Holdet 3r DAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Evald Bruun
Hold 2023 DAA/r (1r DAA, 2r DAA, 3r DAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Natur-retur (grundforløb)
Titel 2 2: Retorik og argumentation (FF1)
Titel 3 3. Er du normal? (+ VÆRK x 2)
Titel 4 4. Besættelsestiden - før, under og efter (+ DHO)
Titel 5 5: Romantikken (periodelæsning) (+ VÆRK)
Titel 6 6: FF3: Faglig formidling
Titel 7 7. Sproghandlinger og samtaleanalyse (SPR + MED)
Titel 8 8. Folkevisen i økokritisk perspektiv
Titel 9 9. Mad i litteraturen (+VÆRK x 2)
Titel 10 10: Journalistik og kriminalitet (+ VÆRK)
Titel 11 11: Litterære metoder
Titel 12 Sidste danske stil
Titel 13 13. Akademisk skrivning (SPR)
Titel 14 14: Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Natur-retur (grundforløb)

BESKRIVELSE AF DANSK I GRUNDFORLØBET:
I grundforløbet arbejder eleverne med kapitlet Natur-retur fra Systimes i-bog  Dansk i tiden. Tematisk omhandler forløbet vores forhold til naturen og eventuelle ønske om at vende tilbage til en stærkere tilknytning til naturen. Igennem forløbet møder eleverne en række forskellige teksttyper og derfor også begreber og metoder, som de fremover skal trække på i danskundervisningen. Især vil forløbet have fokus på, at eleven bliver god til at anvende de danskfaglige begreber og til at dokumentere og underbygge sine analytiske iagttagelser og pointer med konkrete citater fra teksterne (PEE-modellen).

Undervejs skriver eleverne to skriftlige afleveringer: 1) En oplevelsesbeskrivelse med fokus på brug af forskellige stilistiske virkemidler. 2) En billedanalyse med fokus på brug af PEE-modellen. I starten af studieretningsforløbet afleverer eleven en analyserende artikel om en tekst efter eget valg fra grundforløbet og får på den måde repeteret og vist, hvad der er lært.

FAGLIGE BEGREBER:
PEE-modellen (Point, Evidens, Explanation)
Billedanalyse
Tekstens rum (personer, tid, sted og miljø )
Aktantmodellen
Toulmins argumentationsmodel
fortællertyper (jegfortæller, observerende, personbrunden og alvidende fortæller)
De tre appelformer
De tre natursyn (det antropocentriske natursyn, den zoocentriske natursyn, det økocentriske natursyn)

MATERIALE:
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, kap 1.
Robert Storm Petersen: Tilbage til naturen (1945) (maleri)
Naturmælk tegnefilm (2014)
Emil Aarestrup: Var det synd (1838)
Søren Ryge: Far, mor og børn. Afsnit 3, de første 7 minutter (DR 2020)
Sarah Greens rejseblog: Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide
Daniel Defoe: fra Robinson Crusoe (1719)
Adam Oehlenschläger: Morgenhimmel (1802) (KANON)
Christian Winther: Jeg kom til skovens bolig (1860)

Romantiske malerier:
-Caspar David Friedrich: Mand og kvinde der betragter månen (1817-1818).
-Jørgen Roed: Haven med den gamle døbefond (1850)
-Johan Christian Dahl: Klintekorset ved Møns klint (1815).
-P.C. Skovgaard: Udsigt over Skarritsø (1844).
-Caspar David Friedrich: Munk ved havet (ca. 1809).
-J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839).
-Christen Købke: Motiv fra Capri, kort efter solens opgang (ca. 1843)

Theis Ørntoft: Sort frekvens (2014)
Charlotte Weitze: fra Den afskyelige (2016)
Netflix: The Rain, sæson 1, episode 1, minut 0.00-08.30 (2018)
Simon Muff Enevoldsen: "Danskerne vil tilbage til naturen" i Kristeligt Dagblad (maj 2016)
Livingshop: Lad dig inspirere af New Nordic
Nak & Æd: Et vildsvin på Djursland (DR 2010-), sæson 1, episode 2 – tidskode 20:16-27:35
Erlend Loe: fra Doppler (2004)
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992)
Ruben Östlund: fra The Square (2017) ("the monkey scene"): https://www.youtube.com/watch?v=pX8BfoAUNkM

KANON-FORFATTER:
Adam Oehlenschläger
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Retorik og argumentation (FF1)

FF1 er det første af skolens flerfaglige forløb (FF1–FF6). De flerfaglige forløb træner eleverne i at arbejde tværfagligt ved at kombinere to fags metoder og teorier om et fælles emne. FF1 ligger i 1.g og fokuserer på politisk retorik i et samarbejde mellem dansk og samfundsfag. Forløbet udgør det første trin i den treårige progression, der ender med SRP i 3.g.

BESKRIVELSE AF FORLØBET:
I dansk arbejder eleverne med grundlæggende retoriske begreber, sproglige virkemidler og mundtlig fremførelse med fokus på politiske taler. I samfundsfag undersøger eleverne politiske emner, holdninger og aktuelle problemstillinger.
Forløbet kulminerer i arrangementet ”Politisk Forum”, hvor alle 1.g-klasser repræsenterer hvert sit politiske parti og udarbejder tre politiske taler om aktuelle samfundsspørgsmål. Talerne fremføres foran hele årgangen og et dommerpanel, som kårer ”Årets politiske taler”.
Efter Politisk Forum arbejder eleverne i dansk med nytårstalen som genre og skriver derefter deres egen nytårstale som skriftlig aflevering, hvor de skal anvende de retoriske virkemidler og begreber fra forløbet.

FAGLIGE BEGREBER:
Det retoriske pentagram
Talegenrer (politisk tale, lejlighedstale, deliberativ tale)
De tre appelformer: etos, logos, patos
Topik (stofområder og argumenttyper)
Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel m.m.)
Evidentia (billedsprog, billedskabende sprog, sanser, fortælling)
Troper og figurer (metafor, sammenligning, metonymi, anafor, antitese, klimaks m.fl.)
Imitatio (at lære gennem efterligning af retoriske forbilleder)
Talens fem udtrykselementer (tempo, pauser, tryk, artikulation, volumen)

KERNESTOF:
Anna Bjerre Johansen: tale ved Roskilde Summerdays (2021)
Elevatortaler fra danske politikere (2022): Magnus Heunicke – https://www.facebook.com/socialdemokratiet/videos/491571769577394/
Elevatortaler fra danske politikere (2022): Lars Løkke Rasmussen – https://www.facebook.com/moderaterne/videos/2073511566166250/
Elevatortaler fra danske politikere (2022): Mai Villadsen – https://www.facebook.com/enhedslisten/videos/519250273387774/
Elevatortaler fra danske politikere (2022): Pernille Vermund – https://www.facebook.com/nyeborgerlige/videos/3366270570261681/
Elevatortaler fra danske politikere (2022): Pia Olsen Dyhr – https://www.facebook.com/pia.olsen.dyhr/videos/2419290101570233/
Elevatortaler fra danske politikere (2022): Sofie Løhde – https://www.facebook.com/venstre.dk/videos/1951554548383306/
Lotte Svendsen: fra Royal Blues (1997)
Mette Frederiksen: Undskyldningstale til Godhavnsdrengene (2019)
Pia Olsen Dyhr: tale ved Folketingets åbningsdebat (5. maj 2023)
Tessa: nytårstale (2021)
Tine Høeg: nytårstale (2020)

SUPPLERENDE STOF:
Gwyneth Paltrow: takketale ved Oscaruddelingen (1999)
Helle Thorning-Schmidt: uddrag fra åbningstalen (2012) ”Emil‑eksemplet”
Steve Jobs: Commencement speech, Stanford University (2005)
Søren Pind: tale ved Venstres Landsmøde (2010)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Er du normal? (+ VÆRK x 2)

BESKRIVELSE AF FORLØBET:
I dette forløb undersøger eleverne, hvordan kroppen fungerer som kulturelt tegn, og hvordan normer for udseende, funktionalitet og identitet påvirker individets selvforståelse. Eleverne arbejder med, hvordan skam, stigma og kropsidealer opstår og formes i samfundet, og hvordan der kan opstå modfortællinger i form af kropspositivitet, crip‑teori og kropsaktivisme.
Dokumentarer som "Prinsesserne fra Blokken", "Hård udenpå", "Idas fede fatcamp" og værket "NATURENS UORDEN" (2015) giver eleverne indblik i sociale fællesskaber og kropslige praksisser, mens værket NIKE (2015) af Caspar Eric sætter fokus på identitet, funktionsvariation og normkritik. Undervejs kobler eleverne dokumentariske fremstillinger med lyriske og journalistiske stemmer og undersøger, hvordan forskellige kroppe og identiteter fremstilles og forhandles i kultur og medier.
Forløbet indeholder to skriftlige produkter: en reflekterende artikel samt en anmeldelse af en dokumentarfilm med fokus på etik, filmiske virkemidler og autenticitetsmarkører.

FAGLIGE BEGREBER:
(alfabetiseret)
Autenticitetsmarkører
Crip‑teori
Dehumanisering
Den autoritative dokumentar
Den deltagende dokumentar
Den observerende dokumentar
Disability
Impairment
Intertekstualitet
Kropsaktivisme
Kropsidealer
Kropspositivitet
Kropsskam
Norm
Selvtillid
Selvværd
Skam
Skyld
Stigma
Stigmatisering
Udskamning

KERNESTOF:
(opdelt præcis som i din oprindelige version, men nu med tydelig markering af værkerne)
Dokumentaren Idas fede fatcamp (S1:E1) (DR 2019)
Dokumentaren Prinsesserne fra Blokken (S1:E1) (DR 2016)
Dokumentaren Hård udenpå (S1:E1) (DR 2017)
NATURENS UORDEN af Christian Sønderby Jepsen (2015) (VÆRK 1)
NIKE af Caspar Eric (2015) (VÆRK 2)
Nadja Engsig: “De siger, de vil stigmatiseringen af tykke mennesker til livs. Men det klinger hult” (Femina, 2023)
Anette Hyllested: interview med Caspar Eric, “Til jer med normale kroppe: Vi er trætte af at blive set som minus‑mennesker” (Avisen Danmark, 2023)

SUPPLERENDE STOF:
Mia Bang Nedergård: Krop, skam og stolthed – på tværs af medier (2018):
– Skam og stigmatisering
– Den ideelle krop
– Fra skam til stolthed
Fagtekst: Fuck normen – en litterær tematik (Dansklærerforeningen 2016)
Fagtekst: Håndbog til dansk (Systime 2020) – reklamefilmens genrer
Fagtekst: DOX – forløb i medier (Alinea 2016) – dokumentargenrer og autenticitetsmarkører
Reklamefilm: Fitness World (2010, 2013, 2015, 2017)
Reklamefilm: Omo vaskemiddel (1992)
Reklamefilm: Fucker med dit grundvand
Reklamefilm: Rejs med hjertet, Spies!
Korte dokumentarklip:
– Blodets bånd (2013)
– Super Size Me (2004)
– Gerningsstedet – Amagermanden (2014)
– Dømt til behandling (1997)
Shrek – trailer (intertekstualitet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Besættelsestiden - før, under og efter (+ DHO)

(DHO / FF2)

BESKRIVELSE AF FORLØBET
I dette flerfaglige forløb arbejder eleverne med litteratur, taler og filmiske klip, der belyser tiden før, under og efter den tyske besættelse af Danmark. Eleverne undersøger, hvordan perioden tematiseres i lyrik, noveller og samtidige taler, og hvordan spørgsmål om mod, ansvar, antisemitisme, håb og de valg mennesker træffer i pressede situationer fremstilles i forskellige teksttyper.
I dansk arbejder eleverne med lyrikanalyse, semantiske felter, sproglige billeder, kontraster, karakteristik og retoriske analyser af taler. I historie arbejder eleverne med den historiske baggrund for samarbejdspolitikken og modstandskampen. Undervisningen veksler mellem fælles gennemgange, nærlæsning, gruppediskussioner, walk’n’talk, PEE‑stafet, talelapper og mindre skriveøvelser.
Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver DHO i grupper af tre, hvor de kombinerer dansk- og historiefaglige tilgange i en analyse af to mindetaler fra perioden.

FAGLIGE BEGREBER
Retorik og argumentation
Appelformer
Argumentation
Retoriske spørgsmål
Retorisk pentagram
Modsætningsfigurer
Gentagelsesfigurer
Sætningsopbygning
Forvægt og bagvægt
Lyrik og sprog
Semantiske felter
Sproglige figurer
Troper
Metafor
Sammenligning
Personifikation
Eksistentialisme
Karakteristik
Direkte og indirekte karakteristik
Indre, ydre og sociale kendetegn
Karaktertyper
Historisk kontekst
Samarbejdspolitikken

KERNESTOF
Kaj Munk: Den blå Anemone (1929)
Kaj Munk: Kristus og Danmark (1943)
Martin A. Hansen: Roden (1948)
Morten Nielsen: Det hellige mod (1943)
Morten Nielsen: Skæbne (1945)
Tove Ditlevsen: Appelsiner (1948)
Vilhelm Buhl: Antisabotagetalen (2. september 1942)

SUPPLERENDE STOF
Brug litteraturhistorien (Systime i-bog) om besættelsestiden og modstandsbevægelsen.
Filmiske uddrag fra besættelsestiden, herunder De røde enge (1945), Drengene fra Skt. Petri (1991) og Hvidsten Gruppen (2012).
Flammen og Citronen (2008) som perspektivering på modstandskamp og valg under besættelsen.
Materiale om mindetaler fra danmarkshistorien.dk

KANON-FORFATTERE
Martin A. Hansen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Romantikken (periodelæsning) (+ VÆRK)

BESKRIVELSE AF FORLØBET:
I dette forløb arbejder eleverne med romantikken som en periode præget af store forandringer i synet på mennesket, naturen og kunsten. Forløbet undersøger overgangen fra oplysningstidens tro på fornuft, orden og rationalitet til romantikkens betoning af følelse, intuition, subjektivitet og forestillingen om en dybere sammenhæng mellem menneske og natur.

Forløbet indledes med oplysningstidens værdier gennem Holbergs tekster og Kants tanker om at bruge sin egen forstand. Derefter undersøges førromantikken og dens fokus på følsomhed og individualisme gennem uddrag af Goethes Den unge Werthers lidelser (i oversættelse). Her ses begyndelsen på et nyt syn på menneskets indre liv og følelsesmæssige dybde.

Herefter arbejder eleverne med romantikkens forskellige retninger: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier/poetisk realisme og romantismen. Eleverne analyserer periodens tekster med fokus på naturens betydning, idéer om ånd og helhed, national identitet, hjemlighedsidealer og senere fremmedgjorthed og splittelse.
Undervejs arbejder eleverne med faglige begreber gennem hukommelsesteknikker, især hukommelsespaladset, og gennemføre analyseøvelser, kreative skriveopgaver og nærlæsninger. Forløbet afsluttes med en analyserende artikel om romantikkens forestillinger i nyere tekster og en debatterende artikel om litteraturkanonens betydning i dag.

FAGLIGE BEGREBER:
OPLYSNINGSTID:
Oplysning
Rationalisme
Epistel
Ratio
Naturretstanken
Deisme

FØRROMANTIK:
Følsomhed
Individualisme
Sturm & Drang
Det følende og lidenskabelige jeg

NYPLATONISME.
Fænomenernes verden
Idéernes verden
Dualisme

UNIVERSALROMANTIK:
Organismetanken
Monisme
Digteren som geni
Fantasi
Panteisme

NATIONALROMANTIK:
Guldaldertanken
National identitet
Det danske sprog
Dansk historie
Nytolkning af nordisk mytologi

BIEDERMEIER/POETISK REALISME:
Idyl
Familielivet

ROMANTISME:
Det interessante
Dobbeltgængermotivet
Det æstetiske
Fremmedgjorthed

KERNESTOF:
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1823)
Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802)
Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (1859)
Christian Winther: Skriftestolen (1843)
Emanuel Kant: Hvad er oplysning? (1784)
Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838)
H.C. Andersen: Danmark, mit Fædreland (1850)
J.W. Goethe: Den unge Werthers lidelser (uddrag i oversættelse), Litteraturens huse, s. 128–130 (1774)
Ludvig Holberg: Censur 1 (Epistler nr. 395), 1749
Ludvig Holberg: Fabel om katten, som brystede sig af sit adelskab (1751)
Mary Shelley: Frankenstein (uddrag, 1818)
N.F.S. Grundtvig: Modersmålet (1837)
Richard Dybeck: Du gamla, du fria (1844)
Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
Schulstad‑reklame, https://www.youtube.com/watch?v=CaHXo8V-94E&t=6s
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) (VÆRK)
Thomasine Gyllembourg: Ægtestand (uddrag, 1834)
Tobias Rahim & Sebastian Birk: National Romantik 2021 (uddrag af dokumentarfilm), produceret af Mikkel Kehlet (2021)

SUPPLERENDE STOF
Film: Goethe! (Philipp Stölzl, 2010)
Litteraturens perioder (Gyldendal)
Litteraturens på langs og på tværs (Systime)
Litteraturens Veje (Systime)
Platons hulelignelse (video)
Poul Reumerts oplæsning af Guldhornene

KANONFORFATTERE:
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
H.C. Andersen
N.F.S. Grundtvig
St. St. Blicher
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: FF3: Faglig formidling

(Dansk + FyC)

BESKRIVELSE AF FORLØBET
Forløbet afvikles i samarbejde med fysik og indgår i rækken af fællesfaglige forløb, der skal klæde eleverne på til at skrive SRP i 3.g. Fokus er på faglig formidling som genre og på, hvordan eleverne kan omsætte naturfaglig og humanistisk viden til klar, præcis og engagerende kommunikation. Eleverne arbejder med forskellen mellem videnskabelig kommunikation og faglig formidling og undersøger explaineren som multimodal genre.

I dansk analyserer eleverne explainere med fokus på komposition, funktionstrekanten (forståelse, fascination, faglighed), modtagerforhold, forklarende fremstillingsformer, sproglige valg og billedbrug. Eleverne lærer, hvordan afsender, modtager og kontekst påvirker formidlingen, og hvordan brugen af flere modaliteter kan styrke forståelsen af komplekse emner.

I samarbejde med fysik producerer eleverne deres egen explainer i grupper. De skal forklare, hvordan positionsbestemmelse ved hjælp af satellitter er mulig, og de skal inddrage et fysikforsøg om lydens hastighed som del af forklaringen. Forløbet afsluttes med en metatekst, hvor eleverne begrunder deres formidlingsmæssige valg med fokus på modtager, komposition, sprog og multimodalitet.

FAGLIGE BEGREBER
EXPLAINERENS TRE OVERORDNEDE FORMÅL:
Forståelse fascination, faglighed

KOMPOSITION:
Enkel eller sammensat komposition

MODTAGER:
Forståelse
motivation
holdning
handling
mediekendskab

FORKLARENDE FREMSTILLINGSFORMER:
At definere
At give eksempler
At beskrive
At forklare
At berette
At sammenligne
At bruge metaforer

EXPLAINERNENS BILLEDBRUG:
Redundant
Supplerende
Komplementær
Modsætningsfuld
Præsenterende

KERNESTOF
Explainer – vidensformidling med video (Flemming Kjærrumgaard Madsen, Systime)
DR Explainer: Får du gigt af at knække fingre? (2019)
DR Explainer: Har du altid ret? (2022)
DR Explainer: Sådan blev stort russisk dødsmysterie opklaret med Frozen (2021)
Kampagnen mod klimaet (dokumentar, anvendt i naturgeografi – ngC)
P3 x Viden: Selvvalgt explainer til analyse

SUPPLERENDE STOF
Carl Bloch: Fra et romersk osteria (1866)
Interrail: Travel 33 countries with One Pass – https://www.youtube.com/watch?v=NJ0R5_KC4jQ
Japan Tourism: Japan Travel – https://www.youtube.com/watch?v=3TLD-vYN5pg
Spies: Do it for Mom – https://www.youtube.com/watch?v=B00grl3K01g
Spies: Sommer på solsiden – Spanien kalder! – https://www.youtube.com/watch?v=Q6fz0GCv2vY
Analyse af selvvalgt explainer fra P3 x Viden – https://www.youtube.com/@P3xViden

SKRIFTLIGT ARBEJDE
Multimodal explainer:
Eleverne producerer i grupper en 4–6 minutters explainer om klimaforandringer og fake news. Explainere skal modbevise to påstande fra dokumentaren "Kampagnen mod klimaet" og formidle naturvidenskabelig viden gennem en bevidst anvendelse af komposition, forklarende fremstillingsformer og multimodale virkemidler.

Metatekst (1½–2 sider):
Eleverne forklarer og begrunder deres formidlingsmæssige valg med særligt fokus på modtagerorientering, funktionstrekanten, komposition, sprogbrug og billedbrug. Metateksten viser elevens refleksion over formidling i danskfaget og træner progression frem mod SRP.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Sproghandlinger og samtaleanalyse (SPR + MED)

I dette forløb arbejder eleverne med, hvordan sproghandlinger former kommunikationen i forskellige genrer og kommunikationssituationer. Eleverne introduceres til de fire sproghandlingstyper og undersøger, hvordan sproglige valg kan tydeliggøre relationer, holdninger og undertekst i dialoger og replikforløb. Forløbet omfatter også indirekte sproghandlinger, hvor fokus ligger på forskellen mellem det, der siges, og det, der menes.
Eleverne arbejder videre med Grices samarbejdsprincip og de fire maksimer, høflighedsprincipperne samt begreberne face og facework som redskaber til at forstå, hvordan samtaler påvirker sociale relationer og magtbalancer. De analyserer udvalgte tekstuddrag, hvor de undersøger samtalestrukturer, undertekst og ansigtstruende handlinger i konkrete dialoger.
Forløbet indeholder opgaver om klassificering af sproghandlinger, konstruktion af maksimebrud, analyse af op‑ og nedtoninger samt undersøgelser af underforstået mening i tekstuddrag. Forløbet afsluttes med en samlet samtale‑ og sproghandlingsanalyse, hvor eleverne underbygger deres iagttagelser med teksteksempler fra en af forløbets kernetekster.

FAGLIGE BEGREBER:
SPROGHANDLINGER:
Direkte og indirekte sproghandlinger
Informationsudvekslende
Handlingsregulerende
Holdnings- og følelsesudtrykkende
Kontaktstrukturerende

SAMARBEJDSPRINCIP OG MAKSIMER:
Sandhedsmaksimen
Kvantitetsmaksimen
Relevansmaksimen
Klarhedsmaksimen

HØFLIGHED OG UNDERTEKST:
Høflighedsprincipper
Undertekst
Op- og nedtoninger

FACE OG FACEWORK:
Face
Ansigtstruende handlinger
Dæmpende strategier

SAMTALEANALYSE:
Kommunikationssituation
Retorisk pentagram
Taleture og samtalestruktur

KERNESTOF:
Darger, Birgitte et al.: Politiafhøringer (uddrag, 2007) i Begreb om dansk (2009)
Guldager, Katrine Marie: Vi har allerede aftalt en pris (2005)
Knutzon, Line: af Guitaristerne (2006)
Loe, Erlend: af Stille dager i Mixing Part (2010) (NORSK)

SUPPLERENDE STOF:
Darger, Birgitte et al.: “Samtale og regler for sproglig opførsel” (kap. 7, s. 85) i Begreb om dansk (2009)
hbdansk.systime.dk (uddrag om samarbejdsprincippet, høflighedsprincipper, facework og ansigtstruende handlinger)
krydsfelt.systime.dk (uddrag om sproghandlinger og indirekte sproghandlinger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Folkevisen i økokritisk perspektiv

I dette forløb arbejder eleverne med folkeviser og moderne gendigtninger ud fra et økokritisk perspektiv. Gennem nærlæsning af "Elverskud", "Åge og Else" og Johannes V. Jensens “Inger og Axel” undersøger eleverne naturens rolle som stemningsskaber, symbol og kraft, der påvirker menneskers handlinger og følelser. Eleverne analyserer, hvordan folkevisernes natur ofte fungerer som det sted, hvor mennesker møder kræfter uden for deres kontrol, og hvor handlingen overskrider normale skel mellem det levende og det døde samt mellem menneskers verden og naturens rum.
Eleverne anvender en økokritisk spørgehorisont med fokus på naturens autonomi, natur som følelsesbærer, menneskets forhold til naturen og opløsningen af klassiske modsætninger som natur/kultur og liv/død. Arbejdsformen veksler mellem oplæg, nærlæsning, gruppediskussioner, Padlet‑arbejde og kreative remedieringer, fx moderne folkeviser, alternative slutninger og visuelle fortolkninger.
Forløbet afrundes med Betty Nansen Teatrets forestilling "Folkeviser" (2025), som genfortolker klassiske viser i et økokritisk perspektiv. Forestillingen viser menneske og natur som forbundne frem for adskilte og inddrager væsener som elverpiger og havfolk for at tematisere en besjælet natur, der udtrykker både frygt og fællesskab uden for menneskelig kontrol. Opsætningen er skabt med fokus på bæredygtighed og giver eleverne en nutidig remediering, de kan perspektivere deres analyser til.

FAGLIGE BEGREBER
ØKOKRITIK:
Naturens rolle i litteraturen
Forholdet mellem menneske og natur
Naturens betydning for stemning og handling

NATURSYN:
Førmoderne natursyn (naturvæsener, animisme)
Mytologisk realisme
Naturen som kraft og aktør

ØKOKRITISKE FOKUSPUNKTER:
Naturens autonomi
Natur som følelsesbærer
Antropocæn/Kapitalocæn: menneskets magt over naturen
Værdihierarkier: natur/kultur, liv/død, menneske/ikke‑menneske



KERNESTOF:
“Åge og Else” (folkevise), i Danmarks Folkeviser, red. Svend Grundtvig (1882)
“Elverskud” (folkevise), efter Peder Syv (1695)
Johannes V. Jensen: “Inger og Axel”, uddrag af Kongens Fald (1901)

SUPPLERENDE STOF:
Betty Nansen Teatret: Folkeviser (2025)
Litteraturens Huse (Systime): introduktion til økokritisk læsning af folkeviser
Spørgehorisont til økokritisk analyse (Systime)
Materiale om førmoderne, moderne og senmoderne natursyn (Systime)


KANONFORFATTER:
Johannes V. Jensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Mad i litteraturen (+VÆRK x 2)

I dette forløb arbejder eleverne med mad og måltider som litterært motiv og undersøger, hvordan maden i kunst og kultur rummer en merbetydning, der rækker ud over det konkrete. Forløbet begynder med sanseøvelser, stilistik og næranalyse (sansning, æstetik, erindring) og bevæger sig derfra til madens betydninger i religiøse, kulturelle og sociale sammenhænge (det hellige måltid, hedonisme og nøjsomhed, mad som livsstilsmarkør og iscenesættelse). Eleverne analyserer både litterære tekster, billeder og medieklip og anvender sproglig analyse, kommunikationsmodeller og fakta-/fiktionskoder. Forløbet kulminerer i arbejdet med Karen Blixens "Babettes gæstebud" som værk, som eleverne både læser og ser i Gabriel Axels fulde filmatisering. Undervejs læser alle endnu et værk, idet eleverne individuelt vælger en roman, hvor mad spiller en væsentlig tematisk rolle. Eleverne fremlægger dernæst madens funktion, merbetydning, æstetik og identitet med tekstnære citater. Forløbet afsluttes med en analyserende video om Babettes gæstebud og en reflekterende artikel om måltidets betydninger i litteraturen og livet.

FAGLIGE BEGREBER:
MAD OG MERBETYDNING:
Merbetydning
Identitet
Kulturmarkør

ÆSTETIK OG SANSNING:
Sanselighed
Æstetik
Erindring

KULTUR OG VÆRDIER:
Det hellige måltid
Hedonisme
Nøjsomhed

Medier:
Kommunikationsmodellen
Fakta‑ og fiktionskoder

KERNESTOF
Andersen, Benny: “Diæt”, Den indre bowlerhat (1964)
Axel, Gabriel: Babettes gæstebud (1987), fuld filmatisering efter Blixens novelle
Blixen, Karen: Babettes gæstebud (1958) (VÆRK)
Da Vinci, Leonardo: Den sidste nadver (1498)
Jensen, Johannes V.: “Ved frokosten”, Digte (1906)
Kingo, Thomas: “IX. Sang – Det høyærværdige Alterens Sacramente uddelis” (1681)
Rifbjerg, Klaus: “Udenfor har vinden lagt sig” (1984)
Seeberg, Peter: “Enkle retter. Nogle forslag” (1976)
Syberg, Fritz: Frokost i det grønne (1905)


SUPPLERENDE STOF
Andersen, Rene Langdahl: vinanmeldelser (uddrag), Gastro nr. 69 (2010), nr. 70 (2010), nr. 75 (2011)
hbdansk.systime.dk — sproglige og stilistiske begreber
krydsfelt.ibog.gyldendal.dk — kommunikationsmodellen
Leth, Jørgen: “Det er et hårdkogt æg”, i Hvordan de ser ud (Gyldendal, 1987)
livretter.systime.dk — Livretter (Systime, 2023): kap. 1–2 (sansning/æstetik), kap. 4 (det hellige måltid), kap. 5 (hedonisme/nøjsomhed)
Proust, Marcel: uddrag fra På sporet af den tabte tid – Swanns verden (1913); da. overs. Else Henneberg Pedersen, Multivers 2002
Ramqvist, Karoline: Brød og mælk (2022) (uddrag)
Sørensen, Knud: “Den røde kaffekande. En sommermorgen”, i Den røde kaffekande – småborgerlige digte (Gyldendal, 1965)
DR/YouTube — udvalgte klip til medieanalyse:
Spise med Price – “Béarnaise Special” (DR, 2008)
Nak & Æd – “Et vildsvin på Djursland” (DR, 2010)
20‑kr. vs. 2000‑kr. burger (YouTube, 2021)

SKRIFTLIGT ARBEJDE
Eleverne producerer en analyserende video om Babettes gæstebud (med AI‑understøttet formidling) samt en reflekterende artikel om måltidets og smagens betydninger i litteraturen og livet.

ROMANLÆSNING: MADENS MERBETYDNING I SELVVALGT ROMAN (VÆRK):
Eleverne har individuelt læst en roman, hvor mad spiller en væsentlig tematisk rolle. Romanerne og eleverne er angivet herunder:

Martin Suter: "Kokken" (2011)
Alexander, Emilie

Helle Helle: "Hafni fortæller" (2023)
Alfred, Sofia

Anders Haahr Rasmussen: "Det var ikke planen at købe kålroer" (2018)
Anemone, Isabella, Rohulla, Tobias

Hiromi Kawakami: "Senseis mappe" (2013)
Anna Sophia, Kasper, Oliver, Wilhelm

Karoline Ramqvist: "Brød og mælk" (2023)
Conrad, Luna

Kristian Ditlev Jensen: "Livret" (2004)
Ella, Mikkel, Noah

Martin Kongstad: "Kokken der holdt op med at rødme" (2018)
Herman, William

Lotte Inuk: "Sultekunstnerinde" (2004)
Ida‑Marie

Han Kang: "Vegetaren" (2017)
Sara, Silvia

KANONFORFATTERE
Johannes V. Jensen
Karen Blixen
Klaus Rifbjerg
Peter Seeberg
Tom Kristensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10: Journalistik og kriminalitet (+ VÆRK)

I dette forløb undersøger eleverne, hvordan kriminalitet fremstilles i forskellige journalistiske genrer og medier. Som gennemgående case arbejder klassen med mordet på rockeren Makrellen og ser, hvordan sagen præsenteres i nyhedsartikler, tv‑nyheder, dybdeborende journalistik, fortællende journalistik og dokumentarpodcast.
Eleverne begynder med nyhedsjournalistik og arbejder med nyhedskriterier, vinkling og nyhedstrekanten for at forstå, hvordan journalister udvælger og formidler kriminalstof. Herefter analyserer de tv‑nyheder og ser på speak, sync, dækbilleder, kilder og opbygning. I forlængelse af dette omsætter eleverne deres viden i en praktisk øvelse, hvor de producerer et kort radioavisindslag baseret på Tom Kristensens novelle "Ulykken" for at træne klar formidling og arbejdet med hv‑spørgsmål og vinkel.

I næste del af forløbet fokuserer eleverne på fortællende journalistik og analyserer, hvordan reportager og dokumentariske fremstillinger skaber nærvær gennem scener, detaljer og den tredje fortællemåde, samtidig med at journalistisk dokumentation og troværdighed fastholdes. Der arbejdes med journalistens rolle, valg af fremstillingsform og formidling af kriminalitet i længere formater.

Forløbet afrundes med en analyse af dokumentarpodcasten Bakspejl: "Mordet på Makrel", hvor eleverne undersøger podcastens fortælleform og lydlige virkemidler. Podcasten samler trådene fra forløbet og viser, hvordan journalistikken kan udvikle sig i et moderne lydligt format.

FAGLIGE BEGREBER:
GENRER:
Nyhedsjournalistik
Dybdeborende journalistik
Skriftlig nyhed
TV‑nyhed
Fortællende journalistik
Reportage
Podcast

JOURNALISTISKE KERNEBEGREBER:
Nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt, eksklusivitet
Vinkling
Nyhedstrekant

TV‑NYHEDEN:
Speak
Sync
Dækbilleder
Nyhedsværtens rolle
Kildetyper: ekspertkilde, partskilde, erfaringskilde
Hook, midte, wrap
Fremdrift: sound bites, sekvenser, aktion–reaktion

FORTÆLLENDE JOURNALISTIK:
Scenisk beskrivelse
Den tredje fortællemåde
Anslag – kerne – krop – hammer

OVERORDNEDE BEGREBER:
Den nøgne og den påklædte journalist
Public service
Fake news og misinformation

PODCASTENS VIRKEMIDLER:
Stemmer
Musik: signatur, skillere, underlægning, incidentalmusik
Reallyd og arkivklip
Redigering og flow
Snakke‑ og storytellingformater


KERNESTOF:
Berlingske: "20‑årig dræbt af skud i københavnsk frisørsalon", (2020)
Berlingske: "Jønke er smidt ud af HA efter knap 40 år i rockerklubben", (2020)
"Bullshit" (Stockmann & Køster‑Rasmussen, 2017), prolog og uddrag
DR TV‑Avisen: "Drabet på Makrellen" (1984)
DR TV‑Avisen: "Drabet på Quasem Soleimani" (2020)
Herman Bang: ”En miniature” (1883)

Inger Smærup Sørensen: "Dødsbo" (2024)*

Johannes V. Jensen: ”Arbejderen” (1906)
Jørn ”Jønke” Nielsen: ”Novelle”, indledning til Mit liv (1985)
Podcast: Bakspejl: "Mordet på Makrel"  (2021) VÆRK
Poul Høi: ”Fort Abort” (2000)
Puk Damsgård: Hvor solen græder, uddrag (2014)
Tom Kristensen: ”Ulykken” (1924)

SUPPLERENDE STOF:
DR TV‑Avisen: Makrellens død (1984)
https://www.youtube.com/watch?v=it2-at7fcnc

Debat om public service
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og SF om DR
https://www.youtube.com/watch?v=iuCa0icbkqw

Lea Korsgaard: Den der råber lyver
https://www.youtube.com/watch?v=fQtJ0rdcqG0

Özlem Cekic – Facing the Online Haters (BBC, 2017)
https://www.youtube.com/watch?v=O95N0NtQp6k

Textur (Systime) – faglige modeller om nyheder, tv‑nyheder, vinkling, fortællende journalistik og fake news
https://textur.systime.dk/

KANONFORFATTERE:
Herman Bang
Johannes V. Jensen
Tom Kristensen

* Alle 3.g-elever overværede en forfattersamtale med forfatteren Inger Smærup i kulturhuset Trommen med udgangspunkt i hendes roman "Dødsbo" (2024), som eleverne forinden havde læst uddrag fra. Temaet for arrangementet, der blev optaget til en podcast, var håb og klima i litteraturen. Eleverne fik efterfølgende mulighed for at afslutningsvist at stille spørgsmål til forfatteren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11: Litterære metoder

I dette forløb arbejder eleverne med fem centrale litterære analysemetoder. Hvor analysearbejdet i dansk ofte bygger på en eklektisk tilgang, hvor man frit trækker på forskellige metoder efter tekstens behov, er formålet her at skabe bevidsthed om, hvad de enkelte metoder hver især kan, og hvordan de åbner forskellige læsninger af en tekst.
Forløbet tager afsæt i kapitlet om litterære metoder i "Håndbog til dansk", som danner den teoretiske ramme for arbejdet med de fem metoder.
Eleverne undersøger først Naja Maria Aidts novelle "Som englene flyver" med udgangspunkt i metoderne og afprøver derefter udvalgte metoder på andre tekster. Undervejs arbejder vi med:

Den biografiske metode, der undersøger sammenhænge mellem forfatterens liv og værk
Den psykoanalytiske metode, der afdækker ubevidste konflikter og driftsmotiver
Den socialhistoriske og ideologikritiske metode, der analyserer tekster i relation til samtidens sociale og politiske forhold
Den strukturalistiske metode, der undersøger dybdestrukturer, modsætninger og handlingsmønstre
Den nykritiske metode, der via nærlæsning fokuserer på tekstens egne lag og helhed

Forløbet afsluttes med en målrettet analyseopgave, hvor eleverne i grupper analyserer en af Thomas Korsgaards noveller “Snak” eller “Kanoudlejningen” fra novellesamlingen "Snydt ud af næsen". Hver gruppe arbejder ud fra én tildelt metode og udarbejder en fremlæggelse, som præsenteres for klassen. Den afsluttende opgave samler dermed hele metodeforløbet i en konkret og styret analyseopgave.

FAGLIGE BEGREBER:
METODER:
Biografisk metode
Psykoanalytisk metode
Socialhistorisk / ideologikritisk metode
Strukturalistisk metode
Nykritisk metode

CENTRALE ANALYSEBEGREBER:
Portrættering og genetisk-historisk tilgang
Modsætninger og tematisk struktur
Kontraktmodel og aktantmodel
Id, jeg og overjeg
Social og historisk kontekst
Tekstens motiver, miljø, komposition, sproglige billeder og stil


KERNESTOF:
Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen, s. 87–98 (Dansklærerforeningen/Systime, 2015)
Naja Maria Aidt: “Som englene flyver” (1993)
Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag (en idyl) (1896)
Tom Kristensen: “Nat i Berlin” (1927)
Thomas Korsgaard: “Snak” + “Kanoudlejningen” fra "Snydt ud af næsen" (2024)


SUPPLERENDE STOF:
Naja Marie Aidt – Forfatterweb
https://forfatterweb.dk/oversigt/aidt-naja-marie

Interview: “Aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig”
Politiken, 29. februar 2008
https://bibliotek.dk/materiale/aldrig-udelt-smuk-aldrig-udelt-haeslig_naja-marie-aidt/work-of:870971-avis:89948282

Ekspressionisme,  "Litteraturens veje"
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=659

Martin Andersen Nexø – Danske forfattere (Systime)
https://danskeforfattere.systime.dk/?id=888

Læreroplæg: Det Folkelige Gennembrud
(internt materiale)

KANONFORFATTERE:
Martin Andersen Nexø
Tom Kristensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sidste danske stil

I dette forløb arbejder eleverne med den eksistentielle fortælling i tekster, der skildrer mennesket i kriser, valgsituationer og møder med meningsløshed, ansvar og identitet. Forløbet undersøger eksistentialismen gennem tre hovedskikkelser: Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Albert Camus. Deres tanker bruges som læsebriller til at forstå, hvordan mennesker i litteraturen forsøger at skabe mening i en verden uden garantier.
Forløbet begynder med Søren Kierkegaard, der danner fundamentet for moderne eksistentialisme. Eleverne arbejder med begreber som angst, valg, subjektivitet, ansvar og springet. Herefter gennemgås Kierkegaards fire livspositioner samlet:

Spidsborgeren, der lever ureflekteret i det, man gør
Den æstetiske livsposition, der søger nydelse, intensitet og flugt fra ansvar
Den etiske livsposition, hvor individet vælger forpligtelse, ansvar og kontinuitet
Den religiøse livsposition, hvor troen vælges på trods af uvished og logikkens grænser

Livspositionerne anvendes direkte i læsningen af Henrik Pontoppidans “Ørneflugt”, der kobles til spidsborgerens livsløgn, konformitet og frygt for at springe ud i et egentligt valg. Den æstetiske livsposition undersøges gennem Jan Sonnergaards novelle “Sex”, hvor hovedpersonen læses som en moderne æstetiker. Der arbejde med den religiøse livsposition gennem Martin A. Hansens “Agerhønen”, der tematiserer troens uvished og det irrationelle valg.

Efter Kierkegaard introduceres Friedrich Nietzsches nihilisme, hvor gamle værdier bryder sammen, og mennesket må skabe mening uden guddommelige autoriteter. Eleverne arbejder med begreber som værditab, viljen til magt og slavemoral. Nietzsches perspektiver anvendes analytisk i læsningen af Johs. V. Jensens “Columbus”, der skildrer længsel, grænsesprængning og eksistentiel søgen.

Forløbets sidste teoretiske del omhandler Albert Camus’ absurdisme og begrebet om “det absurde”. Gennem Sisyfosmyten arbejder eleverne med drømmen om mening i en meningsløs verden, og hvordan mennesket kan vælge livet på trods. Camus’ filosofi bruges til at analysere Peter Seebergs novelle “Patienten”, der tematiserer identitet, krop, opløsning og spørgsmålet om, hvad der egentlig udgør et “selv”.

FAGLIGE BEGREBER:
Eksistens, angst, valg, ansvar
Fremmedhed og identitetskrise
Liv‑krise‑valg‑modellen
Determinationspunkt og kulminationspunkt
Nihilisme, værditab, viljen til magt, slavemoral
Det absurde, den absurde helt

Kierkegaards fire livspositioner:
Spidsborgeren
Æstetikeren
Etikeren
Den religiøse

Springet, subjektiv sandhed og troens uvished
Eksistentiel fortælling og vendepunkt


KERNESTOF:
Camus, Albert: “Sisyfos-myten” (1942), uddrag
Hansen, Martin A.: “Agerhønen” (1947)
Jensen, Johs. V.: “Columbus” (1906)
Pontoppidan, Henrik: “Ørneflugt” (1894)
Seeberg, Peter: “Patienten” (1962)
Sonnergaard, Jan: “Sex” (1997)

SUPPLERENDE STOF:
Albert Camus & the Myth of Sisyphus – Wireless Philosophy (Wi-Phi)
https://www.youtube.com/watch?v=jJ1rK5rQ4fA

Eksistentialisme i dansk (Systime)
Sekundært undervisningsmateriale til:
– Kierkegaards tekstuddrag (angst, valg, subjektivitet, tro)
– Kierkegaards fire livspositioner
– Nietzsche: begreber og tekstuddrag (nihilisme, værditab, viljen til magt, slavemoral)
https://eksistentialismeidansk.systime.dk

Kierkegaard – introduktionsvideoer:
Kierkegaard: The Leap of Faith Explained – The School of Life
https://www.youtube.com/watch?v=D9JCwkx558o
Søren Kierkegaard on the Self – Wireless Philosophy (Wi-Phi)
https://www.youtube.com/watch?v=FZQxPTV5JxY

Litteraturhistorien på langs og på tværs: Peter Seeberg, forfatterportræt – Systime
https://litthist.systime.dk/?id=269

Nietzsche – introduktionsvideoer:
Nietzsche: Becoming Who You Are – The School of Life
https://www.youtube.com/watch?v=wHWbZMG1cNU
Nietzsche: Beyond Good and Evil – Wireless Philosophy (Wi-Phi)
https://www.youtube.com/watch?v=1qsFJSc-vp0

Nilo Sand: “Det vellykkede liv er ikke lykkeligt” (Information, 19. marts 2008)

What is the Absurd? (Camus) – The School of Life
https://www.youtube.com/watch?v=_dtT-0rC7gY

KANONFORFATTERE:
Henrik Pontoppidan
Peter Seeberg
Martin A. Hansen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Akademisk skrivning (SPR)

Dette forløb er det obligatoriske skriftlighedsforløb i 3.g i dansk, hvor eleverne trænes i akademisk skrivning, der er noget andet end journalistisk skrivning, som kendes fra den analyserende, debatterende og reflekterende artikel. Akademisk skrivning skal bruges i DHO, SRO og den afsluttende SRP – og i de mange opgaver på universitetet.
Akademisk skrivning er både en skrivestil (skriv KORT, KLART og KORREKT) og en opgaveopbygning med motiveret indledning og metodiske overvejelser, en faglig opgavebesvarelse (teoretiske og analytiske afsnit) samt en konklusion, der besvarer opgaveformuleringen.
Formålet er gennem produktivt og refleksivt arbejde med skriftlig udtryksfærdighed at klæde eleverne på til SRP – ikke kun i dansk, men i alle fag.
Mini‑forløbet stiller skarpt på:

Skrivehandlinger (med fokus på redegørelsen).
Formalia (citationsteknik, henvisninger, noter).
Akademisk argumentation (Toulmin): Eleverne lærer at underbygge resultater fagligt, så fortolkninger/data ikke fremstår som påstande, og øver at se deres SRP som ét samlet argument.
Akademisk sprog: hands‑on‑øvelser i præcision, variation og klarhed.


FAGLIGE BEGREBER:
Redegørelse
Citationsteknik
Kildehenvisning
Akademisk sprog
Toulmins model (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør)
Metasprog
Objektiv/neutral stil

KERNESTOF:
Lærermateriale:
Akademisk argumentation (Toulmin‑skema og øvelser)
Akademisk sprog (øvelser i præcision, variation, klarhed)
Citatteknik og kildehenvisninger
Korrekturlæsning: tjekliste
Redegørelse: definition, eksempeltekst og skriveøvelser
Sprogtest (individuel)


SUPPLERENDE STOF:
Intro til akademisk sprog — CrashCourse Study Skills
https://www.youtube.com/watch?v=1ZS92jKBIfQ
Akademisk argumentation — University of Connecticut (UConn): “What is an argument?”
https://www.youtube.com/watch?v=YX1vp_XyWpo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14: Repetition og eksamensforberedelse

Forløbet bruges som en overordnet repetition frem mod den mundtlige eksamen. Fokus er på at skabe faglig ro og overblik gennem enkle opsamlende aktiviteter. Eleverne får mulighed for at genaktivere centrale danskfaglige begreber, øve mundtlig formidling i små formater og få styr på, hvordan man griber eksamenssituationen an. Indholdet tilpasses klassens aktuelle behov og tiden op til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer