Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2016/17 - 2019/20
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Biel
Hold 2017 HI/x (1x HIA, 2x HIA, 3x HIA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Verdenshistorien: Lange linjer
Titel 2 Roms historie
Titel 3 Konspirationsteorier
Titel 4 USA - fra frihedskrig til borgerkrig
Titel 5 Enevældens København
Titel 6 Danmark i Afghanistan
Titel 7 1. verdenskrig
Titel 8 Danmark og grundloven
Titel 9 Viden og magt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Verdenshistorien: Lange linjer

Forløbet introducerer til lange linjer i verdenshistorien, hvor vi karakteriserer periodiseringsprincipper og ser på Danmarks placering i forhold til det større billede. Med udgangspunkt i et megahistorisk perspektiv spørger vi, hvorfor spanierne med så stor lethed kunne besejre Atahualpa og Inkariget i Peru i 1532. Der gives i forløbet også en introduktion til forskellige historiesyn, og vi analyserer forskellige bud på, hvilke årsagsforklaringer historien skal afdække, og hvad der kan læses som historiens drivkraft.

Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
Stefan Emkjær (red) & A. Ahle, P. Madsen: Verdenshistorisk oversigt, Systime 2005.
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til historie, Systime 2005.
Kant: Hvad er oplysning?

Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Pararbejde.
• Gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Roms historie


Roms historie


I forløbet beskæftiger vi os med overgangen fra republik til kejserdømme hvoraf hovedvægten lægges på kejsertiden (herunder kejsernes magtiscenesættelse, organisering, magtgrundlag og ændrede stilling) og vil slutte med Romerrigets undergang ( herunder tolkninger inden for historieskrivningen).

Materiale:
• Knud Helles: Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. 2. udg. Viborg, 1991.
• Johnny Thiedecke: Magtens ansigter. Gråsten, 2001.
• John Milius, William J. MacDonald & Bruno Heller: ”Rome”. HBO. Episode 2, sæson 1. 2006.
• Michael Bregnsbo: ”Film og historie – Præsentation og vurdering af nogle analysestrategier”. Rubicon. Nr. 4, 14. årg. Odense, 2006. s. 5-10.

Kernestof: Indtil 1453 : Samfundenes tilblivelse
• Antikkens samfund

Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og sammenhænge med den danske udvikling.
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
• Analysere samspillet mellem mennesker og samfund.
• Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
• Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• Systematisere informationer om og fra fortiden.
• Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
• Relatere historiske problemstillinger til nutiden.
• Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
• Demonstrere viden om fagets metoder.

Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Parabejde.
• Gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Konspirationsteorier

Konspirationsteorier


I fortsættelse af sidste semesters arbejde med kildekritik i forløbet om Romerriget sætter dette forløb fokus på historiefagets identitet og metoder ved at belyse grænserne for brug og misbrug af fortiden. Med internettets udbredelse er der sket en demokratisering af den videnskabelige vidensdeling, men samtidig har det åbnet for manipulation og fejllæsninger, der udfordrer den tilstræbte objektivitet. Vi undersøger feltet pseudohistorie, og diskuterer mekanismerne i og konsekvenserne af historisk revisionisme og diverse konspirationsteorier.

Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof: 1989-i dag: Det globale samfund
– nye grænser og konflikter.


Materiale:
Anders Hassig & Christian Vollmond: Fra fortid til historie. Columbus 2014.
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Pararbejde.
• Gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 USA - fra frihedskrig til borgerkrig


USA - fra frihedskrig til borgerkrig


Vi dækker en periode på hundrede år i USA's historie, hvor landet vandt sin selvstændighed, fandt sin identitet og kæmpede med sine indre værdier. Forløbet lægger vægt på perioden omkring uafhængighedserklæringen, og vi læser oplysningens projekt ind i de politiske begivenheder. Allerede fra begyndelsen var slaveproblematikken en penibel sag i forholdet mellem staterne, og vi sætter fokus på netop slaveriets rolle i USA's tidlige historie, der kulminerer i den amerikanske borgerkrig.

Kernestof: 1776-1914: Brud og tradition
Verden uden for Europa

Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder verdenshistorien.
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
• Analysere samspillet mellem mennesker og samfund.
• Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
• Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• Systematisere informationer om og fra fortiden.
• Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
• Relatere historiske problemstillinger til nutiden.
• Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
• Demonstrere viden om fagets metoder.

Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Parabejde.
• Gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Enevældens København

Forløbets formål er trefoldigt:
1. For det første skal forløbet bibringe eleverne kendskab til og forståelse af byen København i dens historiske dimension, med særligt fokus på byens udseende og udvikling under enevælden (1660-1848). Dette formål opfyldes gennem en kombination af arbejde med teksterne i klassen og selvstændige projektarbejder, hvorved København gøres tilgængelig for eleverne som en central kilde til Danmarks historie.
2. For det andet skal eleverne lære at forholde sig iagttagende og analyserende til bygninger og byrum, ligesom de skal kunne øve sig i at læse bykort, gamle som nye, og drage konklusioner om byens historie gennem analyser af disse.
3. For det tredje skal forløbet give eleverne mulighed for at kunne forklare enevælden som politisk system i Danmark, og opnå forståelse for dette systems opståen, udvikling og afskaffelse. Herunder også hvordan den danske enevælde blev påvirket af begivenheder og strømninger i Europa.

Materiale:
• Carsten Pape: ”Enevældens København – historie og byvandringer”. Systime. URL:  https://kbh.systime.dk/  
• www.danmarkshistorien.dk  Aarhus Universitet.
Dokumentar: Stormen på København

Kernestof: 1453-1776 : Nye verdensbilleder
• Oplysningstiden

Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Parabejde.
• Gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 1. verdenskrig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Viden og magt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer