Holdet 2022 DAA/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jesper Beyer Nielsen
Hold 2022 DAA/p (1p DAA, 2p DAA, 3p DAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler og retorik (med samf)
Titel 2 Tidlig litteraturhistorie
Titel 3 DHO-forløb om ligestilling
Titel 4 Krimi
Titel 5 Podcast + true crime
Titel 6 Sproghandlinger
Titel 7 Romantikken
Titel 8 Diskurs i litteratur
Titel 9 Dokumentarfilm om krig
Titel 10 Fremtidsvisioner
Titel 11 Realismer og modernismer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler og retorik (med samf)

Forløbet læses i samarbejde med samfundsfag, hvorfor der er fokus på politisk retorik og argumentation. Hver klasse på årgangen får tildelt et politisk parti og skal forberede 3 forskellige taler fordelt på forskellige aktuelle politiske problemstillinger. Talerne bliver holdt foran hele årgangen og et dommerpanel, som udråber vinderen af det politiske forum.


TEORI OG BEGREBER:
Det retoriske pentagram
De forskellige talegenrer
Verbal, non-verbal og ekstraverbal kommunikation
Appelformer
Topik
Evidentia: Billedskabende sprog, billedsprog, brug af sanser, fortællinger om mennesker
Troper og figurer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tidlig litteraturhistorie

I forløbet kigger vi på noget af det ældste litteratur, vi har på dansk.

Formålet er at få en indføring i nogle udvalgte temaer fra fx folkeviserne, inden vi hopper frem i tiden til det moderne gennembrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-forløb om ligestilling

Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Det medfører ofte mange reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder.

Det kan fx være spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve i vores samfund.

Dette forløb er et samarbejde mellem dansk og historie, hvor målet er at klæde eleverne på til at skrive deres første større opgave, DHO. I den forbindelse er der både en faglig dimension og et fokus på metode, da det er vigtigt at blive bevidst om, hvordan man indhenter og reproducerer viden.

Skønlitterære tekster:
Skram, Amalie - Constance Ring (1885)
Herman Bang - Den sidste Balkjole (1887)
Martin Andersen Nexø - Tyvetøs (1901)
Vita Andersen - Hold kæft og vær smuk (1978)
Brøgger, Suzanne Kærlighedens veje & vildveje (uddrag, 1975)
Trille - Øjet (1970)
Nikoline – Sut min klit, 2018
Tessa - Ben (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Krimi

Kriminalromaner - alle læser en selvvalgt, skandinavisk kriminalroman

Trucrime - podcast
Fx https://www.dr.dk/lyd/p1/maend-der-odelaegger-kvinder eller Mørkeland https://radioplay.dk/podcast/moerkeland/

Formidling - I skal  i grupper formidle handlingen og komposition fra en krimi.

Film - vi skal vælge en (dansk eller nordisk) film eller et afsnit af en tv-krimi, som kunne være værd at analysere

Fagbegreber
Komposition og plot
Personkarakteristik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Podcast + true crime

I dette medieforløb arbejder vi med podcasts, der alle tilhører undergenren true crime. På den måde bygger vi videre på  det foregående forløb om krimier.

Demokratisering – alle kan være med, alle kan lave og publicere deres egne podcasts.
Nichemedier – fra omnibusmedier til nicher

Vi lyttede til mange eksempler på podcasts og fokuserede på "Et langsomt mord", som vi analyserede ud fra en række begreber.

Vi skal diskutere grænsen mellem fakta og fiktion samt undersøger, hvorfor medierne i (måske) stigende grad dækker tragiske og makabre drabssager? Hvad er det der fascinerer lytterne, og hvornår brydes de presseetiske retningslinjer?

I forløbet introduceres eleverne desuden til skrivegenren 'den debatterende artikel'.


Formater og genrer

Lydlige virkemidler:
Reallyde, effektlyde + autenticitetsmarkører.
Stemmer. Speaks vs fri tale
Signaturmusik, skillere, underlægningsmusik, incidentalmusik

Redigering og dramaturgi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sproghandlinger

Forløbet om samtaleanalyse, sproghandlinger og facework er læst som et sprogligt forløb. Vi arbejder med tekster, hvor dialogen spiller en vigtig rolle, og gennem analyse af dialogerne ser vi på, hvordan pragmatikken kan bidrage til en karakteristik af personerne.

FAGTERMER:
- Indirekte og direkte sproghandlinger, sproghandlinger: informerende, handlingsregulerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, kontaktstrukturerende.
- Samarbejde og høflighed: holde sig til emnet, ikke tale for længe, sige sandheden, udtrykke sig klart, høflighed ved at være positiv og søge enighed, ikke kritisere.
- Undertekst  og indirekte sproghandlinger - den skjulte hensigt under samtalens overflade - herunder indgår tavshed, mimik, tonefald.
informerende sproghandlinger, regulerende sproghandlinger, kontaktstrukturerende sproghandlinger, undertekst, face og facework.
- At tabe ansigt - face og facework
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romantikken

I dette litteraturhistoriske periodeforløb arbejdede vi med perioden ca. 1800-1870. Vi gik i dybden med en række af periodens mest fremtrædende forfattere, og vi perspektiverede begreberne til vores egen tid.

Vi beskæftigede os med den tidlige del af perioden ved at se på universalromantikken, nyplatonismen, Adam Oehlenschläger og guldaldertanken.

Vi læste Guldhornene og Indvielsen af Staffeldt og så på hans fremstilling af forskellen på idéernes og fænomenernes verden.

Til slut brugte vi lang tid på at gå i dybden med HC Andersens Den lille Havfrue, hvor vi og så diskuterede Disneys filmatisering.

Hvad er romantisk? Det var vores grundlæggende spørgsmål, som vi spejlede i tidens tekster.

Vi læste tekster af nogle af de mest fremtrædende forfattere fra perioden.

Perioden rummer en række forskellige strømninger, som vi har fået et overordnet indblik i:
- Nyplatonisme
- Romantisme
- Universalromantik
- Biedermeier

HC Andersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Diskurs i litteratur

Diskursanalyse handler om at analysere måden, vi taler om et emne på. Det er ikke lige meget, hvordan vi bruger sproget, for det kan have betydning for vores handlinger, om vi giver et emne den ene eller den anden medbetydning. Diskursanalyse handler om at finde magten i sproget. Magten i bestemt ental, fordi diskursanalysen tager for givet, at sproget aldrig er objektivt, og at vores valg af sprogbrug derfor altid farver emnet, vi taler om.

Diskursanalyse er egnet til fiktionstekster i de tilfælde, hvor fiktionen forholder sig til realistiske eller virkelige problemstillinger og er en del af en repræsentationskamp, hvilket vil sige, at flere diskurser kæmper om at definere synet på et emne. I nogle tilfælde kan man endda tale om, at teksterne er virkelighedsintervenerende, altså griber ind i virkeligheden uden for tekstens eget univers.

I forløbet havde vi fokus på, hvordan man taler og skriver om arbejde. Vi kiggede på jobopslag og læste tekster, der havde stærke diskurser omkring arbejdere og arbejdsmarkedet.

Metoder i dansk
Besøg på Arbejdermuseet

Ejersbo
M. A. Hansen - Dialog om drab
Bech, Glenn - Julius
HC Andersen - Den lille Havfrue
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fremtidsvisioner

Forløbet handler om fremtidsvisioner og er inspireret af begrebet computational thinking, hvor man laver om mønstergenkendelse og ser på problemløsning med en mere naturvidenskabelig baggrund. I dette tilfælde anvendte vi det på danskfagets område: sprog, litteratur og analyse.

Vi læste fremtidsromanen Se dagens lys (1980) af Svend Åge Madsen. Vi talte om litterære tekster, der er inspireret af matematiske principper:
- Inger Christensens Alfabet, 1981
- Peter Adolphsens Luboslav Hacek. En lille historie med læseren-vælger selv system, 2000

Samtaleanalyse. Vi arbejdede med (og genopfriskede) begreber fra samtaleanalysen for at undersøge, om computernes enorme kræfter kan bruges til at løse centrale problemer for menneskeheden. Vi prøvede fx at lave en touringtest af chatbots. Formålet var at bruge sproglig (pragmatisk), stilistisk analyse til at se forskel på et menneske og en computer i en samtale over nettet.

Her talte vi om følgende begreber:
- Sproghandlinger
- Samarbejdet om samtalen
- Høflighed og face

Simulation og simulakra. Som perspektivering til arbejdet med Se dagens lys arbejdede vi med Jean Beaudrillards kulturteori om, at vi lever i en hypervirkelighed, hvor det fx har en betydning for en beklædningsgenstands værdi, om det har været brugt af en kendis.

Vi så på Madsens fremtidsvision og bogens beskrivelse af 'fastholdelsessamfundet', der svarer til udgivelsestidspunktets samfund.

Som et andet perspektiv til romanen så og analyserede vi dele af dokumentaren Solutions (Pernille Rose Grønkjær, Danmark, 2021). I sin tilgang passede den også til et forløb om konstruktiv journalistik, som vi havde i 2.g. Den dokumenterer nemlig, hvordan en gruppe af verdens førende forskere og iværksættere i 10 dage mødes for at skabe en ny og optimistisk vej ind i fremtiden.


Værklæsning: Sven Åge Madsen - Se dagens lys
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/116641

Samlet omfang: ca. 230 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Realismer og modernismer

Forløbet handler om at stille begreberne realisme og modernisme op over for hinanden. Vi læser tekster, hvor vi både ser eksempler på, at virkeligheden bliver afspejlet som noget genkendeligt og det modsatte.

Som litterært begreb kan realisme oversættes med: virkelighedsafspejlende. Realismen bunder i en forestilling om at sproget er i stand til at gengive den virkelighed, der ligger uden for os, og som vi mere eller mindre bevidst opfatter som en fælles accepteret virkelighed. Realismen er tro mod virkeligheden, mens modernismen bl.a. tilstræber at skabe nye kunstneriske udtryk..

Overordnet har modernismen tre karakteristiske træk: I modernismen er for det første sproget et omdrejningspunkt, og det opfattes som et materiale for erkendelse, ikke en form som indholdet støbes i. For det andet tilstræber modernismen at skabe nye kunstneriske udtryk og bruge et formsprog, der er på højde med tiden. For det tredje er modernismen en reaktion på traditionstab. Den rummer en bevidsthed om, at bærende værdier inden for samfund og kultur kan kritiseres. Fremmedgørelsen er blevet et vilkår, som i den modernistiske tradition skildres i forvrængede former.

I grundbogen Realismer og modernismer læste vi små teksteksempler fra bl.a. Kirsten Hammann, Henrik Pontoppidan, Hans Kirk, James Joyce, Klaus Høeck, Bodil Bech, Tom Kristensen og Per Højholt.

I forløbet trækker vi i nogen grad på tidligere læste tekster, hvor vi forsøger at se på dem i lyset af begreberne, der knytter sig til overbegreberne realisme og modernisme.


Samlet omfang: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer