Holdet 2022 SAA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Houlberg, Laila Piilgaard
Hold 2022 SAA/d (1d SAA, 2d SAA, 3d SAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Efter valget - politik, valg og vælgere
Titel 2 Ung i senmoderniteten
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 Mikroøkonomi
Titel 5 Det splittede USA
Titel 6 Makroøkonomi
Titel 7 Velfærdsstaten - fremtid eller forfald?
Titel 8 Køn og identitet
Titel 9 Ulighed i Danmark og England
Titel 10 Medier og politisk kommunikation
Titel 11 International politik i en ny verdensorden
Titel 12 Det amerikanske præsident valg - hvem vinder valge
Titel 13 International økonomi
Titel 14 EU - en løsning på de store kriser?
Titel 15 Integration
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Efter valget - politik, valg og vælgere

Formål:
Eleverne skal få en grundlæggende forståelse af hvordan et demokratisk samfund er bygget op, hvad der kendetegner et demokrati og hvorfor partier og vælgere handler som de gør. Metodisk indeholder forløbet både kvalitativ og kvantitativ empiri, men med et klart fokus på sidstnævnte.

Faglige mål:
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå


Kernestof:
Under forløbet har vi fokuseret på følgende spørgsmål/emner/tematikker:

1) Hvad er vi uenige om?
- Skillelinjer og ideologi

2) Hvorfor er Folketingsvalget vigtigt?
- Folketingets rolle
- Parlamentariske styringskæde
- Magtens tredeling


3) Hvorfor mener partierne det, de gør?
- Medianvælgermodellen
- Molins model
- Kaare Strøms model

4) Hvorfor stemte vælgerne, som de gjorde?
Vælgeradfærd 1
- Forskellige vælgertyper (marginal-, issue-, kerne- og klassevælger)
- Michigan-modellen i forhold til vælgeradfærd

5) Hvorfor stemte vælgerne, som de gjorde?
Vælgeradfærd 2
- Retning og nærhedsmodellen
- Rational Choice forklaringer på vælgeradfærd
- Træning i aflæsning af kvantitativ empiri

6) Hvad er demokrati?
- Direkte og indirekte demokrati
- Konkurrence- vs. Deltagerdemokrati

7) Hvad vil det sige at leve demokratisk?
- Roberts Dahls kriterier for et liberalt demokrati
- Deliberativt demokrati


8) Hvordan undersøger vi vælgernes adfærd? - miniprojekt om vælgeradfærd
- Fokus på kvantitativ metode: variable (uafhængige, afhængige), deskriptiv vs. Inferentiel statistik mm.
- Træning i Excel (krydstabeller mm) samt mundtlig formidling



Materiale:
Kernestof (grundbogsmateriale)
Hjarsbæk Rasmussen J. (2021). Politikkens kernestof (1. udgave). Columbus, s. 130-141.

Jensby J. G. og Brøndum P. (2022). Politikbogen (2. udgave), Columbus, s. 128-131; 135-138.

Matthiesen T. Bjørnstrup V. og Skov O. B. (2022). Samf på b: din grundbog om sociologi politik og økonomi (3. udgave). Columbus, s. 105-111; 192-196; 203-205.

Supplerende materiale
Nedergaard, Peter (2021): ’Præsident eller statsminister? Demokratiets styrke handler om mere end det’. Artikel i Kristeligt Dagblad.
Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/praesident-eller-statsminister-demokratiets-styrke-handler-om-mere-end-det

Herskind, Ida, Lotte Thorsen & Torben Benner (2022): ’Jeg er vildt bange for Mette Frederiksen’. Politiken Sektion 3.

DR-udsendelsen ’Horisont – Ruslands frygtløse kvinder’ (2022). 0.00-22.00. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-ruslands-frygtloese-kvinder_291933
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ung i senmoderniteten

Faglige mål:
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Væsentlige begreber/tematikker/perspektiver

1) Hvordan bliver et individ til?
- Kulturelle koder
- Social perception
- Socialisering
- Normer
- Uformelle normer
- Formelle normer
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Sanktioner
- Social afvigelse

2) Senmodernitet: Giddens
- Individualisering
- Udlejning af sociale relationer
- Refleksivitet
- Aftraditionalisering

3) Familien som ramme for identitetsdannelsen
- Landbrugssamfundet
- Industrisamfundet
- Det senmoderne samfund

4) Anerkendelse og senmoderniteten  
- Anerkendelse i den private sfære
- Anerkendelse i den retslige sfære
- Anerkendelse i sociale sfære
- Hvornår går forsøg på at anerkende galt?

5) Senmoderniteten og acceleration
- Acceleration af livstempoet
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af sociale relationer

6) SoME og singularisering
- Reckwitz og singularing
- Sociale medier - fordele og ulemper

7) Forbrug og identitet
- Maslows behovspyramide
- Minervamodellen

8) Thomas Ziehe og risikoadfærd
- Potensering
- Ontologisering
- Subjektivering


Materiale:

Kernemateriale:
Thorndal M. H. (2021). Sociologiens kernestof (1. udgave). Columbus. Side 18-23, 38-46, 50-52, 56-61, 102-108, 208-214.
Brøndum, Peter, & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2017, 3. udgave. Side 74-77
             
Supplerende materiale:
DR-dokumentaren ’Teenagedyret’ (2016), afsnit 3 ’identiteten’. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/teenagedyret_-identiteten_47249

DR-dokumentaren ’FOMO’ (2018), 29minutter. Link: https://www.dr.dk/drtv/program/fomo_252332

DR-dokumentaren ’Shop Amok (2019), afsnit 1 ’De unge modebæster’. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/shop-amok_-de-unge-modebaester_136444

DR-dokumetaren ‘Basejumper’ (2013). Link: https://www.dr.dk/drtv/program/basejumper_64704. (0:00-28:00).

Bjerge, Rikke & Betine Garcia (2020): ’18-årige Anne Sofie klæder sig ud som superhelt: 'Det var nervepirrende, da jeg skulle vise mig offentligt'. DR-artikel. Link: https://www.dr.dk/mitliv/18-aarige-anne-sofie-klaeder-sig-ud-som-superhelt-det-var-nervepirrende-da-jeg-skulle-vise

Christiansen, Michael (2015): ‘Anerkendelse modtages ikke altid positivt’. VIVE. Link: https://www.vive.dk/da/udgivelser/anerkendelse-modtages-ikke-altid-positivt-12484/

Lohse, Gregers (2009): ‘Bonderøven og det gode liv’. Artikel fra Berlingske.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet

Hvad er årsagen til, at nogle begår kriminalitet og hvordan kan kriminaliteten mindskes?  

Formål

Hvad er årsagen til, at nogle begår kriminalitet og hvordan kan kriminaliteten mindskes?

Formål: Formålet for indeværende forløb er at give eleverne indblik i hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark. Derfor skal vi undersøge hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


- Kriminalitet og socialisering: social arv, mønsterbryder, socialisation, normer, sanktioner og social kontrol
- Kriminalitetsteorier
- Teorier om straf
- Strafform

Indhold

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Centrale begreber i forløbet:
- Kriminalitetstyper: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser og anden kriminalitet
- Mørketal
- Retsfølelse og retssikkerhed
- Retssamfund

  

Metode

Hvordan arbejder eleverne overordnet set under forløbet? Der kan være flere.  



Materiale


Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen f, og Oliver Boserup Skov. Fra drengestreger til bandekrig : perspektiver på kriminalitet. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2017., s 11-16; 62-66.

Hansen, Hans, f. 1946. Kriminalitet : forbrydelse og straf. 1. udgave, 1. oplag. [Kbh.]: Gyldendal, 2000, s. 24-33; 66-70.

Smith, Eva. Kriminalitet og retfærdighed. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2012, s. 32.

Smith, Eva,  "Der var engang en retsstat"
https://www.youtube.com/watch?v=1cXa2mwayMk

Supplerende materiale:

"Født til fængsel?, afsnit 1. TV2, 2017

"Skal vi straffe hårdere?" (Langt fra Borgen), DR1, 2017

"Tilfældig vold", Dommer for en dag, DR2, 2014.

lovforslag L 10 ”Forslag til lov om ændring af straffeloven” i folketingssamling 2019-20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mikroøkonomi

Hvordan hænger markedet sammen og hvornår bør staten gribe ind i markedet?

Formål

Forløbet sætter eleven i stand til at forholde sig nuanceret til hvordan markedet fungerer, herunder hvordan udbud og efterspørgsel sætter rammen for prisdannelsen i markedet. Forløbet vil desuden introducere eleven for begreber relateret til  markedsfejl og eksternaliteter, og eleven vil dermed blive i stand til at diskutere hvornår og hvordan det giver mening at gribe ind i markedet. Eleven får dermed igennem forløbet et fundament for at kunne forstå de markedsmekanismer, der ligger til grund for makroøkonomiske sammenhænge i nationaløkonomien og økonomisk politik.  



Indhold

1. Hvilke faglige mål i forløbet

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog



2. Hvilket kernestof bliver behandlet?

velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf



3. Liste over centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet à Det er guld værd ifm. eksamenslæsning

  

Metode

- Cases

- Projekt



Materiale

Kompendium bestående af:

Anersen, L.N. og Skött, J. S. (2019). Økonomibogen, 2. udgave, s. 18-20; 58-74

Henriksen, P. (2009) Økonomi ABC, s. 20-25

Sørensen, J.G. (2021). Økonomiens kernestof, s. 9-11; 60-69



2. Supplerende materiale

- Artikler mm.

- Statistik

- Film, videoklip.



Evaluering

- Afsluttende projekt med fremlæggelse

- Test
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det splittede USA

Formål

gør det muligt for eleverne at arbejde med den politiske polarisering i USA og samtidigt få trænet en række centrale sam-fundsfaglige begreber og teorien om negative voting

Indhold

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

2. Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd





Materiale

1. Hvilket kernestof i form af bøger etc.

2. Supplerende materiale

- Artikler mm.

- Statistik

- Film, videoklip.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Makroøkonomi

Hvordan kan og bør vi politisk styre den samlede nationaløkonomi?

Formål

Forløbet bygger ovenpå forløbet om mikroøkonomi giver eleven forudsætninger for at kunne forstå de markedsmekanismer, der ligger til grund for makroøkonomiske sammenhænge i nationaløkonomien og økonomisk politik.
På makroøkonomisk niveau giver forløbet eleven indsigt i økonomiske sammenhænge i nationaløkonomien, herunder det økonomiske kredsløb, konjunkturer, sammenhæng mellem de økonomiske mål, økonomisk politik samt økonomisk teori.

Indhold

1. Hvilke faglige mål i forløbet

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog



2. Hvilket kernestof bliver behandlet?

• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold



3. Liste over centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet à Det er guld værd ifm. eksamenslæsning

- Det økonomiske kredsløb i den åbne økonomi, konjunkturer, BNP,
- Økonomiske mål: vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på statens budget, betalingsbalancen, økonomisk udligning, bæredygtig vækst
- Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik, strukturpolitik
- EU's betydning for dansk økonomisk politik, optimalt valutaområde, vækst- og stabilitetspagten.
- Økonomisk teori: keynesianisme og den nyklassiske skole, herunder tolkning af philipskurven på langt sigt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstaten - fremtid eller forfald?

Vil den danske velfærdsstat også i fremtiden kunne levere den nødvendige velfærd til den danske befolkning?

Formål

Formålet med forløbet er at sætte eleverne i stand til at kunne redegøre for kendetegnene ved den danske velfærdsstat og sætte denne ind i en international sammenhæng i forlængelse heraf skal eleverne have en forståelse for, hvordan velfærdsstaten har ændret sig i retning af en konkurrencestat. Eleverne skal desuden kunne udfolde en analyse af de udfordringer og muligheder velfærdsstaten står overfor i en globaliseret verden, hvor Danmarks demografiske sammensætning også ændrer sig. Endelig skal eleverne bringes i stand til at udfolde en nuanceret diskussion af velfærdsstatens muligheder og begrænsninger i et ideologisk og sociologisk-teoretisk perspektiv.  



Indhold

Faglige mål i forløbet:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Kernestof i forløbet

samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

politiske ideologier

rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

komparativ metode



Centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet

- velfærdsmodeller, Medborgerskab, center/periferi, udkantsdanmark, konkurrencestat, kritik af velfærdsstat og konkurrencestat, System og livsverden (Habermas), ideologi

Metode

Hvordan arbejder eleverne overordnet set under forløbet? Der kan være flere.  



Materiale

Kernestof i form af bøger etc.

- Økonomibogen, 2. udgave, s.  

- Politikbogen

- Sociologibogen, 2. udgave.

- Udkant – om det splittede Danmark

- Velfærdsstaten under pres



Supplerende materiale

-  Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast, ”Velfærd over velstand? Tag til Vestjylland!”, d. 20. juni 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Køn og identitet

Hvordan forholder vi os til køn, sex og krop i det danske samfund, når nu normer, værdier og teknologiske muligheder er i opbrud?

Formål

Det overordnede formål med forløbet er at give eleverne en indsigt i, at emnerne køn, sex og krop er emner, der påvirkes af strukturer i samfundet, og at elevernes forhold til emnerne ikke kontingent, men et resultat af politiske og sociale processer. Eleverne skal således gøres bevidste om, at køn, sex og krop kan tænkes anderledes og at de selv er i stand til at påvirke samfundets stilling til disse emner. Heri ligger også en forståelse for og accept af, at andre mennesker kan have andre indstillinger til emner, og at dette er naturligt og legitimt.



Indhold

Følgende faglige mål er indeholdt i forløbet:

- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi



- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.



Følgende kernestof er behandlet i forløbet:

- identitetsdannelse, socialisation, massemedier.

- kvalitativ metode.

  

Metode



Materiale

Brinkmann, Svend. Den naturlige krop findes ikke, Politiken d. 14. januar 2018

Davidsen-Nielsen, Mette. “Debat: Ingen kvindekamp uden kropskamp”. Politiken, 8. marts 2017.

Eisenberg, Anne. ” Drenge går da ikke i kjole”, Berlingske Tidende, 10. juli 2012.

Fuckbois (1:3) | TV | DR. Set 6. marts 2018. http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=331802072200  

Fugl, Mette. “Debat: Afklædt feminisme”. Politiken, 7. januar 2017.

Glavind, Johanne Grøndahl, og Helene Helboe Pedersen. Gode spørgsmål, rigtige svar : grundbog i samfundsfaglig metode. [Kbh.]: Gyldendal, 2016.

Klæstrup, Nikita, Ekaterina Krarup Andersen, og Louise Kjølsen. “Vi er farlige, fordi feminismen ikke kan rumme kvinder som os”. Berlingske Tidende, 3. marts 2017.

Mig og min pik (1) - Præstationspik | TV | DR. Set 7. marts 2018. https://www.dr.dk/tv/se/mig-og-min-pik-fisse/-/mig-og-min-pik-1-i-medgang-og-modgang.

Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen, og Tine Studstrup. Køn og ligestilling : -i samfundsfagligt perspektiv. København: Forlaget Columbus, 2017.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ulighed i Danmark og England

Faglige mål i særligt fokus:  

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Kernestof: Social differentiering og kulturelle mønstre, skillelinjer, velfærdsmodeller, statistiske mål,  forskellige fattigdomsopgørelser og målemetoder, social arv og Bourdieus teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Medier og politisk kommunikation

I dette forløb har vi beskæftiget os med spørgsmålet: Hvordan påvirker medierne politikerne, den demokratiske samtale og os som borgere?



Faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Begreber og teorier:
Forskellige former for medier
Nyhedskriterierne
medier og meningsdannelse - forskellige teorier
Kommunikationsmodeller
Spin og framing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 International politik i en ny verdensorden

Er en ny verdensorden ved at blive etableret og hvordan skal Danmark forholde sig til dette?

Formål

Formålet med forløbet er at eleverne skal tilegne sig relevante faglige begreber og viden om international politik, så de er i stand til at analysere begivenheder og cases i international politik fra et teoretisk udgangspunkt. Eleverne skal desuden efter forløbet kunne diskutere hvordan Danmark bør forholde sig udenrigspolitisk i en verdensorden, der er under grundlæggende forandring.  



Indhold

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Kernestof:  

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt  

- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik  

- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

- komparativ metode og casestudier



Centrale begreber, viden og teorier:

- Se de enkelte moduler

  

Metode

- Eleverne arbejder primært deduktiv med anvendelse af teori og fagbegreber på empiri og mindre cases

- Afsluttende vil eleverne selvstændigt udfolde et mindre projekt, hvor de selv skal opstille og undersøge en problemstilling inden for international politik eller dansk udenrigspolitik.



Materiale

Kernestof:

Jacob Graves Sørensen. International politiks kernestof. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2024.





2. Supplerende materiale

- Artikler mm.

- Statistik

- Film, videoklip.



Evaluering

1. Kort skriftlig argumentationsøvelse, med henblik på at evaluere evnen til at udfolde faglig argumentation

2. Opsamlende skriftlig prøve med flere delelementer, der afdækker flere forskellige taksonomiske niveauer og faglige mål.

3. Miniprojekt fungerer også som en evalueringsaktivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det amerikanske præsident valg - hvem vinder valge

Hvad kommer til at afgøre præsidentvalget, og hvilken betydning får det for det amerikanske samfund?

Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne en dybere forståelse af det amerikanske politiske system og partiernes positioner op til det kommende præsidentvalg. Eleverne skal opnå indsigt i de demokratiske udfordringer og polariseringen i USA samt reflektere over valgets nationale og internationale betydning. Gennem dette forløb vil eleverne udvikle deres evne til kritisk at analysere politiske processer og aktører.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Centrale begreber:
Føderalisme, præsidentialisme, checks and balances, To-partisystem
, Flertalsvalg i enkeltmandskredse, Etniske og klassebaserede grupperinger og deres tilhørsforhold, Gerrymandering, Republikanerne, demokraterne og deres mærkesager, Michiganmodellen og vælgeradfærd blandt forskellige grupper i USA, Fake news, konspirationsteorier, sammenhængskraft, populisme, demokratiforståelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 International økonomi

Hvordan sikres en økonomisk udvikling i en verden, hvor globaliseringen er under pres?

Formål

Forløbet vil introducere eleverne for de grundlæggende teorier om handel og økonomisk integration mellem lande og regioner. Derudover vil der i forløbet blive lagt vægt på sammenhængende problemer i vores samtid: hvordan der kan skabes økonomisk udvikling i alle verdens lande . Forløbet tager desuden udgangspunkt i de mulige konsekvenser af valget af Trump i USA for international økonomi og samhandel.



Indhold



Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

demonstrere viden om fagets identitet og metoder



Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:

politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 EU - en løsning på de store kriser?

Hvordan skal EU håndtere de udfordringer, som verden stiller medlemslandene overfor?

Formål

Formålet med forløbet “EU” er at give eleverne en grundlæggende forståelse af EU. Først arbejder eleverne med EU’s historie hvorefter fokus rettes mod at få kendskab til EU’s fem hovedinstitutioner: Parlamentet, Kommissionen, Domstolen, Det Europæiske Råd og Ministerrådet. Herefter blev eleverne introduceret til de forskellige integrationsteorier. På baggrund heraf arbejdede eleverne med først EU’s klimapolitik og derefter, hvordan EU håndterer demokratier med populistiske tendenser som Ungarn og Polen. I forløbet blev sammenligningsgenren i skriftlig Samfundsfag A-niveau trænet ved en opgave om forskelligartede politiske syn på EU og EUs udvidelse

Kernebegreber og teorier/teoretikerne, som eleverne er blevet introduceret til:
Parlamentet, Kommissionen, Domstolen, Det Europæiske Råd og Ministerrådet. Retsstatsprincippet. Arbejdskraftens frie bevægelighed. Social dumping. , EU’s klimatoldmur. Integrationsteorierne: Føderalisme, Funktionalisme, Transaktionsanalyse, Intergovernmentalisme.  

Faglige mål fra Læreplanen, som forløbet dækker:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Kernestof fra Læreplanen, som forløbet dækker:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Integration

Formål
Vi skal i dette forløb arbejde med integration i Danmark ud fra en sociologisk og politologisk indfaldsvinkel. Vi vil undersøge:
- Hvilke forskelle er der i identitetsdannelsen i traditionelle og senmoderne samfund?
- Hvorfor kan identitetsdannelse være udfordrende for nogle unge med minoritetsbaggrund?
- Hvilke reaktionsmønstre er der i forhold til de identitetsmæssige udfordringer nogle med anden etnisk baggrund end dansk møder?
- Hvilke forventninger mødes unge med minoritetsbaggrund med?
- Hvorfor er integration blevet en værdipolitisk kampplads?
- Hvordan går det med integrationen i Danmark?

Forløbet vil bygge ovenpå de forløb og begreber I tidligere har arbejdet med i forløbene: ”Ung i senmoderniteten” og ”Efter valget – politik, valg og vælgere”
  
Indhold
Vi skal arbejde med:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering), samt betydningen af socialisering som integrationsskabende proces i både social og kulturel forstand.
- kulturelle mønstre, værdier og normer i forskellige befolkningsgrupper. Det dækker blandt andet over: etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund, kultur og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation)
- Kulturmøder
- Integration og identitet – om identitetsvalg hos unge fra etniske minoriteter
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, og vælgeradfærd

Begreber og teorier, der er væsentlige for emnet:
- Norm, identitet og identitetsdannelse
- Senmoderne og traditionelle samfund
- Socialisering og dobbeltsocialisering
- Identitetsvalg: den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
- Jeg- og- vi kulturer
- Stereotyper og fordomme
- integrationsformer: assimilation, segregation og pluralistisk integration
- Forestillede fællesskaber
- Etnocentrisme
- Bourdieu og begreberne: kapital (økonomisk, kulturel, social og symbolsk), habitus og felt
- Symbolsk vold
- Honneths teori om anerkendelse
- politiske ideologier og partier
- politiske skillelinjer, fordelings- og værdipolitik
- Kvantativ og kvalitativ metode – hårde og bløde data
- Struktur og aktør begreberne

Særligt fokus
Vi skal i forløbet særligt have fokus på det faglige sprog og på anvendelse af fagbegreber og teorier.
Vi skal arbejde med spørgeord til den skriftlige eksamen
Derudover skal vi udarbejde en synopsis og dermed øve den mundtlige eksamensform

Materiale
Forløbet tager udgangspunkt i:

Morten Hansen Thorndal: ”Ærkedansker – perkerdansker”, Columbus 2020
Derudover inddrages artikler, statistikker og film

Evaluering
Der vil være en skriftlig evaluering i form af en skriftlig opgave samt en synopsisøvelse.
I vil således blive evalueret både i forhold til en skriftlig og en mundtlig dimension.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Problemformulering 25-03-2025
Honneth og Bourdieu 25-04-2025
Sidste opgave i skriftlig samfundsfag 27-04-2025
Med- eller modborger? 06-05-2025
Synopsisøvelse 11-05-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer