Holdet 2022 MAA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Lotte Sejer Nørtoft, Maria Folsach Graham
Hold 2022 MAA/m (1m MAA, 2m MAA, 3m MAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Procentregning
Titel 2 Eksponentielle sammenhænge 1
Titel 3 Andengradsligninger
Titel 4 Trigonometri
Titel 5 Vektorer
Titel 6 Eksponentielle sammenhænge 2
Titel 7 Potensfunktioner
Titel 8 Polynomier
Titel 9 Differentialregning 1
Titel 10 Logaritmer
Titel 11 Trigonometriske funktioner
Titel 12 Differentialregning 2
Titel 13 Funktioner af to variable
Titel 14 SRO optakt
Titel 15 Rette linjer
Titel 16 Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Titel 17 Repetition
Titel 18 Sandsynlighedsregning og statistik
Titel 19 Differentialregning 3
Titel 20 Integralregning
Titel 21 Differentialligninger
Titel 22 Cirkler
Titel 23 Funktioner af to variable 2
Titel 24 Vektorfunktioner
Titel 25 Normalfordelingen
Titel 26 Mere om lineær regression
Titel 27 Forberedelsesmarterialet
Titel 28 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Procentregning

Indhold
• At lægge procent til / trække procent fra en begyndelsesværdi
• Begreberne vækstrate og fremskrivningsfaktor
• Formlerne S=B(1+r), B=S/(1+r) og r=S/B-1
• Formlen K1=K0(1+r) og videre til renteformlen Kn=K0(1+r)^n
• Forskel på eksempelvis helårlig og halvårlig rentetilskrivning
• Gennemsnitlig rente
• Indekstal
• Annuiteter

Grundlæggende regnefærdigheder
Omskrivning procent/brøk/decimal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Eksponentielle sammenhænge 1

Indhold
• Fremskrivningsfaktor a og vækstrate r.
• Forskrift for en eksponentialfunktion, herunder a og b's betydning for grafens udseende + bevis
• Eksponentiel regression samt beregning af x og y i Maple.
• Eksponentielle modeller, herunder opstilling af model ud fra givne oplysninger samt fortolkning af a og b i en given model.
• Bestemmelse af a og b ud fra to punkter + bevis.
• Eksponentiel vækst.
• Eksponentiel notation.
• Fordoblings- og halveringskonstant, definition samt formlerne for T2 + T1/2. ln/log er foreløbig blot en knap på lommeregneren…

Grundlæggende regnefærdigheder:
• Potensregneregler.
Brøkregneregler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Andengradsligninger

Indhold
• Repetition af løsning af 1.gradsligninger
• Løsning af 2.gradsligninger
• Arbejde med løsning af ligninger i maple (brug af "solve")
• Diskriminantformlen
• Arbejde med beviset for diskriminantformlen

Grundlæggende regnefærdigheder:
• Parenteser.
• Kvadratsætninger  
        • Reduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Trigonometri

Indhold
• Navngivning af sider og vinkler i trekanter
• Højde, median, vinkelhalveringslinje
• Ligebenet, ligesidet, retvinklet, spidsvinklet, stumpvinklet trekant
• Vinkelsum og areal af trekant
• Pythagoras’ Læresætning
• Ensvinklede trekanter
• Definition af sinus og cosinus ud fra enhedscirklen
• Definition af tangens
• sin, cos og tan i retvinklede trekanter + bevis (uden brug af vektorer)
• De omvendte til sinus, cosinus og tangens
• Regning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter

Grundlæggende regnefærdigheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vektorer

Vektorer
• Grundlæggende vektorberegning
○ Hvad er en vektor
○ Vektorers koordinater
○ Nulvektoren og egentlige vektorer
○ En vektors længde
○ Tværvektoren
○ Enhedsvektoren
○ Stedvektoren
○ Forbindelsesvektor og afstandsformlen
• Regning med vektorer
○ Sumvektor
○ Differensvektor
○ Gange en faktor på en vektor
• Vektorberegning i maple
• Skalarprodukt og ortogonale vektorer (bevis for ortogonale vektorer)
• Determinant og parallelle vektorer
• Areal af parallelogram og trekant udspændt af to vektorer
• Vinkel mellem to vektorer og herunder den geometriske betydning af skalarproduktet
Projektion af en vektor på en anden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksponentielle sammenhænge 2

Indhold
• Logaritmeregneregler
• 10-talslogaritmen og den naturlige logaritme
• Løsning af ligninger med eksponentielle funktioner.
• Fordoblings- og halveringskonstant, definition samt formlerne for T2 + T1/2.  (bevis)

Grundlæggende regnefærdigheder:
• Potensregneregler.
• Brøkregneregler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Potensfunktioner

Indhold
• Forskrift for en potensfunktion, herunder a og b's betydning for grafens udseende samt potensvækst (bevis for betydningen af b og potensvækst)
• Omvendt proportionalitet
• 2-punktsformlen for potensfunktioner
• Potensregression i Maple.
• Løsning af ligninger af n'te grad. For n ulige og n lige.

Grundlæggende regnefærdigheder:
Potensregneregler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Polynomier


Vi arbejder med:
• Sammenhængen mellem parablens udseende og forskriften for andengradspolynomiet.
• Parablens rødder, symmetriakse og toppunkt
• Faktorisering af andengradspolynomiet
• Parallelforskydning af grafer
• Polynomiel regression
• Polynomier generelt

Efter forløbet skal eleverne kunne:
• Bestemme parablens udseende ud fra koefficienterne a, b og c, samt diskriminanten d.
• Finde toppunktet for en parabel, samt bruge dette i optimeringsopgaver.
• Bevise toppunktsformlen, herunder også bevise hvor parablens symmetriakse er.
• Faktorisere et andengradspolynomium, dvs. omskrive f(x) = ax^2 +bx+c til f(x) = a(x-r1)(x-r2)
• Opskrive forskriften for et andengradspolynomium givet rødderne og koefficienten a.
• Angive forskriften for en funktion g(x), der er en lodret og/eller vandret parallelforskydning af en given funktion f(x).
• Lave polynomiel regression i Maple
• Identificere polynomier af større grad end 2 og argumentere for antallet af rødder i disse polynomier.

Materiale:  
Systime plus A1 stx, kapitel 5.1-5.6


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mat 1 23-08-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Differentialregning 1

Vi arbejder med:

• Begreberne grænseværdi og kontinuitet.
• Begreberne sekant, tangent, differenskvotient og differentialkvotient, som grænseværdi for differenskvotient.
• Udledning af differentialkvotienten for udvalgte funktioner vha. tretrinsreglen.
• Regneregler for differentiation, herunder konstantfaktor-, sum- differens-, produkt- og kædereglen.
• Beviserne for konstantfaktor-, sum- differens-, produkt-reglen.
• Notationen f’(x) herunder sammenhængen mellem f(x0) og f’(x0).

Efter forløbet skal eleverne kunne:

• Redegøre for differentialkvotienten som grænseværdi for differenskvotienten.
• Udlede differentialkvotienten for bl.a. den lineære funktion, andengradspolynomiet og kvadratrodsfunktionen vha. tretrinsreglen.
• Bevise og bruge regnereglerne for differentiation.
• Forstå notationen f’(x0), som tangenthældningen i punktet (x0,f(x0))


Materiale:  

Systime plus A2 stx, kapitel 3.0-3.5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Logaritmer

Vi arbejder med:

- Definitionen af 10-talslogaritmen log(x) og den naturlige logaritme ln(x).
- Grafen for log(x) og ln(x).
- Logaritmeregnereglerne og beviserne herfor.
- Transformationen fra eksponentialfunktion eller potensfunktion til lineær funktion og beviserne herfor.
- Generelt arbejde med omvendte funktioner, herunder graf og forskrift.

Materiale:  

Systime plus A2 stx: kapitel 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Trigonometriske funktioner

Vi arbejder med:

- Definitionen af radiantal, herunder repetition af enhedscirklen.
- Omskrivning fra grader til radianer og omvendt.
- Funktionerne sin⁡(x) og tan⁡(x), herunder graf, periodicitet samt definitions- og værdimængde.
- Løsning af de trigonometriske grundligninger sin⁡(x)=a og cos⁡(x)=a
- Definitionen af den harmoniske svingning: f(x)=A∙sin⁡(bx+c)+d
- Grafen for en harmonisk svingning, herunder amplituden A, konstanten b, udgangsniveauet d, fasekonstanten c og faseforskydningen -c/b.
- Begrebet periode (eller svingningstid), herunder sammenhængen mellem konstanten b og perioden T
- Ekstrema, samt definitions- og værdimængde for en harmonisk svingning.

Efter forløbet skal eleverne kunne:

- De karakteristiske egenskaber ved trigonometriske funktioner og deres grafiske forløb
- Håndtere radianbegrebet og sammenhængen med enhedscirklen.
- Håndtere begreberne amplitude, periode og faseforskydning knyttet til en harmonisk svingning samt kende disse begrebers betydning for funktionens forskrift og for grafens beliggenhed.

Materiale:  

Systime plus A2 stx, kapitel 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Differentialregning 2

Vi arbejder med:

• Differentialkvotient for den naturlige eksponentialfunktion, den naturlige logaritme funktion, samt de trigonometriske funktioner.
• Tangentens ligning

Materiale:

Systime plus A2 stx, kapitel 3.6+3.7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Funktioner af to variable

Vi arbejder med:

• Definition af en funktion af to variable.
• Det tredimensionale koordinatsystem, herunder xy-, xz- og yz-planen.
• Grafen for en funktion af to variable.
• Snitfunktioner, herunder snitkurver.
• Partielle afledede funktioner.
• Stationære punkter og ekstrema.

Efter forløbet skal eleverne kunne:

• Bestemme funktionsværdien f(x0,y0).
• Bestemme x eller y givet de to andre værdier, fx løs ligningen f(x,2)=3, og forklare den grafiske betydning.
• Tegne grafen for f(x,y) i Maple
• Bestemme forskriften for snitfunktionen i x- eller y-retningen, når y eller x fastholdes på en bestemt værdi.
• Tegne snitkurver i Maple
• Bestemme de partielle afledede for en funktion f(x,y).
• Bestemme de partielle afledede for en funktion f(x,y) i et givent punkt og forklare den geometriske betydning.
• Bestemme stationære punkter for f(x,y) og afgøre om det er er minimum eller maksimum ved at betragte grafen for f.

Materiale:

Systime plus A3 stx, kapitel 4 (arten af det stationære punkt, samt niveaukurver gemmes til 3g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 SRO optakt

Vi arbejder med redegørelsen for mindste kvadraters metode ved brug af vores viden om funktioner af to variable.

Materiale:
Arbejdskompendium, udarbejdet af Lotte Sejer Nørtoft og Simone Gravlund Nielsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Rette linjer

Vi arbejder med:

- Definitionen af normalvektor og retningsvektor.
- Parameterfremstillingen for en linje i planen.
- Linjens ligning på formen a(x-x0)+b(y-y0)=0 eller  ax+by+c=0.
- Vinklen mellem to rette linjer, herunder ortogonale linjer.  
- Afstanden mellem et punkt og den rette linje.
- Skæringspunktet mellem to rette linjer

Efter forløbet skal eleverne kunne:

- Opstille både parameterfremstilling og ligning for en ret linje, samt afgøre om et givet punkt ligger på linjen.
- Omskrive mellem parameterfremstilling og linjens ligning.
- Bestemme vinklen mellem to rette linjer ved brug af enten linjernes normalvektorer eller retningsvektorer.
- Bestemme afstanden mellem et punkt og den rette linje.
- Bestemme skæringspunktet mellem to rette linjer ved at løse to ligninger med to ubekendte.

Materiale:

Systime plus A1 stx, kapitel 3.9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Sandsynlighedsregning og kombinatorik

Vi arbejder med:

- Kombinatorik, herunder: Additionsprincippet, multiplikationsprincippet, fakultet, permutationer og kombinationer
- Sandsynlighedsregning, herunder: Udfald, hændelse, sandsynlighedsfelt, grundlæggende udfald og addition og multiplikation af sandsynligheder
- Binomialfordelingen, middelværdi og spredning, samt anvendelse af fordelingen.

Efter forløbet skal eleverne kunne:

- Skelne mellem additionsprincippet og multiplikationsprincippet
- Skelne mellem permutationer og kombinationer.
- De basale begreber indenfor sandsynlighedsregning
- Beregne enkelte sandsynligheder og sammensatte sandsynligheder.
- Opstille en binomialmodel og beregne sandsynlighedsfordelingen for den stokastiske variabel X.
- Bestemme middelværdi og spredning for en binomialfordelt stokastisk variabel.

Materiale:

Systime plus A2 stx, kapitel 4.1-4.5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Sandsynlighedsregning og statistik

Vi arbejder med:
- Binomialtest, herunder begreberne: Population, stikprøve, teststørrelse, nulhypotese, alternativ hypotese, dobbeltsidet eller enkeltsidet test, signifikansniveau, kritisk mængde og acceptmænge.
- 95 %- konfidensinterval for andel, herunder beregning vha. formlen fra formelsamlingen og fortolkning af intervallet.

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Opstille en nulhypotese forud for en hypotesetest
- Udføre både en dobbeltsidet og enkeltsidet binomialtest, samt konkludere på testens resultat
- Bestemme 95 %-konfidensintervaller for sandsynlighedsparameteren p, ud fra stikprøvens størrelse og et stikprøveestimat.

Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 4.5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Differentialregning 3

Vi arbejder med:

- Forholdet mellem en funktion og den afledede
- Monotoniforhold, herunder monotonisætningen, monotonlinje, og monotoniforholdsundersøgelse.
- Udledning af differentialkvotienten for e^kx, a^x og x^a vha. kædereglen.
- Udledning af differentialkvotienten for cos(x) vha. enhedscirklen, ensvinklede trekanter og kædereglen.

Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 3.5,3.6,3.8
MAT A2 stx, kapitel 6.7 (bevis for differentialkvotienten for cos(x) (kopi findes i OneNote))
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Integralregning

Vi arbejder med:

- Regneoperationen integration, som det modsatte af differentiation.
- Begreberne stamfunktion, ubestemt og bestemt integral.
- Sammenhængen mellem det bestemte integral og areal under grafen.
- Anvendelse af integralregning til at bestemme kurvelængder og rumfang af omdrejningslegemer

Efter forløbet skal eleverne kunne:

- Definere F(x) som en stamfunktion til f(x).
- Forklare at funktionen f(x) har uendeligt mange stamfunktioner, man at disse stamfunktioner kun varierer med en konstant k.
- Bestemme stamfunktioner for de elementære funktioner.
- Bestemme stamfunktionen, hvis graf går gennem et bestemt punkt.
- Regnereglerne for integration af sum og differens af funktioner, samt af en funktion gange en konstant. Både for ubestemte og bestemte integraler.
- Bruge integration ved substitution når funktionen består af en sammensat funktion. Både for ubestemte og bestemte integraler.
- Bestemme arealet under grafen for en kontinuet, ikke-negativ graf i intervallet [a,b].
- Bestemme arealet mellem to kontinuerte grafer i intervallet [a,b]
- Forstå at for negative funktioner er det bestemte integral et negativt tal, hvorimod arealet mellem grafen og x-aksen er positivt.
- Anvende det bestemte integral til at bestemme kurvelængder
- Anvende det bestemte integral til at bestemme rumfang af omdrejningslegemer
- Bevise nogle af regnereglerne for bestemte integraler.
- Bevise integralregningens hovedsætning, del 1.
- Bevise formlen for rumfanget af en kegle ved brug af integralregning



Materiale:
Systime plus A3 stx, kapitel 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Differentialligninger

Vi arbejder med:
- Definitionen af en differentialligning
- Den partikulære og fuldstændige løsning til en differentialligning.
- Bestemmelse af tangentligninger
- Linjeelementer og løsningskurver
- Vækstmodellen y’=ky (eksponentiel vækst)
- Vækstmodellen y’=b-ay (forskudt eksponentiel vækst)
- Vækstmodellen y’=y(b-ay) (logisitisk vækst)
- Verhulsts beskrivelse af befolkningsvækst, som en historisk introduktion til logistisk vækst (se nedenfor)

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Forklare hvad en differentialligning er
- Forklare forskellen på en fuldstændig og en partikulær løsning.
- Undersøge om en given funktion er løsning til en differentialligning ved at gøre prøve.
- Bestemme tangentligningen til en løsningskurve gennem et punkt, når punkt og differentialligning er givet.
- Bestemme linjeelementet (x0,y0,y0’)
- Tegne hældningsfeltet til en given differentialligning i CAS og forklare hvordan hældningsfeltet kan bruges til at sige noget om løsningskurvernes forløb
- Opstille en simpel differentialligning ud fra en sproglig beskrivelse
- Redegøre for de tre vækstmodeller: Eksponentiel, forskudt eksponentiel og logistisk vækst, herunder skal de kunne.
o Beskrive grafen for y’ som funktion af , samt grafen for y som funktion af x.
o Bestemme den fuldstændige samt partikulære løsninger til differentialligningerne, både med og uden CAS
o Udlede den fuldstændig løsning til differentialligningerne y’=ky og y’=b-ay

Materiale:
Systime plus A3 stx, kapitel 2.0-2.4

Verhulsts beskrivelse af befolkningsvækst:

Som introduktion til logistisk vækst arbejder vi med Verhulsts beskrivelse af befolkningsvækst med udgangspunkt i hans artikel ”Notice sur la loi que la population suit dans son accroissement” (1838) – oversat til dansk.

Indledningsvis ser vi videoen ”Hvorledes Verhulst fik beskrevet logistisk vækst” (med enkelte overspringelser), der sætter artiklen ind i en historisk kontekst. Herefter arbejdes i grupper med selve artiklen og de tilhørende arbejdsspørgsmål.

Vi arbejder med:
• Eksponentiel vækst og fordoblingstid
• Analyse af Verhulsts behandling af data fra USA’s befolkningstal
• Relativ væksthastighed og logistisk vækst
• Verhulsts differentialligning dp/dt=mp-np^2 + sammenligning med nutidig ligning

Materiale:

Video:  https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/10danskematematikere/henrik_kragh_soerensen.html
Kilden (artiklen): http://www.henrikkragh.dk/logistisk-vaekst/Verhulst1838-print.pdf
Arbejdsspørgsmålene findes I OneNote og er udarbejdet af Simone Gravlund med udgangspunkt i materiale på:
https://matematikhistorie.wordpress.com/2014/02/17/logistisk-vaekst-fortaellende-og-autentisk-matematikhistorie-i-gymnasiet/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Cirkler

Vi arbejder med:

• Cirklens ligning
• Skæring mellem cirkler og linjer
• Tangent til en cirkel

Efter forløbet skal eleverne kunne:

• Udlede cirklens ligning ved brug af afstandsformlen.
• Opstille cirklens ligning ud fra centrum og radius.
• Bestemme centrum og radius i cirkel ud fra cirklens ligning, herunder omskrive cirklens ligning ved brug af kvadratkomplettering.
• Bestemme eventuelle skæringspunkter mellem en cirkel og en ret linje, herunder afgøre om en ret linje er en tangent til cirklen.
• Bestemme ligningen til en cirkels tangent.  

Materiale:

Systime Plus A1, kapitel 6.10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 Funktioner af to variable 2

Vi arbejder med:

• Genopfriskning fra 2g: snitfunktioner og snitkurver, partielle afledede samt stationære punkter.
• Niveaukurver og konturplot.
• Gradienten og dens størrelse, herunder gradientens geometriske betydning.
• Arten af et stationært punkt, herunder dobbelte og blandede afledede.

Efter forløbet skal eleverne kunne:

• Tegne niveaukurver, samt afgøre når en niveaukurve er cirkel.
• Bestemme gradienten for f og give en fortolkning af denne.
• Bestemme de stationære punkter, samt arten af disse, både med og uden CAS.

Materiale:

Systime Plus A3, kapitel 4.2-4.4 (Enkelte dele er gennemgået i 2.g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 Vektorfunktioner

Vi arbejder med:

- Definition af vektorfunktion. Herunder koordinatfunktioner og banekurve.
- Linjens parameterfremstilling som vektorfunktion
- Skæring med akserne og dobbeltpunkter
- Differentiation af vektorfunktioner, herunder hastigheds- og accelerationsvektor, samt fart.
- Tangent til banekurve, herunder tangentens ligning, vandrette og lodrette tangenter samt vinkel mellem tangenter.
- Cirklens parameterfremstilling og beviset herfor.
- Beviset for at enhedscirklens hastighedsvektor og accelerationsvektor er ortogonale for alle t.

Materiale:
Systime plus A3 stx, kapitel 3 (kapitlet indeholder ikke beviserne, disse er i jeres noter eller OneNote)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 25 Normalfordelingen


Vi arbejder med:

• Definition af en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi my og spredning sigma.
• Normalfordelingens tæthedsfunktionen f(x) og fordelingsfunktion F(x), herunder forskrift og graf.
• Beregning af sandsynligheder i normalfordelingen vha. bestemte integraler og vha. kommandoen normalcdf i Maple.
• Normale og exceptionelle udfald.
• Definition af en standardnormalfordelt stokastisk variabel, herunder sammenhæng mellem phi(x) og f(x).
• Undersøgelse af hvorvidt en observeret størrelse X er normalfordelt vha. QQ-plot/fraktilplot
• Normalfordelingen som approksimation til binomialfordelingen
• Diskret stokastisk variabel vs. kontinuert stokastisk variabel.
• Punktsandsynlighed vs. intervalsandsynlighed.

Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 4.6
Systime Lærebog i matematik A2, kapitel 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 26 Mere om lineær regression


Vi arbejder med:

- Vurdering af lineær modul, herunder punktplot, forklaringsgrad, residualer og residualplot
- Undersøgelse af om residualerne er tilnærmelsesvis normalfordelte ved brug af QQ-plot over residualerne.
- Konfidensinterval for hældning, med særligt fokus på når hældningen er tæt på 0.
¨
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 4.7 (minus residualspredning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer