|
Titel
4
|
4: Mad i Kunst og Kultur
Beskrivelse:
I dette forløb undersøger vi maden/måltidet som motiv i kunst og kultur. Som kunstnerisk motiv rummer maden som oftest en merbetydning, og det er denne merbetydning, vi vil have fokus på.
Maden eller måltidet er mere end blot ernæring. Det er tæt forbundet med livet – sanseligt såvel som intellektuelt. Derfor må vi også have kunsten (og kulturen med), da den beskæftiger sig med menneskelivets forhold. Et måltid er knyttet til vores intellekt; tanker og følelser. Måltidet kan vække bestemte følelser og minder i os. Måltidet som motiv i kunsten eller kulturen kan fortælle os noget interessant om den kunstner, som har skabt det eller den kulturhistoriske periode, hvor det er blevet frembragt i. Maden spiller også en væsentlig rolle i vores forståelse af os selv og for vores personlighed. Vi viser ubevidst eller bevidst gennem den mad, vi spiser og måden, vi tilbereder den på, hvem vi er – eller gerne vil være. Mad er således også en identitets- og livsstilsmarkør og ofte tæt knyttet til den sociale arv.
Forløbet indeholder en række skriveøvelser, som skal træne eleverne i af lade sansningen guide skriveprocessen, hvorfor der indgår en række madvarer, som eleverne skal sanse og formulere små tekster ud fra.
Metodisk trækker forløbet på både den sproglige, litterære og mediemæssige analyse. Genremæssigt dækker forløbet et bredt felt af materiale med både litterære tekster (noveller, romanuddrag, lyrik), billedmateriale og medieprodukter (herunder film og tv-programmer ).
Følgende kanonforfattere indgår i forløbet:
Karen Blixen, Johannes V. Jensen, Klaus Rifbjerg
Materiale:
Tekster & billede:
Casper Trane & Jørgen Holt Eriksen: Livretter- mad i kunst og litteratur, Århus, Systime. 2014.
Johannes V. Jensen: " Ved Frokosten ", I: Digte, Gyldendal. 1906.
Jørgen Leth: " Det er et hårdkogt æg", I: Hvordan de ser ud. Gyldendal. 1987.
Knus Sørensen: Den Røde Kaffekande. En Sommermorgen.
Karen Blixen : Babettes gæstebud (VÆRK 5)
Klaus Rifbjerg: " Udenfor har vinden lagt sig ": I: Udenfor har vinden lagt sig. Brøndum. 1984.
Benny Andersen: Diæt
Emil Aarestrup: En Middag
Kristian Ditlev Jensen: " Perugia- Blodige jordbær " I: Livret. Gyldendal. 2004.
Leonardo da Vinci: " Den sidste nadver ". 1498.
Marcel Proust (uddrag): "Swanns verden ", I : På sporet af den tabte tid. Multivers. 2002. (oversat fra fransk).
Thomas Kingo: "Det høyværdige Alterens Sacramente uddelis", I : Aandelige Sjiungekoors Part II, 1681.
Film & tv-programmer:
Gabriel Axel: Babettes gæstebud. 1987.
Adam & James Price: Spise med Price : ' Bearnaise special ', episode 7, sæson 1. Produceret for Danmarks Radio, tv. 2008 –nu.
Nikolaj Kirk & Jørgen Skouboe : Nak og æd : ' Et vildsvin på Djursland ', episode 2, sæson 1. Produceret for Danmarks Radio, tv. 2010 – nu.
Jacob og Tim, madblog.
Skriftlige produkter:
Til forløbet knytter sig en debatterende artikel med titlen: Hvorfor er madprogrammer blevet så populære? Får de os til at gå mere i køkkenet eller det modsatte?
|