Holdet 3t HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Brian Dupont Larsen
Hold 2023 HIA/t (1t HIA, 2t HIA, 3t HIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion - fra jæger- til landbrug
Titel 2 Forløb #2 - Holocaust - vejen til Folkedrab
Titel 3 Forløb#3 DHO
Titel 4 Forløb#4: Romerriget - som i Imperium
Titel 5 Forløb#5: Revolutioner - USA og Frankrig
Titel 6 Forløb#6: Danmark - fra middelalder til renæssance
Titel 7 Forløb#7: Det gamle Egypten
Titel 8 Forløb#8: Den kolde krig - og det der fulgte
Titel 9 Forløb#9: Fra Riget i midten til global supermagt
Titel 10 Forløb#10 Den nordiske velfærdsmodel
Titel 11 Kronologiforløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion - fra jæger- til landbrug

HOVEDSIGTET MED FORLØBET: OVERBLIK
(JF. LÆREPLAN STK. 3.1 )

Introduktion til historie - og de første samfund
- Hvad er historie?
- Fra jægersamfund til landbrugssamfund (landbrugsrevolution)
- De første civilisationer

Problemstillinger
- Hvad er historie?
- Hvordan gik det til, at menneskeheden tog afsked med jæger-samlertilværelsen for at leve i landbrugssamfund?
- Hvad førte til paradokset: Fremkomst af komplekse civilisationer med på den ene side lærdom, love, bygningsværker og på den anden side hierarki og mandsdominans.

Forløbet
- Danne bro til gymnasiets historieundervisning
- At redegøre for historiens gang
- At diskutere skiftet fra jæger – til landbrugssamfund (hvordan, hvorfor, virkning og fortolkning)
- Materiale til rådighed i forløbet lægger op til eksamensmateriale.


LÆREPLAN - Faglige mål i spil i dette forløb

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i ... verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


LÆREPLAN - Kernestoffet i dette forløb er:
- hovedlinjer i ... verdens historie ...
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Sidetal (ca.): 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb #2 - Holocaust - vejen til Folkedrab

Holocaust - som folkedrab og om nazismen

Vi dykker ned i flg. temaer og sprøgsmål i undervisningen:
- Hvad er et folkedrab?
- Hvad er Holocaust?
- Hvordan historisk set nazismen opstod - og hvilke følger det fik?


Med udgangspunkt i bogen: Holocaust - vejen til folkedrab gennemgår vi definitionen for et folkedrab samt med Holocaust i centrum, hvordan det kunne gå til, at 6 millioner jøder og hundredetusinder og millioner af andre blev myrdet af de nazistiske folkeforførere og deres hjælpere.

Der er fokus på dels af tilegne sig viden om et relativt stort emne, at kunne anvende kildekritik på tekster og film.

Faglige mål - eleverne skal kunne flg. efter dette forløb:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i [...] Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
...
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
...
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet i dette forløb:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer. Her: Nazisme
̶ stats- og nationsdannelser [...]. Her: den nazistiske.
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer. Fra: Tyskland til verdenskrig
̶ politiske og sociale revolutioner: Den nazistiske.
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. Fra weimarrepublik til nazistisk stat.
̶ Holocaust og andre folkedrab:.Fokus: Holocaust
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede: Nazisme og kommunisme.

LÆREPLAN - Kernestoffet i dette forløb er:
-Nationale, regionale og globale konflikter
- Holocaust - og andre folkedrab
- Politiske ideologier
- Historiefaglige metoder

OMFANG: Ca. 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 DHO

(del af DHO)

Målet med dette forløb om besættelsestiden er:
- at du skal kende til og få viden om konteksten til besættelsestiden samt selve besættelsestiden;
- at du skal kunne redegøre for og analysere besættelstidens problemstlillinger (samarbejdspolitik, konsensusmyte etc.)
- at du kan anvende filmanalyse og klassiske kildekritik med brug af det funktionelle kildebegreb.

Besættelsestiden – kontekst, film- og tekstanalyse, og brug af historie (erindringshistorie, historiebrug og funktionel kildekritik)

Forløbet har fokus på besættelsestiden og analyser af tekst og særligt film i forsøget på at se på brugen af historie. Dvs. ud over kontekst om dels 2. Verdenskrig og besættelsen af Danmark, er der fokus på erindringen om besættelsen og begrebet "historiebrug".
Analyserne af de forskellige kilder har fokus på at udlede, hvad hensigten er med at fremhæve eller udelade bestemte personer, perioder eller begivenheder fra besættelsestiden. Forløbet skal derved også give eleverne et indblik i, hvordan brugen af besættelsestiden skifter over tid afhængig af samtiden og brugernes samtidige interesser.

Forløbet afsluttes med dansk-historieopgaven. Her skal eleverne i små grupper udarbejde en skriftlig opgave med brug af dansk- og historiefagets faglige metoder. Efterfølgende præsenterer her gruppe deres opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene, hvorefter dansk- og historielæreren giver en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.

Eleverne får færdige opgaveformuleringer samt film, der skal analysere, men de får undervejs lov til at forme spørgsmål og finde andre kilder. Opgavens hovedkilde er en film om besættelsestiden i Danmark, men der skal også indgå andre typer af relevante kilder i opgaven.

Fagligt fokus:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
(her særligt om 2. v.)
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag

• demonstrere viden om fagets identitet og metoder



Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks historiebrug af besættelsestiden frem til i dag
• forandringer i (film)produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• demokrati og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling

• historiefaglige teorier og metoder


Dette forløb indgår i DHO:
Dansk-historieopgaven (DHO):
• I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
• Forløbet har et omfang på ca. 7 (10 timer) i hvert fag. Historiefaget har særligt fokus på:

- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.

- historiefagets identitet og metoder.
• Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.

Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Trioarbejde/Gruppearbejde.

Sidetal: Ca. 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4: Romerriget - som i Imperium

Hovedformålet er at viden om de centrale elementer:

- Fra republik til kejserdømme - styreformer
(elementer fra monarki, oligarki og demokrati)

- Magten personificeret:
Cæsar (overgang fra republik til kerjserrige samt borgerkrige og diktator/tyrani).
Augustus (kejserrige).
Marcus Aurelius/Commudus (fokus: Filmanalyse via Gladiator).

Metodemæssigt:
Fokus på dels skriftlige kilder og samt film, med det funktionelle kildebegreb i centrum.
Formål: At eleverne aktivt kan anvende begreberne kontekst, ophav, tendens i forbindelse med at opstille problemstillinger til kilder.

Sidetal: ca. 30 sider (inkl. filmen Gladiator)

Fra læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
[kontekst og Romerriget]

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere
periodiseringsprincipper
[her: Særligt årsager og forklaringer til Romerrigets afslutning]

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- formulere historiske problemstillinger

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Revolutioner - USA og Frankrig

Præsidentvalget i USA - hvordan kom vi fra revolutioner i 1776 (USA) og 1789 (Frankrig) til demokratiske stater med vægt på frihed, lighed og broderskab?


Nye banebrydende ideer om frihed, lighed fornuft og oplysning.
Det er noget af det, der kendetegner oplysningstiden, som tiden omkring 1700-tallet bliver kaldt.


I dette forløb skal du se nærmere på, hvad det var, der gjorde verden (mere) oplyst i 1700-tallet.


- OPLYSNINGSTIDENs hvad, hvornår, hvordan - og om hvorfor skal vi egentlig have om oplysningstiden?

- REVOLUTIONER i kølvandet på eller årsag til oplysningstiden?

CASE 1: USA - og den amerikanske revolution 1776:
For at vide noget om den amerikanske revolution og oplysningstidens idealer, tager vi en luns af USA's historie. Særligt da der ved opstarten af forløbet er et amerikansk præsidentvalg, der meget aktuelt handler om mange af oplysningstidens idealer: Liberalisme (frihedsrettigheder) med fokus på nationalisme, autonomi, økonomi og demokrati.

CASE 2: Den franske revolution 1789
Den store og samfundsomvæltende revolution i 1789 satte Europa i skred: De demokratiske bevægelser i Europa blev søsat i Frankrig i 1789 - men i første omgang var det dog skrig og råb fra revolutioner og krige, der kunne høres ud over Europa efter 1789.  

LÆRING & KUNNE

Når du er færdig med forløbet ved/kan du:
- Oplysningstidens centrale akser og hovedpersoner samt tidsmæssigt indramme oplysningstiden fra ca. 1690 til 1789.

- Revolutioners forskelligheder og særkender

- Forklare hvad der forårsagede den amerikanske revolution

- Kan indramme USA's historie fra lidt før 1776 til 1800-tallets borgerkrig

- Forklare om årsager og følger af den franske revolution i 1789


ANTAL MODULER

CA. 11 moduler á 90 min.


Fra læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Ca. sidetal: 35
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Cases-projekt - oplæg 25-11-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6: Danmark - fra middelalder til renæssance

Forløb
Konger og krige, stater og folk: Hvordan blev Danmark til Danmark?
Fra vikingehøvdingedømmer over valgkongedømmer (middelalder og renæssancen) til arve- og enevældige konger (1660).

Temaet dækker kernestofpunktet stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks. Ift. læreplanens krav om spredning i tid, så afvikles dette tema som et forløb, der har hovedvægt på perioden 500-1500 med følgende problemstillinger:

1. Hvordan opstod et dansk kongerige i udkanten af Europa?
2. Hvordan blev Danmark gradvist omdannet fra vikingehøvdingedømmer til moderne stat - og siden nationalstat?

Sidetal: ca. 23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7: Det gamle Egypten

Det gamle Egypten

Projektarbejde: Fra problemstillinger til remediering
Hvad er værd at vide om det Det gamle Egypten anno 2025?

Ud fra en kort introduktion til Det gamle Egypten, er gruppe- og projektarbejde i fokus i dette forløb, hvor eleverne efter en demokratisk proces ultimo 2.g har valgt at arbejde med Det gamle Egypten.

I grupper á fire zoomes der ind på undertemaer i hver gruppe, med brug af problemstillinger til at indsnævre området for undersøgelsen - der skal munde ud i et formidlingsprodukt /remediering.

AI er anvendt i dette forløb.

Sidetal: Afhængigt af grupperne - men imellem ca. 15- 25 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8: Den kolde krig - og det der fulgte

Forløb - Den kolde Krig, 3.t, 2025

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi fokus på "the big why"?
Hvorfor opstod den kolde krig efter/under Anden Verdenskrig - og har vi en ny kold krig i disse år?

Derfor vil træne, træne, og træne dét at lave spørgsmål og problemstillinger, som kan besvares vha kilder og tekster.

I forløbet om den kolde krig:
I skal undersøge den historiske udvikling og ideologiske konflikt under den kolde krig.

Grunden til det er, at perioden har stor relevans for forståelsen af nutidens opdeling af verdens stormagter: Fra multipolært system til bipolært system (og unipolært efter den kolde krig ?) - til måske igen multipolært?
Begreber og systemer som autokratier vs liberale demokratier er igen blevet aktuelt - se bare den igangværende ’varme krig’ i Ukraine.

I mere end fire årtier (fra 1940'erne til 1989) var verdenspolitikken domineret af rivaliseringen mellem to supermagter og de to blokke, de repræsenterede: Vestblokken ledet af USA, og Østblokken ledet af Sovjetunionen. Denne globale magtbalance mellem to klare poler er det vi ofte refererer til som bipolaritet.

Modsætningen mellem de to supermagter påvirkede stort set alle aspekter af international politik og var både ideologisk og magtpolitisk. Det handlede om en fundamental kamp mellem to forskellige samfundssystemer og statsformer.\
Selvom begge parter oprustede massivt og udviklede hidtil usete masseødelæggelsesvåben, brød der aldrig direkte krig ud mellem de to supermagter. Modsat situationen op til Første Verdenskrig førte den intense våbenkapløb altså ikke til en militær katastrofe. Konflikten forblev "kold".

Ud over the big why vil du skulle undersøge:  
1. Hvad var årsagerne til den stærke modsætning mellem de to blokke?
2. Hvem bar ansvaret for, at verden i næsten et halvt århundrede var truet af atomkrig?
3. Hvordan og hvorfor sluttede den kolde krig?
4. Hvorfor blev den krig aldrig varm - altså en rigtig krig?
5. Og hvordan bruger Ruslands præsident Putin historien fra den kolde krig til at retfærdiggøre den aktuelle konflikt i Ukraine?

Forløbets faglige mål er at:
• redegøre for sammenhænge mellem lokal, national, regional, europæisk og global udvikling
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere historiske problemstillinger og forbinde disse med elevernes egen samtid
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer\

Med andre ord:
• Redegør for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie – herunder Den Kolde Krigs opståen, forløb og afslutning.
• Redegør for sammenhænge mellem lokal, national, regional, europæisk og global udvikling – fx hvordan Den Kolde Krig påvirkede Danmark og hvordan nutidens internationale konflikter spejler ideologiske mønstre fra Den Kolde Krig.
• Demonstrerer viden om historiens metoder og fagets identitet – især gennem kildekritisk analyse af historiske kilder fra Den Kolde Krig.
• Formulerer historiske problemstillinger og relaterer dem til egen tid – fx ved at sammenholde Den Kolde Krigs ideologiske kamp med nutidens konflikter.
• Skelner mellem forskellige forklaringer på samfundsforandringer – eksempelvis de historiografiske skoler i spørgsmålet om, hvem der bar ansvaret for Den Kolde Krig.


Forløbet forventes at omfatte ca. 55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9: Fra Riget i midten til global supermagt

Fra "Riget i Midten" til global stormagt.
Kinas møde med Vesten og vejen til modernitet.

Formål og faglige fokusområder
Dette forløb har til hensigt at undersøge transformationen af Kina fra et selvforsynende kejserdømme til en moderne supermagt, med særligt fokus på kollisionen med vestlig imperialisme i det 19. århundrede og de langvarige konsekvenser heraf. Gennem arbejdet med emnet skal I opøve evnen til at:

1: Analysere kulturødet:
Vi undersøger de fundamentale forskelle i verdensbillede og handelsinteresser, der ledte til Opiumskrigene og de "ulige traktater", som definerede Kinas relation til omverdenen i over 100 år.

2: Vurdere brud og kontinuitet:
Forløbet analyserer overgangen fra konfucianisme og kejserdømme til republik og senere kommunisme, herunder hvordan interne og eksterne pres formede Kinas moderniseringsstrategier.

3: Arbejde metodisk-kritisk med historiebrug: Eleverne skal forholde sig til, hvordan historiske narrativer konstrueres og anvendes politisk.
Dette exemplificeres ved analysen af fortællingen om "Den Lange March" som en grundlæggelsesmyte samt nutidig kinesisk historiebrug under Xi Jinping, hvor fortidens ydmygelser bruges til at legitimere nutidens nationalisme.

Indhold og progression:
Mest tilrettelagt kronologisk-tematisk og tager udgangspunkt i følgende nedslag:


A: Det kejserlige Kina og mødet med Vesten:
Vi starter med analysen af Qing-dynastiets selvforståelse som "Riget i Midten" og afvisningen af britiske handelsfremstød, eksemplificeret ved kejser Qianlongs svar til George III.

Herfra behandles Opiumskrigene og Nanjing-traktaten som startskuddet til "Ydmygelsens Århundrede".



B: Republik, kaos og borgerkrig:
Fokus skifter til Qing-dynastiets fald i 1911 og den ideologiske kamp mellem Guomindang og Kinas Kommunistiske Parti (KKP).
Vi arbejder kildekritisk med borgerkrigens aktører, herunder Chiang Kai-shek og Mao Zedong, samt Japans invasion og Nanjing-massakren.



C: Mao-æraen og det totalitære eksperiment:
Her analyseres opbygningen af Folkerepublikken gennem masse-kampagner. Vi dykker ned i "Det Store Spring Fremad" og "Kulturrevolutionen" for at forstå mekanismerne bag mobiliseringen af masserne og konsekvenserne for det kinesiske samfund.
Vi inddrager øjenvidneberetninger fra rødgardister for at belyse ideologiens greb om individet.


D: Det moderne Kina:
Forløbet afrundes med et perspektiv til nutiden, hvor vi ser på Kinas rolle i en globaliseret verden og regimets brug af historien til at skabe intern sammenhængskraft og legitimitet.


Arbejdsformer
Jeg prøver at få undervisningen vekslet mellem lærerstyret overbliksskabelse og elevaktiverende workshops - og "casestudies" (hvorfor ... problemstilliinger).

Jeg vil lægge vægt på:

Kildeanalyse:
Arbejde med primære kilder såsom traktater, proklamationer fra Bokseropstanden og propagandaplakater.


Diskursanalyse:
Undersøgelse af skiftende politiske diskurser fra Mao til Xi.

Problemorienteret projektarbejde:
Hvor eleverne undersøger kausale sammenhænge i Kinas moderniseringsproces.


Vi dækker bl.a. kernestoffet i:
- Mødet mellem kulturer" (Opiumskrigene/Imperialisme)
- "Historiebrug" (Xi Jinpings taler/Den Lange March myten).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Den nordiske velfærdsmodel

FORLØBSPLAN: Velfærdshistorie - Danmark i Norden
- Fra krig og ufred til den nordiske velfærdsstat.
- En velfærdshistorie - fra vugge til krukke

Forløbets formål og faglige mål

Overordnet formål
Forløbet undersøger Danmarks udvikling fra nationalstat til velfærdsstat med fokus på de nordiske ligheder. Eleverne skal forstå, hvordan historiske erfaringer – krige, tab, demokratisering og industrialisering – formede den særlige nordiske samfundsmodel.

Hovedvægten i forløbet er dog den danske velfærdsstats historie.

Faglige mål (jf. læreplanen)
Eleverne skal kunne:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarks (og i dette tilfælde også inkluderet nordisk historie)
• Redegøre for samspillet mellem nationale ... og europæiske (her nordiske) forhold
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof der dækkes
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Velfærdsstat og civilsamfund
• Globalisering


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer