Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Lotte Sejer Nørtoft, Maria Folsach Graham
|
Hold
|
2022 MAA/m (1m MAA, 2m MAA, 3m MAA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Procentregning
Indhold
• At lægge procent til / trække procent fra en begyndelsesværdi
• Begreberne vækstrate og fremskrivningsfaktor
• Formlerne S=B(1+r), B=S/(1+r) og r=S/B-1
• Formlen K1=K0(1+r) og videre til renteformlen Kn=K0(1+r)^n
• Forskel på eksempelvis helårlig og halvårlig rentetilskrivning
• Gennemsnitlig rente
• Indekstal
• Annuiteter
Grundlæggende regnefærdigheder
Omskrivning procent/brøk/decimal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Eksponentielle sammenhænge 1
Indhold
• Fremskrivningsfaktor a og vækstrate r.
• Forskrift for en eksponentialfunktion, herunder a og b's betydning for grafens udseende + bevis
• Eksponentiel regression samt beregning af x og y i Maple.
• Eksponentielle modeller, herunder opstilling af model ud fra givne oplysninger samt fortolkning af a og b i en given model.
• Bestemmelse af a og b ud fra to punkter + bevis.
• Eksponentiel vækst.
• Eksponentiel notation.
• Fordoblings- og halveringskonstant, definition samt formlerne for T2 + T1/2. ln/log er foreløbig blot en knap på lommeregneren…
Grundlæggende regnefærdigheder:
• Potensregneregler.
Brøkregneregler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Andengradsligninger
Indhold
• Repetition af løsning af 1.gradsligninger
• Løsning af 2.gradsligninger
• Arbejde med løsning af ligninger i maple (brug af "solve")
• Diskriminantformlen
• Arbejde med beviset for diskriminantformlen
Grundlæggende regnefærdigheder:
• Parenteser.
• Kvadratsætninger
• Reduktion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Trigonometri
Indhold
• Navngivning af sider og vinkler i trekanter
• Højde, median, vinkelhalveringslinje
• Ligebenet, ligesidet, retvinklet, spidsvinklet, stumpvinklet trekant
• Vinkelsum og areal af trekant
• Pythagoras’ Læresætning
• Ensvinklede trekanter
• Definition af sinus og cosinus ud fra enhedscirklen
• Definition af tangens
• sin, cos og tan i retvinklede trekanter + bevis (uden brug af vektorer)
• De omvendte til sinus, cosinus og tangens
• Regning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter
Grundlæggende regnefærdigheder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Vektorer
Vektorer
• Grundlæggende vektorberegning
○ Hvad er en vektor
○ Vektorers koordinater
○ Nulvektoren og egentlige vektorer
○ En vektors længde
○ Tværvektoren
○ Enhedsvektoren
○ Stedvektoren
○ Forbindelsesvektor og afstandsformlen
• Regning med vektorer
○ Sumvektor
○ Differensvektor
○ Gange en faktor på en vektor
• Vektorberegning i maple
• Skalarprodukt og ortogonale vektorer (bevis for ortogonale vektorer)
• Determinant og parallelle vektorer
• Areal af parallelogram og trekant udspændt af to vektorer
• Vinkel mellem to vektorer og herunder den geometriske betydning af skalarproduktet
Projektion af en vektor på en anden
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Eksponentielle sammenhænge 2
Indhold
• Logaritmeregneregler
• 10-talslogaritmen og den naturlige logaritme
• Løsning af ligninger med eksponentielle funktioner.
• Fordoblings- og halveringskonstant, definition samt formlerne for T2 + T1/2. (bevis)
Grundlæggende regnefærdigheder:
• Potensregneregler.
• Brøkregneregler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Potensfunktioner
Indhold
• Forskrift for en potensfunktion, herunder a og b's betydning for grafens udseende samt potensvækst (bevis for betydningen af b og potensvækst)
• Omvendt proportionalitet
• 2-punktsformlen for potensfunktioner
• Potensregression i Maple.
• Løsning af ligninger af n'te grad. For n ulige og n lige.
Grundlæggende regnefærdigheder:
Potensregneregler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Polynomier
Vi arbejder med:
• Sammenhængen mellem parablens udseende og forskriften for andengradspolynomiet.
• Parablens rødder, symmetriakse og toppunkt
• Faktorisering af andengradspolynomiet
• Parallelforskydning af grafer
• Polynomiel regression
• Polynomier generelt
Efter forløbet skal eleverne kunne:
• Bestemme parablens udseende ud fra koefficienterne a, b og c, samt diskriminanten d.
• Finde toppunktet for en parabel, samt bruge dette i optimeringsopgaver.
• Bevise toppunktsformlen, herunder også bevise hvor parablens symmetriakse er.
• Faktorisere et andengradspolynomium, dvs. omskrive f(x) = ax^2 +bx+c til f(x) = a(x-r1)(x-r2)
• Opskrive forskriften for et andengradspolynomium givet rødderne og koefficienten a.
• Angive forskriften for en funktion g(x), der er en lodret og/eller vandret parallelforskydning af en given funktion f(x).
• Lave polynomiel regression i Maple
• Identificere polynomier af større grad end 2 og argumentere for antallet af rødder i disse polynomier.
Materiale:
Systime plus A1 stx, kapitel 5.1-5.6
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Mat 1
|
23-08-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Differentialregning 1
Vi arbejder med:
• Begreberne grænseværdi og kontinuitet.
• Begreberne sekant, tangent, differenskvotient og differentialkvotient, som grænseværdi for differenskvotient.
• Udledning af differentialkvotienten for udvalgte funktioner vha. tretrinsreglen.
• Regneregler for differentiation, herunder konstantfaktor-, sum- differens-, produkt- og kædereglen.
• Beviserne for konstantfaktor-, sum- differens-, produkt-reglen.
• Notationen f’(x) herunder sammenhængen mellem f(x0) og f’(x0).
Efter forløbet skal eleverne kunne:
• Redegøre for differentialkvotienten som grænseværdi for differenskvotienten.
• Udlede differentialkvotienten for bl.a. den lineære funktion, andengradspolynomiet og kvadratrodsfunktionen vha. tretrinsreglen.
• Bevise og bruge regnereglerne for differentiation.
• Forstå notationen f’(x0), som tangenthældningen i punktet (x0,f(x0))
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 3.0-3.5
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Logaritmer
Vi arbejder med:
- Definitionen af 10-talslogaritmen log(x) og den naturlige logaritme ln(x).
- Grafen for log(x) og ln(x).
- Logaritmeregnereglerne og beviserne herfor.
- Transformationen fra eksponentialfunktion eller potensfunktion til lineær funktion og beviserne herfor.
- Generelt arbejde med omvendte funktioner, herunder graf og forskrift.
Materiale:
Systime plus A2 stx: kapitel 1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Trigonometriske funktioner
Vi arbejder med:
- Definitionen af radiantal, herunder repetition af enhedscirklen.
- Omskrivning fra grader til radianer og omvendt.
- Funktionerne sin(x) og tan(x), herunder graf, periodicitet samt definitions- og værdimængde.
- Løsning af de trigonometriske grundligninger sin(x)=a og cos(x)=a
- Definitionen af den harmoniske svingning: f(x)=A∙sin(bx+c)+d
- Grafen for en harmonisk svingning, herunder amplituden A, konstanten b, udgangsniveauet d, fasekonstanten c og faseforskydningen -c/b.
- Begrebet periode (eller svingningstid), herunder sammenhængen mellem konstanten b og perioden T
- Ekstrema, samt definitions- og værdimængde for en harmonisk svingning.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- De karakteristiske egenskaber ved trigonometriske funktioner og deres grafiske forløb
- Håndtere radianbegrebet og sammenhængen med enhedscirklen.
- Håndtere begreberne amplitude, periode og faseforskydning knyttet til en harmonisk svingning samt kende disse begrebers betydning for funktionens forskrift og for grafens beliggenhed.
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 2.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Differentialregning 2
Vi arbejder med:
• Differentialkvotient for den naturlige eksponentialfunktion, den naturlige logaritme funktion, samt de trigonometriske funktioner.
• Tangentens ligning
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 3.6+3.7
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Funktioner af to variable
Vi arbejder med:
• Definition af en funktion af to variable.
• Det tredimensionale koordinatsystem, herunder xy-, xz- og yz-planen.
• Grafen for en funktion af to variable.
• Snitfunktioner, herunder snitkurver.
• Partielle afledede funktioner.
• Stationære punkter og ekstrema.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
• Bestemme funktionsværdien f(x0,y0).
• Bestemme x eller y givet de to andre værdier, fx løs ligningen f(x,2)=3, og forklare den grafiske betydning.
• Tegne grafen for f(x,y) i Maple
• Bestemme forskriften for snitfunktionen i x- eller y-retningen, når y eller x fastholdes på en bestemt værdi.
• Tegne snitkurver i Maple
• Bestemme de partielle afledede for en funktion f(x,y).
• Bestemme de partielle afledede for en funktion f(x,y) i et givent punkt og forklare den geometriske betydning.
• Bestemme stationære punkter for f(x,y) og afgøre om det er er minimum eller maksimum ved at betragte grafen for f.
Materiale:
Systime plus A3 stx, kapitel 4 (arten af det stationære punkt, samt niveaukurver gemmes til 3g)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
SRO optakt
Vi arbejder med redegørelsen for mindste kvadraters metode ved brug af vores viden om funktioner af to variable.
Materiale:
Arbejdskompendium, udarbejdet af Lotte Sejer Nørtoft og Simone Gravlund Nielsen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Rette linjer
Vi arbejder med:
- Definitionen af normalvektor og retningsvektor.
- Parameterfremstillingen for en linje i planen.
- Linjens ligning på formen a(x-x0)+b(y-y0)=0 eller ax+by+c=0.
- Vinklen mellem to rette linjer, herunder ortogonale linjer.
- Afstanden mellem et punkt og den rette linje.
- Skæringspunktet mellem to rette linjer
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Opstille både parameterfremstilling og ligning for en ret linje, samt afgøre om et givet punkt ligger på linjen.
- Omskrive mellem parameterfremstilling og linjens ligning.
- Bestemme vinklen mellem to rette linjer ved brug af enten linjernes normalvektorer eller retningsvektorer.
- Bestemme afstanden mellem et punkt og den rette linje.
- Bestemme skæringspunktet mellem to rette linjer ved at løse to ligninger med to ubekendte.
Materiale:
Systime plus A1 stx, kapitel 3.9
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Vi arbejder med:
- Kombinatorik, herunder: Additionsprincippet, multiplikationsprincippet, fakultet, permutationer og kombinationer
- Sandsynlighedsregning, herunder: Udfald, hændelse, sandsynlighedsfelt, grundlæggende udfald og addition og multiplikation af sandsynligheder
- Binomialfordelingen, middelværdi og spredning, samt anvendelse af fordelingen.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Skelne mellem additionsprincippet og multiplikationsprincippet
- Skelne mellem permutationer og kombinationer.
- De basale begreber indenfor sandsynlighedsregning
- Beregne enkelte sandsynligheder og sammensatte sandsynligheder.
- Opstille en binomialmodel og beregne sandsynlighedsfordelingen for den stokastiske variabel X.
- Bestemme middelværdi og spredning for en binomialfordelt stokastisk variabel.
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 4.1-4.5
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Sandsynlighedsregning og statistik
Vi arbejder med:
- Binomialtest, herunder begreberne: Population, stikprøve, teststørrelse, nulhypotese, alternativ hypotese, dobbeltsidet eller enkeltsidet test, signifikansniveau, kritisk mængde og acceptmænge.
- 95 %- konfidensinterval for andel, herunder beregning vha. formlen fra formelsamlingen og fortolkning af intervallet.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Opstille en nulhypotese forud for en hypotesetest
- Udføre både en dobbeltsidet og enkeltsidet binomialtest, samt konkludere på testens resultat
- Bestemme 95 %-konfidensintervaller for sandsynlighedsparameteren p, ud fra stikprøvens størrelse og et stikprøveestimat.
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 4.5
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Differentialregning 3
Vi arbejder med:
- Forholdet mellem en funktion og den afledede
- Monotoniforhold, herunder monotonisætningen, monotonlinje, og monotoniforholdsundersøgelse.
- Udledning af differentialkvotienten for e^kx, a^x og x^a vha. kædereglen.
- Udledning af differentialkvotienten for cos(x) vha. enhedscirklen, ensvinklede trekanter og kædereglen.
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 3.5,3.6,3.8
MAT A2 stx, kapitel 6.7 (bevis for differentialkvotienten for cos(x) (kopi findes i OneNote))
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Integralregning
Vi arbejder med:
- Regneoperationen integration, som det modsatte af differentiation.
- Begreberne stamfunktion, ubestemt og bestemt integral.
- Sammenhængen mellem det bestemte integral og areal under grafen.
- Anvendelse af integralregning til at bestemme kurvelængder og rumfang af omdrejningslegemer
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Definere F(x) som en stamfunktion til f(x).
- Forklare at funktionen f(x) har uendeligt mange stamfunktioner, man at disse stamfunktioner kun varierer med en konstant k.
- Bestemme stamfunktioner for de elementære funktioner.
- Bestemme stamfunktionen, hvis graf går gennem et bestemt punkt.
- Regnereglerne for integration af sum og differens af funktioner, samt af en funktion gange en konstant. Både for ubestemte og bestemte integraler.
- Bruge integration ved substitution når funktionen består af en sammensat funktion. Både for ubestemte og bestemte integraler.
- Bestemme arealet under grafen for en kontinuet, ikke-negativ graf i intervallet [a,b].
- Bestemme arealet mellem to kontinuerte grafer i intervallet [a,b]
- Forstå at for negative funktioner er det bestemte integral et negativt tal, hvorimod arealet mellem grafen og x-aksen er positivt.
- Anvende det bestemte integral til at bestemme kurvelængder
- Anvende det bestemte integral til at bestemme rumfang af omdrejningslegemer
- Bevise nogle af regnereglerne for bestemte integraler.
- Bevise integralregningens hovedsætning, del 1.
- Bevise formlen for rumfanget af en kegle ved brug af integralregning
Materiale:
Systime plus A3 stx, kapitel 1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Differentialligninger
Vi arbejder med:
- Definitionen af en differentialligning
- Den partikulære og fuldstændige løsning til en differentialligning.
- Bestemmelse af tangentligninger
- Linjeelementer og løsningskurver
- Vækstmodellen y’=ky (eksponentiel vækst)
- Vækstmodellen y’=b-ay (forskudt eksponentiel vækst)
- Vækstmodellen y’=y(b-ay) (logisitisk vækst)
- Verhulsts beskrivelse af befolkningsvækst, som en historisk introduktion til logistisk vækst (se nedenfor)
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Forklare hvad en differentialligning er
- Forklare forskellen på en fuldstændig og en partikulær løsning.
- Undersøge om en given funktion er løsning til en differentialligning ved at gøre prøve.
- Bestemme tangentligningen til en løsningskurve gennem et punkt, når punkt og differentialligning er givet.
- Bestemme linjeelementet (x0,y0,y0’)
- Tegne hældningsfeltet til en given differentialligning i CAS og forklare hvordan hældningsfeltet kan bruges til at sige noget om løsningskurvernes forløb
- Opstille en simpel differentialligning ud fra en sproglig beskrivelse
- Redegøre for de tre vækstmodeller: Eksponentiel, forskudt eksponentiel og logistisk vækst, herunder skal de kunne.
o Beskrive grafen for y’ som funktion af , samt grafen for y som funktion af x.
o Bestemme den fuldstændige samt partikulære løsninger til differentialligningerne, både med og uden CAS
o Udlede den fuldstændig løsning til differentialligningerne y’=ky og y’=b-ay
Materiale:
Systime plus A3 stx, kapitel 2.0-2.4
Verhulsts beskrivelse af befolkningsvækst:
Som introduktion til logistisk vækst arbejder vi med Verhulsts beskrivelse af befolkningsvækst med udgangspunkt i hans artikel ”Notice sur la loi que la population suit dans son accroissement” (1838) – oversat til dansk.
Indledningsvis ser vi videoen ”Hvorledes Verhulst fik beskrevet logistisk vækst” (med enkelte overspringelser), der sætter artiklen ind i en historisk kontekst. Herefter arbejdes i grupper med selve artiklen og de tilhørende arbejdsspørgsmål.
Vi arbejder med:
• Eksponentiel vækst og fordoblingstid
• Analyse af Verhulsts behandling af data fra USA’s befolkningstal
• Relativ væksthastighed og logistisk vækst
• Verhulsts differentialligning dp/dt=mp-np^2 + sammenligning med nutidig ligning
Materiale:
Video: https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/10danskematematikere/henrik_kragh_soerensen.html
Kilden (artiklen): http://www.henrikkragh.dk/logistisk-vaekst/Verhulst1838-print.pdf
Arbejdsspørgsmålene findes I OneNote og er udarbejdet af Simone Gravlund med udgangspunkt i materiale på:
https://matematikhistorie.wordpress.com/2014/02/17/logistisk-vaekst-fortaellende-og-autentisk-matematikhistorie-i-gymnasiet/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Cirkler
Vi arbejder med:
• Cirklens ligning
• Skæring mellem cirkler og linjer
• Tangent til en cirkel
Efter forløbet skal eleverne kunne:
• Udlede cirklens ligning ved brug af afstandsformlen.
• Opstille cirklens ligning ud fra centrum og radius.
• Bestemme centrum og radius i cirkel ud fra cirklens ligning, herunder omskrive cirklens ligning ved brug af kvadratkomplettering.
• Bestemme eventuelle skæringspunkter mellem en cirkel og en ret linje, herunder afgøre om en ret linje er en tangent til cirklen.
• Bestemme ligningen til en cirkels tangent.
Materiale:
Systime Plus A1, kapitel 6.10
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
23
|
Funktioner af to variable 2
Vi arbejder med:
• Genopfriskning fra 2g: snitfunktioner og snitkurver, partielle afledede samt stationære punkter.
• Niveaukurver og konturplot.
• Gradienten og dens størrelse, herunder gradientens geometriske betydning.
• Arten af et stationært punkt, herunder dobbelte og blandede afledede.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
• Tegne niveaukurver, samt afgøre når en niveaukurve er cirkel.
• Bestemme gradienten for f og give en fortolkning af denne.
• Bestemme de stationære punkter, samt arten af disse, både med og uden CAS.
Materiale:
Systime Plus A3, kapitel 4.2-4.4 (Enkelte dele er gennemgået i 2.g)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
24
|
Vektorfunktioner
Vi arbejder med:
- Definition af vektorfunktion. Herunder koordinatfunktioner og banekurve.
- Linjens parameterfremstilling som vektorfunktion
- Skæring med akserne og dobbeltpunkter
- Differentiation af vektorfunktioner, herunder hastigheds- og accelerationsvektor, samt fart.
- Tangent til banekurve, herunder tangentens ligning, vandrette og lodrette tangenter samt vinkel mellem tangenter.
- Cirklens parameterfremstilling og beviset herfor.
- Beviset for at enhedscirklens hastighedsvektor og accelerationsvektor er ortogonale for alle t.
Materiale:
Systime plus A3 stx, kapitel 3 (kapitlet indeholder ikke beviserne, disse er i jeres noter eller OneNote)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
25
|
Normalfordelingen
Vi arbejder med:
• Definition af en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi my og spredning sigma.
• Normalfordelingens tæthedsfunktionen f(x) og fordelingsfunktion F(x), herunder forskrift og graf.
• Beregning af sandsynligheder i normalfordelingen vha. bestemte integraler og vha. kommandoen normalcdf i Maple.
• Normale og exceptionelle udfald.
• Definition af en standardnormalfordelt stokastisk variabel, herunder sammenhæng mellem phi(x) og f(x).
• Undersøgelse af hvorvidt en observeret størrelse X er normalfordelt vha. QQ-plot/fraktilplot
• Normalfordelingen som approksimation til binomialfordelingen
• Diskret stokastisk variabel vs. kontinuert stokastisk variabel.
• Punktsandsynlighed vs. intervalsandsynlighed.
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 4.6
Systime Lærebog i matematik A2, kapitel 8
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
26
|
Mere om lineær regression
Vi arbejder med:
- Vurdering af lineær modul, herunder punktplot, forklaringsgrad, residualer og residualplot
- Undersøgelse af om residualerne er tilnærmelsesvis normalfordelte ved brug af QQ-plot over residualerne.
- Konfidensinterval for hældning, med særligt fokus på når hældningen er tæt på 0.
¨
Materiale:
Systime plus A2 stx, kapitel 4.7 (minus residualspredning)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
27
|
Forberedelsesmarterialet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
28
|
Repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52804930782",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52804930782",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52804930782"
}