Holdet 3r HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3r HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Rungsted Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Jacob Mandal Hermansen
Hold	2023 HIA/r (1r HIA, 2r HIA, 3r HIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Enevældens København
Titel 2	Historiebrug af besættelsestiden
Titel 3	Romerriget
Titel 4	Vikingetiden
Titel 5	Dansk Vestindien
Titel 6	Amerikansk exceptionalisme
Titel 7	Danmark til Ejderen?
Titel 8	Cubakrisen
Titel 9	Jordskredsvalget
Titel 10	Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Enevældens København Enevældens København Forløbet har følgende formål: 1. Give eleverne kendskab til og forståelse af byen København i dens historiske dimension, med særligt fokus på byens udseende og udvikling under enevælden (1660-1848). Dette formål opfyldes gennem en kombination af arbejde med teksterne i klassen og gennemførelse af en byvandring, hvorved København gøres tilgængelig for eleverne som en central kilde til Danmarks historie. 2. Lære eleverne at forholde sig iagttagende og analyserende til bygninger og byrum, ligesom de skal kunne øve sig i at læse bykort, gamle som nye, og drage konklusioner om byens historie gennem analyser af disse. 3. Gøre at eleverne kan forklare enevælden som politisk system i Danmark og opnå forståelse for dette systems opståen og udvikling. Herunder også hvordan den danske enevælde blev påvirket af begivenheder og strømninger i Europa. Materiale: Ca. 55 sider • Carsten Pape: ”Enevældens København – historie og byvandringer”. Systime. URL: https://kbh.systime.dk/ • Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009. • Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund. 2. udgave. Letland, 2013. • Martin Sundstrøm (manuskript): ”Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid”. DR. 2017. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_584080 (Vi så fra start og ca. frem til 12:30) Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske og sociale revolutioner  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Faglig læsning i historie elev.docx description Microsoft Forms 1.1 Byen på kortet 1.4 Boligerne 1.5 Hygiejnen Afsnit DRTV - Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid Enevældens indførelse i DK I.ppt description 2. Enevældens by 2.1 Hvad var enevælden? 2.1.1 Enevælden i Danmark Kongeloven uddrag.pdf description Kildekritisk værktøjskasse.doc description Bossuet.pdf description 2.1.2 Den enevældige orden Enevældens konger og magtens iscenesættelse del I elev.pptx description Enevældens konger og magtens iscenesættelse del II elev.pptx description 2.2 Enevældens selviscenesættelse 2.2.1 Enevældens politiske kommunikation 2.2.2 Monarken i centrum 2.2.3 Politisk propaganda: Pragtens sprog 2.3.3 Enevældens generalplan for byen 2.3 Enevældens byplanlægning 2.3.1 Barokkens virkemidler 2.3.2 Forhistorien: Christian 4.s København Frederiksstaden.docx description 2.4.4 Frederiksstaden Planen Den centrale akse Laurids de Thurah.pdf description Robert Molesworth.pdf description Grupper 1r JH.docx description 1.2 Storbyen Forhistorien Amalienborg 5.3.2 Byens porte Monarken til ære Accise og konsumption
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Historiebrug af besættelsestiden Historiebrug af besættelsestiden + DHO Forløbet indledes med en introduktion til besættelsen af Danmark. Vi arbejder særligt med fokus på politikernes ageren under besættelsen, og med modstandsbevægelsen og dens udvikling under besættelsen. Eleverne skal opnå viden om modstandsbevægelsens organisering og handlinger, samt synet på modstandsbevægelsen og dens betydning for Danmark. Forløbet har herefter fokus på begrebet "historiebrug", og særligt hvordan besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig er blevet brugt i forskellige sammenhænge. Analyserne af de forskellige kilder har fokus på at udlede, hvad hensigten er med at fremhæve eller udelade bestemte personer, perioder eller begivenheder fra besættelsestiden. Forløbet skal derved også give eleverne et indblik i, hvordan brugen af besættelsestiden skifter over tid afhængig af samtiden og brugernes samtidige interesser. I forløbet indgår dansk-historieopgaven. Her skal eleverne i små grupper udarbejde en skriftlig opgave med brug af dansk- og historiefagets faglige metoder. Efterfølgende præsenterer gruppen sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene, hvorefter dansk- og historielæreren giver en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation. Opgaveformulering til DHO: Hvordan kommer historiebrug til udtryk i mindetaler om besættelsestiden? • Redegør kort for forhandlings-/samarbejdspolitikken og modstandskampen i Danmark under besættelsestiden. • Giv en retorisk og historisk analyse af to selvvalgte mindetaler om besættelsen. • Vurdér, hvad der fremhæves som mindetalernes vigtigste pointe/pointer, og om mindetalerne i den forbindelse tilsidesætter noget andet. Efter DHO arbejdede klassen med en gæsteunderviser fra Københavns Universitet om emnet ”Kampen om Danmark” med udgangspunkt i dansk og tysk udenrigspolitiske overvejelser. Materiale: Ca. 70 sider • www.lex.dk Danmarks Nationalleksikon. • Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014. Side 97-107. • Adam Holm: ”Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?”. DR. Sæson 1. Den 29. december 2019. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318 • Illegalt postkort: ”Paa Vej mod Afgrunden”. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/references/show/article/28/reference/8 • ”Ulovlige strejker”. Land og Folk. Nr. 32. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/28#/reference?reference=9 • Morten Mikkelsen: ”Valg af gadenavne afhænger af folkestemningen”. Kristeligt Dagblad. Den 7. november 2012. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/valg-af-gadenavne-afh%C3%A6nger-af-folkestemningen Erik Bjerager: ”Aldrig mere en 9. april”. Kristeligt Dagblad. Den 9. april 2015. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/aldrig-mere-en-9.-april • Tobias Reinwald: ”Mette Frederiksen har bange anelser om et russisk imperium: Jeg bruger ikke termen Tredje Verdenskrig, men…”. Berlingske. Den 24. februar 2024. URL: https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-har-bange-anelser-om-et-russisk-imperium-jeg-bruger-ikke-termen-tredje-verdenskrig-men- • Anders Fogh Rasmussen: ”Anders Fogh Rasmussens tale i anledningen af 60 året for ophøret af samarbejdspolitikken”. Den 29. august 2003. URL: https://www.dansketaler.dk/tale/anders-fogh-rasmussens-tale-i-anledningen-af-60-aaret-for-ophoeret-af-samarbejdspolitikken Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • Holocaust og andre folkedrab • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus: Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Dansk-historieopgaven (DHO): • Historiefaget har særligt fokus på:  - elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale - faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.  - historiefagets identitet og metoder. Arbejdsformer: • Individuelt arbejde. • Gruppearbejde.
Indhold	Kernestof: Besættelsen den 9. april 1940 Foundation Samarbejdspolitikken under besættelsen i europæisk perspektiv Overskrifter til Forhandling eller samarbejde II.docx description Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945 – Danmarkshistorien \| Lex DRTV - Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder? Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940.docx description Erik Scavenius, 1877-1962 Eftermælet: Erik Scavenius i dansk historiekultur Besættelsestiden i DK.pdf description Illegalt_postkort_p_vej_mod_afgrunden 29 aug 1943.pdf description www.kristeligt-dagblad.dk Land_og_folk_nr_32_aug_1943_s_7.pdf description Reaktioner på folkestrejken 1944 uden intro.docx description Uddrag fra erindringspolitik pp af Sine Maria Vinther.pptx description DHO 1r 2024 opgaveformulering.docx description danmarkshistorien.dk Danmarks udenringspolitik 1920-1939.pdf description OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 – Danmarkshistorien \| Lex 9 april Tysklands argumentation for invasion og syn på det danske folk.docx description Kampen om Danmark 156-160 samt arbejdsspørgsmål.pdf description Anders Fogh Rasmussens tale ved 60-året for ophøret af samarbejdspolitikken Aldrig mere en 9. april Mette Frederiksen har bange anelser om et russisk imperium. »Jeg bruger ikke termen Tredje Verdenskrig, men …« Titel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Romerriget Romerriget Forløbet har fokus på udviklingen af Rom fra en bystat til centrum for et imperium og frem til det (vest)romerske riges fald. Den overordnede tidsperiode er dermed fra omkring 500 f.v.t. til 500 e.v.t. Der fokuseres dog særligt på perioden omkring overgangen fra republikken til principatet med kejser Augustus som den dominerende figur. Materiale: Ca. 85 sider • Knud Helles: Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. 2. udg. Viborg, 1991. • Johnny Thiedecke: Magtens ansigter. Gråsten, 2001. • Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Riga, 2015. • Helle Damgaard Andersen m.fl.: Det antikke Rom. Haslev, 1993. Side 55-57, 88-89. • John Milius, William J. MacDonald & Bruno Heller: ”Rome”. HBO. Episode 2, sæson 1. 2006. • Michael Bregnsbo: ”Film og historie – Præsentation og vurdering af nogle analysestrategier”. Rubicon. Nr. 4, 14. årg. Odense, 2006. Side 7-10. • Aase Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 e.v.t. Haslev, 1976. • Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien – Opslagsbog til historiefagets teori og metode. Vallensbæk, 2019. Side 64-68. • Rafael: Slaget ved Den Milviske Bro (maleri). 1524. • Anders Olling & Hans Erik Havsteen: ”Augustus - den første kejser styrede Rom med hård hånd”. Kongerækken og Politikens Historie. Antikkens historie, afsnit 6. 2018. URL: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7059024/Augustus-den-f%C3%B8rste-kejser-styrede-Rom-med-h%C3%A5rd-h%C3%A5nd • Christian Bennike: ”Der findes fire historiske epoker, som minder skræmmende meget om vores nutid – Romerrigets fald er den anden”. Information. Den 18. marts 2017. URL: https://www.information.dk/moti/2017/03/findes-fire-historiske-epoker-minder-skraemmende-vores-nutid-romerrigets-fald Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske og sociale revolutioner  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Helles, Knud: ROMERRIGET, Columbus; sider: 23-26, 38-44, 50, 52-57, 68-71, 73-74, 82-85 Cæsar om Gallerkrigen.docx description Cæsar om borgerkrigen.pdf description Film og historie.pdf description Kejserdømmets styrelse.pdf description Kilder til Realpolitikeren Augustus.pdf description Realpolitikeren Augustus i Thiedecke.pdf description Kejserdømmets udvikling.pdf description Tidstavle Augustus.pdf description Antikkens Rom #6: Augustus - den første kejser styrede Rom med hård hånd Ancyranum Suetonius Tacitus.pdf description Kejserdømmets kilder.pdf description Udenrigspolitik og militærvæsen.pdf description Tacitus om det første kejserskifte.pdf description Slaget ved Den Milviske Bro.docx description Skema til Romerrigets undergang.docx description Der findes fire historiske epoker, som minder skræmmende meget om vores nutid - Romerrigets fald er den anden.docx description Historiesyn.pdf description Rytterstatuer Det antikke Rom.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Vikingetiden Vikingetiden Forløbet beskæftiger sig med Danmarks tilblivelse og vikingernes samfund samt overgangen til kristendom og vikingernes erobringer og udbredelse i perioden omkring 800-1050. Vi arbejder desuden med, hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag. Her skal eleverne også selv i grupper lave og fremlægge skitser til en gobelin for perioden vikingetiden. Materiale: Ca. 80 sider • Lex - Danmarks Nationalleksikon. www.lex.dk • Europakort 800-1100: http://www.euratlas.net/history/europe/index.html • Ulrik Grubb, Knud Helles & Bente Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk. Gylling, 2005. Side 48-50. • Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Aalborg, 1990. • Fremmedbilleder (med udgangspunkt i Rostgaard & Schou (2010): Kulturmøder i dansk kolonihistorie.) • Cecilie Nielsen: ”1000 års tro: Danernes store religionsskifte”. DR. 2016. URL: https://www.dr.dk/tv/se/1000-ars-tro/1000-ars-tro-2/1000-ars-tro-danernes-store-religionsskifte • Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014. • Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet. 2013. Side 61-65, 71-75. • Nationalmuseet: Vikingetiden (800-1050). URL: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/ • Bjørn Nørgaard: Vikingetiden (gobelin). 2000. URL: https://arslonga.dk/DRONNINGENS_GOBELINER_Vikingetid.htm • Thomas Roger Henrichsen & Louise Addemos Jappe (manuskript): ”Historien om Danmark: Vikingetiden.” DR. Den 16. april 2017. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 • Peter Yding Brunbech: ”DR-afsnit om vikinger er ordinær”. Kristeligt Dagblad. Den 17. april 2017. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-gode-gamle-vikingehistorie • Asser Amdisen: ”Serie – Historien om Danmark: Så kom der vikinger”. Point of View International. Den 17. april 2017. URL: http://pov.international/serie-historien-om-danmark-saa-kom-der-vikinger/ • Broken News: ”DR retter historieserie: Dansk kultur kom fra oven – ikke fra syd”. fyens.dk. Den 13. april 2017. URL: https://www.fyens.dk/bagsiden/DR-retter-historieserie-Dansk-kultur-kom-fra-oven-ikke-fra-syd/artikel/3140768 Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Feudalismen og Frankerriget.pdf description index.html Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf description Årbøgerne fra Ulster og St Bertin.pdf description De forskellige vikingetogter - søtogter og højteknologi Vikingernes plyndringer af kirker og klostre Vikingetogterne Fremmedbilleder.pdf description Ibn Fadlan om vikingerne.docx description Vikingernes helbred og levealder Kvinder i vikingetiden - husmødre og forretningskvinder Jellingstenene – Den store og den lille Jellingsten – Lex Erindringssteder analysestrategi.pdf description DRTV - 1000 års tro: Danernes store religionsskifte The Peterborough Chronicle.pdf description Erobringstogter til England 991-1016 Knud den Store, ca. 995-1035 AD Jørgensen og Rikke Agnete Olsen.pdf description Nørgaards Vikingetiden.jpg description Historiebrug af vikingetiden – Danmarkshistorien \| Lex DRONNINGENS GOBELINER Vikingetid.htm Afsnit Th Knudsen uden manchet.pdf description Vikingerne i eftertiden.pdf description DRTV - Historien om Danmark: Vikingetiden DR-afsnit om vikinger er ordinær Serie - Historien om Danmark: Så kom der vikinger • POV International Broken News fra fyens.dk.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dansk Vestindien Dansk Vestindien Forløbet tager sit udgangspunkt i Dansk Vestindien som et samfund, der til trods for sit danske herredømme udviklede en særegen kultur med egne love og regler. Eleverne arbejder i starten af forløbet med fortællinger om livet i Dansk Vestindien på baggrund af sine egne forforståelser, og i slutningen af forløbet genbesøges disse fortællinger og udsættes for en realismekritisk vurdering. I første del af forløbet arbejder vi særligt med slavernes/de slavegjortes historie og kultur, hvorefter vi beskæftiger os med årsagerne til danskernes kolonisering af øerne og behandlingen af slaverne. Bag disse årsager ligger blandt andet datidens merkantilistiske tanker og menneskesyn. Senere arbejder vi med slavehandelens og slaveriets ophør og de underliggende grunde hertil. Afslutningsvis beskæftiger vi os med salget af Dansk Vestindien og med nationalromantiske og kolonikritiske vinkler på den kolonihistoriske debat. Materiale: Ca. 95 sider • Lex - Danmarks Nationalleksikon. www.lex.dk • Marianne Rostgaard & Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. Gylling, 2010. • Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Viborg, 2005. • Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium. Polen, 2017. URL: http://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/ • Louise Sebro: ”Vort tabte paradis? – Danmark og den koloniale fortid. ” Artikel i historie-nu.dk, årgang 2007-2008. • Nikolaj Witte: ”Dansk Vestindien - De Dansk Vestindiske Øer - US Virgin Islands - rejseguide og artikler”. rejseprogrammet.dk. youtube-video. 2013. URL: https://www.youtube.com/watch?v=MV4iJyT4M6Y • Hans Erik Havsteen: ”Skal man bruge udtrykket ”slave” eller ”slavegjort”?”. Politiken Historie: Arven Fra kolonierne. 2021. Side 62-63. • Anita Jensenius: ”Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære”. Information. Den 16. marts 2017. URL: https://www.information.dk/kultur/2017/03/vestindiens-nelson-mandela-goer-fortidens-brutalitet-lettere-baere • Jon Mathorne: ”Salget af Dansk Vestindien endte i politisk fnidder”. Videnskab dk. Den 19.marts 2017. URL: https://videnskab.dk/kultur-samfund/salget-af-dansk-vestindien-endte-i-politisk-fnidder/ • Mie Skjoldemose (manuskript): ”Slave af Danmark: En god forretning”. DR. TV-dokumentar, afsnit 2:4. Den 10. marts 2025. URL: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1142273 • Adam Holm: ”Kampen om historien: Kolonialismens sorte bog”. DR. Podcast. Den 11. marts 2025. URL: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/kolonialismens-sorte-bog-11032515112 (vi hørte de første 30 minutter) Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske og sociale revolutioner  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • globalisering  • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Arbejdsformer • Individuelt arbejde. • Gruppearbejde.
Indhold	Kernestof: En slavetransport.docx description Hvad er det.docx description Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien, Frydenlund; sider: 21-34, 38, 49-53, 60-63, 69-72 Slave eller slavegjort.pdf description Paul Isert og Hans Wests oplevelse af slaveriet.docx description Slavernes kultur.pdf description Grev Zinzendorf kopi 2.pdf description Carstens om plantageslaver.pdf description Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 1733.docx description Hvad er det Oprør, lov og straffe.docx description Kilder til oprøret på St Jan 1733.docx description Merkantilismens kritik.pdf description Forslag til bedre indretning af negerhandelen 1792.pdf description Fremmedbilleder.pdf description Oplysningstidens tanker.pdf description Ophævelsen af slavehandelen.pdf description Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære Turen går til Caribien.pdf description Figurer om revolutionsteori.docx description General Buddhoe.pdf description Ophævelsen af slaveriet 1848.pdf description Salget af Dansk Vestindien endte i politisk fnidder Valgplakat til folkeafstemningen om salget af De Vestindiske Øer, 1916 Afsnit DRTV - Slave af Danmark: En god forretning Kampen om historien \| Kolonialismens sorte bog \| DR LYD Dansk Vestindien - De Dansk Vestindiske Øer - US Virgin Islands - rejseguide og artikler Louise Sebro - Vort tabte Paradis - Danmark og den koloniale fortid.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Amerikansk exceptionalisme Amerikansk exceptionalisme FORLØBET OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN. (Forløbet blev lavet i samarbejde med 4 historiestuderende fra Københavns Universitet.) I dette forløb har vi arbejdet med amerikansk exceptionalisme og undersøgt, hvordan forestillingen om USA som en by på en bakketop har præget landets selvforståelse. Gennem præsidenttaler og andre historiske kilder har vi set, hvordan idéer fra oplysningstiden har været grundlæggende for nationens politiske og kulturelle udvikling. Vi har inddraget begreber som manifest destiny og frontiertesen, der har formet fortællingen om ekspansion og national identitet, og vi har diskuteret, hvordan cowboymyten har bidraget til billedet af USA som stærkt, selvstændigt og moralsk land. Afslutningsvis har vi reflekteret over, om USA i dag stadig kan betragtes som exceptionelt. Materiale: Ca. 67 sider Bjerre-Poulsen, Niels & Thorsen, Niels: ”USA’s historie. Lex.dk. URL: https://lex.dk/USA's_historie Uddrag 5 sider Bjerre-Poulsen, Niels (2010): USA – Historie og identitet. 2. udgave. 4 sider om cowboymyten Bjerre-Poulsen, Niels (2020, 29. september): ”En helt exceptionel nation”. Politiken Historie. URL: https://politikenhistorie.dk/art7939596/Med-Donald-Trump-har-amerikanerne-oplevet-et-markant-brud-med-retorikken-om-amerikansk-exceptionalisme 11 sider Bryld, Carl-Johan (2021): Verden før 1914 – i dansk perspektiv. 2. udgave. 14 sider - Oplysningsidéerne, side 199-205 - Den amerikanske revolution, side 211-217 Bæk Meier, Jeppe & Thestrup Østergaard, Rasmus (2019): USA’s tilblivelse. 2 sider - John Winthrop 1630, side 41-42 - Ronald Reagan 1980, side 45-46 - Barack Obama 2006, side 46-47 Dahlberg, Rasmus (2020, 7. oktober): ”Sekternes USA: En by på en bakketop”. Politiken Historie. URL: https://politikenhistorie.dk/art7939628/Byen-p%C3%A5-bakketoppen-udviklede-sig-til-en-central-komponent-i-amerikansk-politik 10 sider Nielsen, Johs. (1975): Den amerikanske revolution. - Uafhængighedserklæringen 1776, side 96-99 Thiedecke, Johnny (2001): Magtens ansigter. - John Locke om naturtilstanden, naturretten og samfundspagten, side 83-84 Kildesæt til Manifest Destiny i 1800-tallet: 10 sider - Pamflet skrevet på vegne af cherokeefolket, 1830 - Andrew Jackson: Åbent brev til cherokeefolket, 1835 - Augustine Hibbard: Brev til sin bror, William, 1850 - John O’Sullivan: Annektering, 1845 - José Maria Tornel: Lad os generobre Texas, 1837 Kildesæt til Manifest Destiny i det 20. og 21. århundrede: 10 sider - Theodore Roosevelt: Tale til Kongressen, 1904 - John F. Kennedy: Indsættelsestale, 1961 - Ronald Reagan: Tale til Landsforeningen for Evangeliske Kristne, 1983 - George W. Bush: Tale til Mellemøstens folkeslag, 2008 - Barack Obama: Tale til folket om situationen i Syrien, 2013 Forsider med Lucky Luke (1971 vs. 2016). 2 sider YouTube-videoer med John Wayne og med westernserien Deadwood: 5 sider - The Searchers (1956) https://www.youtube.com/watch?v=dc8glsGbIus - Rio Bravo (1959) https://www.youtube.com/watch?v=TfvrwGfba6I - Swearengen vs. Bullock (2004-2006): https://www.youtube.com/watch?v=8-lCeL8JUG4 - Suffer the children (2004-2006): https://www.youtube.com/watch?v=l8_gt8x2eaw
Indhold	Kernestof: Oplysningsidéerne i Bryld Verden før 1914.pdf description John Locke Om staten.pdf description Uafhængighedserklæringen 1776 (J.Nielsen Den amerikanske revolution. Gyldendal 1975).pdf description Den amerikanske revolution i Bryld Verden før 1914.pdf description Modul 1 - Kildesæt.docx description Afsnit lex.dk lektie.docx description Modul 2 - Kildesæt.docx description Winthrop 1630.pdf description Med Donald Trump har amerikanerne oplevet et markant brud med retorikken om amerikansk exceptionalisme Ronald Reagan en by på en bakketop.pdf description Obama en by på en bakketop.pdf description Byen på bakketoppen udviklede sig til en central komponent i amerikansk politik The Searchers (1956) - Cowboys vs. Indians Scene (4/10) \| Movieclips Rio Bravo- Bar Scene Swearengen vs Bullock - Deadwood Deadwood Suffer the children s1ep8 Lucky Luke mod solnedgangen.pdf description Lucky Luke Daisy Town 1971 2016.docx description Cowboymyten.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Danmark til Ejderen? Danmark til Ejderen? Forløbet har fokus på politiske stridspunkter før, under og efter Treårskrigen. Der arbejdes både med interne politiske stridigheder i den danske helstat, samt hvordan Treårskrigen havde sammenhæng med den voksende interesse for nationalismen og med europæisk stormagtspolitik. Desuden arbejder vi med, hvordan særlige symboler i samtiden medvirkede til at skabe bestemte danske fortællinger om Treårskrigen. I den sidste del af forløbet arbejder vi projektorienteret med, hvordan den efterfølgende krig i 1864 forløb, og er blevet brugt i eftertiden. Materiale: Ca. 70 sider • Lex - Danmarks Nationalleksikon. www.lex.dk - Nationalisme - Nationsopfattelser i 1840erne - Nationalliberalisme, 1840-1880 - Orla Lehmann, 1810-1870 - Orla Lehmann: ”Danmark til Ejderen!”. Tale. Den 28. maj 1842. - Nationale symboler - Nationale mindesmærker - MYTE: Var dansk brud på Londontraktaten årsag til krigen i 1864? - Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) • Nationalsange: Første vers af Der er et yndigt land, første vers af Kong Christian + Marseillaisen • Grænseforeningen. URL: https://www.graenseforeningen.dk/ - Treårskrigen 1848-1850 - Rendsborg, Oprøret i - Casinomødet 1848 - Uddrag fra Orla Lehmanns tale ved Casino den 20. marts 1848 • Søren Vrist Christensen: ”Treårskrigen”. Den 3. februar 2018. URL: https://www.youtube.com/watch?v=sCV4uSKnIv0 • Inge Adriansen og Jens Ole Christensen: Første Slesvigske Krig. Varde, 2015. - Vigtigste begivenheder • Treårskrigens symboler: Første to vers fra Peter Fabers ”Den tapre landsoldat” (1848), David Monies’ billede ”Episode fra soldaternes hjemkomst i septemberdagene 1849” (1850), H.V. Bissens statue af Den tapre landsoldat (1858). • Nikolaj Ingemann: ”Sådan forløb krigen i 1864”. Den 4. februar 2014. Berlingske. URL: http://www.b.dk/kultur/saadan-forloeb-krigen-i-1864 • Søren Kofod m.fl.: Nationalisme, krig og demokrati. Haslev, 1999. - Historisk kort over Slesvig • Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien. Vallensbæk, 2019. - Pierre Nora, erindringssteder • Jesper Vind: ”Sønner og døtre af de slagne”. Weekendavisen. Uge 17, 2014. URL: http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 • Helle Thorning-Schmidt: ”Statsministerens tale ved 150-året for 1864 den 18. april 2014 i Dybbøl”. Den 18. april 2014. URL: https://stm.dk/statsministeren/taler/statsministerens-tale-ved-150-aaret-for-1864-den-18-april-2014-i-dybboel/ Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske og sociale revolutioner  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Første vers af danske fædrelandssange.docx description Danske nationsopfattelser i 1840erne.docx description Nationalisme – Danmarkshistorien \| Lex Nationsopfattelser i 1840'erne – Danmarkshistorien \| Lex Spørgsmål til De nationalliberale - elev.docx description Nationalliberalisme, 1840-1880 – Danmarkshistorien \| Lex Orla Lehmann, 1810-1870 – Danmarkshistorien \| Lex Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842.docx description Afsnit Uddrag fra Orla Lehmanns tale ved Casino.docx description Rendsburg, Oprøret i Casinomødet 1848 Treårskrigen 1848-1850 Vigtigste begivenheder i Treårskrigen.pdf description Treårskrigen ELEV Første to vers af Den tapre landsoldat - Peter Faber.docx description ELEV David Monies.docx description ELEV Den tapre landsoldat skulptur.docx description nationale symboler – Symbolleksikon \| Lex Nora erindringssteder.pdf description Nationale mindesmærker – Danmarkshistorien \| Lex Historisk kort over Slesvig.pdf description MYTE: Var dansk brud på Londontraktaten årsag til krigen i 1864? – Danmarkshistorien \| Lex Sådan forløb krigen i 1864.docx description Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) – Danmarkshistorien \| Lex Sønner og døtre af de slagne I.docx description Statsministerens tale ved 150-året for 1864 den 18. april 2014 i Dybbøl
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Cubakrisen Cubakrisen I starten af forløbet har vi arbejdet med starten på Den kolde krig og baggrunden for Cubakrisen, som har været forløbets hovedfokus. Eleverne har individuelt eller i par arbejdet med at beskrive Cubakrisen på baggrund af satiretegninger, som de selv har fundet, og som de har skullet forholde sig kritisk analyserende til. Vi har desuden analyseret historiebrugen i forskellige dokumentarfilm om Den kolde krig og Cubakrisen. Afslutningsvis har vi diskuteret om den ene af de to supermagter kunne karakteriseres som vinder ved krisens afslutning. Materiale: Ca. 85 sider • James Monroe: “Monroe Doctrine”. Den 2. december 1823. URL: https://www.archives.gov/milestone-documents/monroe-doctrine • Bent Blüdnikow: ”Verden ifølge Oliver Stone”. Berlingske. Den 11. maj 2013. URL: https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/verden-ifoelge-oliver-stone • Oliver Stone: ”The Untold History of the United States”. Afsnit om Den kolde krig. 2014. URL: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321406132000 • Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Viborg, 2010. • Peter Nedergaard: Kina - en grundbog i politik og økonomi. Viborg, 2011. Side 77 om planøkonomi vs. markedsøkonomi. • ”SUKP om folkedemokratierne”. • EH Sheppard: “The Rival Buses” (satiretegning). Punch Magazine. 1947. • Uddrag fra “Erklæringen om det befriede Europa”. (fra Kai Otto von Barner: Den kolde krig. 2011.) • Inger Bertelsen & Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962. Haslev, 1979. ”The World on the Brink”. John F. Kennedy Presidential Library and Museum. URL: https://microsites.jfklibrary.org/cmc/ • ”Minutes of Conversation between the Delegations of the CPCz and the CPSU, The Kremlin (excerpt)”. Den 30. oktober 1962. Wilsoncenter.org. URL: https://digitalarchive.wilsoncenter.org/document/minutes-conversation-between-delegations-cpcz-and-cpsu-kremlin-excerpt • Thomas H. Wolf: ”ONE WEEK IN OCTOBER”. The Department of Defense and The Office of Civil Defense. Dokumentarfilm. 1964. URL: https://www.youtube.com/watch?v=Rzs4a8p7xOw • Fotos af Castro i USA 1959. • Diverse satiretegninger med relation til Den kolde krig og Cubakrisen. • Thomas A. Bailey: A Diplomatic History of the American People (kort uddrag). 1964. • David Horowitz: The Free World Colossus (kort uddrag). 1965. Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Verden ifølge Oliver Stone.docx description Login på mitcfu.dk Planøkonomi vs markedsøkonomi.pdf description The Rival Buses.docx description SUKP om folkedemokrati.pdf description Afsnit Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie (nutid) 1. udg., Systime; sider: 16-25, 36-37, 69-71, 73-74, 77-80, 85-93, 181-184 Kildesamling Den kolde krig.pdf description Baggrunden for Cubakrisen.pdf description Ted Sorensen elev.docx description Titel Khrusjtjov og Novotný.docx description Monroe Doctrine.docx description 1962 CUBAN MISSILE CRISIS DOCUMENTARY "ONE WEEK IN OCTOBER" 22084 Bailey og Horowitz.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Jordskredsvalget Jordskredsvalget Forløbet har fokuseret på den politiske, sociale og økonomiske udvikling, der førte frem til Jordskredsvalget i 1973, og de udfordringer som Poul Hartling (V) og senere Anker Jørgensen (S) efterfølgende stod over for som statsminister. Eleverne forbereder og gennemspiller desuden et rollespil omhandlende jordskredsvalget med fokus på de politiske partiers visioner og løsningsforslag for velfærdsstatens udvikling og de problemer, som var dukket op i 1973. Materiale: Ca. 75 sider • Lex - Danmarks Nationalleksikon. www.lex.dk - Anne Sørensen: ”Lektion 8: Introduktion til efterkrigstiden, 1945-1973”. Den 18. januar 2023. URL: https://www.youtube.com/watch?v=_fDB_hx12fY - Anne Sørensen: ”Lektion 8: Velfærdsstaten”. Den 18. januar 2023. URL: https://www.youtube.com/watch?v=OQPRxa8HUnQ - ”Poul Hartlings nytårstale 1. januar 1974” (tekst). URL: https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Poul_Hartlings_(V)_nyt%C3%A5rstale_1._januar_1974 - ”Statsministerens nytårstale, 1940-”. URL: https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsministerens_nyt%C3%A5rstale,_1940- - ”Ministeriet Poul Hartling, 1973-1975”. URL: https://danmarkshistorien.lex.dk/Ministeriet_Poul_Hartling,_1973-1975 - ”Ministeriet Anker Jørgensen II, 1975-1978”. URL: https://danmarkshistorien.lex.dk/Ministeriet_Anker_J%C3%B8rgensen_II,_1975-1978 • Kaare R. Skou: Dansk politik A-Å. Viborg, 2005. • Claus Friisberg: Den nordiske velfærdsstat. Viborg, 1977. – udvalgt statistisk materiale. • Ebbe Foged m.fl.: Danmark i opbrud. Tønder, 1993. – udvalgt statistisk materiale. • ”Det økonomiske kredsløb” • ”De tre velfærdsstatsmodeller” • ”Stemmetal og mandatfordelingen ved folketingsvalgene i 1971 og 1973” • Diverse satiretegninger i relation til Jordskredsvalget. • Lone Bodholdt: ”24 timer vi aldrig glemmer: Jordskredsvalget i 1973”. Danmarks Radio. 2009. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/24-timer-vi-aldrig-glemmer_- • Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009. • Det kongelige biblioteks digitale samlinger: ”Partiprogrammer”. URL: https://digitalesamlinger.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/subject254/da/? • ”Poul Hartlings nytårstale 1. januar 1974” (TV-optagelse). Regeringen dk. URL: https://regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/poul-hartlings-nytaarstale-1-januar-1974/ • Jacob Hermansen & Henrik Tuxen: Jordskredsvalget. Tarm, 2025. Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling  • historiefaglige teorier og metoder Fagligt fokus Eleverne skal kunne: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Husholdningernes indkomst og forbrug.pdf description Forbrug og indkomstudvikling.pdf description Lektion 8: Introduktion til efterkrigstiden, 1945-1973 De tre velfærdsstatsmodeller.docx description P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, 1. udgave, Systime; sider: 220-223, 225-228 Vækst og off udg mm frem til 1973.pdf description Lektion 8: Velfærdsstaten - Digitale samlinger Søgeresultater Jordskredsvalget 3r.docx description Jens Otto Krags tid.pdf description Det økonomiske kredsløb.png description Folketingsvalgene i 1971 og 1973.docx description Folketingsvalgene i 1971 og 1973 3r 1 B22.docx description Folketingsvalgene i 1971 og 1973 3r 2 B25.docx description Struktur for modul med rollespil for Jordskredsvalget.docx description DRTV - 24 timer vi aldrig glemmer: Jordskredsvalget i 1973 Poul Hartlings nytårstale 1. januar 1974 Statsminister Poul Hartlings (V) nytårstale 1. januar 1974 – Danmarkshistorien \| Lex Lejlighedstaler og politiske taler.docx description Statsministerens nytårstale, 1940- – Danmarkshistorien \| Lex Hartling satire.pdf description Ministeriet Poul Hartling, 1973-1975 – Danmarkshistorien \| Lex Anker og sparegrisen.docx description Ministeriet Anker Jørgensen II, 1975-1978 – Danmarkshistorien \| Lex
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kronologi Studieplan Kronologi Faglige mål: – diskutere periodiseringsprincipper – systematisere informationer om og fra fortiden Materiale: 10 sider • Thorkil Smitt & Henrik Bonne Larsen: Introduktion til historie. Skive, 2008. s. 44-47.
Indhold	Kernestof: Tre former for periodisering.pdf description Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb