Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Jesper Beyer Nielsen
Hold 2019 re/d (2d reC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Islam
Titel 5 Døden og corona - et etikforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

I kristendomsforløbet arbejder vi med grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser. Vi kommer ind på emner som:

- Bibelen og forskellige syn på bibelen og mulige tolkninger af mirakler
- Jødedom som forudsætning for kristendommen
- Den kristne grundmyte - Skabelses og syndefaldsberetninger
- Udvælgelse og pagtslutninger (bl.a. Abraham, Moses og Jesus)
- Messiasforestillinger (bl.a. Herrens lidende tjener Esajas 53-54)
- Jesu liv og død (løsningsmyten)
- Den kristne forkyndelse
- Kristen etik
- Folkekirkens status i dag med udgangspunkt i sagen om Per Ramsdal
- Senmoderne religiøsitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Buddhisme

Vi startede forløbet om buddhisme med at se på hinduisme, fordi buddhismen opstod i et hinduistisk samfund. Derfor talte vi om følgende begrebspar: moksha vs. nirvana; karma; samsara.

I forløbet læste vi flere klassiske tekster om de centrale ideer og forestillinger i buddhismen. Ud fra Benarestalen og en genfortælling af buddhalegenden talte vi om:
- Livshjulet
- Karma
- Samsara
- de fire ædle sandheder
- Den 8-ledede middelvej til nirvana
- De fem skandhaer

I forløbet lavede eleverne stop-motion-film, der forklarede sammenhængen mellem karmabegrebet, samsara og vejen til nirvana.

Vi talte også om følgende begreber
- Bodhisattvaer
- Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme
- Mahayana, theravada, japansk buddhisme og diamantvejsbuddhisme

Endelig har vi også talt om buddhisme i Danmark og den rolle, som religion spiller i vores samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Islam

I forløbet om islam har vi taget udgangspunkt i Grundbog til religion C. Vi har set på islams tilblivelse og historiske udvikling ved bl.a. at se på forskellige reformbevægelser som islamisme, wahabisme, salafisme og modernisme (euroislam). Vi kom ind på følgende ting:

- Trosforestillinger (de seks trosartikler), såsom gudsbegrebet i islam og profeten Muhammads rolle
- De fem søjler og den rituelle dimension i islam
- Koranen, hadith og sunna
- Sharia og de islamiske retsskoler
- Hellige steder i islam (i den forbindelse læste vi om Muhammads natte- og himmelrejse)
- Islams rolle i det danske samfund

I forløbet talte vi også om hvorfor der i Danmark til stadighed er debat om de påbud og forbud, danske muslimer følger, og hvordan det passer med mange europæiske muslimers behov for at tilpasse sig det samfund, de bor i (euroislam).

Tørklædedebatten, tekster fra Islam og muslimerne (Jens Forman, Systime 2011):
Tørklædet er malplaceret i Danmark af Aminah Tønnesen (2005)
Koranen og hadith om tørklædet herunder Sura 24 og Sura 33.
Uden tørklæde er helvede nær af Sheik Raed Hlayhel/Hleihel/Hliehel (2006)
En dag i Islam Af: Jakob Werdelin, Information 21. Juli 2001.
Interview med Hicham Chouceir, Morgenavisen Jyllandsposten 24. april 2005
Koranen: Sura 2, vers 43, 177, 183-187, 276-277.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Døden og corona - et etikforløb

Religionsfænomenologisk forløb med fokus på ritualer og etik. Vi undersøgte religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode ved at se på forskellige religioners tilgang til døden.

Corona-krisen gjorde dette emne aktuelt, og derfor valgte vi at se på sygdommen og sundhedsvæsnets prioriteringer i den forbindelse. Når man bruger mange ressourcer på COVID-19, må der være andre ting, der ikke bliver prioriteret.

Begrebet QALY brugte vi til at tale om etik og prioriteringer i sundhedsvæsnet. Vi undersøgte emnet ud fra klassisske etiske positioner, lykkeetik og pligtetik.

Vi tog udgangspunkt i udstillingskataolget til udstillingen De dødes liv, Århus Universitetsforlag, Moesgaard Museum.

I forløbet koncentrerede vi os begreber fra den klassiske religionsfænomenologi og etik som:
- kaos og kosmos
- axis mundi
- ritualteori
- lykkeetik
- pligtetik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer