige perspektiver. Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 SPR + LITT: Nyere lyrik og autofiktion + VÆRKER

Forløbet stiller skarpt på autofiktion og den performative biografismes anvendelse af biografiske træk som et litterært greb i nyere lyrik og drama. I forløbet arbejdes der med tekster, hvor forfatteren på forskellig vis bruger sig selv (og andre virkelige personer) i kunstnerisk form, dvs. som et bevidst greb, hvorigennem der leges med læserens reaktion. Det er dette spændende krydsfelt mellem det biografiske og det fiktive, som er forløbets fokus. Forløbets autofiktive tekster udgiver sig for at være biografiske, men der er dele af biografien, der er klar fiktion, og derfor er det svært at afgøre, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er, og hvad stiller vi som læsere op med dette gråzone?

Lyriksamling med autofiktive træk (selvvalgt VÆRK)
DIGTSAMLINGER:

Yahya Hassan: DIGTE, 1 (2013)

Yahya Hassan: DIGTE 2 (2019)

Christel Wiinblad: Min lillebror, (2013)

Caspar Eric: 7/11 (2014)

Caspar Eric: Nike (2015)

Katrine Marie Guldager: Et sted i verden (2014)

Victor Boy Lindholm: Guld (2014)

Christina Hagen: White girl (2012)

Theis Ørntoft: Digte 2014 (2014)

Jørgen Leth: Det gør ikke noget (2006)

Lone Hørslev: Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale: skilsmissedigte (2009)


Christian Lollike, Olaf Højgaard og Tanja Diers: "Manifest 2083" (VÆRK)

KERNESTOF:
Poul Behrend og Mads Bunch: "Autofiktion har knust modernismens facade", Politiken, 28.04.2015

Om Yahya  Hassan I: "Fem års litteratur 2010-2014" (red. Brian Andreasen, Peter Jensen, Peter Kennebo), Systime 2015

Om autofiktion, Yahya Hassen, Karl Ove Knausgård, Christel Wiinblad, Christian Lollike, Olaf Højgaard og Tanja Diers "Manifest 2083" I: Berendt, Poul og Mads Bunch: "Selvfortalt. Autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film", Dansklærerforeningens Forlag 2015:
Yahya Hassan (BARNDOM, DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR, ANHOLDT, BEKENDELSER, KONTAKTPERSON, LANGDIGT (uddrag)
"Jeg er fucking vred på mine forældres generation", Politiken 05.10.2013 )
Karl Ove Knausgård (Bruddet 1-3).
Louise Østergaard: "Ord" (2014) (uddrag)
Christel Wiinblad (CHRISTIANSMINDE, SVENDBORG, D. 13. APRIL 2006,
Mikael Bertelsen: "Den 11. time med Christel Wiinblad (paratekst),
Asta Olivia Nordenhof (digtsamlingens forside, DIGT 1, DIGT 3, DIGT 4 (uddrag),
Christian Lollike, Olaf Højgaard og Tanja Diers: "Manifest 2083" (læsning af uddrag fra manifest 1-6) (+ TV-transmission af samlet teaterforestilling på cfu.dk)

SUPPLERENDE STOF:
Martin Krasniks interview med Yahya Hassan i Deadline om Hassans opvækst og forældrenes generation. DR2, Deadline, 7. okt., 2013
Interview med Karl Ove Knausgård, https://www.youtube.com/watch?v=R7ucylZJTWs
Karl Ove Knausgård talking to Andrew O'Hagan (paratekst)

FAGTERMER:
autofiktion, performativ biografisme, hovedstol, virkelighedsreference og fiktionsmarkør, de tre former for autofiktion:
(autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som dobbeltkontrakt, autofiktion som selvfortælling), de tre underkategorier af parateksten (periteksten, epiteksten, avantteksten).


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Lyrik og autofiktion 07-02-2020
3v DAA skr. prøve 09-03-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 MED: Dokumentarfilm og repetition


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer