Holdet 2022 DAA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jacob Greve
Hold 2022 DAA/b (1b DAA, 2b DAA, 3b DAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2: Taler
Titel 2 Forløb#3: Krig - besættelsestiden (DHO)
Titel 3 Forløb#4: Krop og sprog
Titel 4 Forløb#5: Lyrikanalyse
Titel 5 Forløb#6: Reality-tv
Titel 6 Forløb#7: Karen Blixen - mediebevidst fortæller
Titel 7 Forløb#8: Tankegengivelse i litteraturen
Titel 8 Forløb#9: Sagatid
Titel 9 Forløb#10: Systemdigtning/Computational thinking
Titel 10 Forløb#12: Lyrikanalyse og kreativ skrivning
Titel 11 Forløb#13: Diskurs/strukturel racisme/statuer
Titel 12 Forløb#14: Eksperimenterende litterære former
Titel 13 Forløb#15: Omsorgsarbejde forfatterarrangement
Titel 14 Forløb#16: Periode Det moderne gennembrud
Titel 15 Forløb#17: Værk Henrik Ibsen Et Dukkehjem
Titel 16 Forløb#17: Sorg og litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2: Taler

Taler. Som optakt til SRP1 om Politiske taler, arbejder vi med analyse af taler, både i forhold til sproglige virkemidler, men også som kommunikation og argumentation. Vi øver os på at benytte Toulmins argumentationsanalyse, og det retoriske pentagram som kommunikationsanalyse. Som materiale benytter vi danske forfatteres takketaler og nytårstaler,Jonas Eika, Niviaq Korneliussen, Glenn Bech, Tine Høeg, men også f.eks. Sofie Lindes MeToo-tale, politiske taler og nytårstaler.

Røst – hjemmeside: Introduktion til analyse af taler
https://røst.dk/undervisning/forsta-tekstens-dynamik-introduktion-til-analyse-af-taler/
Røst – hjemmeside: Tips til din tale.
https://røst.dk/tips-til-din-tale/
Jonas Eika: Takketale til Nordisk råd 2019
https://røst.dk/talearkiv/takketale-ved-nordisk-rads-prisoverraekkelse/
Niviaq Korneliussen: Takketale til Nordisk Råd 2021
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/oejnene-blev-vaade-i-salen-da-niviaq-korneliussen-kom-med-sit-opraab-ved#!/
Sofie Linde: Tale til Zulu Comedy Awards 2020
https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE
Tine Høeg: Nytårstale 2020.
https://www.dansketaler.dk/tale/tine-hoeegs-nytaarstale-2020/
Glenn Bech: Deadlines nytårstale 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#3: Krig - besættelsestiden (DHO)

Som optakt til DHO-opgaven har vi i dette forløb først arbejdet med digte skrevet om og under besættelsestiden. Både som kontrast til de senere fremstillinger af besættelsestiden i spillefilm, som er emnet for selve DHO-opgaven, men også som kanoniserede digte, der handler om episoder under besættelsen, som også spillefilmene behandler. Gruppefremlæggelser af digtenes form og indhold (intern analyse), og 'situation' (kontekstuel): under hvilke betingelser er de publiceret og hvilken betydning har de haft? Altså både analyse af f.eks. traditionelle rimstrukturer, og hvorfor de er traditionelle og kan synges, i perioden.
Digte skrevet under besættelsen:
Otto Gelsted: 9. april (1940)
Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd (1940)
Kaj Munk: Den Blå Anemone (1943)
Morten Nielsen: Det Hellige Mod (1943)
Morten Nielsen: Skæbne (1945)
Klaus Rifbjerg: De skød en stikker på Rodosvej, fra Amagerdigte (1965)
Alle på Onenote. Forfatterportrætter og ekstra materiale i de enkelte grupper findes på nettet.
Forløbet undersøger derfor også problematikken omkring historisk korrekt fremstilling eller kunstnerisk frihed til at skabe spænding ved hjælp af filmiske virkemidler, men også om man kan fremme en sag når man fremstiller fortiden. I samarbejde med historiefaget om erindringshistorie og historiebrug.
Eleverne har endvidere arbejdet med analyse af fortælling på film og filmiske virkemidler med eksempel i Under sandet (2015), og har selv valgt spillefilm, hvor handlingen udspiller sig under besættelsestiden.
1b DHO-grupper og film
1. Under sandet: Johannes Sw, Johannes St, Ömer
2. 9. April: Aron, Anton, Marcus E
3. Skyggen i mit øje: Alexander M, Andrea, Daniel
4. Skyggen i mit øje: Oskar, Martin, Benedicte
5. De forbandede år 1: Svend, Mikkel, Frederik
6. Fuglene over sundet: Oliver, Konrad, Niels
7. Hvidstengruppen 2 - De efterladte: Lola, Bente, Marcus L
8. De forbandede år 2: Adriano, Vanessa, Vitus
9. Vores mand i Amerika: Alexander F, Fannie, Emma, August
Historisk korrekt fremstilling og kan man fremme en sag?:
Kulturmagasinet Gejst: Fakta eller fiktion? (DR, 18/4 2018) (CFU)
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=6&search=serietitel:%20Kulturmagasinet%20Gejst&orderby=title&SearchID=dfb29a05-4735-42b6-8c88-86e393c7c691&index=4
Jacob Brostrup: 'Fremtidens Danmark 1945' (Maleri)
Adam Holm: Socialdemokraterne har trådt på historiens landmine, Altinget 19/2 2019.
Nikolaj Heltoft: 'Jeg synes ikke der er noget DDR over det her', interview med Henrik Sass Larsen. Politiken, 26/1 2019.
https://politiken.dk/kultur/art6982593/%C2%BBJeg-synes-ikke-der-er-noget-DDR-over-det-her-men-det-er-Socialdemokratiet-med-stort-S-og-selvtillid%C2%AB
Johan Astrup: 'Socialdemokratiet malede frihedskæmperen Poul Rasmussen fra 'Henny' ud af historien', Politiken 6/2 2019
https://politiken.dk/indland/art7018935/Socialdemokratiet-malede-frihedsk%C3%A6mperen-Poul-Rasmussen-fra-Henny-ud-af-historien
Alle på Onenote.
Kernetekst: Filmcentralen - Filmleksikon A-Z (hjemmeside).
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#4: Krop og sprog

Krop og sprog

Vi undersøger forholdet mellem krop og sprog på forskellige måder, og i forskellige genrer og medier. Vi skal lære at kroppen er med når vi kommunikerer, også uden at vi tænker over det.
1) Kropssprog. 2) Metaforteori. 3) Lyrikanalyse. 5) Sproghandlinger. Først gennem kropssprog – forskellen mellem verbal og nonverbal kommunikation. Vi forholder os til første episode af dokumentarserien Taler du kropssprog (DR, 2017), ved at skrive om eksempler på kropssprog og iscenesættelsen af programmet. Her repeterer vi det retoriske pentagram og introducerer til at arbejde med filmiske virkemidler. Derefter arbejder vi med metaforteori ud fra teorien om kognitiv semantik og Hverdagens metaforer, og hvordan de såkaldte orienteringsmetaforer udgår fra kroppen. Derefter lyrikanalyse af digte om kroppen med eksempel hos Kirsten Hammann og Morten Søndergård. Derefter sproghandlings- og samtaleanalyse med eksempel i to episoder af serien Skyld, der samtidig samler op på argumentationsanalyse, filmiske virkemidler, metaforer og nonverbal kommunikation.
Taler du kropssprog? –  Første episode (DR, 2017)
https://www.dr.dk/drtv/se/taler-du-kropssprog_47332
George Lakoff og Mark Johnson: Hverdagens metaforer, 2002 (s. 13-16, 24-25).
Kirsten Hammann: ’Jeg er så træt af min krop’, fra Mellem tænderne, 1992.
Morten Søndergård: Et skridt i den rigtige retning, 2005 (uddrag, s. 9-17).
Håndbog til dansk – Sproghandlinger – 4.12 Kommunikationsanalyse https://hbdansk.systime.dk/?id=210
Line Knutzon: Guitaristerne (uddrag)
Skyld, DR, ’Du ligner lidt en cheeseburger’.
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=y8i_H5JG5S0
Skyld, DR, ’Du kaster appelsiner efter et barn’.
https://www.youtube.com/watch?v=ixMuEk_LsmQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#5: Lyrikanalyse

Tine Høeg: Nye Rejsende (2017).
Vi analyserer hos Tine Høeg digtenes begyndelser og slutninger, ordvalg, humor, hvem taler? Tema og budskab, og spørger: er det epik eller lyrik? Digte eller fortælling? Hvordan kan man se at det lyriske jeg, som ny gymnasielærer, placerer mellem at være ung og voksen? Og kan vi læse mellem linjerne, hvad hendes affære betyder for digtenes ordvalg?  
1. Jeg har købt et pendlerkort (s. 9)
2. Indkøbsvognen er kæmpestor (s. 32-33)
3. Sådan en trykkende fugtig varme (s. 34)
4. Jeg har taget to flasker rødvin med (s. 35)
5. Skybrud ved tretiden (s. 36-37)
6. Shit siger Villads (s. 70)
7. Hej guys siger jeg efter ferien (s. 111)
8. Barnevognen står forladt under et træ (s. 113)
Analyse og fortolkning af et udvalg af digte med fremlæggelse i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#6: Reality-tv

Forløbet undersøger betydningen og fascinationskraften af den iscenesatte virkelighed i den brede tv-genre, Reality-tv. Er det underholdning eller oplysning til borgerne om samfundet? Hvem er målgruppe? Hvilke undergenrer findes? Vi laver medieanalyse først af uddrag af en episode af Alene i vildmarken, og derefter af fælles medieværk:
Gift ved første blik, sæson 9, episode 1: Derfor er I et godt match, DR (2022), sendt 24. august 2023 (59 min.)
https://www.dr.dk/drtv/se/gift-ved-foerste-blik_-derfor-er-i-et-godt-match_399438
Der arbejdes derefter med medieanalyse af selvvalgte programmer i grupper med fremlæggelse og rapport. Derefter skriver vi debatterende om artikel om reality, og arbejder til sidst med dokumentar.
Kernetekst: Fibiger og Asmussen: Den medierede virkelighed (uddrag), 2013.
’Reality tv,’ i Mimi Olsen: Film skal ses i dansk. Systime
https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=203
Medieanalyse af selvvalgte reality-programmer i grupper:
Fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler; Kommunikationsanalyse: Afsendere, ’Budskaber’, Målgrupper; Litterær analyse: Fortæller-, karakter- og forløbsanalyse - vært, deltagere og casting; Performativ analyse – Goffman: Frontstage-Backstage; Tematisk analyse – samfundsnytte; Typologisk analyse - genretræk og undergenrer.
1. Løvens Hule: Niels, Alexander F, Frederik, Anton
2. Familien fra Bryggen: Svend, August, Aron, Marcus
3. Landmand søger kærlighed: Daniel, Alexander M, Emma, Martin
4. Robinson: Emily, Lola, Andreas, Lasse
5. Kongerne: Vanessa, Vitus, Lais, Benedicte
6. Diamantfamilien: Marcus, Oliver, Konrad, Johannes
7. Kærlighed hvor kragerne vender: Ömer, Mikkel, Fannie, Johannes
8. Luksusfælden: Frederik, Adriano, Bente, Oskar

Debatterende artikel: Afspejler reality-tv min hverdag og virkelighed? Materiale:
Rune Lykkeberg: 'Modstandervenner', Politiken, 8/8 2015.

Dokumentar: Vi spiller spillet – realityen der formede dig, sæson 1, episode 1, Ægte følelser i en konstrueret virkelighed, DR, sendt 9/2 2021 (29 min.)
https://www.dr.dk/drtv/se/vi-spiller-spillet-_-realityen-der-formede-dig_-aegte-foelelser-i-en-konstrueret-virkelighed_228876

Arbejdsformer: Fælles medieanalyse af episode af Gift ved første blik, medieanalyse i grupper med mundtlig fremlæggelse med powerpoint og visning af klip af selvvalgte reality-shows, derefter aflevering af skriftlig rapport, hvor diskussion efter fremlæggelse inddrages.
Skriftlig afleveringer:
Rapport – medieanalyse af selvvalgt reality-program
Debatterende artikel om reality-tv, dannelse og konkurrence med inddragelse af eksempler og artikel.
Skriveøvelse/anmeldelse af dokumentar med fængende indledning og holdningstilkendegivelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Realityrapport 03-10-2023
Reality debatterende 15-10-2023
Anmeldelse realitydokumentar 24-10-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#7: Karen Blixen - mediebevidst fortæller

Forløb om Karen Blixen i forbindelse med besøg på Rungstedlund, med fokus på både forfatterens selviscenesættelse og mediebevidsthed, fortællekunst og beskyldninger om racisme, i tre tekster.
Karen Blixens oplæsning af ‘Barua a soldani’ på amerikansk tv, (Kongens brev fra Skygger på græsset, 1962) in: Brask Thomsen: Storyteller (dokumentarfilm, CFU).
Karen Blixen: ’Det ubeskrevne blad’ fra Sidste fortællinger (1957).
Karen Blixen: ’Kitosh historie’, fra Den afrikanske farm (1937).
Ehrengaard, instr. Bille August, Netflix, 2023.
Ole Henriksen: Bag Blixens maske (dokumentarfilm, Filmcentralen).
Pernille Dreyer: ’Blixen skal hverken sættes op på en piedestal eller tages som gidsel?’, interview med museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard, Berlingske 20/8 2020.
Besøg på Rungstedlund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#8: Tankegengivelse i litteraturen

Vi undersøger brug af fremstillingsformen tankegengivelse i verdenslitteraturen og litteraturhistorisk, herunder forskel på indre monolog og bevidsthedsstrøm, og analyserer betydningen af benyttelse af pronominer, kommatering og brug af fortæller. Vi inddrager også Franco Morettis skelnen mellem exceptionel og normal stream. Vi refererer tilbage til forløb om Krig ved se på stream knyttet til krig hos Tolstoj, Woolf og Plambeck, der skriver om hhv. Krimkrigen 1851, 1.verdenskrig og krigen i Afghanistan.
Vi skriver selv bevidsthedsstrømme og reflekterende artikel. Som et appendix ser vi film, The Hours, der adapterer tankegengivelse fra Virginia Woolfs roman, og benytter eksemplerne til at øve at skrive reflekterende sammen med tekster af Karl Ove Knausgård..
Om tankegengivelse og bevidsthedsstrøm i Håndbog til dansk.
Kernetekst: Franco Moretti: ’Stream of consciousness: Udvikling af en teknik’. In: Passage 33, 1999.
Ernest Hemingway: Bjerge som hvide elefanter (1917)
James Joyce: Eveline (novelle), fra Dubliners, (1914) 2014.
James Joyce: Ulysses (uddrag fra kapitel 18, Mollys monolog), 1922.
Leo Tolstoj: Sevastopol-fortællinger (uddrag), 1856.
Peer Hultberg: Requiem (uddrag), 1985.
Dy Plambeck: Mikael (uddrag), 2014.
Virginia Woolf: Mrs. Dalloway (uddrag), 1925.
The Hours, film instrueret af Stephen Daldry, 2002, baseret på Michael Cunninghams bog, der er inspireret af Woolf: Mrs. Dalloway.
Karl Ove Knausgård: Æbler, fra Om Efteråret.
Karl Ove Knausgård: Om vinteren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#9: Sagatid

Forløb om islandske sagaer, som grundfortællinger. Vi indleder forløbet med at se en episode af tv-serien Vikings, hvor vi forholder os til kønsroller, en overgang fra forrige forløb og afslutter med aktuel artikel fra Weekendavisen om billeder af vikinger i vores samtid. Vi arbejder grundigt med sagatræk i sagaen Ravnkel Frøjsgodes saga. Og senere også Laksdølernes saga, som vi læser adaptationer af fra hjemmesiden Sagatid, som vi undersøger og bruger som kernestof.
I dette forløb øver vi også reflekterende artikel med henblik på at skrive reflekterende om begivenheder i forbindelse med studietur.

Ravnkel Frøjsgodes saga, kapitel 1-9 og 10-20.
Laksdølernes saga, kapitel 39, 42 og 43.
Sagatid – hjemmeside om sagaer
https://www.sagatid.dk
Om genren sagaer – Litteraturportalen – Med tiden
Anne-Lise Marstrand Jørgensen: Himmelland (novelle)
https://www.sagatid.dk/himmelland
DR - Gåden om Odin
Vikings, tv-serie. Uddrag af sæson 1, episode 2.
Trine Eiby: Nordens vilde, Weekendavisen, 30/4 2022. [Om vikinger i moderne tid]

Adam Oehlenschläger: Kjartan og Gudrun, akt 1, scene 2 og akt 3, scene 7. Dansklærerforeningen.
Skriftlige opgaver:
Debatterende artikel om vikingers status.
Reflekterende artikel om studietur.
Novelleanalyse af Anne-Lise Marstrand Jørgensen: Himmelland.
Kreativ skriveøvelse: Digte eller dramatik i forlængelse af Laksdølernes saga om Kjartan og Gudrun.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#10: Systemdigtning/Computational thinking


Med dekomposition, mønstergenkendelse og opbygning af algoritme, benytter vi ’computationel thinking’ (CT) og skriver egne copycatdigte ud fra digte fra Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen (2016) (værk), før vi lader AI gøre det.
Digte benyttet til øvelsen:1. Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011 (s. 1-4), 2. Vesterhavet, 18. august 2012 (s. 25-28), 3. Enghaven, 18. august 2013 (s. 37-40), 4. Saltstraumen, 7. december 2013 (s. 41-44)
Om computational thinking:
https://computationalthinking.systime.dk/?id=132
Om systemdigtning i Danmark:
https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=214
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#12: Lyrikanalyse og kreativ skrivning

I et helt kort forløb, for at komme i gang efter ferien, læser og analyserer vi Dan Turell: At være beat (1971), ser performances med Dan Turell, og laver copycat kreativ skriveøvelse om at være beat i 2024.
Lyrikanalyse, litteraturhistorie om Beatgenerationen, performance-teori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#13: Diskurs/strukturel racisme/statuer

Hvad er en diskurs? Vi undersøger diskurserne, der knytter sig til spørgsmål om racisme, og forholder os til diskursive ord og begreber som 'privilegieblindhed' og 'krænkelsesparat', ’strukturel racisme’ eller ’hyggeracisme’. Hvordan italesættes emnet og hvad betyder ordene, og hvem siger hvad og hvorfor?
Vi ser nærmere på eksemplet om racisme og statuer i det offentlige rum. Og bruger endvidere eksempler fra sociale medier, artikler, og litteratur for at undersøge hvordan emnet italesættes og hvilke retoriske virkemidler der benyttes.
Vi arbejder med analyse af statuer og skulpturer i det offentlige rum, er på ekskursion til København, Sct. Annæ Plads, Amalienborg og Vestindisk Pakhus, og ser den nye Karen Blixen-statue, David og rytterstuen og hvor I am Queen Mary stod.

’Diskursanalyse 4.11’. Håndbog til dansk i-bog. https://hbdansk.systime.dk/?id=202
Frederik Guy Hoff Sonne: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Videnskab.dk, 8/6 2020.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark
Historiedokumentar: 'Slavenation Danmark' (2. episode, 29 min., DR)
https://www.dr.dk/drtv/episode/slavenation-danmark_198469
Tre cases om racisme og statuer i det offentlige rum:
1) I er byråd: Skal skiltning i Gentofte Kommune ændres, f.eks. Schimmelmannsvej?
2) I am Queen Mary-projektet, artikel og video, Idoart.dk
https://www.agency.idoart.dk/i-am-queen-mary
3) Buste-sagen
Anonyme billedkunstnere: ’Kunstakademiets grundlægger smidt i havnen’, IdoArt.dk, 6/11 2020 (inklusive video af happening).
https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen
Nielsen, Kleinschmidt, Bjerregaard: ’Hun smed buste i havnen som en kunstnerisk happening’, dr.dk nyheder,
DR 28/10 2021 (inklusive video med Katrine Dirckink-Holmfeldt).
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/hun-smed-buste-i-havnen-som-en-kunstnerisk-happening-nu-er-hun-tiltalt-groft#!/
Statue- og Skulpturanalyse.
Vi læser interviews med Lilibeth Cuenca, Gry Jexen, Kristian Hornsleth fra Information og debatindlæg af Nikolaj Høgh.
Med afsæt i Hornsleths skulptur af Eske Villerslev, ved RG, og med artiklerne om statuer/skulpturer i det offentlige rum som baggrund: Research i grupper de nævnte skulpturer/statuer og præsenter med powerpoint en analyse af skulpturen/statuen, med særlig opmærksomhed på skala, detaljeringsgrad, bevægelse og sokkel.
Dokumentet ’3m skulpturanalyse’ benyttes til analyse og præsentation.
1. Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind (1803) – Lasse, Niels, Oliver, Frederik
2. Piero Manzoni: Socle du monde (1961) – Lais, Anton, Svend, Daniel
3. Umberto Boccioni: Unikke former for kontinuitet i rummet (1913) – Marcus, Johannes, Vanessa
4. Anne Marie Carl Nielsen: Rytterstatue af Christian d. 9 (1927) – Adriano, Aron, Johannes
5. Michael Elmgreen og Ingar Dragset: Powerless structures, fig. 101 (2012) -Oskar, Benedcte, Marcus E.
6. Christian Lemmerz: Godot (2022) – Emma, Ömer, Konrad
7. Sophie Kalkau: Zygote (2023) – Alexander F,  Vitus, Lola.
8. Ron Mueck: Boy (1999) – Mikkel, Frederik F, Alexander M

Diskursanalyse, ækvivalenskæde, hegemonisk eller herskende diskurs, antagonistisk diskurs. Argumentationsanalyse. Retorisk og sproglig analyse. Skulpturanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#14: Eksperimenterende litterære former

Vi skal i dette forløb arbejde med tekster af (yngre) kvindelige forfattere, der i 2010'erne benytter eksperimenterende litterære former som spørgeskemaer, anaforiske opremsninger eller postkort og email, til at fremstille spørgsmål om identitet, tilhørsforhold og racisme, om f.eks. Maja Lee Langvad, Christina Hagen, Niviaq Korneliussen og Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon.
Maja Lee Langvad: Hun er vred (uddrag), 2014.
https://litteraturportalen.gyldendal.dk/learningObject/39c221f9-6741-4437-8ad6-35b8f5e6456b
Maja Lee Langvad: 'Dette er Danskerloven', fra Find Holger Danske, 2006.
Maja Lee Langvad: ’20 spørgsmål til mig selv’ (Litteraturportalen).
Naja Marie Aidt, Line Knutzon, Mette Moestrup: ’Spørgeskema til den hvide antiracist’, fra Frit Flet (2017)
Christina Hagen: White Girl og White Girl 2 (digte)
Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne (2014) (uddrag).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#15: Omsorgsarbejde forfatterarrangement

Omsorgsarbejde forfatterarrangement

Omsorgsarbejde bliver tema i samtidens litteratur, bl.a. i romanen Varme Hænder (2023) af Stine Askov, som vi arbejder med uddrag af, og i Den røde Hane (2024) af Ingrid Nymo, og som vi begge møder til arrangement i Trommen. Men også i bogen Underskud af Emma Holten. Vi ser interview med hende fra Deadline og taler om omsorg i litteratur og feministisk økonomi.
Tekstanalyse, de seneste fem års litteratur.
Stine Askov: Varme Hænder (2023).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#16: Periode Det moderne gennembrud

Forud for værklæsning afHenrik Ibsen: Et Dukkehjem, er fokus i forløbet Det moderne gennembrud Når mænd skriver om kvindespørgsmålet og kvinder i forskellige aldre og situationer. Ibsen skrev om den voksne ægtefælle, J.P. Jacobsen om den unge Marie Grubbe i 1. kapitel, Herman Bang om indgåelse af ægteskab, Pontoppidan om enken og Erna Juel-Hansen, som kvindelig forfatter, om konfirmanden. Fokus også på naturalisme, impressionisme og kritisk realisme.

J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1. kap.)(1876)
Herman Bang: 'Foran alteret' (1887)
Henrik Pontoppidan: 'Ane-Mette' Fra Fra hytterne (1887)
Erna Juel-Hansen: ’En konfirmand’ (1885)

Med tiden - Om naturalisme og andre begreber fra Det moderne gennembrud.
Herman Bang: Impressionisme – en lille replik (1890)
Undervejs til Pontoppidan – indledning, Dansklærerforeningen.
Litteraturens perioder 1870-1890.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#17: Værk Henrik Ibsen Et Dukkehjem

Værklæsning af Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) med fokus på Når mænd skriver om kvinder.
Fokus på karakteranalyse i første akt, realisme i anden akt, og forløb og komposition i tredje akt. Perspektiverende læser vi nyere roman og biografi om baggrunde for karakteren Nora. Uddrag af Merete Pryds Helle: Nora (2019), en romanfremstilling af karakteren Noras liv, og diskuterer forskelle i fremstillingsformer mellem roman og drama, og hvorfor Pryds Helle skriver om Nora i 2019. Med uddraget af biografien om Henrik Ibsen, hvor historien om modellen til Nora, Laura Kieler, fortælles, stilles spørgsmålet om det er godt at Ibsens fortæller Kielers historie, eller om han udnytter hendes historie. Endelig læser vi uddrag af Laura Kielers eget stykke Mænd af ære (1890), som kritisk omhandler Det moderne gennembruds mænd. Endelig læser vi uddrag af norske Mathias Faldbakkens Koldt produkt, som er en opdatering af Ibsens stykke, og leder efter ligheder og forskelle.

Merete Pryds Helle: Nora, roman (s. 236-260) (2019)
Ivo de Figueiredo: Henrik Ibsen, Mennesket og masken, (uddrag, biografi) (2019)
Laura Kieler: Mænd af ære (uddrag, drama) (1890).
Mathias Faldbakken: Kold produkt (uddrag, drama) (2006).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#17: Sorg og litteratur

Værklæsning: Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Carls bog (2017)

Vi læser og undersøger værket som sorgproces og som beretning, men også i forhold til andre temaer og emner, og i forhold til benyttelse af genrer og fortælleformer, og tekstens diverse grafiske opsætning på siderne. Forholdet mellem form og indhold. Vi undersøger også forskellen på tekst og foto ved at analysere fotos i interviewet med Naja Marie Aidt.
Vi arbejder i grupper med de temaer og emner vi har fundet, og med perspektivering til samfundsdebatten. Hvad siger Aidt i forhold til samfundets diskurser? Om Sorgarbejde, skyld, litteraturens helende kraft, organdonation, bevidsthedsudvidende stoffer, mor-søn-relation, venskab, homofobi, diskrimination. Genrer: Digt, fortælling, dagbog, citater, udbrud. Typografi: Versaler, fed, kursiv, størrelse. Værk-rapport om temaer og underemner.

Som perspektivering af Naja Marie Aidts Carls bog læser vi novelle, interview, og lytter til perspektiverende podcast om litteraturens behandling af sorg og sorgproces
Caroline Albertine Minor: ’Sorgens have’ fra Velsignelser (2017).
Mathilde Moestrup: ’Man ved jo godt at folk kan dø’ (interview med Caroline Albertine Minor), Information 22/4 2017.
Podcast: '20 før 20. Informations litteraturhistorie: 2017: Sorglitteraturens opvågning'.
https://www.information.dk/kultur/2020/04/podcast-dansk-litteratur-2000-2019-fortalt-gennem-vigtigste-begivenheder?lst_srs
Emil Bergløv: ’Læger bliver tvunget til at læse digte og noveller for at lære empati’, Politiken 4/12 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer