Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sanne Zillo Rokamp
Hold 2019 ol/3d (3d olC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1a HISTORIOGRAFI Kultur og demokrati
Titel 2 2 EPOS Odysseus og kvinderne
Titel 3 1b HISTORIOGRAFI Undervise og underholde
Titel 4 3 TRAGEDIE Bacchanterne og det dionysiske
Titel 5 4 FILOSOFI Platon og romantikken
Titel 6 5 KUNST Kroppen gennem tiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1a HISTORIOGRAFI Kultur og demokrati

Velkommen til oldtidskundskab og velkommen til Athen i antikken - stedet hvor demokratiet blev født :-)

I den første søjle i oldtidskundskab skal vi møde "de gamle grækere". Og de er virkeligt gamle. Vi læser tekster, der har 2500 år på bagen! Og de er også virkeligt mærkelige, anderledes og fremmede grækerne - i hvert fald ved første øjekast. Men vi opdager efterhånden, at vi kender en række af deres fag - faktisk kommer næsten hele vores skoleskema fra det gamle Grækenland med fag som historie, idræt, matematik og biologi. Vi kan også genkende deres diskussioner, dilemmaer og byggestil. I dag diskuterer vi også styreformer og demokratiets styrker og svagheder. I dag reflekterer mennesker også over, hvad der er rigtigt og forkert, skæbnebundent eller frit. Selv vores byer og bygninger ligner i dag de græske og romerske med søjler, friser og kupler. Og så er de gamle grækere alligevel ikke så fremmede endda.

Grækerne har som sagt udfyldt det meste af vores skoleskema - det vil sige, at de har tænkt de første tanker inden for de videnskaber, der ligger til grund for gymnasiets fag. Grækerne har bygget de første storslåede bygninger, som har inspireret nutidens statsbygninger og kirker. Men mest kendt er grækerne nok alligevel for at have udført det mærkelige eksperiment at lade folket (demos) have magten (kratos) i staten, der skulle blive demokratiet. Derfor læser vi tekster om demokrati som introduktion til det gamle Grækenland og faget oldtidskundskab.

Søjlen indeholder et innovativt projektforløb om mytologi. Eleverne arbejder selvstændigt i 2 moduler, hvor de inspireret af Disneys "Hercules" producerer "tutorials" om de græske guder til en selvvalgt målgruppe.

FAGTERMER
Styreformer; monarki, oligarki, demokrati. Forhistorisk, historisk, polis, autonomia,  hoplit, gymnasion, paideia, panhellensk, hellener, barbar, arkaisk, klassisk, hellenistisk, perserkrigen, den peloponnesiske krig

KERNESTOF
GRÆSK 15 SIDER
"Forfatningsdebatten" i Herodots historie
"Perikles' gravtale" hos Thukydid
Den gamle oligark

SUPPLERENDE STOF
Abraham Lincoln Tale ved Gettysburg (1863)
YOUTUBE George Carlin "Democracy in America" (2011)
RADIO 24/7 Anders Matthesen "Demokrati i Danmark" (2016)
RESTUDY-film om græsk kultur og historie (ved Sanne Zillo Rokamp) https://restudy.dk/undervisning/oldtid-antik-kultur-og-historie/
Disney HERCULES 1time 33 min (1997)
THEOI.COM https://www.theoi.com
Paideia side 30 og 55-61
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 EPOS Odysseus og kvinderne

BESKRIVELSE
Odysseus er en rigtig græsk helt. Han er konge af øen Ithaka, og han kan græde og kæmpe på de passende tidspunkter. Han er snild og opfindsom - det er Odysseus, der finder på tricket med den trojanske hest, hvorfor han kan kalde sig "stadens styrter". Og så er han kvindernes helt. Han er godt skåret for tungebåndet og ved, hvordan de skal grejes. I denne søjle læser vi om Odysseus møde med Kalypso i grotten, Nausikaa på stranden, Kirke i paladset og endeligt Penelope ved arnen. Han er mand nok til at sætte dem alle på plads, men Penelope er hans match, for hun sætter ham på en sindrig prøve: "Og da smiled den prøvede fyrste Odysseus". Som perspektivtekst læser vi et uddrag af Holbergs Ulysses von Ithacia og ser et uddrag af filmen Oh brother where art thou.

FAGTERMER
De kykliske digte, Paris’ dom, myte, sagn, hero, epos, rapsode, recitation, tetrade, sang, vers, heksameter, proømium, invokation, mundtlig tradition, formelvers, formeltema, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, nostos.

METODER
- genremetode
- strukturalisme
- nykritik

KERNESTOF
GRÆSK 41 NS
Homers ODYSSEEN i Otto Steen Dues oversættelse
I.1-95: Gudeforsamling
V.1-227: Kalypso
VI: 110-246 Nausikaa
IX, 216-566: Polyfemos
X.203-374: Kirke
XXIII: 85-343 Penelope
1237 vers = 41 ns.

SUPPLERENDE STOF
Ludvig Holberg (1724) ULYSSES VON ITHACIA uddrag af 3. og 4.akt
ODYSSEUS FORKLARER KIKSET HJEMTUR MED APPLE-MAPS fra http://heltnormalt.dk/rydforsiden/2012/10/07/133709
FILM Coen-brødrene O BROTHER, WHERE ART THOU? (2000) 107 minutter
Handlingsoversigt fra Chr. Wilsters oversættelse (1837)
RESTUDY-film om eposgenren og om Odysseen
Klip fra filmen Troy (2004) med den trojanske hest https://www.youtube.com/watch?v=YbiR6IMf5KQ
Klip fra Horrible Histories med Achilleus mod Hektor https://www.youtube.com/watch?v=2MhlGcVQI04
ORDBOG over det danske sprog https://ordnet.dk/ods
THEO.COM https://www.theoi.com/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 1b HISTORIOGRAFI Undervise og underholde

BESKRIVELSE
Mennesker har gennem alle tider diskuteret, hvorvidt livet determineres af en forudbestemt historie – SKÆBNEN – eller af menneskets egne frie handlinger – FRI VILJE.  Med menneskets frie vilje menes, at fornuften styrer handlinger uafhængigt af naturlige eller overnaturlige kræfter. I denne søjle beskæftiger vi os med det græske skæbnebegreb og sammenligner det med moderne opfattelser af skæbne, fri vilje, lykke og ulykke. Vi læser et uddrag af Herodots historie om Kong Kroisos af Lydien, der rammes af en slægtsforbandelse, men som samtidigt begår hybris ved at tro sig lykkeligst blandt mennesker. Han har således både en objektiv skyld arvet fra sin forfader i 5.led og en subjektiv skyld i form af sin hybris-handling. Vi sammenligner Herodots historieskrivning med Livius' og spejler Herodots skæbne-begreb i  bl.a. Blixens.

FAGFAGTERMER
Historiografi, kilde, kildekritik, samtidshistorie, anakronisme, myte og historicisme. Skæbne, fri vilje, lykke, ulykke, autonomi, polis, hybris og nemesis, tyranni, oligarki og demokrati.

METODER
- Kildekritik
- Genremetode
- Idéhistorisk metode
- Nykritik

KERNESTOF
GRÆSK 28 NS
”Udvalg af Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 7-27, 31-34
”Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 21-22
"Platons Staten ved Otto Foss 2. bog 359b - 360e (Gyges-historien) s. 75-77
ROMERSK 21 NS
Uddrag af "Titus Livius' romerske historie" ved Claus Friisberg "Forord" s.12-14, "Kongetiden. Begyndelsen" s. 15-24 og  "Indre og ydre kampe. Vi romere er kække" s. 102-104 & 107-110.

SUPPLERENDE STOF
Paideia side 55-71 & 61-71 & 82-91
Uddrag af Karen Blixen (1937) Den afrikanske farm "Livets veje"
Klip fra Steve Jobs' 2005 Stanford Commencement Address-tale. Steve Jobs er co-founder of Apple Computer og Pixar Animation Studios. https://www.youtube.com/watch?v=UF8uR6Z6KLc Minut 4:50
PP & RESTUDY-film om Historiograf og Herodot (ved Sanne Zillo Rokamp) https://restudy.dk/undervisning/oldtid-historiografi/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3 TRAGEDIE Bacchanterne og det dionysiske

TRAGEDIE Det dionysiske og det appolinske?
BESKRIVELSE
Vi skal læse en græsk tragedie af Euripides - en af det gamle Grækenlands tre store tragediedigtere. Tragedierne blev opført som en del af Dionysos-kulten i Athen på Dionysos-teatret på Akropolis sydskråning. Titlen- bacchanterne - er betegnelsen for de kvinder, som deltog i Dionysos-dyrkelsen (Dionysos hed også Bacchos) ude i den vilde natur, og som blev tillagt alskens umoralske udskejelser i den forbindelse. Det vil altså sige, at civiliserede athenere i 405 f.Kr. sidder i et civiliseret teater og deltager i Dionysos-dyrkelsen ved at overvære tragedien Bacchanterne, der bl.a. viser den orgie-agtige dyrkelse af guden i natmørke skove i en fjern fortid. Dionysos’ magt kan ingen modstå! Han er som en naturkraft, der intet kender til moral, tolerance, sociale normer eller sund fornuft. Han kræver total overgivelse. Hvis man overgiver sig til ham, optages man i hans følge af hellige, der lever i harmoni med både den idylliske og den brutale natur. I denne tilstand er man ikke individ, men en del af fællesskabet – overgiver man sig ikke, bliver man udslettet.

FAGFAGTERMER
Tragisk helt, hamartia, anagnorisis, peripeti, katharsis.
Tragedie, drama, kor, skuespiller, stasimon, epeisodion, stikmyti, prolog, epilog.
Teatron, skene, orkestra. Mania, mænade

KERNSTOF 1698 vers = 57 sider
Euripides Bacchanterne på dansk ved Henrik Haarløv, Gyldendal 1985

SUPPLERENDE STOF
Paideia side 101-106
PP & RESTUDY-film om Den græske tragedie(ved Sanne Zillo Rokamp) & Aristoteles' tragiske helt (ved Sanne Zillo Rokamp) https://restudy.dk/undervisning/oltid-drama/lektion/video-aristoteles/
QUIZ på Restudy
OVERLY SARCASTIC Dionysos
https://www.youtube.com/watch?v=5brAr51ip_k
Guldsøstrene(blog): ”Om karnevalisme. Eller: At være alene hjemme” 30. januar 2017
Mia Mottelsen: ”Det omvendte karneval” 16.04.2016 in Information
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4 FILOSOFI Platon og romantikken

BESKRIVELSE
I dette forløb gennemgås Platons idélære ud fra lignelserne i Staten. Hos Seneca findes det etiske perspektiv i Platons filosofi i den såkaldte stoicisme. Som perspektivering følges den dualistiske tanke op i romantikken hos Staffeldt og Andersen.

FAGTERMER
Sofrosyne, andreia, sofia, sokratisk dialog, dialektik, idé, fænomen, majeutik, anamnese, doksa, episteme, dualisme, participation, absolut og relativt, intelligibelt og sanseligt.

METODER
-genremetode
-begrebsanalyse
-idehistorisk analyse

KERNESTOF
GRÆSK 19 SIDER
Platon: Staten in Platon. Samlede værker i ny oversættelse IV ved Jørgen Meyer & Chr. Gorm Tortzen, Gyges-historien, sol-, linje- og hulelignelsen 2. bog §358e-360d side 187-189; 6. bog §506e-7. bog §517e side 377-389.

ROMERSK 12 SIDER
Seneca: Breve til Lucilius,
ved Hans Gregersen og Kell C. Madsen
16 Man må filosofere 2
20 Visdom 3
23 Glæde 3
47 Slaveri 4

SUPPLERENDE STOF
Schack von Staffeldt (1808) Liljen og Dugdraaben
H. C. Andersen (1866) Skrubtudsen
RESTUDY-film og Platon og græsk filosofi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5 KUNST Kroppen gennem tiden

BESKRIVELSE
I denne søjle ser vi på sammenhæng og udvikling i kulturen, idet vi følger én af den vestlige kulturs lange linjer: den kunsthistoriske udvikling inden for skulptur. Vi begynder i antikken, der sætter normen for det æstetiske formsprog, som præger den europæiske kunsthistorie. Herefter bevæger vi os igennem perioderne fra middelalderen til postmodernismen for at følge kroppen i kunsten.

Søjle er afviklet under COVID19 med en del virtuel undervisning og selvstændige arbejdsformer.

FAGTERMER
Bronzealder, jernalder, arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj og senklassisk), hellenistisk tid, romersk tid. Skulpturform (rundskulptur, relief, statuette), størrelse, materiale (marmor, sandsten, bronze), original, kopi (med en støtte), fundsted, kunstner (fx Polyklet, Praxiteles, Fidias eller Lysippos), standmotiv (frontal stilling, kontrapost, fri stilling), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, realistisk, barokt, pikant, dramatisk), komposition (symmetri, harmoni, kontrast), ansigt og tøj (mandelformede øjne, perlelok frisure, arkaisk smil, drappering, peplos, khiton, skråkappe), funktion (votivgave, mindesmærke, portræt), motiv (situation).

METODER
- Formalanalyse
- Betydningsanalyse
- Kulstof-14-metoden
- Thermoluminescens
- Dendrokronologi

KERNESTOF
GRÆSK
ARKAISK: Nikandre-kore 660, Kalvebæreren 560, Anavysos-kouros 530-520, Peplos-kore 530, Aristodikos 500, Akropolis-kore 500, Kritios-drengen 490-480.
TIDLIG KLASSISK: Vognstyreren 475, Poseidon /Zeus 460, Apollon fra Olympias vestgavl 460, Diskoskasteren 450, (moderne kopi i forgyldt bronze af Apollon 450 f.Kr.)
HØJKLASSISK: Spydbæreren 440, Såret Amazone 430, Votivrelief med lægeguder 420.
SENKLASSISK Afrodite fra Knidos 350, Hermes og Dionysosbarnet 350, portræt af Euripides 300-tallet.
HELLENISTISK portræt af Alexander den store 300-tallet, Ludovisi-gallergruppen 200 e.Kr. Den sovende satyr 200, Gammel markedskone 200-tallet, Laokoon 100 f.Kr., Afrodite og Pan 100 og portræt af Pompeius Magnus 100-tallet.
ROMERSK
Augustus Primaporta 19 f.Kr. Livias som Fortuna 1. årh. e.Kr., Ara Pacis 13 e.Kr., Rytterstatue af Marcus Aurelius 165 e.Kr.

SUPPLERENDE STOF
PP græsk og romersk skulptur
PP kroppen gennem tiden
RESTUDY-film om kunst
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen PAIDEIA (2012) s. 93-100; 129-136; 201-206 & 247-254
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer