Holdet 3s DAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Biel, Jesper Beyer Nielsen
Hold 2023 DAA/s (1s DAA, 2s DAA, 3s DAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Natur-retur
Titel 2 Grundforløb
Titel 3 Retorik og politiske taler
Titel 4 Fædrelandssange
Titel 5 DHO-forløb om ligestilling
Titel 6 Fortællere og fortællinger
Titel 7 Dokumentarer og explainere
Titel 8 Sproghandlinger
Titel 9 Vildanden (Værklæsning)
Titel 10 Erindring og hukommelse
Titel 11 Kriminallitteratur
Titel 12 Sproghandlinger, Skam og Sproghandlinger
Titel 13 Humor & litteratur
Titel 14 Eksistentialisme & repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Natur-retur

I grundforløbet arbejder eleverne med kapitlet Natur-retur fra Systimes i-bog  Dansk i tiden. Tematisk omhandler forløbet vores forhold til naturen og eventuelle ønske om at vende tilbage til en stærkere tilknytning til naturen. Igennem forløbet møder eleverne en række forskellige teksttyper og derfor også begreber og metoder, som de fremover skal trække på i danskundervisningen. Især vil forløbet have fokus på, at eleven bliver god til at anvende de danskfaglige begreber og til at dokumentere og underbygge sine analytiske iagttagelser og pointer med konkrete citater fra teksterne (PEE-modellen).

Undervejs skriver eleverne to skriftlige afleveringer: 1) En oplevelsesbeskrivelse med fokus på brug af forskellige stilistiske virkemidler. 2) En billedanalyse med fokus på brug af PEE-modellen. I starten af studieretningsforløbet afleverer eleven en analyserende artikel om en tekst efter eget valg fra grundforløbet og får på den måde repeteret og vist, hvad der er lært.

MATERIALE:
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, kap 1.
Robert Storm Petersen: Tilbage til naturen (1945) (maleri)
Naturmælk tegnefilm (2014)
Emil Aarestrup: Var det synd (1838)
Søren Ryge: Far, mor og børn. Afsnit 3, de første 7 minutter (DR 2020)
Sarah Greens rejseblog: Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide
Daniel Defoe: fra Robinson Crusoe (1719)
Adam Oehlenschläger: Morgenhimmel (1802)
Christian Winther: Jeg kom til skovens bolig (1860)
Romantiske malerier:
-Caspar David Friedrich: Mand og kvinde der betragter månen (1817-1818).
-Jørgen Roed: Haven med den gamle døbefond (1850)
-Johan Christian Dahl: Klintekorset ved Møns klint (1815).
-P.C. Skovgaard: Udsigt over Skarritsø (1844).
-Caspar David Friedrich: Munk ved havet (ca. 1809).
-J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839).
-Christen Købke: Motiv fra Capri, kort efter solens opgang (ca. 1843)
Theis Ørntoft: Sort frekvens (2014)
Charlotte Weitze: fra Den afskyelige (2016)
Netflix: The Rain, sæson 1, episode 1, minut 0.00-08.30 (2018)
Simon Muff Enevoldsen: "Danskerne vil tilbage til naturen" i Kristeligt Dagblad (maj 2016)
Livingshop: Lad dig inspirere af New Nordic
Nak & Æd: Et vildsvin på Djursland (DR 2010-), sæson 1, episode 2 – tidskode 20:16-27:35
Erlend Loe: fra Doppler (2004)
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992)
Ruben Östlund: fra The Square (2017) ("the monkey scene"): https://www.youtube.com/watch?v=pX8BfoAUNkM
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb

Forløbet strækker sig over 10 moduler

Materiale: Dansk i tiden e-bog fra Systime.

Forløbet med titlen Natur-retur.

Forløbet er konstrueret således, at eleverne præsenteres for både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver på faget. En intro til hvad faget kan byde ind med de kommende år. Genremæssigt præsenteres de for et varieret udvalg af teksttyper særligt fra 2000-tallet og de sidste fem år, men et litteraturhistorisk perspektiv til romantikken og begyndelsen af 1700-tallet samt en enkelt kanonforfatter Adam Oehlenschläger arbejdes der også med.

Der indgår skriftlige afleveringer og eleverne arbejder metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning.
• anvendelse af relevante litterære metoder.
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
• medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
• produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.

Eleverne træner gennem forholdet til naturen at:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik og politiske taler

Forløbet læses i samarbejde med samfundsfag, hvorfor der er fokus på politisk retorik og argumentation. Hver klasse på årgangen får tildelt et politisk parti og skal forberede 3 forskellige taler fordelt på forskellige aktuelle politiske problemstillinger. Talerne bliver holdt foran hele årgangen og et dommerpanel, som udråber vinderen af det politiske forum.


TEORI OG BEGREBER:
Det retoriske pentagram
De forskellige talegenrer
Verbal, non-verbal og ekstraverbal kommunikation
Appelformer
Topik
Evidentia: Billedskabende sprog, billedsprog, brug af sanser, fortællinger om mennesker
Troper og figurer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fædrelandssange

I forløbet skal vi se på en række forskellige måder at fremstille Danmark på. Formålet har været at

- opbygge et kendskab til litteraturhistorien i form af sange om fædrelandet
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- lave stilistisk analyse med fokus på rim og rytme
- gå mere i dybden med eksamensgenren den analyserende artikel

Vi startede i romantikken og talte om nationen Danmark ud fra de berømte tekster af Oehlenschläger og HC Andersen. Derfra hoppede vi videre til nogle sange, der havde fokus på social uretfærdighed og storbymodernisme, inden vi rundede af med det nationale fokus efter coronapandemien, som man møder det i udsendelsesrækken Min sang til Danmark (DR, 2022).

Tekster:
Adam Oehlenschläger ”Fædrelandssang” (1819)
H. C. Andersen "Danmark mit fædreland“(1850)
Thøger Larsen ”Den danske sommer”(1914)
Oskar Hansen ”Danmark for folket”(1934)
Shubidua ”Danmark”(1978)
Kliche – Militskvinder (1980)
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)
Gnags ”Danmark” (1986)
Natasja: ”Gi’ mig Danmark tilbage” (2007)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Min sang til Danmark 03-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO-forløb om ligestilling

Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Det medfører ofte mange reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder.

Det kan fx være spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve i vores samfund.

Dette forløb er et samarbejde mellem dansk og historie, hvor målet er at klæde eleverne på til at skrive deres første større opgave, DHO. I den forbindelse er der både en faglig dimension og et fokus på metode, da det er vigtigt at blive bevidst om, hvordan man indhenter og reproducerer viden.

Torbens datter (folkevise)
Levison, Olivia - STØV 1885
Pontoppidan - Naadsensbrød (1887)
Georg Brandes - Engle (svar til Elisabeth Grundtvig), 6. juli 1887
Elisabeth Grundtvig - Nutidens sædelige Lighedskrav, 1887
Trille - Øjet (1970)
Brøgger, Suzanne - Kærlighedens veje & vildveje (uddrag, 1975)

Andersen, Vita - Jeg bliver inviteret ud (1977)
Andersen, Vita  - Hun ser godt ud (1977)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fortællere og fortællinger

Fortælleren er en vigtig ting at analysere i episke tekster. Hvilken slags fortæller, forfatteren har valgt, er helt afgørende for vores oplevelse og forståelse af fortællingen.

De valgte tekster i forløbet havde det til fælles, at fortællerpositionen var afgørende for vores forståelse af fortællingen. Det var vores indgang til at sætte begreber på, hvordan vi analyserer litteratur i dansk.

Jan Sonnergaards William indeholder en rammefortælling, der efterlader læseren med flere spørgsmål end svar.

Komposition, fortæller og fremstillingsformer
Fortælleteknik, skjult fortæller, synlig fortæller, indre synsvinkel, ydre synsvinkel, alvidende fortæller, personbunden fortæller, objektiv fortæller, scenisk fremstilling, panoramisk fremstilling, medsyn, bagudsyn, fortalt tid, fortælletid, beretning, beskrivelse, replik, direkte tale, indirekte tale, tankegengivelse.

Rammefortællinger og upålidelige jegfortællere
Tekster
St. St. Blicher - Sildig Opvaagnen (1828)
Villy Sørensen - Blot en drengestreg (1953)
Katrine Marie Guldager - Nørreport (2004)
Jan Sonnergaard - William (1997)

Fortællende journalistik:
Afslutningsvis undersøgte vi også genren fortællende journalistik, som er kendetegnet ved, at den vil skabe en læseoplevelse ved hjælp af virkemidler og elementer fra skønlitteraturen.
Dy Plambeck - Dødsdruk og dåb

Værklæsning: Vita Andersen - Hold kæft og hver smuk (1978)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarer og explainere

Fokus i forløbet var på dokumentargenren og faglig formidling. En del af forløbet var tværfagligt med henblik på at lave faglig formidling i form af en explainer med naturvidenskabeligt indhold (fysik)

Vi undersøgte forskellige genrer inden for faglig formidling: videnskabelig kommunikation, fx en forskningsartikel; faglig kommunikation, fx en lærebog; og faglig formidling (i snæver forstand), fx en naturdokumentar i TV eller en explainer.

Forståelse, fascination og faglighed. Explaineren er formålsrettet kommunikation og kan derfor analyseres og vurderes på, hvordan og hvor effektivt den opnår sine formål.

Genretræk ved dokumentargenren og dens undergenrer.

Filmiske virkemidler (https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler):
- Billedbeskæring
- Billedkomposition
- Billedstil
- Farver og lys
- Filmisk tid (fx realtid, flashback og flashforward)
- Kamerabevægelse
- Kameravinkler
- Klipning
- Lyd
- Musik

Fakta, fiktion, autenticitet og fiktionalisering
Fakta- og fiktionskontrakter + autenticitetsmarkører.

I den forbindelse arbejdede vi med faktagenrer vs. fiktion og begrebet fiktionalitet som
- en egenskab ved teksten
- en retorisk strategi
- den er inventiv og ikke-referentiel

Eksempler:
DRTV - Vilde vidunderlige dyr: Myreløvelarvens myrefælde

Værk: Klub Kranium (dokumentar, Frigge Fri, 2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sproghandlinger

Forløbet om samtaleanalyse, sproghandlinger og facework er læst som et sprogligt forløb. Vi arbejder med tekster, hvor dialogen spiller en vigtig rolle, og gennem analyse af dialogerne ser vi på, hvordan pragmatikken kan bidrage til en karakteristik af personerne.

Desuden kiggede vi på kommunikation på sociale medier i forlængelse af vores analyse af dokumentarfilmen Klub Kranium (2021).

FAGTERMER:
- Indirekte og direkte sproghandlinger, sproghandlinger: informerende, handlingsregulerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, kontaktstrukturerende.
- Samarbejde og høflighed: holde sig til emnet, ikke tale for længe, sige sandheden, udtrykke sig klart, høflighed ved at være positiv og søge enighed, ikke kritisere.
- Undertekst  og indirekte sproghandlinger - den skjulte hensigt under samtalens overflade - herunder indgår tavshed, mimik, tonefald.
informerende sproghandlinger, regulerende sproghandlinger, kontaktstrukturerende sproghandlinger, undertekst, face og facework.
- At tabe ansigt - face og facework
- Frontstage og backstage

Tekster:
Thor Bjørn Krebs - Indkøb (radiodrama, DR 2002)
Loe, Doppler - Stille dager i Mixing Part (2009)
Klovn special - Knæk Cancer (2013)

Værklæsning: Måvens og Peder på kanotur, L. Knutzon (1998)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klovn og sproghandlinger 26-01-2025
2s DAA skr. ÅRSPRØVE 29-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vildanden (Værklæsning)

Kan man leve på en løgn? Det spørgsmål er centralt i dette forløb. Ibsens teaterstykke Vildanden (1884) handler om Hjalmar Ekdal og hans familie og om de ubehagelige hemmeligheder og løgne, der kommer frem i lyset, da Hjalmars barndomsven Gregers Werle flytter ind i huset efter et skænderi med sin far.

Vi læste stykket ved højtlæsning for en stor del, og pointen var, at der var tid til at stoppe og undre sig over ordene og personernes handlinger. Derfra analyserede vi de enkelte personer løbende, og vi prøvede at sætte os ind i baggrunden for deres handlinger.



Værklæsning: Henrik Ibsen - Vildanden (1884)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Erindring og hukommelse

Hukommelse og erindring

Dette sprogforløb centrerer sig omkring den menneskelige hukommelse og erindring. Vores evne til at optage information og genkalde detaljer er en vigtig del af vores identitet som individer og som art. Vi opererer med to forskellige hukommelsesbegreber: Tingenes hukommelse og den verbale hukommelse. Begge begreber illustreres med tekster fra antikken til den moderne hjerneforskning, og i tingenes hukommelse arbejder vi eksperimentelt med metoder til at forøge vores evne til at huske længere lister med specifikke detaljer. I den verbale hukommelse opøver alle elever en automatiseret evne til at genkalde tekst. Det er altså verbal udenadslære. Der arbejdes med litterære tekster, der tematiserer hukommelsen og erindringen, og vi undersøger begrebernes kulturhistorie og debatterer, hvorvidt betydningen af hukommelsens rolle bliver mindre i takt med informationssamfundets fremmarch.

TEKSTER:
Platon og Cicero: Om Hukommelse
Kierkegaard: Dagbogsnotater om hukommelse
Aarestrup, Emil: "Angst" (1838)
Proust, Marcel: Uddrag af "På Sporet af den tabte Tid" (1913)
Borges, Jorge Luis: "Funes med den gode hukommelse" (1942)
Søndergaard, Morten: Uddrag af  "Tingenes orden" (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kriminallitteratur

Kriminallitteratur

BESKRIVELSE OG FAGLIGE MÅL:

Krimigenren går sin sejrsgang i disse år, men den har ikke altid været stueren og kanoniseret. Med sin fascination af menneskets skyggesider har den som genre været marginaliseret som dårlig smag, og vi undersøger genrens tiltrækningskraft og rolige rejse mod accept og anerkendelse. Vi tager udgangspunkt i Poe og Blicher, der næsten samtidig sætter genren i gang på hver deres måde i midten af 1800-tallet. Vi følger genren op til moderne dansk litteratur, og vi ser på litteraturteoretiske tilgange til teksterne og genren. Læserens detektiviske rolle tematiseres, og vi inddrager de nyeste bud på en naturvidenskabelig tilgang til litteraturstudiet.

– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sproghandlinger, Skam og Sproghandlinger

Forløbet om sproghandlinger og face-work har til sigte at introducere eleverne til en ny måde at tænke sprog på - nemlig det sprogsyn, der pointerer, at sprog er handling, og at vi derfor gør noget med sproget, når vi bruger det. Udover at eleverne skal introduceres til de to sprogvidenskabelige grene og de teorier, der knytter sig til dem, er det målet, at eleverne skal kunne se, hvordan disse sproglige analyseformer kan bruges i analysen af levende billeder og skønlitterære tekster –især med henblik på at få eleverne til at indse, hvordan teorierne kan illustrere og nuancere forståelsen af den undertekst, der findes i teksterne.

Det sproglige stofområde:
Efter forløbet om sproghandling, interaktionsanalyse og face-teori har eleverne forhåbentlig tilegnet sig følgende faglige mål:

- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier


Kærnestof:
- sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– læsning af fiktive tekster fra 2000-tallet

Tekster:
- Skam, sæson 1, afsnit 1 og 2: https://tv.nrk.no/serie/skam
- ’Vi vil lære de unge piger at være uperfekte’ fra Information (https://www.information.dk/kultur/2016/08/laere-unge-piger-vaere-uperfekte), 12.08.2016
- Lewis Carroll: fra Alice i Eventyrland og Gennem spejlet - shared-reading oplæsning
- Helle Helle: ”En lille tur”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Humor & litteratur

Vi læser romanen Gud taler ud af Jens Blendstrup, og sammen sætter vi fokus på humor som litterært virkemiddel. Må litteraturen være sjov, eller skal den kun være alvorlig?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme & repetition

Søren Kierkegaard er måske Danmarks største forfatter, men han har ikke før indgået i gruppen af kanonforfattere, som skal gennemgås i gymnasiet. Det er der lavet om på i den nye kanonliste, og vi tager forskud på glæderne. I hele sidste semester tager vi affære på denne mangel, og vi åbner alle moduler med at læse en kort Kierkegaard-tekst, før vi går til resten af dagens program. I dette afsluttende forløb samles alle teksterne, og vi bruger vores akkumulerede indsigt i Kirkegaards tankeunivers til at belyse en række af de andre kanonforfattere. Der suppleres med Anne Regitze Wivels dokumentarfilm Søren Kierkegaard (1994). Der læses i øvrigt Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer