Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Mandal Hermansen
Hold 2017 HI/i (1i HIA, 2i HIA, 3i HIA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Enevældens København
Titel 2 Historiebrug af besættelsestiden
Titel 3 Romerriget
Titel 4 De slesvigske krige
Titel 5 Dansk kolonihistorie
Titel 6 Reformationen
Titel 7 Vikingetiden
Titel 8 Velfærdsstatens udbygning
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Enevældens København

Studieplan Enevældens København

Forløbets formål er trefoldigt:
1. For det første skal forløbet bibringe eleverne kendskab til og forståelse af byen København i dens historiske dimension, med særligt fokus på byens udseende og udvikling under enevælden (1660-1848). Dette formål opfyldes gennem en kombination af arbejde med teksterne i klassen og gennemførelse af en byvandring, hvorved København gøres tilgængelig for eleverne som en central kilde til Danmarks historie.
2. For det andet skal eleverne lære at forholde sig iagttagende og analyserende til bygninger og byrum, ligesom de skal kunne øve sig i at læse bykort, gamle som nye, og drage konklusioner om byens historie gennem analyser af disse.
3. For det tredje skal forløbet give eleverne mulighed for at kunne forklare enevælden som politisk system i Danmark, og opnå forståelse for dette systems opståen, udvikling og afskaffelse. Herunder også hvordan den danske enevælde blev påvirket af begivenheder og strømninger i Europa.

Materiale:
• Carsten Pape: ”Enevældens København – historie og byvandringer”. Systime. URL:  https://kbh.systime.dk/  
• www.danmarkshistorien.dk  Aarhus Universitet.
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009.
• Frank Hvilsom: ”Tine Bryd: Kongehuset ydmyger mig”. Politiken. Den 10. september 2010: URL: http://politiken.dk/kultur/ECE1056633/tine-bryld-kongehuset-ydmyger-mig/
• Helle Damgaard Andersen m.fl.: Det antikke Rom. Haslev, 1993. s. 55-57.
• Johnny Thiedecke: For folket. Oplysning, Magt og Vanvid i Struensee-tidens Danmark. Viborg, 2004.
• Claus Pilehave: ”I krig for Danmark (3:6): Stormen på København”. DR. 2014.
• Palle Lauring: Billeder af Danmarks historie. København, 1972.
• Sebastian Olden-Jørgensen: Magt og pragt – Enevælde 1660-1848. Gylling, 2010.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• politiske og sociale revolutioner

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Historiebrug af besættelsestiden

Historiebrug af besættelsestiden

Forløbet har fokus på begrebet "historiebrug", og særligt hvordan besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig er blevet brugt i forskellige sammenhænge. Analyserne af de forskellige kilder har fokus på at udlede, hvad hensigten er med at fremhæve eller udelade bestemte personer, perioder eller begivenheder fra besættelsestiden. Forløbet skal derved også give eleverne et indblik i, hvordan brugen af besættelsestiden skifter over tid afhængig af samtiden og brugernes samtidige interesser.

Forløbet afsluttes med dansk-historieopgaven. Her skal eleverne i små grupper udarbejde en skriftlig opgave med brug af dansk- og historiefagets faglige metoder. Efterfølgende præsenterer gruppen sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene, hvorefter dansk- og historielæreren giver en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation. Opgavens hovedkilde skal være en selvvalgt film om besættelsestiden i Danmark, men der skal også indgå andre typer af relevante kilder i opgaven.

Materiale:
• www.danmarkshistorien.dk  Aarhus Universitet.
• Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014.
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009.
• Erik Werner: ”Statsministeren blev inviteret til USA for indsatsen i Irak” (satiretegning fra 2003) i Troels Mylenberg: Blæksprutten – Danmarks Statsministre. Letland, 2015.
• Ulrik Langen: ”Historie, fiktion og fortælling” i Noter. Nr. 207, december 2015.
• Rasmus Falbe-Hansen: Historie i levende billeder. Viborg, 2013. Side 14-21.

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks historiebrug af besættelsestiden frem til i dag
• forandringer i (film)produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• demokrati og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag

• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Dansk-historieopgaven (DHO):
• I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
• Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Historiefaget har særligt fokus på:

- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.

- historiefagets identitet og metoder.
• Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Romerriget

Studieplan Romerriget

Forløbet har fokus på udviklingen af Rom fra en bystat til centrum for et imperium og frem til det (vest)romerske riges fald. Den overordnede tidsperiode er dermed fra omkring 500 f.v.t. til 500 e.v.t. Der fokuseres dog særligt på perioden omkring overgangen fra republikken til principatet med kejser Augustus som den dominerende figur.

Materiale:
• Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Riga, 2015.
• Helle Damgaard Andersen m.fl.: Det antikke Rom. Haslev, 1993. s. 55-57.
• John Milius, William J. MacDonald & Bruno Heller: ”Rome”. HBO. Episode 2, sæson 1. 2006.
• Michael Bregnsbo: ”Film og historie – Præsentation og vurdering af nogle analysestrategier”. Rubicon. Nr. 4, 14. årg. Odense, 2006. s. 7-10.
• Kai Verner Nielsen: ”Kompetent bog om det gamle Rom”. Noter. Nr. 207. Nykøbing Mors, 2015. s. 40-41.
• Aase Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 e.v.t. Haslev, 1976.
• www.youtube.com

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• politiske og sociale revolutioner

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 De slesvigske krige

Studieplan: De slesvigske krige

Forløbet har fokus på politiske stridspunkter før, under og efter de slesvigske krige. Der arbejdes både med interne politiske stridigheder i kongeriget og i helstaten, samt hvordan de slesvigske krige havde sammenhæng med europæisk stormagtspolitik. Desuden arbejder vi med, hvordan samtiden og eftertiden har gjort brug af de to krige.

Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet. http://danmarkshistorien.dk/
• Nationalsange: Første vers af Der er et yndigt land, første vers af Kong Christian + Marseillaisen
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009.
• Grænseforeningen: https://www.graenseforeningen.dk/
• Inge Adriansen og Jens Ole Christensen: Første Slesvigske Krig. Varde, 2015.
• Treårskrigens symboler: Første to vers fra Peter Fabers ”Den tapre landsoldat” (1848), David Monies’ billede ”Episode fra soldaternes hjemkomst i septemberdagene 1849” (1850), H.V. Bissens statue af Den tapre landsoldat (1858), Uddrag fra H.P. Holsts ”Den lille Hornblæser” (1849), H.P. Pedersen-Dans bronzeskulpturgruppe: Avanceer! (1899)
• Historiecenter Dybbøl Banke: http://1864.dk/
• Anders Olling & Hans Erik Havsteen: ”Danmarks krige #9 Skæbnekampen: De slesvigske krige”. Netudgaven. Den 23. december 2017. URL: https://netudgaven.dk/2017/12/danmarks-krige-9-skaebnekampen-slesvigske-krige/
• Nikolaj Ingemann: ”Sådan forløb krigen i 1864”. Berlingske. Den 4. februar 2014. URL: http://www.b.dk/kultur/saadan-forloeb-krigen-i-1864
• Ole Bornedal: ”1864”. DR. TV-serie afsnit (7:8). 2014. URL: https://www.dr.dk/skole/historie/hele-udsendelser-se-serien-1864
• Peter Yding Brunbech: ”DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864”. HistorieLab. 11. marts 2015. URL: http://historielab.dk/dr-og-bornedal-har-aendret-vores-syn-paa-1864/
• Morten Hjortshøj & Lotte Thorsen (uddrag): ”1864: Slaget alle tabte. Politiken. 7. februar 2016. URL: https://politiken.dk/kultur/art5611530/1864-Slaget-alle-tabte
• Anne Sofie Christensen: ”’1864’ har premiere 12. oktober på DR1”. Den 2. okt. 2014. URL: http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2014/10/01/213630.htm
• Alex Ahrendsen: ”Pinlig, pinlig 1864”. Berlingske. Den 8. oktober 2014. URL: http://www.b.dk/din-mening/pinlig-pinlig-1864
• Bent Blüdnikow & Kristian Lindberg: ”Massiv historikerkritik af Bornedals storserie”. Berlingske. Den 8. oktober 2014. URL: http://www.b.dk/kultur/massiv-historikerkritik-af-bornedals-storserie
• Lars Vegas: ”Tom Buk-Swienty regibemærkning, 1864, skanse 4, take 1”. Weekendavisen. Uge 42, den 17.oktober 2014.
• Anne-Marie Steen Petersen: ”Det er lige mig!”. Politiken. Den 5. februar 2016.
• Jesper Vind: ”Sønner og døtre af de slagne”. Weekendavisen. 1. sektion. Uge 17, 2014.
• Statsministeren Helle Thorning-Schmidts tale: http://www.b.dk/nationalt/laes-statsministerens-1864-tale-i-sin-fulde-laengde-her
• Hans Vammen: ”Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Noter. Nr. 200, marts 2014. s. 20-27.
• Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl. Gylling, 2008.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• politiske og sociale revolutioner

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk kolonihistorie

Dansk kolonihistorie

Forløbet tager sit udgangspunkt i den danske kolonihistorie med fokus på Dansk Vestindien. Et gennemgående tema i forløbet er mødet med andre kulturer og hvorledes dette kulturmøde har betydning for udviklingen af dansk (national) identitet. Derudover er synet på ’de fremmede’ og hvorledes og hvorfor det ændrer sig igennem perioden ligeledes et fokuspunkt. I forløbet inddrages merkantilismen som en kontekstuel ramme. Denne økonomiske tankegang er central for udviklingen af den europæiske (herunder danske) kolonialismes mekanismer, hvorfor det i forløbet sammenholdes med livet og samfundsstrukturen på datidens Dansk Vestindien.


Studieplan:

Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Marianne Rostgaard & Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. Gylling, 2010.
• Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Viborg, 2005.
• Louise Sebro: ”Vort tabte paradis? – Danmark og den koloniale fortid. ” Artikel i historie-nu.dk, årgang 2007-2008.
• Youtube.com
• Søren Kassebeer: ”Opgør med en myte”. Berlingske Tidende 3. juli 1998.
• Niels Høffding: Den franske revolution. Nr. 2. Horsens, 1981. S. 117-120.
• https://historie09e.wikispaces.com/Fremmedbilleder
• https://www.timetoast.com
• Wayne James: ”Dansk erstatning og undskyldning”. Point of View International. 31. marts 2017. URL: http://pov.international/dansk-erstatning-og-undskyldning/

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• politiske og sociale revolutioner

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering

• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag

• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Reformationen

Studieplan Reformationen

Forløbets primære fokus har været på de religiøse og politiske magtkampe i Danmark, som blev udløst af Martin Luthers tanker.

Forløbet slutter med, at eleverne i grupper konstruerer et brætspil pba. forløbet. Spillet kan fx udformes som HINT. Spillet skal indeholde:
• Regler
• 1 spilleplade
• Spillebrikker (fx personer fra perioden)
• Spørgsmålskort (kan fx omhandle historiske begreber/perioder/begivenheder/personer – investiturstrid, middelalder, renæssance, reformation, modreformation, Grevens fejde, adelsvælde…)

Materiale:
• Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk  
• Henrik Adrian: Reformation i Danmark – Religionskonflikt, magtpolitik, kulturrevolution. Gylling, 2017.
• Johnny Thiedecke: Magtens ansigter. Gråsten, 2001.
• Ebbe Kløvedal Reich & Leif Varmark: Skipper Klements morgensang. 1971.
• www.youtube.com
• Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel. Viborg, 1998.
• Cecilie Nielsen: ”1000 års tro: Kongens kamp mod kirken”. DR. TV-dokumentar. 2016. URL: https://www.dr.dk/tv/se/1000-ars-tro/-/1000-ars-tro-kongens-kamp-mod-kirken
• Historiske Europakort: https://www.euratlas.net/history/europe/1500/index.html
• Bjørn Nørgaard: H.M. Dronningens gobeliner – Reformationen.
• Om Bjørn Nørgaards ”H.M. Dronningens gobeliner – Reformationen”. URL:  http://arslonga.dk/DRONNINGENS_GOBELINER_Reformationen.htm
• Kongens kundgørelse i Kirkeordinansen 1539. URL: http://www.lutherdansk.dk/trellix/id134.htm
• Mogens Nykjær: I pavernes Rom. Gylling, 2004.
• Hans Erik Havsteen & Anders Olling: Kongerækken. Podcast. URL: https://player.fm/series/1506708

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• politiske og sociale revolutioner

• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Vikingetiden

Studieplan: Vikingetiden

Forløbet beskæftiger sig dels med Danmarks tilblivelse og vikingernes udbredelse i perioden omkring 800-1050, og hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag.

Materiale:
• www.danmarkshistorien.dk  Aarhus Universitet.
• Ulrik Grubb, Knud Helles & Bente Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk. Gylling, 2005.
• Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Aalborg, 1990.
• Peter Nicolai Gudme Christensen: ”Harald Blåtands betydning er overdrevet”. Politiken. 4. august 2011.
• Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014.
• Peter Yding Brunbech: ”DR-afsnit om vikinger er ordinær”. Kristeligt Dagblad. 17. april 2017. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-gode-gamle-vikingehistorie
• Asser Amdisen: ”Serie – Historien om Danmark: Så kom der vikinger”. Point of View International. 17. april 2017. URL:  http://pov.international/serie-historien-om-danmark-saa-kom-der-vikinger/
• Broken News: ”DR retter historieserie: Dansk kultur kom fra oven – ikke fra syd”. fyens.dk. 13. april 2017. URL: https://www.fyens.dk/bagsiden/DR-retter-historieserie-Dansk-kultur-kom-fra-oven-ikke-fra-syd/artikel/3140768
• Nationalmuseet: https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/historien-om-danmark/vikingetiden/

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Velfærdsstatens udbygning

Velfærdsstatens udbygning

Forløbet følger velfærdsstatens udbygning og de politiske kampe herom i perioden fra slutningens af 1800-tallet og frem til oliekrisen i 1970’erne. I slutningen af forløbet forbereder og gennemspiller eleverne et rollespil omhandlende jordskredsvalget med fokus på de politiske partiers visioner og løsningsforslag for velfærdsstatens udvikling og de problemer, som var dukket op i 1973. Afslutningsvis arbejder eleverne med nutidige argumenter og problemstillinger for og imod velfærdsstaten.

Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009.
• Kaare R. Skou: Dansk politik A-Å. Viborg, 2005.
• www.politiken.dk
• www.kb.dk
• Claus Friisberg: Den nordiske velfærdsstat. Viborg, 1977.
• Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1992. 2. udg. Vojens, 1992.
• Herluf Jensenius: ”Det er os”. Blæksprutten. 1933.
• Ole Birk Olesen: Derfor er velfærdsstaten en taberfabrik. 2007. URL: https://www.180grader.dk/Politik/Taberfabrik-gammel

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder

Fagligt fokus
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

Studieplan Den kolde krig

Forløbet har fokus på, hvorfor den kolde krig opstod, og hvordan den udviklede sig. Her har vi arbejdet med centrale aktørers handlinger gennem forskellige kildetyper. Cubakrisen er den begivenhed, som vi har gået mest i dybden med. Desuden har vi analyseret forskellige historikeres fortolkninger af den kolde krig.

Materiale:
• Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Viborg, 2010.
• Roger Donaldson: Thirteen Days (film). 2000.
• Udvalgte spørgsmål til Thirteen Days, fra www.dfi.dk
• Inger Bertelsen & Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962. Haslev, 1979.
• Kai Otto V. Barner: Den kolde krig. Systime, 2011.
• Thomas A. Bailey: A Diplomatic History of the American People (kort uddrag). 1964.
• David Horowitz: The Free World Colossus (kort uddrag). 1965.
• Brezjnevdoktrinen 1968, fra: http://nyestetid.systime.dk/2-koldkrig-til-murens-fald.html#c155
• Monroe-doktrinen 1823, fra http://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/cuba-utopi-og-virkelighed/kilder/kilde-1-monroe-doktrinen-fra-1823/
• Planøkonomi vs. markedsøkonomi, fra Peter Nedergaard: KINA – en grundbog i politik og økonomi. Viborg, 2011. s. 77.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologi

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer