|
Titel
6
|
Fortællere og fortællinger
Fortælleren er en vigtig ting at analysere i episke tekster. Hvilken slags fortæller, forfatteren har valgt, er helt afgørende for vores oplevelse og forståelse af fortællingen.
De valgte tekster i forløbet havde det til fælles, at fortællerpositionen var afgørende for vores forståelse af fortællingen. Det var vores indgang til at sætte begreber på, hvordan vi analyserer litteratur i dansk.
Jan Sonnergaards William indeholder en rammefortælling, der efterlader læseren med flere spørgsmål end svar.
Komposition, fortæller og fremstillingsformer
Fortælleteknik, skjult fortæller, synlig fortæller, indre synsvinkel, ydre synsvinkel, alvidende fortæller, personbunden fortæller, objektiv fortæller, scenisk fremstilling, panoramisk fremstilling, medsyn, bagudsyn, fortalt tid, fortælletid, beretning, beskrivelse, replik, direkte tale, indirekte tale, tankegengivelse.
Rammefortællinger og upålidelige jegfortællere
Tekster
St. St. Blicher - Sildig Opvaagnen (1828)
Villy Sørensen - Blot en drengestreg (1953)
Katrine Marie Guldager - Nørreport (2004)
Jan Sonnergaard - William (1997)
Fortællende journalistik:
Afslutningsvis undersøgte vi også genren fortællende journalistik, som er kendetegnet ved, at den vil skabe en læseoplevelse ved hjælp af virkemidler og elementer fra skønlitteraturen.
Dy Plambeck - Dødsdruk og dåb
Værklæsning: Vita Andersen - Hold kæft og hver smuk (1978)
|