Holdet 2022 HIA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Feodor Nilsson
Hold 2022 HIA/f (1f HIA, 2f HIA, 3f HIA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gennembrud - et DHO forløb
Titel 2 USA i 1800-tallet
Titel 3 Vikingetid - og eftertidens syn på og brug af den
Titel 4 Folkedrab
Titel 5 Rom - spillet om magten
Titel 6 Middelalder og korstog
Titel 7 Renæssance og opdagelser
Titel 8 Kinas moderne historie
Titel 9 Den kolde Krig
Titel 10 Dansk udenrigspolitik efter den kolde krig
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gennembrud - et DHO forløb

DHO-forløb - Gennembrud fra 1870-1920
Forløbets overskrift ”Gennembrud” dækker over en række afgørende historiske udviklingstræk, som fandt sted i sidste del af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede i Danmark. Forløbet fokuserer således på flere forskellige parallelle udviklinger, som også gensidigt påvirkede hinanden:

• Gennembrudstidens politiske og kulturelle strømninger
o Fokus på modernisering, demokratisering og de ideologiske kampe, der prægede perioden.
o Vigtige begivenheder og aktører, der bidrog til udviklingen af det moderne samfund.
• Litteraturens rolle i samfundsdebatten
o Hvordan forfattere brugte litteraturen til at udfordre normer og diskutere sociale problemer.
o Sammenhængen mellem litterære strømninger og politiske forandringer.
• Industrialiseringens betydning for samfundet
o Økonomiske, sociale og teknologiske konsekvenser af industrialiseringen.
o Forholdet mellem industrialisering, klassesamfund og arbejderbevægelsen.
• Demokrati og medborgerskab
o Udviklingen af demokratiske rettigheder og borgerindflydelse.
o Spændinger mellem tradition og fornyelse i politiske reformer.
• Kvindebevægelsen og ligestilling
o Kampen for kvinders rettigheder i uddannelse, arbejde og politik.
o Centrale aktører og argumenter i debatten om ligestilling.

Fremstillinger:
• Bryld, Carl-Johan. Danmark fra Oldtid til Nutid, s. 165-167; 174-178; 182-184.
Danmarkshistorien.dk, ”Sædelighedsfejden 1883-1887”
• Kühle, Ebbe. Danmarks Historie, s. 151-156; 198-207.
• Løkke, Anne. Familieliv i Danmark, 1550 til år 2000, s. 80-87.
• Politiken Historie, ”Kongerækken – Kvinders valgret” (podcast) https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekkenappendiks/art7725593/Kvinders-valgret

Kilder:
• Kortmateriale: kort over København 1900 og kort over Hørsholm 1827 og 1900
• Plantegning over et Apotekerhjem samt skema over familiens dagligdag
• "Engle", Georg Brandes' svar til Elisabeth Grundtvig (1), juli 1887
• Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget d. 6. juni 1915
• Menneskeåndens Sejre” Poul la Cour og Helge Holst (1904)
• Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872

Forløbet anslås til 51 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 USA i 1800-tallet

Forløbet tager udgangspunkt i følgende problemformulering:
Hvad var baggrunden for den amerikanske ekspansion mod vest samt den amerikanske borgerkrig?

Fokus er således på:
- Koloniseringen af Nordamerika og den efterfølgende uafhængighedskrig
- Amerikanernes selvopfattelse og betydningen heraf for ekspansionen mod vest, herunder forholdet til indianerne.
- Baggrunden for den amerikanske borgerkrig, krigenes forløb og dens betydning for USA.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne


Materialeliste

Baggrundsmateriale:
• Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA - Historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 13-22
• Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre, Systime, 2015, s. 164-165
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2001, s. 68-74
• Politisk liberalisme, https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=952
• Økonomisk liberalisme, https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=925

Kilder:
• Across the continent, "Westward the course of empire takes its way",1868, Her fra: http://www.philamuseum.org/collections/permanent/308328.html
• Reklamer til nybyggere, 1861, http://sits.sjsu.edu/teacher-support/lesson-plans/the-red-pony/trp-downloadable-plans/boosterism-and-manifest-destiny/
• Cherokeernes bøn om retfærdighed, 1813 (uddrag), Her fra: Karl-Johann Hemmersam og Kirsten Kristoffoffernes: USA før borgerkrigen, Munksgaard, (Acta-serien 10), s. 20-22)
• Svar til præsident Jackson 1830, her fra: Peter Frederik m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945, systime, 2001, s. 101-102
• Tabeller: Indbyggertal 1860-1920 + indvandring fra europæiske lande 1861-1920, her fra: Her fra: USA i støbeskeen: indenrigske problemer 1870-1916, Gyldendal, 1978
• Tabeller: Bomuldseksport i procentandel af USA’s samlede eksport + antal slaver i 1820 og 1860 + sammenligning af nordstaternes og sydstaternes ressourcer 1861, her fra:  Her fra: http://slideplayer.com/slide/5753249/
• Debat mellem Abraham Lincoln og Stephen A. Douglas 1858, her fra: Allan Ahle: Den amerikanske borgerkrig, systime, 2001, s. 51-54

Film mm.
• Hell on Wheels, afsnit 1, 2011
• Uddrag af USA's historie, del 5, DR2, 2011 (fokus på hvorfor nordstaterne vandt krigen)
• Uddrag af USA's historie del 6, DR2, 2011, (fokus på den transkontinentale jernbane)

Forløbets omfang anslås til 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingetid - og eftertidens syn på og brug af den

Formål: At opnå viden om vikingetiden. At forstå forskellen på faghistorie og populærhistorie. At lære og bruge begreberne historiebrug og historiebevidsthed
Forløbet fokusområder var:
- vikingetidens samfund
- vikingernes togter
- overgangen til kristendom
- synet på vikingen og vikingetiden i samtiden og eftertiden

Man skal efter forløbet kunne:
- karakteriserer vikingetidens samfund
- forklare hvorfor vikingerne tog på togter
- forklare overgangen til kristendom
- beskrive og forklare samtidens og eftertidens syn på vikinger, herunder karakterisere og komme med eksempler på forskellen på faghistorie og populærhistorie.
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Pensum/baggrundsmateriale er samlet i to de kompendier 'Vikingetiden og eftertiden syn og brug af perioden'
- Martin Brandt Djupdræt: Vikingen - En helt skifter ham.http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=249
- Christian Monggaard: Vikingerne kommer. Anmeldelse af HBO-serien "Vikings". Information den 7. marts 2013
- Ulrik Grubb: Menneske og samfund i red. Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden s. 15-22. Nationalmuseet
- Anders Hassing og Christian Vollmond, Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder, Columbus, 2013, s. 12-27
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, Systime, 2006, s. 28-35

Derudover:
- Historien om Danmark – Vikingetiden, DR: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373
- Jakob Slyngborg Trolle, ”Ukraine hylder fælles vikingefortid og takker sine skandinaviske 'slægtninge', men hvad siger historiker?”, DR, d. 26. april 2023

Kilder:
- Rigs vandring. Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien Systime, s. 38-43
- Widukind om Harald Blåtands overgang til kristendommen. Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, s. 44
- Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga. Fra "Ibn Fadlans rejsebeskrivelse", kommenteret af Jørgen Bæk Simonsen, Wormianum 1981
- Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen.Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, s. 44
- Billeder af vikingen: (kompendium s. 52)
1. Billede fra 1600-tallet
2. Uddrag af Lorenz Frølichs tegning: Svend Tveskægs løskøbelse, 1877
3. Plakat fra NSDAP, 1940: Hvad vil Danmarks National Socialistiske Arbejderparti, af Fritz Clausen
4. Logo fra Gøl Pølsefabrik, 1950'erne
5. Billede af Poul Schlüter med hjelm med horn, 1980'erne

Forløbets omfang anslås til 63 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Folkedrab

Titel på forløb:
Folkedrab

Forløbets fokusområder er:
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for folkedrab. Hovedfokus i forløbet er på Holocaust og det nazistiske styres racelære, mens eleverne igennem projektarbejde undersøger et selvvalgt folkedrab (Bosnien, Dafur, Rwanda, Cambodja, Armenien). Til projektarbejdet finder eleverne selv kilder og formidler deres viden til resten af klassen. Til at blive klogere på, hvordan folkedrab kan ske samt at kunne identificere forskelle og ligheder mellem forskellige folkedrab, introduceres eleverne for Stantons fasemodel til folkedrab. I forbindelse hermed har forløbet ligeledes forsøgt at give grobund for refleksioner over, hvordan folkedrab efterfølges, kan bruges og blive en del af mindekultur og erindringssteder.

Eleverne forventes efter forløbet at kunne:
- Redegøre for hvad et folkedrab er og identificere de forskellige stadier i et folkedrab
- Undersøge ved hjælp af kildekritik hvad nazismens racelærer var og hvordan nazisterne fik skabt opbakning til denne racelære blandt det tyske folk.
- Undersøge forskellige folkedrab ud fra Stantons model og på baggrund heraf diskutere hvorfor folkedrab opstår.
- Diskutere hvem er gerningsmænd og ofre i et folkedrab og reflektere over, hvordan et samfund kommer videre efter folkedrab (mindekultur, erindringssteder og historiebrug).

Kernestof fra Læreplanen der dækkes i forløbet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål fra Læreplanen der indgår i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materialer:
- Baggrundslitteratur (samlet i et kompendium):
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914; sider: 189-194, 211-216
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Frederiksen m.fl., Systime, 2012; sider: 238-242, 263-268
- Hvad er et folkedrab, fra: http://folkedrab.dk/sw91398.asp
- Stanton: Folkedrab som stadier, fra: http://folkedrab.dk/sw50660.asp
- Forskellige syn på skyld fra historikere, fra: folkedrab.dk
- Tysklands erindring af Holocaust, fra: https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust
- Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?, fra: https://folkedrab.dk/artikler/auschwitz-og-erindringen-af-holocaust-hvorfor-og-hvordan
- Aktører under Holocaust, fra: http://folkedrab.dk/sw50556.asp
- Gerningsmænd under Holocaust, fra: http://folkedrab.dk/sw51973.asp
- Sven Arvid Birkeland: "Vi kan alle blive bødler", Berlings Tidende, 26.6.2006

Kilder:
- FN's folkedrabskonvention, 1948, fra: http://folkedrab.dk/sw85263.asp?usepf=true
- Kampen mellem racerne, fra Peter Frederiksen: Det tredje rige, 2. udgave, Systime, 2001, s. 137-140
- Billede fra Das Strumer fra Peter Frederiksen m.fl. Systime, 2012, s. 240
- Wannsee-protokollen, fra Peter Frederiksen: Det tredje rige, 2. udgave, Systime, 2001, s. 215-216
- Tekster 160: A. Hvilket ansvar/skyld havde den enkelte?, kollektivet? og 'systemet'?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
- Tekster 161: B. Havde "tilskuerne" - dem der så på - et ansvar eller ligefrem skyld?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
- Tekster 162: C. Var Holocaust det tyske folks skyld og ansvar?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
- ”Fortroligt dokument om gas-bilernes effektivitet i Chelmo”, fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fortroligt-dokument-om-gas-bilernes-effektivitet-chelmo
- ”SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – (Gerstein-rapporten)”, fra: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten
- Video: Milgram-eksperimentet
- Video: Architecture of the Memorial to the Murdered Jews of Europe, fra https://www.youtube.com/watch?v=bMhhTyJBRpo , virtuel ekskursion til Mindesmærke for Europas myrdede jøder (Denkmal für die ermordeten Juden Europas eller Holocaust-Mahnmal, Berlin) af arkitekt Peter Eisenman




Der blev derudover lavet projektarbejde omkring folkedrabene i Darfur, Rwanda, Cambodja, Bosnien og Armenien med selvvalgt materiale. Eleverne afholdte oplæg om hver deres folkedrab.

Forløbets omfang anslås til 62 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Rom - spillet om magten

Fokus i forløbet:
- Overgang fra republik til kejserdømme
- Augustus' magtposition og selviscenesættelse
- Eftertidens forståelse af Rom og Augustus


Problemstillinger:
• Hvad er baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus magtposition?
• Hvordan har synet på Augustus udviklet sig siden og hvorfor

Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Fremstillinger:
- Bryld, Carl-Johan mf. 2015. Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, s. 51-53.  
- Scharling, Suno. 1999. Augustus. Den første europæer?, Gyldendal Uddannelse, s. 18-21, 23-25
- Smitt, Thorkil, Christian Vollmond, and Kathrine Storm. 2017. Verdenshistorie. [Bind] 1, Fra Klassisk Til Førmoderne Tid. 2. udgave, s. 30-42
- Thiedecke, Johnny. 2005. Europa I Støbeskeen ca. 500 F. Kr. Til 1453 E. Kr. : Antikken, Middelalderen Og Mødet Med Islam. [Copenhagen]: Pantheons,  s. 82-87.

Andet:
- Orden i kaos, DRK, 2012 (dokumentar)
- Mette Brylov, "Tyran eller landsfader" Fyens Stiftstidende. (Kronik), 17. august 2015

Kilder:
- Ciceros valgkamp, trykt i Knud Helles: Romerriget – et magtsystems påståen, udvikling og sammenbrud. Columbus, 1996. s. 48-50.
- Augustus: Res Gestae Divi Augusti, Kapitel 1, 34-35 (Den guddommelige Augustus' bedrifter)
- Tacitus Annales 1.2: (Situationen under
Augustus)
- Dio Cassius 53.12-13: (Provinsernes fordeling)
- Sueton Augustus 47-49: (Provinserne og
hæren)
- Sueton: Augustus efterlod en by af marmor. Augustus som regent
(Af Sueton: Divus Augustus o. 140)

Forløbets omfang anslås til 39 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalder og korstog

Hvorfor tog europæerne på korstog, og hvilken betydning havde korstogene for Europa?
Kulturmødet mellem den kristne europæiske verden og den muslimske verden er et af vores samtids epokale nøgleproblemer, hvor spørgsmålet om, hvordan kan vi skabe et kulturmøde, der er præget af gensidig forståelse i stedet for frygt, fordomme og sågar had. Kulturmødet mellem kristen og muslim er derfor også et vigtigt historisk studie, da historisk viden og forståelse kan give perspektiver på kulturmødet i vores egen samtid.
Formål

Fagligt formål
Formålet med forløbet er at introducere eleverne for den europæiske middelalder og det kulturmøde, der fandt sted med den muslimske verden i Mellemøsten og på den iberiske halvø. Eleverne skal herigennem få en forståelse for, hvad det er for nogle træk i det middelalderlige samfund, der lagde grundlaget for det særegne fænomen, som korstogene var. Forløbet vil tillige lægge vægt på, at eleverne skal trænes i at forholde sig til forskellige fremstillinger, vurdering og tolkninger af korstogene som fænomen samt koblingen til vores egen samtids forståelse af kulturmødet mellem europæisk kristendom/ateisme og islam.
Konkret vil der gennem forløbet også være fokus på at træne elevernes færdigheder i at anvende historisk metode på et kildemateriale

  
Indhold
– europæisk middelalder
– Verden uden for Europa.
– Kulturmøder

Faglige mål jf. læreplanen

– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Uddrag fra grundbøger
Beck Danielsen, Kim. 2007. Fra antikken til reformationen. Kbh: Gyldendal, s. 130-132.
Bryld, Carl-Johan. 2010. Verden før 1914: i dansk perspektiv. Systime, s. 74-91.
Frederiksen, Peter, Knud Ryg Olsen, and Olaf Søndberg. 2000. Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750 [Bind I], Århus: Systime, s. 122-123.
Hansen, Lars Peter Visti. 2004. Korstogene: idé og virkelighed. Århus: Systime, s. 37-45; 120-122.
Rosenløv, Jesper M., and Michael Pihl. 2016. Korstogene: islams ekspansion og kristen modoffensiv. Kbh: Nota, s. 213-215.

Artikler:
McGuire, Brian Patrick. ”Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd”, dr.dk d. 31. marts. 2016
Søgaard, Lise. ”Korstogene var ikke en uprovokeret aggression”, Kristeligt Dagblad d. 23. marts 2016

Kilder:
Den franske konge som lensherre, fra Grundbog til historie – verdenshistorie før 1750, s. 127.
En korsridders afsked, Uddrag af Joinvilles Ludvig d. Helliges biografi (Thiedecke: Gud Vil Det)
Forholdet mellem muslimer og kristne I Damaskus, uddrag fra al-Beladoris (Visti Hansen, s. 44)
Frankernes administration af de besatte områder, Uddrag af Ibn Djubairs rejseskildring (Thiedecke: Gud Vil Det)

Jerusalem erobres, uddrag af Brehier: Gesta Francorum (Thiedecke: Gud Vil Det)
Kaliffen Omars pagt med de kristne, fra Antikken til reformationen, s. 143
Krueger, Korstogenes økonomiske betydning, i Thidecke , gud vil det, s. 110-12
Pave Urban Ils tale i Clermont (af Fulcher af Chartres)
Siete Partidas – Spansk lovsamling om muslimers stilling, fra Antikken til reformationen, s. 148-150
Uddrag af Samuel Huntingtons ”Civilisationernes sammenstød”

Forløbets omfang anslås til 49 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Renæssance og opdagelser

Renæssancen og opdagelserne
FOKUS:  
Renæssancen repræsenterer på mange områder et brud med middelalderens menneskesyn og måde at forstå menneskets placering i verden på. Dette kom til udtryk inden for videnskaben, kunst, religion og medførte bemærkelsesværdige politiske forandringer i Europa.
Samtidig begyndte europæiske søfarere omkring 1500 at opdage verden, og deres opdagelser skabte grundlaget for europæernes efter¬følgende dominans i verden. Nord- og Sydamerika blev koloniseret af europæerne, og et net af skibsruter og handelsstationer blev etableret langs Afrikas og Asiens kyster. Verdensdelene blev bundet sammen af europæerne og på europæernes betingelser. I 1700-tallet var det derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt Europa skulle dominere globalt, men om, hvilken europæisk stat, der skulle dominere. Det blev England.
Hvad satte disse forbløffende forandringer i gang og hvad førte til denne europæiske ekspansion? Hvorfor var ekspansionen så succesrig? Hvilke konsekvenser fik den for befolkningerne i Amerika og Europa?
Forløbet vil i særlig grad have fokus på:
- Årsagsforklaringer til renæssancens fremkomst
- Det nye menneskesyn og de afledte videnskabelige landvindinger
- Opdagelsesrejsernes forløb og konsekvenser
- Vurdering af renæssancens betydning for Europas historie og betydning i et globalt perspektiv.
Formål

Indhold
1. faglige må i forløbetl:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2. Hvilket kernestof bliver behandlet?
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Metode
Hvordan arbejder eleverne overordnet set under forløbet? Der kan være flere.

Materiale
1. Fremstillinger
Beck Danielsen, Kim. Fra antikken til europæisk ekspansion. 2. udgave. Fokus - kernestof i historie; 1. Kbh.: Gyldendal, 2016, s. 201-202
Bryld, Carl-Johan, Rasmus Randris Pöckel, og Knud Ryg Olsen. Verden før 1914 : i dansk perspektiv. 2. udgave. Aarhus: Systime, 2021, s. 127-132
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 2. 1. udgave. Kbh: Columbus, 2020, s. 28-34; 36-48.
Frederiksen, Peter, Knud Ryg Olsen, og Olaf Søndberg. Grundbog til historie : fra oldtiden til enevældens tidsalder. 2. udg. Århus: Systime, 2008, s. 170-171.
Grubb, Ulrik. Overbik - Verdenshistorien i korte træk. Gyldendal, s. 68-78.
Kühle, Ebbe. Globalhistorie : 500 års forandringer og dilemmaer. 1. udgave. Kbh.: Gyldendal, 2015, s. 11-17.


2. Kilder
- Pico della Mirandola, 1486
- Martin Luther bryder med Romerkirken
- Gallileis brev til Kepler
- Om naturvidenskaben og den Hellige Skrift, 1615
- Andreas Vesalius: Humani Corporis Fabrica
- Tvangsarbejde for spanierne (1565)
- Født til at dø! Sygdom og død i mayahøjlandet i Guatemala (ca. 1571)

Forløbets omfang anslås til 73 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kinas moderne historie

Fokus
Kinas møde med de europæiske magter i det 18.århundrede skulle vise sig at blive skæbnesvanger for det det gamle kejserrige. Mødet satte gang en udvikling det på den ene side resulterede i ”ydmygelsernes århundrede” og kejserrigets fald, men på den anden side ledte til det moderne Kina som vi ser i dag. Et Kina der på ny ser sig selv som en verdensmagt, og som definerer sin nationale identitet i forhold til sin fortid.

Forløbet vil i særlig grad have fokus på:
- Mødet med de europæiske magter og årsagerne til kejserrigets fald
- Det moderne Kina under Mao Zedong og reformerne af det kinesiske samfund efter Mao.

Indhold
1. faglige mål i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


2. kernestof i forløbet:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering
- historiebrug og -formidling

3. Materialer:

Fremstillinger:

Bonne Larsen, Henrik, Thorkil Smitt, og Peter Madsen. Kina efter 1840 : riget i midten i fokus på ny. 1. udgave. Århus: Systime, 2010.
Fage Madsen, Jens-Peter. Ansigt til ansigt med kineserne : Religion, Historie, Samfund. Pantheon, 2011.
Falk, Jes Bo, P. C. Willemoes Jørgensen, og P. C. Willemoës Jørgensen. Opiumskrigen 1840-1842 : et kultursammenstød. 1. oplag. [Århus], Grenaa: Jes Bo Falk, P.C. Willemo es Jørgensen : Forhandler: Johnsen Bogtryk/offset, 1982.
Frederiksen, Peter. Grundbog til historie : Verden uden for Europa. Aarhus: Systime, 2013.
“Kongerækken - Riget i midten - Kinas historie”, u.å.
Lang Holmgaard, Signe. Kina : temaer i moderne kinesisk historie. 1. udgave. Århus: Systime, 2022.

Kilder:
- Kejser Ch'ien-Lung - Et svar til til Kong George III
- Nanjing-traktaten
- Thomas Allom "Opiumshule"
- Proklamationer fra bokseropstanden
- En Chine Le gâteau des Rois et... des Empereurs, Le Petit Journal, 16th January 1898
- Puck "The first duty"
- Beretning fra Den lange March
- Eksempler på Kulturrevolutionær propaganda under kulturrevolutionen
- En rødgardists beretning
- Statistik over uddannelse under Kulturrevolutionen, The Economist
- Xi Jinping tale til nationen d. 27/9 2019
- Kina og Afrika: Vox South om Kina og Afrikas gode forhold i 2024
- Klip fra ”The Eigth Hundred” (2020)

Forløbets omfang anslås til 52 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde Krig

I dette forløb undersøges den historiske udvikling og ideologiske kamp under den i den kolde krig – som har relevans den nuværende opdeling blandt verdens stormagter i autokratier og liberale demokratier og som i dag har skabt en ’varm krig’ i Ukraine.

I mere end fire årtier var verdenspolitikken domineret af modsætningen mellem disse to supermagter og de to store blokke, de stod i spidsen for, vestblokken og østblokken. Denne situation med to poler i verdenspolitikken kaldte man bipolaritet.

Modsætningen mellem supermagterne og deres blokke påvirkede så at sige alle internationale spørgsmål. Modsætningen var ideologisk såvel som magtpolitisk, det var en kamp mellem samfundssystemer og mellem stater.

Det kom ikke til krig, selv om begge parter oprustede massivt og udviklede de mest rædselsvækkende masseødelæggelsesvåben, verden endnu havde set. I modsætning til situationen omkring Første Verdenskrig endte kaprustningen altså ikke til en katastrofe. Krigen forblev "kold".

Men hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold? Hvem bærer skylden for, at verden i det meste af et halvt århundrede levede under truslen om en altødelæggende atomkrig? Hvorfor undgik man en sådan krig?  Og hvordan anvender Putin historien til at argumentere for krigen i Ukraine?

Forløbets faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

Forløbets omfang anslås til 51 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk udenrigspolitik efter den kolde krig

Fokus
Forløbet undersøger, hvordan Danmarks udenrigspolitik har udviklet sig siden afslutningen på Den Kolde Krig. Fokus er på overgangen fra en forsvarsorienteret småstat til en mere aktivistisk udenrigspolitik, herunder Danmarks deltagelse i internationale missioner og militære engagementer i bl.a. Balkan, Irak og Afghanistan. Eleverne arbejder med centrale begreber som sikkerhedspolitik, humanitær intervention, suverænitet og allianceforhold. De analyserer Danmarks forhold til NATO, FN og EU samt de skiftende danske regeringers udenrigspolitiske linjer.
Gennem arbejdet med både fremstillinger og primære kilder udvikler eleverne en forståelse af, hvordan historiske begivenheder og politiske beslutninger har formet Danmarks rolle i verden. Der lægges vægt på kildekritisk analyse af taler, beslutningsforslag og diplomatisk korrespondance samt diskussion af forskellige historiske fortolkningsrammer, fx Francis Fukuyamas tese om historiens afslutning og Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød.


1. Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

2. kernestof i forløbet:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet omfang anslås til 47 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologiforløb

Kronologiforløbets fokus er at indplacere det samlede treårige forløb i en kronologisk sammenhæng. Der er fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.

Forløbet har desuden haft fokus på historiebrug og opstilling og besvarelse af historiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer