Holdet 2022 HIA/k - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HIA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Rungsted Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Jacob Mandal Hermansen
Hold	2022 HIA/k (1k HIA, 2k HIA, 3k HIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Enevældens København
Titel 2	Historiebrug af besættelsestiden + DHO
Titel 3	Romerriget
Titel 4	Vikingetiden
Titel 5	Dansk Vestindien
Titel 6	Danmark til Ejderen?
Titel 7	Cubakrisen
Titel 8	Jordskredsvalget
Titel 9	Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Enevældens København Enevældens København Forløbet har følgende formål: 1. Give eleverne kendskab til og forståelse af byen København i dens historiske dimension, med særligt fokus på byens udseende og udvikling under enevælden (1660-1848). Dette formål opfyldes gennem en kombination af arbejde med teksterne i klassen og gennemførelse af en byvandring, hvorved København gøres tilgængelig for eleverne som en central kilde til Danmarks historie. 2. Lære eleverne at forholde sig iagttagende og analyserende til bygninger og byrum, ligesom de skal kunne øve sig i at læse bykort, gamle som nye, og drage konklusioner om byens historie gennem analyser af disse. 3. Gøre at eleverne kan forklare enevælden som politisk system i Danmark og opnå forståelse for dette systems opståen og udvikling. Herunder også hvordan den danske enevælde blev påvirket af begivenheder og strømninger i Europa. Materiale: Ca. 60 sider • Carsten Pape: ”Enevældens København – historie og byvandringer”. Systime. URL: https://kbh.systime.dk/ • www.danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet. -> danmarkshistorien.lex.dk • Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009. • Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund. 2. udgave. Letland, 2013. • Claus Pilehave: ”I krig for Danmark (3:6): Stormen på København”. DR. 2014. Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske og sociale revolutioner  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Faglig læsning i historie elev.docx 1.4 Boligerne 1.1 Byen på kortet 1.5 Hygiejnen Afsnit DRTV - I krig for Danmark: Stormen på København 2. Enevældens by 2.1 Hvad var enevælden? 2.1.1 Enevælden i Danmark Kildekritisk værktøjskasse.doc Enevældens indførelse i DK I.ppt Kongeloven uddrag.pdf Kongelovens paragraf 1 i original tekst.docx Bossuet.pdf Wolfgang Heimbach (1666)- Arvehyldningen 1660 foran Københavns Slot.docx Billedanalyse.docx 2.1.2 Den enevældige orden Enevældens konger og magtens iscenesættelse del I elev.pptx Enevældens konger og magtens iscenesættelse del II elev.pptx 2.2 Enevældens selviscenesættelse 2.2.1 Enevældens politiske kommunikation 2.2.2 Monarken i centrum 2.2.3 Politisk propaganda: Pragtens sprog 2.3 Enevældens byplanlægning 2.3.1 Barokkens virkemidler 2.3.2 Forhistorien: Christian 4.s København Robert Molesworth.pdf Laurids de Thurah.pdf 1.2 Storbyen 5.3.2 Byens porte Accise og konsumption Monarken til ære Opdater din browser Foundation Besættelsen, 9. april 1940 Besættelsen den 9. april 1940 2.4.4 Frederiksstaden
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Historiebrug af besættelsestiden + DHO Historiebrug af besættelsestiden + DHO Forløbet indledes med en introduktion til besættelsen af Danmark. Vi arbejder særligt med fokus på politikernes ageren under besættelsen, og med modstandsbevægelsen og dens udvikling under besættelsen. Eleverne skal opnå viden om modstandsbevægelsens organisering og handlinger, samt synet på modstandsbevægelsen og dens betydning for Danmark. Forløbet har herefter fokus på begrebet "historiebrug", og særligt hvordan besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig er blevet brugt i forskellige sammenhænge. Analyserne af de forskellige kilder har fokus på at udlede, hvad hensigten er med at fremhæve eller udelade bestemte personer, perioder eller begivenheder fra besættelsestiden. Forløbet skal derved også give eleverne et indblik i, hvordan brugen af besættelsestiden skifter over tid afhængig af samtiden og brugernes samtidige interesser. I forløbet indgår dansk-historieopgaven. Her skal eleverne i små grupper udarbejde en skriftlig opgave med brug af dansk- og historiefagets faglige metoder. Efterfølgende præsenterer gruppen sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene, hvorefter dansk- og historielæreren giver en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation. Efter DHO arbejder vi med et kort tema om Holocaust. Materiale: Ca. 70 sider • www.danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet. -> danmarkshistorien.lex.dk • Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014. Side 97-107. • Adam Holm: ”Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?”. DR. Sæson 1. Den 29. december 2019. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318 • Illegalt postkort: ”Paa Vej mod Afgrunden”. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/references/show/article/28/reference/8 • ”Ulovlige strejker”. Land og Folk. Nr. 32. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/28#/reference?reference=9 • ”Direktør Dannemands Dagbog” (Satire fra Svikmøllen, 1945) i Jacob Ludvigsen & Paul Schiøtt: Svikmøllens Danmarkshistorie – de første 100 år. Letland, 2015. • Erik Werner: ”Statsministeren blev inviteret til USA for indsatsen i Irak” (satiretegning fra 2003) i Troels Mylenberg: Blæksprutten – Danmarks Statsministre. Letland, 2015. • Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien – Opslagsbog til historiefagets teori og metode. Afsnit 7: Erindringshistorie. Vallensbæk, 2019. Side 38-47. • Torben Jørgensen: ”Hvordan ved vi, at Holocaust har fundet sted?”. Dansk Institut for Internationale Studier. URL: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/kilder-historisk-metode/hvordan-ved-vi-holocaust-har-fundet-sted • Thomas Hoffmann: ”Fandt Holocaust virkelig sted?”. Videnskab.dk. 2009/2015. URL: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fandt-holocaust-virkelig-sted/ Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • Holocaust og andre folkedrab • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus: Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Dansk-historieopgaven (DHO): • Historiefaget har særligt fokus på:  - elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale - faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.  - historiefagets identitet og metoder. Arbejdsformer: • Individuelt arbejde. • Gruppearbejde.
Indhold	Kernestof: Opdater din browser Foundation Besættelsen, 9. april 1940 Besættelsen den 9. april 1940 2.4.4 Frederiksstaden Microsoft Forms Afsnit Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945 Samarbejdspolitikken under besættelsen i europæisk perspektiv Erik Scavenius" erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940 DRTV - Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder? Erik Scavenius, 1877-1962 Eftermælet: Erik Scavenius i dansk historiekultur Illegalt_postkort_p_vej_mod_afgrunden 29 aug 1943.pdf Land_og_folk_nr_32_aug_1943_s_7.pdf Besættelsestiden i DK.pdf Reaktioner på folkestrejken 1944.docx DHO 1k 2023 opgaveformulering.docx Mindetaler i forbindelse med besættelsen 1945- Direktør Dannemands Dagbog fra Svikmøllens Danmarkshistorie Afsnit Besættelsestiden i eftertidens lys Telegram fra Werner Best til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen ELEV.docx Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943 Fandt Holocaust virkelig sted? Hvordan ved vi, at Holocaust har fundet sted? ANDERS FOGH RASMUSSEN OM SAMARBEJDSPOLITIKKEN .docx AFR satire.pdf Statsminister Anders Fogh Rasmussen og den ideologiske værdikamp i 2000’erne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Romerriget Studieplan Romerriget Forløbet har fokus på udviklingen af Rom fra en bystat til centrum for et imperium og frem til det (vest)romerske riges fald. Den overordnede tidsperiode er dermed fra omkring 500 f.v.t. til 500 e.v.t. Der fokuseres dog særligt på perioden omkring overgangen fra republikken til principatet med kejser Augustus som den dominerende figur. Materiale: Ca. 80 sider • Knud Helles: Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. 2. udg. Viborg, 1991. • Johnny Thiedecke: Magtens ansigter. Gråsten, 2001. • Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Riga, 2015. • Helle Damgaard Andersen m.fl.: Det antikke Rom. Haslev, 1993. • John Milius, William J. MacDonald & Bruno Heller: ”Rome”. HBO. Episode 2, sæson 1. 2006. • Michael Bregnsbo: ”Film og historie – Præsentation og vurdering af nogle analysestrategier”. Rubicon. Nr. 4, 14. årg. Odense, 2006. • Aase Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 e.v.t. Haslev, 1976. • Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien – Opslagsbog til historiefagets teori og metode. Vallensbæk, 2019. • Historica: ”Augustus - den første kejser Kejser”. Podcast. 2022. URL: https://podcasts.apple.com/us/podcast/augustus-den-f%C3%B8rste-romerske-kejser/id1537110768?i=1000550530361 Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske og sociale revolutioner  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Helles, Knud: ROMERRIGET, Columbus; sider: 23-26, 38-44, 48-50, 52-57, 68-71, 73-74, 82-85 Afsnit Cæsar om Gallerkrigen.docx Cæsar om borgerkrigen.pdf Sveton om mordet på Cæsar.pdf Film og historie.pdf Kilder til Realpolitikeren Augustus.pdf Realpolitikeren Augustus i Thiedecke.pdf Kejserdømmets styrelse.pdf Titel Kejserdømmets udvikling.pdf Tidstavle Augustus.pdf Kejserdømmets kilder.pdf Ancyranum Suetonius Tacitus.pdf Udenrigspolitik og militærvæsen.pdf Tacitus om det første kejserskifte.pdf Historiesyn.pdf Skema til Romerrigets undergang.docx Rytterstatuer Det antikke Rom.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Vikingetiden Vikingetiden Forløbet beskæftiger sig med Danmarks tilblivelse og vikingernes samfund samt overgangen til kristendom og vikingernes erobringer og udbredelse i perioden omkring 800-1050. Vi arbejder desuden med, hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag. Materiale: Ca. 80 sider • www.danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet. -> danmarkshistorien.lex.dk • Europakort 800-1100: http://www.euratlas.net/history/europe/index.html • Ulrik Grubb, Knud Helles & Bente Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk. Gylling, 2005. • Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Aalborg, 1990. • Fremmedbilleder (med udgangspunkt i Rostgaard & Schou (2010): Kulturmøder i dansk kolonihistorie.) • Cecilie Nielsen: ”1000 års tro: Danernes store religionsskifte”. DR. 2016. URL: • https://www.dr.dk/tv/se/1000-ars-tro/1000-ars-tro-2/1000-ars-tro-danernes-store-religionsskifte • Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014. -Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet. 2013. -Nationalmuseet: Vikingetiden (800-1050). URL: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/ • Thomas Roger Henrichsen & Louise Addemos Jappe (manuskript): ”Historien om Danmark: Vikingetiden.” DR. Den 16. april 2017. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 • Peter Yding Brunbech: ”DR-afsnit om vikinger er ordinær”. Kristeligt Dagblad. Den 17. april 2017. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-gode-gamle-vikingehistorie • Asser Amdisen: ”Serie – Historien om Danmark: Så kom der vikinger”. Point of View International. Den 17. april 2017. URL: http://pov.international/serie-historien-om-danmark-saa-kom-der-vikinger/ • Broken News: ”DR retter historieserie: Dansk kultur kom fra oven – ikke fra syd”. fyens.dk. Den 13. april 2017. URL: https://www.fyens.dk/bagsiden/DR-retter-historieserie-Dansk-kultur-kom-fra-oven-ikke-fra-syd/artikel/3140768 Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Feudalismen og Frankerriget.pdf index.html Nordeuropa.pdf OTTARS OG WULFSTANS NORDISKE REJSEBESKRIVELSER CA.docx Google Search Årbøgerne fra Ulster og St Bertin.pdf Vikingetidens forudsætninger og begyndelse.docx DRTV - 1000 års tro: Danernes store religionsskifte Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf Erindringssteder analysestrategi.pdf Ibn Fadlan om vikingerne.docx Fremmedbilleder.pdf Vikingernes helbred og levealder Kvinder i vikingetiden - husmødre og forretningskvinder The Peterborough Chronicle.pdf Vikingetogter i England 793-896 Erobringstogter til England 991-1016Afsnit Knud den Store, ca. 995-1035 AD Jørgensen og Rikke Agnete Olsen.pdf Historiebrug af vikingetiden Th Knudsen ny uden spm.pdf DRTV - Historien om Danmark: Vikingetiden DR-afsnit om vikinger er ordinær Serie - Historien om Danmark: Så kom der vikinger • POV Afsnit Broken News fra fyens.dk.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dansk Vestindien Dansk Vestindien Forløbet tager sit udgangspunkt i Dansk Vestindien som et samfund, der til trods for sit danske herredømme udviklede en særegen kultur med egne love og regler. Eleverne arbejder i starten af forløbet med fortællinger om livet i Dansk Vestindien på baggrund af sine egne forforståelser, og i slutningen af forløbet genbesøges disse fortællinger og udsættes for en realismekritisk vurdering. I første del af forløbet arbejder vi særligt med slavernes/de slavegjortes historie og kultur, hvorefter vi beskæftiger os med årsagerne til danskernes kolonisering af øerne og behandlingen af slaverne. Bag disse årsager ligger blandt andet datidens merkantilistiske tanker og menneskesyn. Senere arbejder vi med slavehandelens og slaveriets ophør og de underliggende grunde hertil. Afslutningsvis beskæftiger vi os med salget af Dansk Vestindien og med nationalromantiske og kolonikritiske vinkler på den kolonihistoriske debat. Materiale: Ca. 95 sider danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet. -> danmarkshistorien.lex.dk http://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/ Marianne Rostgaard & Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. Gylling, 2010. Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Viborg, 2005. Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium. Polen, 2017. Louise Sebro: ”Vort tabte paradis? – Danmark og den koloniale fortid. ” Artikel i historie-nu.dk, årgang 2007-2008. Nikolaj Witte: ”Dansk Vestindien - De Dansk Vestindiske Øer - US Virgin Islands - rejseguide og artikler”. rejseprogrammet.dk. youtube-video. 2013. URL: https://www.youtube.com/watch?v=MV4iJyT4M6Y Anna Neye: Viften. Spillefilm. 2023. Morten Mikkelsen: ”Fiktionen har erobret terræn fra historien”. Kristeligt Dagblad. Den 2. december 2015. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/fiktionen-har-erobret-terraen-fra-historien ”De Vestindiske Øer - Historien om dansk slavehandel”. DR. TV-reportage. 2017. URL: https://www.dr.dk/drtv/program/de-vestindiske-oeer-_-historien-om-dansk-slavehandel_147974 Hans Erik Havsteen: ”Skal man bruge udtrykket ”slave” eller ”slavegjort”?”. Politiken Historie: Arven Fra kolonierne. 2021. Christian Bennike: ”Kærlighed er ikke en oplevelse”. Weekendavisen. Den 11. januar 2024. URL: HTTPS://WWW.WEEKENDAVISEN.DK/2024-2/SAMFUND/KAERLIGHED-ER-IKKE-EN-OPLEVELSE Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske og sociale revolutioner  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • globalisering  • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Arbejdsformer • Individuelt arbejde. • Gruppearbejde.
Indhold	Kernestof: En slavetransport.docx Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien, Frydenlund; sider: 10-11, 14, 21-34, 49-53, 60-63, 69-72, 130-131 Kærlighed er ikke en oplevelse.docx Slave eller slavegjort.pdf Slavernes kultur.pdf Afsnit Carstens om plantageslaver.pdf Grev Zinzendorf kopi 2.pdf DRTV - De Vestindiske Øer - Historien om dansk slavehandel Artiklerne i Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 1733.docx Kilder til oprøret på St Jan 1733.docx Merkantilismens kritik.pdf Kilder om servinger og straffefanger.docx Forslag til bedre indretning af negerhandelen 1792.pdf Oplysningstidens tanker.pdf Ophævelsen af slavehandelen.pdf Turen går til Caribien.pdf General Buddhoe.pdf Ophævelsen af slaveriet 1848.pdf Dansk Vestindien - De Dansk Vestindiske Øer - US Virgin Islands - rejseguide og artikler Louise Sebro - Vort tabte Paradis - Danmark og den koloniale fortid.docx De Vestindiske Øer, efter 1917 Liste over argumenter for en undskyldning.docx argumenter for.docx Imod undskyldning for slaveriet.docx Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2023 – Danmarkshistorien \| Lex Viften - Trailer Fiktionen har erobret terræn fra historien
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Danmark til Ejderen? Studieplan: Danmark til Ejderen? Forløbet har fokus på politiske stridspunkter før, under og efter Treårskrigen. Der arbejdes både med interne politiske stridigheder i den danske helstat, samt hvordan Treårskrigen havde sammenhæng med den voksende interesse for nationalismen og med europæisk stormagtspolitik. Desuden arbejder vi med, hvordan særlige symboler i samtiden medvirkede til at skabe bestemte danske fortællinger om Treårskrigen. I den sidste del af forløbet arbejder vi projektorienteret med, hvordan den efterfølgende krig i 1864 forløb, og er blevet brugt i eftertiden. Materiale: Ca. 70 sider • Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet. http://danmarkshistorien.dk/ -> danmarkshistorien.lex.dk • Nationalsange: Første vers af Der er et yndigt land, første vers af Kong Christian + Marseillaisen • Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009. • Grænseforeningen: https://www.graenseforeningen.dk/ • Inge Adriansen og Jens Ole Christensen: Første Slesvigske Krig. Varde, 2015. • Treårskrigens symboler: Første to vers fra Peter Fabers ”Den tapre landsoldat” (1848), David Monies’ billede ”Episode fra soldaternes hjemkomst i septemberdagene 1849” (1850), H.V. Bissens statue af Den tapre landsoldat (1858). • Anton Gammelgaard: ”Jagten på historien – 3-års krigen.” Afsnit 1:8. DR. 2001. URL: https://www.dr.dk/bonanza/serie/416/jagten-paa-historien/28900/jagten-paa-historien-18-3-aars-krigen • Historiecenter Dybbøl Banke: http://1864.dk/ • Rigsarkivet: ”Tidslinjerne: Krigen i 1864”. URL: https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/krigen-i-1864/ • Vagn Olsen (tilrettelægger): ”Jagten på historien – Danskhed.” Afsnit 6:8. Uddrag omkring historiefaglig diskussion af danskhed. DR. 2001. URL: https://www.dr.dk/bonanza/serie/416/jagten-paa-historien/29597/jagten-paa-historien-68-danskhed • Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien. Vallensbæk, 2019. • Søren Kofod m.fl.: Nationalisme, krig og demokrati. Haslev, 1999. • Anders Olling & Hans Erik Havsteen: ”Nationalismen samlede befolkningerne, men splittede riget”. Kongerækken og Politikens Historie. Genforeningen, afsnit 3. 2020. URL: https://politikenhistorie.dk/podcast/genforeningen/art7635488/Nationalismen-samlede-befolkningerne-men-splittede-riget • Anders Olling & Hans Erik Havsteen: ”Med demokrati fulgte borgerkrig”. Kongerækken og Politikens Historie. Guldalderen, afsnit 6. 2019. URL: https://politikenhistorie.dk/podcast/guldalderen/art7324487/Med-demokrati-fulgte-borgerkrig
Indhold	Kernestof: Jagten på historien, 6:8. Danskhed. Nationalisme Første vers af danske fædrelandssange.docx Marseillaisen.docx Spørgsmål til De nationalliberale - elev.docx Falstertalen 1841.pdf Nationalliberalisme, 1840-1880 Orla Lehmann, 1810-1870 Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842.docx Historisk kort over Slesvig.pdf Genforeningen #3: Nationalismen samlede befolkningerne, men splittede riget Google Search Uddrag fra grundlovene 1849 og 1953.docx Året 1848 og overgangen fra enevælde til indskrænket monarki Treårskrigen 1848-1850 ELEV Avanceer.docx ELEV Uddrag fra Den lille Hornblæser.docx ELEV David Monies.docx ELEV Første to vers af Den tapre landsoldat - Peter Faber.docx ELEV Den tapre landsoldat skulptur.docx Guldalderen #6: Med demokrati fulgte borgerkrig Nora erindringssteder.pdf Titel 1864 arkivet - dyk ned i breve, dagbøger og erindringer Nationale mindesmærker Istedløven, 1858- – Danmarkshistorien \| Lex Afsnit Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Cubakrisen Studieplan Cubakrisen I starten af forløbet har vi arbejdet med starten på Den kolde krig og baggrunden for Cubakrisen, som har været forløbets hovedfokus. Eleverne har individuelt eller i par arbejdet med at beskrive Cubakrisen på baggrund af satiretegninger, som de selv har fundet, og som de har skullet forholde sig kritisk analyserende til. Vi har desuden analyseret historiebrugen i forskellige dokumentarfilm om Den kolde krig og Cubakrisen. Afslutningsvis har vi diskuteret om den ene af de to supermagter kunne karakteriseres som vinder ved krisens afslutning. Materiale: Ca. 95 sider • Inger Bertelsen & Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962. Haslev, 1979. • Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Viborg, 2010. • Amerikansk TV-dokumentar: “The Bay of Pigs Invasion Against Castro: A Perfect Failure For the U.S.”. URL: https://www.youtube.com/watch?v=wi-ZgYFrbzA • Thomas H. Wolf: ”ONE WEEK IN OCTOBER”. The Department of Defense and The Office of Civil Defense. Dokumentarfilm. 1964. URL: https://www.youtube.com/watch?v=Rzs4a8p7xOw • Bent Blüdnikow: ”Verden ifølge Oliver Stone”. Berlingske. Den 11. maj 2013. URL: https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/verden-ifoelge-oliver-stone • Oliver Stone: ”The Untold History of the United States”. Afsnit om Den kolde krig. 2014. URL: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321406132000 - Zeki Laurent Sadic: Den kolde krig. Dokumentarfilm. 2017. URL: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE&app=desktop • Fotos af Castro i USA 1959 - Kristian Lauritzen: ”Med Trumandoktrinen begyndte inddæmningen af Rusland”. Kristeligt Dagblad. Den 10. maj 2022. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/med-trumandoktrinen-begyndte-inddaemningen-af-rusland - Diverse satiretegninger med relation til Den kolde krig og Cubakrisen - Peter Nedergaard: Kina - en grundbog i politik og økonomi. Viborg, 2011. - Flemming Østergaard: ”Den kolde kamp om danskernes sjæle”. Jyllands-Posten. Den 26. august 2024. URL: https://jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/ECE17222281/den-kolde-kamp-om-danskernes-sjaele/ - CUBAN MISSILE CRISIS CHRONOLOGY. URL: HTTPS://WWW.JFKLIBRARY.ORG/LEARN/ABOUT-JFK/LIFE-OF-JOHN-F-KENNEDY/FAST-FACTS-JOHN-F-KENNEDY/CUBAN-MISSILE-CRISIS-CHRONOLOGY - Ulrik Dahlin: ”Cubakrisen 50 år efter: Hvis krigen kommer”. Information. Den 20. oktober 2012. URL: https://www.information.dk/udland/2012/10/cubakrisen-50-aar-krigen-kommer - ”Minutes of Conversation between the Delegations of the CPCz and the CPSU, The Kremlin (excerpt)”. Wilsoncenter.org. Den 30. oktober 1962. URL: https://digitalarchive.wilsoncenter.org/document/minutes-conversation-between-delegations-cpcz-and-cpsu-kremlin-excerpt Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: The Rival Buses.docx Den kolde krig Med Trumandoktrinen begyndte inddæmningen af Rusland Planøkonomi vs markedsøkonomi.pdf SUKP om folkedemokrati.pdf Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie (nutid) 1. udg., Systime; sider: 16-25, 36-37, 69-71, 73-74, 77-80, 85-93, 181-184 CFU-login Den kolde kamp om danskernes sjæle.docx Verden ifølge Oliver Stone Afsnit The Bay of Pigs Invasion Against Castro: A Perfect Failure For the U.S. Baggrunden for Cubakrisen.pdf Ted Sorensen elev.docx Cubakrisen 50 år efter: Hvis krigen kommer Titel Cuban Missile Crisis Chronology Forløbsprøve Den kolde krig II.docx Khrusjtjov og Novotný.docx 1962 CUBAN MISSILE CRISIS DOCUMENTARY "ONE WEEK IN OCTOBER" 22084
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Jordskredsvalget Jordskredsvalget Forløbet har fokuseret på den politiske, sociale og økonomiske udvikling, der førte frem til Jordskredsvalget i 1973, og de udfordringer som Poul Hartling (V) og senere Anker Jørgensen (S) efterfølgende stod over for som statsminister. Eleverne forbereder og gennemspiller desuden et rollespil omhandlende jordskredsvalget med fokus på de politiske partiers visioner og løsningsforslag for velfærdsstatens udvikling og de problemer, som var dukket op i 1973. Materiale: Ca. 75 sider https://danmarkshistorien.dk/ Aarhus Universitet. -> danmarkshistorien.lex.dk Kaare R. Skou: Dansk politik A-Å. Viborg, 2005. Claus Friisberg: Den nordiske velfærdsstat. Viborg, 1977. – udvalgt statistisk materiale. ”Det økonomiske kredsløb” ”Stemmetal og mandatfordelingen ved folketingsvalgene i 1971 og 1973” Diverse satiretegninger i relation til Jordskredsvalget. Leif Davidsen: ”Danske drømme: Tømmermænd 1972-1973”. DR. Dokumentarserie. 1998. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/danske-droemme_-toemmermaend-1972_1973_414236 Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien. Vallensbæk, 2019. Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Ungdomsforbrug anno 1957 Historiske Gallup-meningsmålinger, 1946-1969 Marshall-planen, 1948-1953 Amerikanisering efter 1945 Økonomisk vækst og velfærdsstaten.docx Blæksprutten 1960.docx Vækst og off udg mm frem til 1973.pdf Det økonomiske kredsløb.png Historiesyn.pdf Den politiske kultur.docx Gruppearbejde 3k frem mod Jordskredsvalget.docx Jens Otto Krags tid.pdf DRTV - Danske drømme: Tømmermænd 1972-1973 Poul Hartlings (V) nytårstale 1. januar 1974.docx Folketingsvalgene i 1971 og 1973.docx Ministeriet Poul Hartling, 1973-1975 – Danmarkshistorien \| Lex Satiretegninger efter jordskredsvalget.docx Ministeriet Anker Jørgensen I, 1972-1973 – Danmarkshistorien \| Lex Ministeriet Anker Jørgensen II, 1975-1978 – Danmarkshistorien \| Lex Kildesamling Jordskredsvalget.docx Prøveform historie A.pdf Eksaminandens arbejde i forberedelsestiden.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kronologi Studieplan Kronologi Faglige mål: – diskutere periodiseringsprincipper – systematisere informationer om og fra fortiden Materiale: 10 sider • Thorkil Smitt & Henrik Bonne Larsen: Introduktion til historie. Skive, 2008. s. 44-47 og 51-56.
Indhold	Kernestof: Periodisering.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb