Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Jacob Greve
|
|
Hold
|
2023 DAA/t (1t DAA, 2t DAA, 3t DAA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Natur-retur
I grundforløbet arbejder eleverne med kapitlet Natur-retur fra Systimes i-bog Dansk i tiden. Tematisk omhandler forløbet vores forhold til naturen og eventuelle ønske om at vende tilbage til en stærkere tilknytning til naturen. Igennem forløbet møder eleverne en række forskellige teksttyper og derfor også begreber og metoder, som de fremover skal trække på i danskundervisningen. Især vil forløbet have fokus på, at eleven bliver god til at anvende de danskfaglige begreber og til at dokumentere og underbygge sine analytiske iagttagelser og pointer med konkrete citater fra teksterne (PEE-modellen).
Undervejs skriver eleverne to skriftlige afleveringer: 1) En oplevelsesbeskrivelse med fokus på brug af forskellige stilistiske virkemidler. 2) En billedanalyse med fokus på brug af PEE-modellen. I starten af studieretningsforløbet afleverer eleven en analyserende artikel om en tekst efter eget valg fra grundforløbet og får på den måde repeteret og vist, hvad der er lært.
MATERIALE:
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, kap 1.
Robert Storm Petersen: Tilbage til naturen (1945) (maleri)
Naturmælk tegnefilm (2014)
Emil Aarestrup: Var det synd (1838)
Søren Ryge: Far, mor og børn. Afsnit 3, de første 7 minutter (DR 2020)
Sarah Greens rejseblog: Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide
Daniel Defoe: fra Robinson Crusoe (1719)
Adam Oehlenschläger: Morgenhimmel (1802)
Christian Winther: Jeg kom til skovens bolig (1860)
Romantiske malerier:
-Caspar David Friedrich: Mand og kvinde der betragter månen (1817-1818).
-Jørgen Roed: Haven med den gamle døbefond (1850)
-Johan Christian Dahl: Klintekorset ved Møns klint (1815).
-P.C. Skovgaard: Udsigt over Skarritsø (1844).
-Caspar David Friedrich: Munk ved havet (ca. 1809).
-J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839).
-Christen Købke: Motiv fra Capri, kort efter solens opgang (ca. 1843)
Theis Ørntoft: Sort frekvens (2014)
Charlotte Weitze: fra Den afskyelige (2016)
Netflix: The Rain, sæson 1, episode 1, minut 0.00-08.30 (2018)
Simon Muff Enevoldsen: "Danskerne vil tilbage til naturen" i Kristeligt Dagblad (maj 2016)
Livingshop: Lad dig inspirere af New Nordic
Nak & Æd: Et vildsvin på Djursland (DR 2010-), sæson 1, episode 2 – tidskode 20:16-27:35
Erlend Loe: fra Doppler (2004)
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992)
Ruben Östlund: fra The Square (2017) ("the monkey scene"): https://www.youtube.com/watch?v=pX8BfoAUNkM
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2: Taler
Som optakt til det Fællesfaglige forløb (FF1) om Politiske taler arbejder vi med analyse af taler, både i forhold til sproglige virkemidler, men også som topik, kommunikation og argumentation. Vi øver os på at benytte Toulmins argumentationsanalyse, og det retoriske pentagram som kommunikationsanalyse. Som materiale benytter vi danske forfatteres takketaler, men også f.eks. Sofie Lindes MeToo-tale, politiske taler og nytårstaler.
Rungsted topik og slides (PPT om retoriske virkemidler, udarbejdet af Danske Taler).
Tips til din tale – RØST hjemmeside.
https://www.røst.dk/tips-til-din-tale/
Sofie Linde tale ved Zulu Comedy Awards, 2020.
Tine Høeg: Nytårstale 2020.
Pelle Dragsted: Tale ved Enhedslistens ordførerskifte, 2023.
https://www.dansketaler.dk/tale/pell-dragsteds-tale-ved#video
: Takketale ved Nordisk Råd, 2021.
Nynne Hein Møller: ’Øjnene blev våde i salen da Niviaq Korneliussen kom med sit opråb’, 3/11 2021, DRs hjemmeside.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/oejnene-blev-vaade-i-salen-da-niviaq-korneliussen-kom-med-sit-opraab-ved
Dronningens Nytårstale, 31/12 2023
https://www.dr.dk/drtv/se/hendes-majestaet-dronningens-nytaarstale_427833
Maj My Midtgaard Humaidan: Deadlins nytårstale, 2024
https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/forfatter-i-nytaarstale-sandheden-er-ingen-ejer-os-heller-ikke-den-danske-stat
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3: Krop og sprog
Vi undersøger forholdet mellem krop og sprog på forskellige måder, og i forskellige genrer og medier. Uden at tænke over det, er kroppen med når vi kommunikerer.
Først gennem kropssprog – forskellen mellem verbal og nonverbal kommunikation. Vi forholder os til første episode af dokumentarserien Taler du kropssprog (DR, 2017), ved at skrive om eksempler på kropssprog og iscenesættelsen af programmet, for at repetere de retoriske pentagram og introducere til filmiske virkemidler. Derfor arbejder vi med metaforteori ud fra teorien om Hverdagens metaforer, og hvordan de såkaldte orienteringsmetaforer udgør fra kroppen. Derfor lyrikanalyse af digte om kroppen med eksempel hos Kirsten Hammann. Derefter om sociale mediers påvirkning af unges kropsopfattelse med case-eksempel i debatten om bogen Instagrim, i Deadline. Vi repeterer argumentationsanalyse. Til sidst om sproghandlinger og samtaleanalyse.
Taler du kropssprog? – Første episode (DR, 2017)
https://www.dr.dk/drtv/se/taler-du-kropssprog_47332
George Lakoff og Mark Johnson: Hverdagens metaforer, 2002 (s. 13-16, 24-25).
Kirsten Hammann: ’Jeg er så træt af min krop’, fra Mellem tænderne, 1992.
Deadline, Cillemouse om faren ved Instagram – DR, 1.2. 2024.
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-cillemouse-om-faren-ved-instagram_434396
Sproghandlinger - Håndbog til dansk - Sprog - 4.12 Kommunikationsanalyse
Op- og nedtoning - pdf.
Line Knutzon: Guitaristerne, uddrag.
Skyld, DR-serie, episode 'Du ligner en burger i ansigtet'.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4: Krig - Besættelsestiden (DHO)
Krig: Besættelsestiden som erindring og fremstilling (DHO)
Som optakt til DHO-opgaven har vi i dette forløb først arbejdet med digte skrevet om og under besættelsestiden. Både som kontrast til de senere fremstillinger af besættelsestiden i spillefilm, som er emnet for selve DHO-opgaven, men også som kanoniserede digte, der handler om episoder under besættelsen, som også spillefilmene behandler. Gruppefremlæggelser af digtenes form og indhold (intern analyse), og 'situation' (kontekstuel): under hvilke betingelser er de publiceret og hvilken betydning har de haft? Altså både analyse af f.eks. traditionelle rimstrukturer, og hvorfor de er traditionelle og kan synges, i perioden.
Digte skrevet under besættelsen:
Otto Gelsted: 9. april (1940)
Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd (1940)
Kaj Munk: Den Blå Anemone (1943)
Morten Nielsen: Det Hellige Mod (1943)
Morten Nielsen: Skæbne (1945)
Klaus Rifbjerg: De skød en stikker på Rodosvej, fra Amagerdigte (1965)
Alle på Onenote. Forfatterportrætter og ekstra materiale i de enkelte grupper findes på nettet.
Forløbet undersøger derfor også problematikken omkring historisk korrekt fremstilling eller kunstnerisk frihed til at skabe spænding ved hjælp af filmiske virkemidler, men også om man kan fremme en sag når man fremstiller fortiden. I samarbejde med historiefaget om erindringshistorie og historiebrug.
Eleverne har endvidere arbejdet med analyse af fortælling på film og filmiske virkemidler med eksempel i Under sandet (2015), og har selv valgt spillefilm, hvor handlingen udspiller sig under besættelsestiden.
Historisk korrekt fremstilling og kan man fremme en sag?:
Kulturmagasinet Gejst: Fakta eller fiktion? (DR, 18/4 2018) (CFU)
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=6&search=serietitel:%20Kulturmagasinet%20Gejst&orderby=title&SearchID=dfb29a05-4735-42b6-8c88-86e393c7c691&index=4
Jacob Brostrup: 'Fremtidens Danmark 1945' (Maleri)
Adam Holm: Socialdemokraterne har trådt på historiens landmine, Altinget 19/2 2019.
Nikolaj Heltoft: 'Jeg synes ikke der er noget DDR over det her', interview med Henrik Sass Larsen. Politiken, 26/1 2019.
https://politiken.dk/kultur/art6982593/%C2%BBJeg-synes-ikke-der-er-noget-DDR-over-det-her-men-det-er-Socialdemokratiet-med-stort-S-og-selvtillid%C2%AB
Johan Astrup: 'Socialdemokratiet malede frihedskæmperen Poul Rasmussen fra 'Henny' ud af historien', Politiken 6/2 2019
https://politiken.dk/indland/art7018935/Socialdemokratiet-malede-frihedsk%C3%A6mperen-Poul-Rasmussen-fra-Henny-ud-af-historien
Kernetekst: Filmcentralen - Filmleksikon A-Z (hjemmeside).
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5: Lyrikanalyse
Tine Høeg: Nye Rejsende (2017).
Vi analyserer hos Tine Høeg digtenes begyndelser og slutninger, ordvalg, humor, hvem taler? Tema og budskab, og spørger: er det epik eller lyrik? Digte eller fortælling? Hvordan kan man se at det lyriske jeg, som ny gymnasielærer, placerer mellem at være ung og voksen? Og kan vi læse mellem linjerne, hvad hendes affære betyder for digtenes ordvalg?
1. Jeg har købt et pendlerkort (s. 9)
2. Indkøbsvognen er kæmpestor (s. 32-33)
3. Sådan en trykkende fugtig varme (s. 34)
4. Jeg har taget to flasker rødvin med (s. 35)
5. Skybrud ved tretiden (s. 36-37)
6. Shit siger Villads (s. 70)
7. Hej guys siger jeg efter ferien (s. 111)
8. Barnevognen står forladt under et træ (s. 113)
Analyse og fortolkning af et udvalg af digte med fremlæggelse i grupper.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6: Reality-tv
Forløbet undersøger betydningen og fascinationskraften af den iscenesatte virkelighed i den brede tv-genre, Reality-tv. Er det underholdning eller oplysning til borgerne om samfundet? Hvem er målgruppe? Hvilke undergenrer findes? Vi laver medieanalyse først af uddrag af en episode af Alene i vildmarken, og derefter af fælles medieværk:
Gift ved første blik, sæson 10, episode 1: Dumplings for to,, DR (2024), sendt august 2024 (59 min.)
Der arbejdes derefter med medieanalyse af selvvalgte programmer i grupper med fremlæggelse og rapport. Derefter skriver vi debatterende om artikel om reality, og arbejder til sidst med dokumentar.
Kernetekst: Fibiger og Asmussen: Den medierede virkelighed (uddrag), 2013.
’Reality tv,’ i Mimi Olsen: Film skal ses i dansk. Systime
https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=203
Medieanalyse af selvvalgte reality-programmer i grupper:
Fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler; Kommunikationsanalyse: Afsendere, ’Budskaber’, Målgrupper; Litterær analyse: Fortæller-, karakter- og forløbsanalyse - vært, deltagere og casting; Performativ analyse – Goffman: Frontstage-Backstage; Tematisk analyse – samfundsnytte; Typologisk analyse - genretræk og undergenrer.
Gruppe 1: Med kniven for struben
Luca
Sofia
Nicolai
Melissa
Wilhelm
Gruppe 2: I rod til halsen
Ida
William Lyng
Frederikke V
Philip
Gruppe 3: Boligkøb i blinde
Mads
Mathilde
Lucas
Storm
Gruppe 4: Først til verdens ende
Marcus
Anders
Valdemar
Anna
Gruppe 5: Korpset
William B
Kristian
Oliver
Frederikke M
Gruppe 6:
Gustav
Philippa
Yasmine
Debatterende artikel: Afspejler reality-tv min hverdag og virkelighed? Materiale:
Rune Lykkeberg: 'Modstandervenner', Politiken, 8/8 2015.
Dokumentar: Vi spiller spillet – realityen der formede dig, sæson 1, episode 1, Ægte følelser i en konstrueret virkelighed, DR, sendt 9/2 2021 (29 min.)
https://www.dr.dk/drtv/se/vi-spiller-spillet-_-realityen-der-formede-dig_-aegte-foelelser-i-en-konstrueret-virkelighed_228876
Arbejdsformer: Fælles medieanalyse af episode af Gift ved første blik, medieanalyse i grupper med mundtlig fremlæggelse med powerpoint og visning af klip af selvvalgte reality-shows, derefter aflevering af skriftlig rapport, hvor diskussion efter fremlæggelse inddrages.
Skriftlig afleveringer:
Rapport – medieanalyse af selvvalgt reality-program
Debatterende artikel om reality-tv, dannelse og konkurrence med inddragelse af eksempler og artikel.
Skriveøvelse/anmeldelse af dokumentar med fængende indledning og holdningstilkendegivelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Reality-rapport
|
27-09-2024
|
|
Realityrapport genaflevering
|
06-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#7 Explainer (FF3)
Explainer
Formål: Flerfaglighed på tværs af fakulteter, Kombinere viden med kreativitet og innovation, Arbejde med formidlingsbevidsthed og multimodalitet, Få fornemmelse for at skrive en formidlings-SRP i 3g.
I grupper skal udarbejdes en explainer på 4-6 minutter om et emne fra fysik. Explaineren skal fungere som udadvendt faglig formidling. Desuden skrives en metatekst på 1½-2 sider, som forklarer og begrunder formidlingsmæssige valg, herunder kommunikationens rammer, explainerens komposition og sprogbrug samt udnyttelsen af multimodalitet. Disse punkter kobles på explainerens tre overordnede funktioner: Faglighed, forståelse og fascination, jf. grundbogen Explainer, systime e-bog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8: Tankegengivelse i litteraturen
Vi undersøger brug af fremstillingsformen tankegengivelse i verdenslitteraturen og litteraturhistorisk, herunder forskel på indre monolog og bevidsthedsstrøm, og analyserer betydningen af benyttelse af pronominer, kommatering og brug af fortæller. Vi inddrager også Franco Morettis skelnen mellem exceptionel og normal stream. Vi refererer tilbage til forløb om Krig ved se på stream knyttet til krig hos Tolstoj, Woolf og Plambeck, der skriver om hhv. Krimkrigen 1851, 1.verdenskrig og krigen i Afghanistan.
Vi skriver selv bevidsthedsstrømme og reflekterende artikel. Som et appendix ser vi film, The Hours, der adapterer tankegengivelse fra Virginia Woolfs roman, og benytter eksemplerne til at øve at skrive reflekterende sammen med tekster af Karl Ove Knausgård..
Om tankegengivelse og bevidsthedsstrøm i Håndbog til dansk.
Kernetekst: Franco Moretti: ’Stream of consciousness: Udvikling af en teknik’. In: Passage 33, 1999.
Ernest Hemingway: Bjerge som hvide elefanter (1917)
James Joyce: Eveline (novelle), fra Dubliners, (1914) 2014.
James Joyce: Ulysses (uddrag fra kapitel 18, Mollys monolog), 1922.
Leo Tolstoj: Sevastopol-fortællinger (uddrag), 1856.
Peer Hultberg: Requiem (uddrag), 1985.
Dy Plambeck: Mikael (uddrag), 2014.
Virginia Woolf: Mrs. Dalloway (uddrag), 1925.
The Hours, film instrueret af Stephen Daldry, 2002, baseret på Michael Cunninghams bog, der er inspireret af Woolf: Mrs. Dalloway.
Karl Ove Knausgård: Æbler, fra Om Efteråret.
Karl Ove Knausgård: Om vinteren.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#9 Studietur til Lissabon
Vi skal læse Portugals vigtigste moderne digter Fernando Pessoa, og vi skal læse uddrag af Christian Yde Frostholm: Træmuseet, som bl.a. omhandler Pessoa og foregår i Lissabon. Lægger op til reflekterende skrivning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10: Karen Blixen - mediebevidst fortæller
Forløb om Karen Blixen i forbindelse med besøg på Rungstedlund, med fokus på både forfatterens selviscenesættelse og mediebevidsthed, fortællekunst og beskyldninger om racisme, i tre tekster.
Karen Blixens oplæsning af ‘Barua a soldani’ på amerikansk tv, (Kongens brev fra Skygger på græsset, 1962) in: Brask Thomsen: Storyteller (dokumentarfilm, CFU).
Karen Blixen: ’Det ubeskrevne blad’ fra Sidste fortællinger (1957).
Karen Blixen: ’Kitosh historie’, fra Den afrikanske farm (1937).
Ehrengaard, instr. Bille August, Netflix, 2023.
Ole Henriksen: Bag Blixens maske (dokumentarfilm, Filmcentralen).
Pernille Dreyer: ’Blixen skal hverken sættes op på en piedestal eller tages som gidsel?’, interview med museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard, Berlingske 20/8 2020.
Besøg på Rungstedlund.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#11: Sagatid
Forløb om islandske sagaer, som grundfortællinger. Vi indleder forløbet med at se en episode af tv-serien Vikings, hvor vi forholder os til kønsroller, en overgang fra forrige forløb og afslutter med aktuel artikel fra Weekendavisen om billeder af vikinger i vores samtid. Vi arbejder grundigt med sagatræk i sagaen Ravnkel Frøjsgodes saga. Og senere også Laksdølernes saga, som vi læser adaptationer af fra hjemmesiden Sagatid, som vi undersøger og bruger som kernestof.
I dette forløb øver vi også reflekterende artikel med henblik på at skrive reflekterende om begivenheder i forbindelse med studietur.
Ravnkel Frøjsgodes saga, kapitel 1-9 og 10-20.
Laksdølernes saga, kapitel 39, 42 og 43.
Sagatid – hjemmeside om sagaer
https://www.sagatid.dk
Om genren sagaer – Litteraturportalen – Med tiden
Anne-Lise Marstrand Jørgensen: Himmelland (novelle)
https://www.sagatid.dk/himmelland
Vikings, tv-serie. Uddrag af sæson 1, episode 2.
Trine Eiby: Nordens vilde, Weekendavisen, 30/4 2022. [Om vikinger i moderne tid]
Adam Oehlenschläger: Kjartan og Gudrun, akt 1, scene 2 og akt 3, scene 7. Dansklærerforeningen.
Skriftlige opgaver:
Debatterende artikel om vikingers status.
Reflekterende artikel om studietur.
Novelleanalyse af Anne-Lise Marstrand Jørgensen: Himmelland.
Kreativ skriveøvelse: Digte eller dramatik i forlængelse af Laksdølernes saga om Kjartan og Gudrun.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#12: Systemdigtning og sonetter
Med dekomposition, mønstergenkendelse og opbygning af algoritme, benytter vi ’computationel thinking’ (CT) og skriver egne copycatdigte ud fra digte fra Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen (2016) (værk), før vi lader AI gøre det.
Digte benyttet til øvelsen:1. Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011 (s. 1-4), 2. Vesterhavet, 18. august 2012 (s. 25-28), 3. Enghaven, 18. august 2013 (s. 37-40), 4. Saltstraumen, 7. december 2013 (s. 41-44)
Om computational thinking:
https://computationalthinking.systime.dk/?id=132
Om systemdigtning i Danmark:
https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=214
Efter Rasmus Nikolajsen læser vi eksempler fra Inger Christensens forfatterskab på benyttelse af systemer, fra Det (1969), fra alfabet (1981) og fra sonetterne i Sommerfugledalen (1991). Vi laver skriveøvelser igen a la Georges Perec, hvor kun vokalen e må benyttes, eller ikke benyttes i teksten.
Derefter læser vi Peter Adolphsens leg med former og genrer i hhv. Små Historier 1 & 2, Katalognien, En Million Historier, og ser fra systemdigtningen og frem til 90'ernes litterære postmodernisme, også via Dan Turell og Klaus Høeck.
Vi ser på sonetter af Petrarca og Shakespeare og læser også 'moderne' sonetter fra Pablo Llambias: Monte Lema (2011): 'Jeg har ingen enderim', 'Disse sonetter skramler derudad', 'Jeg har gjort mig nogle...'.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb#13: Statuer
Vi undersøger debatten om statuer i det offentlige rum. Vi undersøger først hvordan den begyndte i kølvandet på mordet på George Floyd i USA og spørgsmål om racisme og repræsentation. Vi arbejder med diskurserne der knytter sig til debatten om racisme, og forholder os til diskursive ord og begreber som 'privilegieblindhed' og 'krænkelsesparat', ’strukturel racisme’ eller ’hyggeracisme’.
Vi ser nærmere på eksemplet om racisme og statuer i det offentlige rum. Og bruger endvidere eksempler fra sociale medier, artikler, og litteratur for at undersøge hvordan emnet italesættes og hvilke retoriske virkemidler der benyttes.
’Diskursanalyse 4.11’. Håndbog til dansk i-bog. https://hbdansk.systime.dk/?id=202
Frederik Guy Hoff Sonne: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Videnskab.dk, 8/6 2020.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark
Historiedokumentar: 'Slavenation Danmark' (2. episode, 29 min., DR)
https://www.dr.dk/drtv/episode/slavenation-danmark_198469
Tre cases om racisme og statuer i det offentlige rum:
1) I er byråd: Skal skiltning i Gentofte Kommune ændres, f.eks. Schimmelmannsvej?
2) I am Queen Mary-projektet, artikel og video, Idoart.dk
https://www.agency.idoart.dk/i-am-queen-mary
3) Buste-sagen
Anonyme billedkunstnere: ’Kunstakademiets grundlægger smidt i havnen’, IdoArt.dk, 6/11 2020 (inklusive video af happening).
https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen
Nielsen, Kleinschmidt, Bjerregaard: ’Hun smed buste i havnen som en kunstnerisk happening’, dr.dk nyheder,
DR 28/10 2021 (inklusive video med Katrine Dirckink-Holmfeldt).
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/hun-smed-buste-i-havnen-som-en-kunstnerisk-happening-nu-er-hun-tiltalt-groft#!/
Statue- og Skulpturanalyse.Vi arbejder med analyse af statuer og skulpturer i det offentlige rum, knyttet til den afledte debat om kvinder og repræsentation. Herunder inddrages I am Queen Mary-statuen og statuen af Karen Blixen på Sct. Annæ Plads.
Vi læser interviews med Lilibeth Cuenca, Gry Jexen, Kristian Hornsleth fra Information og debatindlæg af Nikolaj Høgh.
Med afsæt i Hornsleths skulptur 'Forskeren' af Eske Villerslev, ved RG, og med artiklerne om statuer/skulpturer i det offentlige rum som baggrund: Research i grupper de nævnte skulpturer/statuer og præsenter med powerpoint en analyse af skulpturen/statuen, med særlig opmærksomhed på skala, detaljeringsgrad, bevægelse og sokkel.
Dokumentet ’3m skulpturanalyse’ benyttes til analyse og præsentation.
1. Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind (1803)
2. Piero Manzoni: Socle du monde (1961)
3. Umberto Boccioni: Unikke former for kontinuitet i rummet (1913)
4. Anne Marie Carl Nielsen: Rytterstatue af Christian d. 9 (1927)
5. Michael Elmgreen og Ingar Dragset: Powerless structures, fig. 101 (2012)
6. Christian Lemmerz: Godot (2022)
7. Sophie Kalkau: Zygote (2023)
8. Ron Mueck: Boy (1999)
På baggrund af ovenstående udarbejder vi forslag til statuer og skulpturer i det offentlige rum, ved hjælp af AI.
Diskursanalyse, ækvivalenskæde, hegemonisk eller herskende diskurs, antagonistisk diskurs. Argumentationsanalyse. Retorisk og sproglig analyse. Skulpturanalyse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Natur og systemer analyserende
|
25-09-2025
|
|
Debatterende statuer
|
30-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Forløb#14: Forfatterarrangement
Forfatterarrangement i Trommen med forfatter Inger Smærup Sørensen. Vi forbereder os ved at arbejde med et uddrag af hendes roman Dødsbo (2024) med fokus på hvordan klimaspørgsmålet behandles i litteratur.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Forløb#15: Eksperimenterende litterære former
Vi skal i dette forløb arbejde med tekster af (yngre) kvindelige forfattere, der i 2010'erne benytter eksperimenterende litterære former som spørgeskemaer, anaforiske opremsninger eller postkort og email, til at fremstille spørgsmål om identitet, tilhørsforhold og racisme, som f.eks. Maja Lee Langvad, Christina Hagen, Niviaq Korneliussen og Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon. Vi læser som værk:
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske (2006)
Maja Lee Langvad: Hun er vred (uddrag), 2014.
https://litteraturportalen.gyldendal.dk/learningObject/39c221f9-6741-4437-8ad6-35b8f5e6456b
Maja Lee Langvad: 'Dette er Danskerloven', fra Find Holger Danske, 2006.
Maja Lee Langvad: ’20 spørgsmål til mig selv’ (Litteraturportalen).
Naja Marie Aidt, Line Knutzon, Mette Moestrup: ’Spørgeskema til den hvide antiracist’, fra Frit Flet (2017)
Christina Hagen: White Girl og White Girl 2 (digte)
Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne (2014) (uddrag).
Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen (2017) (uddrag)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Forløb#16: Sorg og litteratur
Værklæsning: Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Carls bog (2017)
Vi læser og undersøger værket som sorgproces og som beretning, men også i forhold til andre temaer og emner, og i forhold til benyttelse af genrer og fortælleformer, og tekstens diverse grafiske opsætning på siderne. Forholdet mellem form og indhold. Vi undersøger også forskellen på tekst og foto ved at analysere fotos i interviewet med Naja Marie Aidt.
Vi arbejder i grupper med de temaer og emner vi har fundet, og med perspektivering til samfundsdebatten. Hvad siger Aidt i forhold til samfundets diskurser? Om Sorgarbejde, skyld, litteraturens helende kraft, organdonation, bevidsthedsudvidende stoffer, mor-søn-relation, venskab, homofobi, diskrimination. Genrer: Digt, fortælling, dagbog, citater, udbrud. Typografi: Versaler, fed, kursiv, størrelse. Værk-rapport om temaer og underemner.
Som perspektivering af Naja Marie Aidts Carls bog læser vi novelle, interview, og lytter til perspektiverende podcast om litteraturens behandling af sorg og sorgproces
Caroline Albertine Minor: ’Sorgens have’ fra Velsignelser (2017).
Mathilde Moestrup: ’Man ved jo godt at folk kan dø’ (interview med Caroline Albertine Minor), Information 22/4 2017.
Podcast: '20 før 20. Informations litteraturhistorie: 2017: Sorglitteraturens opvågning'.
https://www.information.dk/kultur/2020/04/podcast-dansk-litteratur-2000-2019-fortalt-gennem-vigtigste-begivenheder?lst_srs
Emil Bergløv: ’Læger bliver tvunget til at læse digte og noveller for at lære empati’, Politiken 4/12 2017.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Forløb#17: Periode Det moderne gennembrud
Forud for værklæsning afHenrik Ibsen: Et Dukkehjem, er fokus i forløbet Det moderne gennembrud Når mænd skriver om kvindespørgsmålet og kvinder i forskellige aldre og situationer. Ibsen skrev om den voksne ægtefælle, J.P. Jacobsen om den unge Marie Grubbe i 1. kapitel, Herman Bang om indgåelse af ægteskab, Pontoppidan om enken og Erna Juel-Hansen, som kvindelig forfatter, om konfirmanden. Fokus også på naturalisme, impressionisme og kritisk realisme.
J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1. kap.)(1876)
Herman Bang: 'Foran alteret' (1887)
Henrik Pontoppidan: 'Ane-Mette' Fra Fra hytterne (1887)
Erna Juel-Hansen: ’En konfirmand’ (1885)
Med tiden - Om naturalisme og andre begreber fra Det moderne gennembrud.
Herman Bang: Impressionisme – en lille replik (1890)
Undervejs til Pontoppidan – indledning, Dansklærerforeningen.
Litteraturens perioder 1870-1890.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forløb#18: Værk Henrik Ibsen Et Dukkehjem
Værklæsning af Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) med fokus på Når mænd skriver om kvinder.
Fokus på karakteranalyse i første akt, realisme i anden akt, og forløb og komposition i tredje akt. Perspektiverende læser vi nyere roman og biografi om baggrunde for karakteren Nora. Uddrag af Merete Pryds Helle: Nora (2019), en romanfremstilling af karakteren Noras liv, og diskuterer forskelle i fremstillingsformer mellem roman og drama, og hvorfor Pryds Helle skriver om Nora i 2019. Med artiklen fra Weekendavisen, hvor historien om modellen til Nora, Laura Kieler, fortælles, stilles spørgsmålet om det er godt at Ibsens fortæller Kielers historie, eller om han udnytter hendes historie. Vi læser uddrag af Laura Kielers eget stykke Mænd af ære (1890), som kritisk omhandler Det moderne gennembruds mænd. Endelig læser vi uddrag af norske Mathias Faldbakkens Koldt produkt, som er en opdatering af Ibsens stykke, og leder efter ligheder og forskelle.
Merete Pryds Helle: Nora, roman (s. 236-260) (2019)
Poul Duedahl: Hvor gik Nora hen?, Weekendavisen 14. januar 2022
Laura Kieler: Mænd af ære (uddrag, drama) (1890).
Mathias Faldbakken: Kold produkt (uddrag, drama) (2006).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60187109268",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60187109268",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60187109268"
}