Holdet 3b DAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Biel
Hold 2023 DAA/b (1b DAA, 2b DAA, 3b DAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Natur-retur
Titel 2 Introduktion til dansk: Kriminallitteratur
Titel 3 DHO: Ligestilling
Titel 4 Erindring & hukommelse
Titel 5 Oplysning & Montanus
Titel 6 Romantikken
Titel 7 Nyhedsjournalistik
Titel 8 Selvvalgt værk
Titel 9 Karen Blixen: Værk og liv
Titel 10 Opsamling
Titel 11 Dokumentarfilm
Titel 12 Sproghandlinger
Titel 13 Lyrik (værk)
Titel 14 Bavian (værk)
Titel 15 Modernisme & realisme
Titel 16 Eksistentialisme og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Natur-retur

I grundforløbet arbejder eleverne med kapitlet Natur-retur fra Systimes i-bog  Dansk i tiden. Tematisk omhandler forløbet vores forhold til naturen og eventuelle ønske om at vende tilbage til en stærkere tilknytning til naturen. Igennem forløbet møder eleverne en række forskellige teksttyper og derfor også begreber og metoder, som de fremover skal trække på i danskundervisningen. Især vil forløbet have fokus på, at eleven bliver god til at anvende de danskfaglige begreber og til at dokumentere og underbygge sine analytiske iagttagelser og pointer med konkrete citater fra teksterne (PEE-modellen).

Undervejs skriver eleverne to skriftlige afleveringer: 1) En oplevelsesbeskrivelse med fokus på brug af forskellige stilistiske virkemidler. 2) En billedanalyse med fokus på brug af PEE-modellen. I starten af studieretningsforløbet afleverer eleven en analyserende artikel om en tekst efter eget valg fra grundforløbet og får på den måde repeteret og vist, hvad der er lært.

MATERIALE:
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, kap 1.
Robert Storm Petersen: Tilbage til naturen (1945) (maleri)
Naturmælk tegnefilm (2014)
Emil Aarestrup: Var det synd (1838)
Søren Ryge: Far, mor og børn. Afsnit 3, de første 7 minutter (DR 2020)
Sarah Greens rejseblog: Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide
Daniel Defoe: fra Robinson Crusoe (1719)
Adam Oehlenschläger: Morgenhimmel (1802)
Christian Winther: Jeg kom til skovens bolig (1860)
Romantiske malerier:
-Caspar David Friedrich: Mand og kvinde der betragter månen (1817-1818).
-Jørgen Roed: Haven med den gamle døbefond (1850)
-Johan Christian Dahl: Klintekorset ved Møns klint (1815).
-P.C. Skovgaard: Udsigt over Skarritsø (1844).
-Caspar David Friedrich: Munk ved havet (ca. 1809).
-J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839).
-Christen Købke: Motiv fra Capri, kort efter solens opgang (ca. 1843)
Theis Ørntoft: Sort frekvens (2014)
Charlotte Weitze: fra Den afskyelige (2016)
Netflix: The Rain, sæson 1, episode 1, minut 0.00-08.30 (2018)
Simon Muff Enevoldsen: "Danskerne vil tilbage til naturen" i Kristeligt Dagblad (maj 2016)
Livingshop: Lad dig inspirere af New Nordic
Nak & Æd: Et vildsvin på Djursland (DR 2010-), sæson 1, episode 2 – tidskode 20:16-27:35
Erlend Loe: fra Doppler (2004)
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992)
Ruben Östlund: fra The Square (2017) ("the monkey scene"): https://www.youtube.com/watch?v=pX8BfoAUNkM
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til dansk: Kriminallitteratur

BESKRIVELSE OG FAGLIGE MÅL:

Krimigenren går sin sejrsgang i disse år, men den har ikke altid været stueren og kanoniseret. Med sin fascination af menneskets skyggesider har den som genre været marginaliseret som dårlig smag, og vi undersøger genrens tiltrækningskraft og rolige rejse mod accept og anerkendelse. Vi tager udgangspunkt i Poe og Blicher, der næsten samtidig sætter genren i gang på hver deres måde i midten af 1800-tallet. Vi følger genren op til moderne dansk litteratur, og vi ser på litteraturteoretiske tilgange til teksterne og genren. Læserens detektiviske rolle tematiseres, og vi inddrager de nyeste bud på en naturvidenskabelig tilgang til litteraturstudiet.

Vi bruger samtidig genrestudiet til at undersøge elevernes egen læsekultur, og det er derfor også et introducerende forløb til selve danskfaget i gymnasiet.

– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Ligestilling

DHO-forløbet er et samarbejde mellem historie og dansk. Vi arbejder med ligestillingsbegrebet, og udgangspunket er kønsdebatten i det moderne gennembrud. Der læses både journalistiske tekster og skønlitterære tekster, og af DMGs tre K'er, er det her kvindens rolle, der sættes fokus på. Der perspektiveres til nutidige tekster, og vi diskuterer de nye tendenser i kønsdebatten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Erindring & hukommelse

Hukommelse og erindring

Dette sprogforløb centrerer sig omkring den menneskelige hukommelse og erindring. Vores evne til at optage information og genkalde detaljer er en vigtig del af vores identitet som individer og som art. Vi opererer med to forskellige hukommelsesbegreber: Tingenes hukommelse og den verbale hukommelse. Begge begreber illustreres med tekster fra antikken til den moderne hjerneforskning, og i tingenes hukommelse arbejder vi eksperimentelt med metoder til at forøge vores evne til at huske længere lister med specifikke detaljer. I den verbale hukommelse opøver alle elever en automatiseret evne til at genkalde tekst. Det er altså verbal udenadslære. Der arbejdes med litterære tekster, der tematiserer hukommelsen og erindringen, og vi undersøger begrebernes kulturhistorie og debatterer, hvorvidt betydningen af hukommelsens rolle bliver mindre i takt med informationssamfundets fremmarch.

TEKSTER:
Platon og Cicero: Om Hukommelse
Kierkegaard: Dagbogsnotater om hukommelse
Aarestrup, Emil: "Angst" (1838)
Proust, Marcel: Uddrag af "På Sporet af den tabte Tid" (1913)
Borges, Jorge Luis: "Funes med den gode hukommelse" (1942)
Søndergaard, Morten: Uddrag af  "Tingenes orden" (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysning & Montanus

BESKRIVELSE OG FAGLIGE MÅL
I dette forløb analyseres og fortolkes kanonforfatteren Ludvig Holbergs: "Erasmus Montanus" (værk). Værket sættes i forbindelse til centrale tanker og ideer fra sin samtid med særligt fokus på Erasmus' valg og opfattelser af verdensbilleder.
Andre tekster fra perioden inddrages som perspektivering til øvrige tankesæt i perioden.

CENTRALE BEGREBER: Oplysningstid, rationalisme, klassicisme, syllogisme, pietisme.

TEKSTER:
Holberg, Ludvig: Epistel: "God Musik og Komedie udi København" (1748)
Kant, Emmanuel: Uddrag: "Hvad er oplysning?" (1784)
Holberg:  "Erasmus Montanus" (1723) (VÆRK)
Holberg, L. Eksempler på "Epigrammer" (1737-1749)
Brorson; H.A: ”O Jesu! Min brudgom!  (1741)

BAGGRUNDSTEKSTER:
Litteraturportalen: "Oplysningstiden 1720-1800"
Efterskrift til "Erasmus Montanus" Dansklærerforeningen (1995)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken

Romantikken

Romantikken er er en afgørende faktor i dansk identitetsskabelse, og i perioden 1800-1870 gennemgår nationen vigtige historiske begivenheder. Det kunstneriske udtryk repræsenteres af nogle af vores højest skattede forfattere, der samtidig knytter an til en bevægelse, der går gennem hele det europæiske åndsliv. Eleverne skal ved analytisk arbejde med tekster fra perioden opnå forståelse af de åndshistoriske perspektiver, og eleverne skal kunne identificere og anvende begreber som universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og biedermeier. Der arbejdes primært med lyrik og kortprosa, men også filosofiske værker inddrages, og der trækkes en linje fra romantikkens tankestrømninger til nutidige problematikker.

Forløbet hænger sammen med DHO, hvor emnet var nationalromantik.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Det litterære stofområde:
– tekster fra romantik, romantisme
- Værk: En Landsbydegns Dagbog
- Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen
– læsning af en afgrænset periode før 2000


TEKSTER:

Staffeldt, Schack: "Indvielsen" (1804)
                             "Kunstnerlængsel"
Oehlenschläger, Adam: "Sköjtelöberen"
                           "Gammel Mand med Perspektivkasse"
Grundtvig, N.F.S.: "Modersmaalet"
                            "Indskriften paa Oddens Mindestøtte"
Andersen, H.C.: "Skyggen" (1847)
                            "Nissen hos Såækhøkeren"
                            "Nattergalen"
                            "Hjertesorg"
Blicher: "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" (1824)

Baggrund:
Platon: af Staten VII bog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nyhedsjournalistik


BESKRIVELSE:
I dette forløb om nyhedsjournalistik tager vi udgangspunkt i en kommunikationsmodel og analyserer nyhedsjournalistik i aviser, TV og sociale medier med vægt på ligheder og ændringer, som relateres til mediernes historie og distribution. Der arbejdes med nyhedskriterierne på tværs af medieplatforme, og der sættes fokus på elevernes rolle som egen medieredaktør.


CENTRALE BEGREBER:
De fem nyhedskriterier, nyhedsgenrer, form og indhold med vægt på billede og lyd, fakta og fiktions-koder, falske nyheder.

Det mediemæssige stofområde indgår med følgende genrer:
– Nyhedsjournalistik
– TV- og avismedier
– sociale og interaktive medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Selvvalgt værk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Karen Blixen: Værk og liv

Blixen, drift og pligt

BESKRIVELSE OG FAGLIGE MÅL:
Gennem analyser af fiktion og nonfiktion af kanonforfatteren Karen Blixen søger vi at definere gennemgående eksistentielle temaer i forfatterskabet og hendes placering i dansk litteraturhistorie. Forløbet afrundes med en ekskursion til Rungstedlund. Læsningen af Ringen belyses gennem udvalgte litteraturteoretiske metoder, der supplerer og udfordrer hinanden.

CENTRALE BEGREBER: Arkaisk skrivestil, storyteller, skæbne, maskespil.

TEKSTER:
Blixen, Karen: "Ringen" (1958)
Blixen, Karen: "Sorgagre" (1942) (VÆRK)


Thomsen, Christian Braad; "Storyteller" (1995) (dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Opsamling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentarfilm


Dokumentar (Ambassadøren VÆRK)
I dette medieforløb skal vi udfordre vores kritiske sans ved at se dokumentarfilm. Er dokumentarfilmen neutral eller har den en bagtanke med at fremstille tingene på en bestemt måde? Ved at se eksempler på forskellige typer dokumentarfilm skal vi se på, hvordan instruktørerne fortæller og iscenesætter historierne.
Dokumentarfilm er som regel ikke-fiktive tekster, men nogle gange har filmfolkene formet virkeligheden, så den passer ind i deres film. Derfor skal vi også se på fiktions- og faktakoder. Vi skal analysere og vurdere, om virkeligheden i dokumentarfilmen er iscenesat eller virkelig. Og vi skal også "analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen," som det hedder i læreplanen. Med andre ord skal vi se, hvad det betyder for fortællingen, at det er en dokumentar og ikke en tv-serie eller et nyhedsindslag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sproghandlinger

Forløbet om sproghandlinger og face-work har til sigte at introducere eleverne til en ny måde at tænke sprog på - nemlig det sprogsyn, der pointerer, at sprog er handling, og at vi derfor gør noget med sproget, når vi bruger det. Udover at eleverne skal introduceres til de to sprogvidenskabelige grene og de teorier, der knytter sig til dem, er det målet, at eleverne skal kunne se, hvordan disse sproglige analyseformer kan bruges i analysen af levende billeder og skønlitterære tekster –især med henblik på at få eleverne til at indse, hvordan teorierne kan illustrere og nuancere forståelsen af den undertekst, der findes i teksterne.

Det sproglige stofområde:
Efter forløbet om sproghandling, interaktionsanalyse og face-teori har eleverne forhåbentlig tilegnet sig følgende faglige mål:

- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier


Kærnestof:
- sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– læsning af fiktive tekster fra 2000-tallet

Tekster:
- Jann Scheuer: Sproghandlinger, s. 11-16, 28 – 32, 53-54
- Skam, sæson 1, afsnit 1 og 2: https://tv.nrk.no/serie/skam
- ’Vi vil lære de unge piger at være uperfekte’ fra Information (https://www.information.dk/kultur/2016/08/laere-unge-piger-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Lyrik (værk)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Bavian (værk)

Forløbet omfatter en værklæsning af Naja Marie Aidts novellesamling Bavian. Vi læser hele værket, og klassen laver shared-reading på kollektivt udvalgte noveller. Der sættes fokus på begreber som tematik, fortællerforhold, stemme og tone. Der ligges op til en diskussion af realisme og non-realisme i teksterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Modernisme & realisme

BESKRIVELSE:
I dette forløb skal eleverne ud fra analyser af litterære tekster lære at definere former af realisme og modernisme i vor tids litteratur for dermed at få indsigt i sammenhængen mellem litteratur og samfund. Vi undersøger, hvordan de to retninger er to forskellige måder at forstå det moderne individ på og at skildre den moderne tilværelse på.

Vi arbejder med realisme og modernisme som to spor i det 20. århundredes litteratur, og vi undersøger hvordan tekster enten forholder sig til virkeligheden ved at søge at gengive den præcist (realisme) eller hvordan tekster fokuserer på kunstnerens skildring af kunsten, sproget og skriveprocessen som den centrale tematik (modernisme) og som en autonom verden. Sproglig analyse og eksempler fra medier inddrages i forløbet. Igennem hele forløbet understreges forbindelser til tidligere forløb i dansk.

Begreber:
Dadaisme, surrealisme, futurisme, ekspressionisme, absurdisme, funktionalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksistentialisme og repetition

Vi afslutter med et samlende og perspektiverende forløb. Søren Kierkegaard er måske Danmarks største forfatter, men han har ikke før indgået i gruppen af kanonforfattere, som skal gennemgås i gymnasiet. Det er der lavet om på i den nye kanonliste, og vi tager forskud på glæderne. I hele sidste semester tager vi affære på denne mangel, og vi åbner alle moduler med at læse en kort Kierkegaard-tekst, før vi går til resten af dagens program. I dette afsluttende forløb samles alle teksterne, og vi bruger vores akkumulerede indsigt i Kirkegaards tankeunivers til at belyse en række af de andre kanonforfattere. Der suppleres med Anne Regitze Wivels dokumentarfilm Søren Kierkegaard (1994). Der læses i øvrigt Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig, og der introduceres til Lykke-Per af Henrik Pontoppidan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer