Holdet 2022 SAA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Feodor Nilsson, Mette Lybker
Hold 2022 SAA/k (1k SAA, 2k SAA, 3k SAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Efter valget - politik, valg og vælgere
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 Mikroøkonomi
Titel 5 Det splittede USA
Titel 6 Makroøkonomi
Titel 7 Velfærdsstaten - fremtid eller forfald
Titel 8 Normalitet og afvigelse - køn og identitet
Titel 9 Ulighed
Titel 10 International politik i en ny verdensorden
Titel 11 Præsidentvalg i USA
Titel 12 International økonomi og udvikling
Titel 13 EU's udfordringer
Titel 14 Integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Efter valget - politik, valg og vælgere

Hvem vandt valget og hvorfor?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal tilegne sig relevant faglig viden om skillelinjer, vælger- og partiadfærd samt valgets funktion i et demokratisk politisk system. Forløbet skal dermed sætte eleven i stand til på en nuanceret måde at forstå hvilke dynamikker, der har haft betydning for folketingsvalget 2022. Eleverne skal desuden gennem indsigt i valgs betydning for et demokratisk politisk system bibringes en positiv holdning til deltagelse i det danske demokrati. Endelig vil forløbets projektdel træne elevernes metodiske færdigheder inden for kvantitativ metode, herunder arbejde med spørgeskemadata og opstilling at tabeller og diagrammer.  

Indhold
Faglige mål i forløbet
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof i forløbet
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder det politiske system i Danmark.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Centrale begreber i forløbet
- Skillelinjer, den fordelingspolitiske skillelinje, den værdipolitiske skillelinje, postmaterielle værdier
- Molins model, Downs medianvælgerteori, Kaare Strøms model.
- Kernevælger, class-voter, marginalvælger issue-voter, issue-ownership, den klassiske teori om vælgeradfærd, Michiganmodellen, rational chioiceteorier, Downs vælgeradfærdsmodel, retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropiske vælgere, sociotropiske vælgere, issue-voting, position-issues og valens issues, nærheds- og retningsmodellen.
- Eastons definition af politik, Eastons model, den parlamentariske styringskæde, flertalsvalg i enkeltmandskredse, forholdstalsvalg.

Materiale
Kernestof.
Hjarsbæk Rasmussen J. (2021). Politikkens kernestof (1. udgave). Columbus, s. 130-141.

Jensby J. G. og Brøndum P. (2022). Politikbogen (2. udgave), Columbus, s. 128-131; 135-138.

Matthiesen T. Bjørnstrup V. og Skov O. B. (2022). Samf på b: din grundbog om sociologi politik og
økonomi (3. udgave). Columbus, s. 105-111; 192-196; 203-205.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Hvilke muligheder og udfordringer er der ved at være ung i det senmoderne samfund?

Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i de strukturer, der er kendetegnet ved det senmoderne samfund, herunder hvilke rammebetingelser de selv som unge mennesker, er underlagt.
Eleverne skal kunne diskutere muligheder og udfordringer ved senmoderniteten og indgå i en nuanceret samtale om samspillet mellem struktur- og aktør-perspektivet ift. dette.

Indhold
1. Faglige mål
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

2. kernestof
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

3. Liste over centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet
- Familiens historiske udvikling og familiens betydning for identitetsdannelse, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering i det senmoderne samfund, opdragelsesidealer, Roller og normer
- Axel Honneth - Anerkendelse og modernitet, Hartmut Rosa  - accelerationssmfund
- Giddens – Senmodernitetens kendetegn, Aftraditionalisering, individualisering, refleksivitet, adskillelse af tid og rum, eksistentiel angst, strukturatinsteori, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, det rene forhold, ontologisk usikkerhed
- Andreas Reckwitz – det senmoderne menneske og singularitet, forbrug og identitet
- Minervamodellen
- Thomas Ziehe – Risikoadfærd, kulturel frisættelse, formbarhed, ambivalens - reaktionsmønstre, subjektivering, ontologisering, potensering-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Ung i det senmoderne samfund 25-01-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet

Hvad er årsagen til, at nogle begår kriminalitet og hvordan kan kriminaliteten mindskes?
Formål
Hvad er årsagen til, at nogle begår kriminalitet og hvordan kan kriminaliteten mindskes?

Formål: Formålet for indeværende forløb er at give eleverne indblik i hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark. Derfor skal vi undersøge hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


- Kriminalitet og socialisering: social arv, mønsterbryder, socialisation, normer, sanktioner og social kontrol
- Kriminalitetsteorier
- Teorier om straf
- Strafform
Indhold
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Centrale begreber i forløbet:
- Kriminalitetstyper: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser og anden kriminalitet
- Mørketal
- Retsfølelse og retssikkerhed
- Retssamfund

Materiale

Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen f, og Oliver Boserup Skov. Fra drengestreger til bandekrig : perspektiver på kriminalitet. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2017., s 11-16; 62-66.

Hansen, Hans, f. 1946. Kriminalitet : forbrydelse og straf. 1. udgave, 1. oplag. [Kbh.]: Gyldendal, 2000, s. 24-33; 66-70.

Smith, Eva. Kriminalitet og retfærdighed. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2012, s. 32.

Smith, Eva,  "Der var engang en retsstat"
https://www.youtube.com/watch?v=1cXa2mwayMk

Supplerende materiale:

"Født til fængsel?, afsnit 1. TV2, 2017

"Skal vi straffe hårdere?" (Langt fra Borgen), DR1, 2017

"Tilfældig vold", Dommer for en dag, DR2, 2014.

lovforslag L 10 ”Forslag til lov om ændring af straffeloven” i folketingssamling 2019-20

Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mikroøkonomi

Hvordan hænger markedet sammen og hvornår bør staten gribe ind i markedet?

Formål
Forløbet sætter eleven i stand til at forholde sig nuanceret til hvordan markedet fungerer, herunder hvordan udbud og efterspørgsel sætter rammen for prisdannelsen i markedet. Forløbet vil desuden introducere eleven for begreber relateret til  markedsfejl og eksternaliteter, og eleven vil dermed blive i stand til at diskutere hvornår og hvordan det giver mening at gribe ind i markedet. Eleven får dermed igennem forløbet et fundament for at kunne forstå de markedsmekanismer, der ligger til grund for makroøkonomiske sammenhænge i nationaløkonomien og økonomisk politik.

Indhold
1. Hvilke faglige mål i forløbet
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

2. Hvilket kernestof bliver behandlet?
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf


Materiale
Kompendium bestående af:
Anersen, L.N. og Skött, J. S. (2019). Økonomibogen, 2. udgave, s. 18-20; 58-74
Henriksen, P. (2009) Økonomi ABC, s. 20-25
Sørensen, J.G. (2021). Økonomiens kernestof, s. 9-11; 60-69
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det splittede USA

Formål
gør det muligt for eleverne at arbejde med den politiske polarisering i USA og samtidigt få trænet en række centrale sam-fundsfaglige begreber og teorien om negative voting
Indhold

1. Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

2. Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Makroøkonomi

Hvordan kan og bør vi politisk styre den samlede nationaløkonomi?

1. Hvilke faglige mål i forløbet
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

2. Hvilket kernestof bliver behandlet?
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

3. Liste over centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet  Det er guld værd ifm. eksamenslæsning
- Det økonomiske kredsløb i den åbne økonomi, konjunkturer, BNP,
- Økonomiske mål: vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på statens budget, betalingsbalancen, økonomisk udligning, bæredygtig vækst
- Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik, strukturpolitik
- EU's betydning for dansk økonomisk politik, optimalt valutaområde, vækst- og stabilitetspagten.
- Økonomisk teori: keynesianisme og den nyklassiske skole, herunder tolkning af philipskurven på langt sigt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstaten - fremtid eller forfald

Vil den danske velfærdsstat også i fremtiden kunne levere den nødvendige velfærd til den danske befolkning?

Formål
Formålet med forløbet er at sætte eleverne i stand til at kunne redegøre for kendetegnene ved den danske velfærdsstat og sætte denne ind i en international sammenhæng i forlængelse heraf skal eleverne have en forståelse for, hvordan velfærdsstaten har ændret sig i retning af en konkurrencestat. Eleverne skal desuden kunne udfolde en analyse af de udfordringer og muligheder velfærdsstaten står overfor i en globaliseret verden, hvor Danmarks demografiske sammensætning også ændrer sig. Endelig skal eleverne bringes i stand til at udfolde en nuanceret diskussion af velfærdsstatens muligheder og begrænsninger i et ideologisk og sociologisk-teoretisk perspektiv.

Indhold
Faglige mål i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
• politiske ideologier
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
• komparativ metode

Centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet
- velfærdsmodeller, Medborgerskab, center/periferi, udkantsdanmark, konkurrencestat, kritik af velfærdsstat og konkurrencestat, System og livsverden (Habermas), ideologi

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Normalitet og afvigelse - køn og identitet

Hvordan forholder vi os til køn, sex og krop i det danske samfund, når nu normer, værdier og teknologiske muligheder er i opbrud?
Formål
Det overordnede formål med forløbet er at give eleverne en indsigt i, at emnerne køn, sex og krop er emner, der påvirkes af strukturer i samfundet, og at elevernes forhold til emnerne ikke kontingent, men et resultat af politiske og sociale processer. Eleverne skal således gøres bevidste om, at køn, sex og krop kan tænkes anderledes og at de selv er i stand til at påvirke samfundets stilling til disse emner. Heri ligger også en forståelse for og accept af, at andre mennesker kan have andre indstillinger til emner, og at dette er naturligt og legitimt.

Indhold
Følgende faglige mål er indeholdt i forløbet:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Følgende kernestof er behandlet i forløbet:
- identitetsdannelse, socialisation, massemedier.
- kvalitativ metode.

Materiale

Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen, og Tine Studstrup. Køn og ligestilling : -i samfundsfagligt perspektiv. København: Forlaget Columbus, 2017.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ulighed

Hvordan kan man tale om problemer med social ulighed i Danmark, når staten sikrer den enkelte borgere et eksistensminimum at leve for?

Formålet med forløbet er at give eleverne et nuanceret indblik i problemstillinger omhandlende ulighed og social arv i Danmark samt de sammenhænge der er mellem typer af ulighed. Eleverne skal således kunne undersøge og diskutere problemstillinger inden for emnet med udgangspunkt i relevante teorier og viden Vi starter ud med at kigge på den økonomiske side af ulighedsspørgsmålet, og hvordan økonomisk ulighed adskiller sig fra økonomisk fattigdom. Herefter udvider vi ulighedsbegrebet til også at indbefatte ikke-økonomiske ulighedsfaktorer som fx helbred, arbejdsmarkedstilknytning og stabilitet i familien. Dette fører os videre til at kigge på konsekvenserne af ulighed – den sociale ulighed.  Fx hvad betyder det for vores levekår, hvis vi har meget få ressourcer og hvordan påvirker dette vores forhold til andre sociale klasser osv.? Og hvilke teorier kan i øvrigt forklare, at ulighed og social ulighed opstår?

Faglige mål
- ” anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå”.
- ”at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger”  
- ” at undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold”.
- ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

Kernestof:
- politiske ideologier og skillelinjer
- magtopfattelser
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked,
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Centrale begreber og teorier/teoretikere, som eleverne introduceres til i forløbet er:
- Fattigdomsmål: relativ fattigdom og absolut fattigdom, Medianindkomst, Indkomstmetoden, Afsavnsmetoden. Ginikoefficient, Lorenz-kurven, Progressivt skattesystem, Social arv, Social mobilitet, Mønsterbryder, Ressourcebeholdere, Den ”nye” ulighed, Bourdieu, Marx. Ideologierne: Liberalisme, Socialliberalisme, Socialisme, Konservatisme. Nozick og Rawls.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 International politik i en ny verdensorden


Er en ny verdensorden ved at blive etableret og hvordan skal Danmark forholde sig til dette?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal tilegne sig relevante faglige begreber og viden om international politik, så de er i stand til at analysere begivenheder og cases i international politik fra et teoretisk udgangspunkt. Eleverne skal desuden efter forløbet kunne diskutere hvordan Danmark bør forholde sig udenrigspolitisk i en verdensorden, der er under grundlæggende forandring.

Indhold

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier

Centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet:
Hegemoni, system, anarki, det internationale samfund, polaritet, internationale organisationer, R2P, stater, magtbalance, verdensordener, magtbalancer, hård/blød magt, interdependens, terror, realisme, liberalisme, sikkerhedspolitik, dansk udenrigspolitik, udenrigspolitiske mål,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Præsidentvalg i USA

Hvad kommer til at afgøre præsidentvalget, og hvilken betydning får det for det amerikanske samfund?

Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne en dybere forståelse af det amerikanske politiske system og partiernes positioner op til det kommende præsidentvalg. Eleverne skal opnå indsigt i de demokratiske udfordringer og polariseringen i USA samt reflektere over valgets nationale og internationale betydning. Gennem dette forløb vil eleverne udvikle deres evne til kritisk at analysere politiske processer og aktører.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Centrale begreber:
Føderalisme, præsidentialisme, checks and balances, To-partisystem
, Flertalsvalg i enkeltmandskredse, Etniske og klassebaserede grupperinger og deres tilhørsforhold, Gerrymandering, Republikanerne, demokraterne og deres mærkesager, Michiganmodellen og vælgeradfærd blandt forskellige grupper i USA, Fake news, konspirationsteorier, sammenhængskraft, populisme, demokratiforståelser

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International økonomi og udvikling

Hvordan sikres en bæredygtig økonomisk udvikling i en verden, hvor globaliseringen er under pres?
Formål
Forløbet vil introducere eleverne for de grundlæggende teorier om handel og økonomisk integration mellem lande og regioner. Derudover vil der i forløbet blive lagt vægt på sammenhængende problemer i vores samtid: hvordan der kan skabes økonomisk udvikling i alle verdens lande og hvordan vi kan sikre at økonomisk vækst sker på en bæredygtig måde. Forløbet tager desuden udgangspunkt i de mulige konsekvenser af valget af Trump i USA for international økonomi og samhandel.

Indhold

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Centrale begreber:
- Frihandel, protektionisme, told, produktionsfaktorer
- Teorier om handel: Absolutte fordele, komparative fordele, faktorudrustningsteori, teori om efterspørgselsforhold, teori om stordriftsfordele
- Argumenter for protektionisme, handelshindringer, statsstøtte
- Økonomisk integration, optimalt valutaområde, handelsmønstre og økonomisk integration
- Globalisering, produktionsnetværk, værdikæder, outsourcing
- Globaliseringens vindere og tabere, fattigdomscyklus, lavindkomstlande, udviklingsteori (liberalistiske, marxistiske), vækst og udviklingsstrategier: importsubstitution, eksportorienterede strategi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 EU's udfordringer

Hvordan skal EU håndtere de udfordringer, som verden stiller medlemslandene overfor?

Formål
Formålet med forløbet “EU” er at give eleverne en grundlæggende forståelse af EU. Først arbejder eleverne med EU’s historie hvorefter fokus rettes mod at få kendskab til EU’s fem hovedinstitutioner: Parlamentet, Kommissionen, Domstolen, Det Europæiske Råd og Ministerrådet. Herefter blev eleverne introduceret til de forskellige integrationsteorier. På baggrund heraf arbejdede eleverne med først EU’s klimapolitik og derefter, hvordan EU håndterer demokratier med populistiske tendenser som Ungarn og Polen. I forløbet blev sammenligningsgenren i skriftlig Samfundsfag A-niveau trænet ved en opgave om forskelligartede politiske syn på EU’s krav om fri bevægelighed og social dumping.

Kernebegreber og teorier/teoretikerne, som eleverne er blevet introduceret til:
Parlamentet, Kommissionen, Domstolen, Det Europæiske Råd og Ministerrådet. Retsstatsprincippet. Arbejdskraftens frie bevægelighed. Social dumping. Populisme og dets kendetegn (Jan-Werner Müller), EU’s klimatoldmur. Integrationsteorierne: Føderalisme, Funktionalisme, Transaktionsanalyse, Intergovernmentalisme.  

Faglige mål fra Læreplanen, som forløbet dækker:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof fra Læreplanen, som forløbet dækker:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Integration

Formål
Vi skal i dette forløb arbejde med integration i Danmark ud fra en sociologisk og politologisk indfaldsvinkel. Vi vil undersøge:
- Hvilke forskelle er der i identitetsdannelsen i traditionelle og senmoderne samfund?
- Hvorfor kan identitetsdannelse være udfordrende for nogle unge med minoritetsbaggrund?
- Hvilke reaktionsmønstre er der i forhold til de identitetsmæssige udfordringer nogle med anden etnisk baggrund end dansk møder?
- Hvilke forventninger mødes unge med minoritetsbaggrund med?
- Hvorfor er integration blevet en værdipolitisk kampplads?
- Hvordan går det med integrationen i Danmark?

Forløbet vil bygge ovenpå de forløb og begreber I tidligere har arbejdet med i forløbene: ”Ung i senmoderniteten” og ”Efter valget – politik, valg og vælgere”
  
Indhold
Vi skal arbejde med:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering), samt betydningen af socialisering som integrationsskabende proces i både social og kulturel forstand.
- kulturelle mønstre, værdier og normer i forskellige befolkningsgrupper. Det dækker blandt andet over: etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund, kultur og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation)
- Kulturmøder
- Integration og identitet – om identitetsvalg hos unge fra etniske minoriteter
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, og vælgeradfærd

Begreber og teorier, der er væsentlige for emnet:
- Norm, identitet og identitetsdannelse
- Senmoderne og traditionelle samfund
- Socialisering og dobbeltsocialisering
- Identitetsvalg: den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
- Jeg- og- vi kulturer
- Stereotyper og fordomme
- integrationsformer: assimilation, segregation og pluralistisk integration
- Forestillede fællesskaber
- Etnocentrisme
- Bourdieu og begreberne: kapital (økonomisk, kulturel, social og symbolsk), habitus og felt
- Symbolsk vold
- Honneths teori om anerkendelse
- politiske ideologier og partier
- politiske skillelinjer, fordelings- og værdipolitik
- Kvantativ og kvalitativ metode – hårde og bløde data
- Struktur- og aktørbegreberne

Særligt fokus
Vi skal i forløbet særligt have fokus på det faglige sprog og på anvendelse af fagbegreber og teorier.
Vi skal arbejde med spørgeord til den skriftlige eksamen
Derudover skal vi udarbejde en synopsis og dermed øve den mundtlige eksamensform

Materiale
Forløbet tager udgangspunkt i:

Morten Hansen Thorndal: ”Ærkedansker – perkerdansker”, Columbus 2020
Derudover inddrages artikler, statistikker og film
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer