Titel
1
|
Efter valget - politik, valg og vælgere
Efter valget - politik, valg og vælgere
Hvem vandt valget og hvorfor?
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal tilegne sig relevant faglig viden om skillelinjer, vælger- og partiadfærd samt valgets funktion i et demokratisk politisk system. Forløbet skal dermed sætte eleven i stand til på en nuanceret måde at forstå hvilke dynamikker, der har haft betydning for folketingsvalget 2022. Eleverne skal desuden gennem indsigt i valgs betydning for et demokratisk politisk system bibringes en positiv holdning til deltagelse i det danske demokrati. Endelig vil forløbets projektdel træne elevernes metodiske færdigheder inden for kvantitativ metode, herunder arbejde med spørgeskemadata og opstilling at tabeller og diagrammer.
Indhold
Faglige mål i forløbet
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof i forløbet
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder det politiske system i Danmark.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Centrale begreber i forløbet
- Skillelinjer, den fordelingspolitiske skillelinje, den værdipolitiske skillelinje, postmaterielle værdier
- Molins model, Downs medianvælgerteori, Kaare Strøms model.
- Kernevælger, class-voter, marginalvælger issue-voter, issue-ownership, den klassiske teori om vælgeradfærd, Michiganmodellen, rational chioiceteorier, Downs vælgeradfærdsmodel, retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropiske vælgere, sociotropiske vælgere, issue-voting, position-issues og valens issues, nærheds- og retningsmodellen.
- Eastons definition af politik, Eastons model, den parlamentariske styringskæde, flertalsvalg i enkeltmandskredse, forholdstalsvalg.
Materiale
Kernestof.
Hjarsbæk Rasmussen J. (2021). Politikkens kernestof (1. udgave). Columbus, s. 130-141.
Jensby J. G. og Brøndum P. (2022). Politikbogen (2. udgave), Columbus, s. 128-131; 135-138.
Matthiesen T. Bjørnstrup V. og Skov O. B. (2022). Samf på b: din grundbog om sociologi politik og
økonomi (3. udgave). Columbus, s. 105-111; 192-196; 203-205.
|