Holdet 2022 DAA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jesper Beyer Nielsen
Hold 2022 DAA/f (1f DAA, 2f DAA, 3f DAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og taler (med samf)
Titel 2 Den første litteratur
Titel 3 DHO-forløb om det moderne gennembrud
Titel 4 Krimi + Præsten i Vejlby
Titel 5 Podcast + true crime
Titel 6 Sproghandlinger
Titel 7 Bavian
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Krigsdokumentarfilm
Titel 10 Doppler og eksistentialismen
Titel 11 Skriftlighed
Titel 12 Realismer og modernismer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og taler (med samf)

Forløbet læses i samarbejde med samfundsfag, hvorfor der er fokus på politisk retorik og argumentation. Hver klasse på årgangen får tildelt et politisk parti og skal forberede 3 forskellige taler fordelt på forskellige aktuelle politiske problemstillinger. Talerne bliver holdt foran hele årgangen og et dommerpanel, som udråber vinderen af det politiske forum.


TEORI OG BEGREBER:
Det retoriske pentagram
De forskellige talegenrer
Verbal, non-verbal og ekstraverbal kommunikation
Appelformer
Topik
Evidentia: Billedskabende sprog, billedsprog, brug af sanser, fortællinger om mennesker
Troper og figurer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den første litteratur

Formålet med forløbet var at se på tidlig dansk litteraturhistorie.

Vi kiggede på folkeviser, folkeeventyr og sagagenren.

Tematisk rettede vi blikket mod fremstillingen af familie og kønsroller, da det kommende forløb kigger på netop det i samarbejde med historiefaget (DHO).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-forløb om det moderne gennembrud

Samarbejde med historie


Forløbet handler om det moderne gennembrud, og i dansk lærer vi blandt andet om kønsroller, sædelighedsfejden og de kritiske stemmer, der skriver om samfundets skyggesider.

Vi kiggede både på skønlitterære tekster, der viste forskellige sider af de opfattelser af kønsroller, der dominerede tiden. Men vi kiggede også på debatterende tekster fra sædelighedsfejden og trak på nogle af begreberne fra vores første forløb om retorik.

Vi afrunder forløbet med at læse en del af Henrik Ibsens skuespil Vildanden (1884)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sædelighedsfejden 26-02-2023
Resumé 05-03-2023
DHO-resumé 28-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Krimi + Præsten i Vejlby

Vi startede med at se på fremstillingen af ordensmagten i forskellige genrer (dokumentarisme vs fiktion)
Nordic Noir og True Crime
Krimifortællingens struktur
Vi arbejdede med grundlæggende fortolkning – hvordan kan vi være sikre på, at vi ved noget om teksten? På den måde prøvede vi at være læsende detektiver.

Doyle, Arthur Conan - Den krybende mand (1910)
Holm, Gretelise - Kaerlighed.com (2012)
Pia Juul – Rejsens mål (2012)
Værklæsning: Blicher, Steen Steensen - Præsten i Vejlby (1829)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Podcast + true crime

I dette medieforløb arbejder vi med podcasts, der alle tilhører undergenren true crime. På den måde bygger vi videre på  det foregående forløb om krimier.

Demokratisering – alle kan være med, alle kan lave og publicere deres egne podcasts.
Nichemedier – fra omnibusmedier til nicher

Vi lyttede til mange eksempler på podcasts og fokuserede på "Et langsomt mord", som vi analyserede ud fra en række begreber.

Vi skal diskutere grænsen mellem fakta og fiktion samt undersøger, hvorfor medierne i (måske) stigende grad dækker tragiske og makabre drabssager? Hvad er det der fascinerer lytterne, og hvornår brydes de presseetiske retningslinjer?

I forløbet introduceres eleverne desuden til skrivegenren 'den debatterende artikel'.


Formater og genrer

Lydlige virkemidler:
Reallyde, effektlyde + autenticitetsmarkører.
Stemmer. Speaks vs fri tale
Signaturmusik, skillere, underlægningsmusik, incidentalmusik

Redigering og dramaturgi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sproghandlinger

Forløbet om samtaleanalyse, sproghandlinger og facework er læst som et sprogligt forløb. Vi arbejder med tekster, hvor dialogen spiller en vigtig rolle, og gennem analyse af dialogerne ser vi på, hvordan pragmatikken kan bidrage til en karakteristik af personerne.

FAGTERMER:
- Indirekte og direkte sproghandlinger, sproghandlinger: informerende, handlingsregulerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, kontaktstrukturerende.
- Samarbejde og høflighed: holde sig til emnet, ikke tale for længe, sige sandheden, udtrykke sig klart, høflighed ved at være positiv og søge enighed, ikke kritisere.
- Undertekst  og indirekte sproghandlinger - den skjulte hensigt under samtalens overflade - herunder indgår tavshed, mimik, tonefald.
informerende sproghandlinger, regulerende sproghandlinger, kontaktstrukturerende sproghandlinger, undertekst, face og facework.
- At tabe ansigt - face og facework

Værklæsning: Line Knutzon - Måvens og Peder, DR 1998
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Bavian

I dette forløb læste og analyserede vi novellerne i Naja Marie Aidts bog Bavian (2006).

De 15 noveller tager alle afsæt i almindelige hverdagssituationer, hvor angst, kaos og opløsning lurer lige om hjørnet.

I forløbet  lavede vi i grupper lave en PowerPoint-fremlæggelse. Hver gruppe får tildelt en novelle fra Naja Marie Aidts novellesamling Bavian (2006). Vi trænede det at lave en kort præsentation af novellesamlingen og den novelle, de forskellige grupper fik tildelt. Her kan man forklare handlingen og præsentere de vigtigste personer.

Vi havde fokus på grundlæggende analyseværktøjer som:
- Komposition
- Fortæller
- Miljø
- Personkarakteristik
- Fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantikken

I dette litteraturhistoriske periodeforløb arbejdede vi med perioden ca. 1800-1870. Vi gik i dybden med en række af periodens mest fremtrædende forfattere, og vi perspektiverede begreberne til vores egen tid.

Vi beskæftigede os med den tidlige del af perioden ved at se på universalromantikken, nyplatonismen, Adam Oehlenschläger og guldaldertanken.

Vi læste Guldhornene og Indvielsen af Staffeldt og så på hans fremstilling af forskellen på idéernes og fænomenernes verden.

Til slut brugte vi lang tid på at gå i dybden med HC Andersens Den lille Havfrue, hvor vi og så diskuterede Disneys filmatisering.

Hvad er romantisk? Det var vores grundlæggende spørgsmål, som vi spejlede i tidens tekster.

Vi læste tekster af nogle af de mest fremtrædende forfattere fra perioden.

Perioden rummer en række forskellige strømninger, som vi har fået et overordnet indblik i:
- Nyplatonisme
- Romantisme
- Universalromantik
- Biedermeier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Krigsdokumentarfilm

Krigsdokumentarfilm

Genretræk ved dokumentargenren og dens undergenrer. Her lavede vi analyser af konkrete dokumentareksempler, der alle behandlede krig som tema.

Filmiske virkemidler (https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler):
- Billedbeskæring
- Billedkomposition
- Billedstil
- Farver og lys
- Filmisk tid (fx realtid, flashback og flashforward)
- Kamerabevægelse
- Kameravinkler
- Klipning
- Lyd
- Musik

Fakta, fiktion, autenticitet og fiktionalisering
Fakta- og fiktionskontrakter + autenticitetsmarkører.

Værklæsning: Vi så den delvist animerede film Flugt (Poher Rasmussen, 2021).

I den forbindelse arbejdede vi med faktagenrer vs. fiktion og begrebet fiktionalitet som
- en egenskab ved teksten
- en retorisk strategi
- den er inventiv og ikke-referentiel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Doppler og eksistentialismen

Værklæsning af Erlend Loes "Doppler". I forløbet læste vi sammen romanen Doppler af Erlend Loe, og vi beskæftigede os med nogle af de temaer, som bliver berørt i bogen. Som en integreret del af forløbet skulle eleverne arbejde med formidling af fagligt stof, og de fik samtidig til opgave at opstøve relevant materiale om disse temaer.

I forløbet bliver eleverne delt op i grupper, der hver især er ansvarlige for at fremlægge om forskellige emner. Emnerne:
- Den moderne mand
- Humor
- Intertekstualitet
- Tilbage til naturen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Skriftlighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Realismer og modernismer

Forløbet handler om at stille begreberne realisme og modernisme op over for hinanden. Vi læser tekster, hvor vi både ser eksempler på, at virkeligheden bliver afspejlet som noget genkendeligt og det modsatte.

Som litterært begreb kan realisme oversættes med: virkelighedsafspejlende. Realismen bunder i en forestilling om at sproget er i stand til at gengive den virkelighed, der ligger uden for os, og som vi mere eller mindre bevidst opfatter som en fælles accepteret virkelighed. Realismen er tro mod virkeligheden, mens modernismen bl.a. tilstræber at skabe nye kunstneriske udtryk..

Overordnet har modernismen tre karakteristiske træk: I modernismen er for det første sproget et omdrejningspunkt, og det opfattes som et materiale for erkendelse, ikke en form som indholdet støbes i. For det andet tilstræber modernismen at skabe nye kunstneriske udtryk og bruge et formsprog, der er på højde med tiden. For det tredje er modernismen en reaktion på traditionstab. Den rummer en bevidsthed om, at bærende værdier inden for samfund og kultur kan kritiseres. Fremmedgørelsen er blevet et vilkår, som i den modernistiske tradition skildres i forvrængede former.

I grundbogen Realismer og modernismer læste vi små teksteksempler fra bl.a. Kirsten Hammann, Henrik Pontoppidan, Hans Kirk, James Joyce, Klaus Høeck, Bodil Bech, Tom Kristensen og Per Højholt.

I forløbet trækker vi i nogen grad på tidligere læste tekster, hvor vi forsøger at se på dem i lyset af begreberne, der knytter sig til overbegreberne realisme og modernisme.


Samlet omfang: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer