Holdet 3r SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Charlotte Skotte Møller, Inge Berg Madsen, Jeanna Kristina Alfsdotter
Hold 2023 SAA/r (1r SAA, 2r SAA, 3r SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik1 - Ideologier (Politisk forum)
Titel 2 Ulighed i USA
Titel 3 Skriftlighed i samfundsfag
Titel 4 Dansk politik 2
Titel 5 Medier 1: Medier og politik
Titel 6 Ulighed og fattigdom i DK
Titel 7 Det amerikanske valg
Titel 8 Økonomi i DK 1  - mikro og makro
Titel 9 Økonomi i DK 2: økonomisk politik
Titel 10 Identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 11 Repetition og årsprøvetræning
Titel 12 EU i udvikling eller afvikling
Titel 13 Kommunalvalg
Titel 14 International Politik i en brydningstud
Titel 15 Globalisering
Titel 16 Køn og ligestilling
Titel 17 Økonomisk politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik1 - Ideologier (Politisk forum)

Politisk forum

Hvordan ses ideologierne i de forskellige partier og hvordan har ideologierne udviklet sig?

Materiale:
Ud over kap. 1, 2, 3 (dvs. side 12-76) i lærebogen af Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen A 1. udgave 2. oplag. Forlaget Columbus, 2017 har klassen læst:

En masse artikler, som har sat forløbet i perspektiv.

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med følgende faglige mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik:
• politiske ideologier

Økonomi:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Særlige fokuspunkter:
Eastons definition på politik, Eastons model, de tre klassiske ideologier (herunder: liberalisme, konservatisme og socialisme) og deres menneskesyn, samfundssyn og syn på staten og ideologiske forgreninger (herunder: socialliberalisme og neoliberalisme, socialkonservatisme, neokonservatisme eller liberalkonservatisme, kommunisme og socialdemokratisme samt populisme) samt velfærdstrekanten (herunder: liberalisme, konservatisme og socialisme).

Arbejdsformer:
Klassen har i samarbejde med dansk afholdt politiske taler under et såkaldt Politisk Forum med skat og bandekriminalitet som emner. Klassen havde partiet Moderaterne.

Klassen har arbejdet med forskellige populistiske og/eller nationalistiske partier/bevægelser og fremlagt for klassen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ulighed i USA

Ulighed i USA

Materiale:
Brøndum, Peter & Rasmussen, Annegrethe: USA’s udfordringer kap. 3.2, 3.2.1, 3.3 og 3.3.1 og 3.3.3. Forlaget Columbus, 2020.

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med følgende faglige mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi:
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Særlige fokuspunkter:
Økonomisk ulighed, social ulighed, socialklasseinddeling, fattigdom (absolut og relativ), racismeteori (individuel, gruppe, indirekte/strukturel og symbolsk).

Arbejdsformer:
Klassen har i samarbejde med engelsk A udarbejdet problemformuleringer om ulighed i USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skriftlighed i samfundsfag

Skriftlighed i samfundsfag

Hvad kan der udledes …?

Materiale:
Skabeloner til beregninger.

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med følgende faglige mål:

• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng

Kernestof:
Metode:
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Særlige fokuspunkter:
Statistisk usikkerhed (konfidensintervaller), lineær regression, beregning af procentvis andel, procentvis ændring og indekstal.

Arbejdsformer:
Eleverne har arbejdet individuelt med beregninger om forskellige emner – både inden for politik, økonomi og sociologi – inden for samfundsfag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk politik 2

Dansk politik

Hvor ligger magten i dansk politik – og er der sket en forskydning?

Materiale:
Ud over kap. 4, 5 og 6 (dvs. side 77-141) i lærebogen af Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen A 1. udgave 2. oplag. Forlaget Columbus, 2017 har klassen læst:

En masse artikler, som har sat forløbet i perspektiv.

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med følgende faglige mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Særlige fokuspunkter:
Skillelinjer (herunder: center >< periferi, stat >< kirke, land >< by og arbejdere >< kapitalister), det danske firepartisystem, fordelingspolitiske akse, værdipolitiske akse, magtpolitiske akse, partiadfærd (herunder: Molins model, Anthony Downs model og Kaare Strøms model), partier og partityper (herunder: eliteparti, klasseparti, catch all-parti, kartelparti og markedsparti), vælgertyper (herunder: kernevælger, class voter, marginalvælger, issuevoter vælgeradfærd (herunder: den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd, Michigan-modellen (= social psykologisk model), rationelle teorier om vælgeradfærd (= rational choice), Downs og Fiorina egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook), egotropiske og sociotropisk vælger, (single) issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen, valens issues og position issues samt personfaktor.

Arbejdsformer:
Arbejdet med små opgaver i klassen, som er samlet op i plenum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medier 1: Medier og politik

Medier & politik

Hvilken betydning har sociale medier på politik?

Materiale:
Ud over kap. 1 (dvs. side 142-166) i lærebogen af Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen A 1. udgave 2. oplag. Forlaget Columbus, 2017 har klassen læst:

En masse artikler, som har sat forløbet i perspektiv.

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med følgende faglige mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi:
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Særlige fokuspunkter:
Typer af medier (herunder: generelt om medier, massemedier og sociale medier), kommunikationsmodel, medier og hundetyper, gatekeeper, medialiseringens kendetegn, nyhedskriterier, politisk kommunikation (herunder: priming, wedge issues, framing, diskurs, politisk spin).

Arbejdsformer:
Arbejdet med små opgaver i klassen, som er samlet op i plenum.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed og fattigdom i DK

I forløbet har vi arbejdet med at undersøge hvordan økonomisk ulighed og fattigdom kommer til udtryk i Danmark.

Empirisk har vi taget udgangspunkt i række statisk materiale samt dokumentaren "en syg forskel".

Teoretisk/fagligt har vi arbejdet at forstå og anvende
- Socialklasseinddelingen
- Fattigdomsbegreberne
- Bourdieus kapitaler
- Ginikoiffienten
- Social mobilitet/social arv/mønsterbryder.

Metodisk har fokus været på:
- Aflæsning af kvantitativt materiale
- Begrebsanvendelse
- At diskutere

Skriftligt har vi arbejdet med hypotesegenren

Kernestof fra bekendtgørelsen
Social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark

Faglig mål fra bekendtgørelsen
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere  hypoteser, og bearbejde dansk  statistisk materiale, til at undersøge problemstillinger
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende tabeller og diagrammer
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Begrebsliste:
Socialklasser
- Overklassen
- Højere middel
- Middel
- Arbejderklassen
- Uden for arbejdsmarkedet

Ulighed
- Behandlingslighed
- Resultatlighed

Ginikoiificienten

Fattigdom
- Absolut
- Relativ
- Subjektiv
- Normativ

Social arv
Social mobilitet
Mønsterbryder

Ideologier
- Socialisme
- Liberalisme

Bourdieu
- Habitus
- Social kapital
- Økonomisk kapital
- Kulturel kapital

- Symbolsk kapital
- Felt
- Doxa

Velfærdsmodellerne (Kært barn har mange navne)
- Den universelle-/socialdemokratiske-/danske velfærdsmodel
- Den residuale-/liberale velfærdsmodel
- Den selektive-/Koorporative/ konservative-/centraleuropæiske velfærdsmodel
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Hypoteser 01-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det amerikanske valg

Vi arbejder med det amerikanske præsidentvalg 2024, det amerikanske valgsystem og vælgeradfærd.

Skriftligt arbejdes med genrerne: undersøgelse og sammenligning.



Begrebsliste

Valgsystemet
Valgmandskollegiet
Præsident
Demokrater
Republikaner
To-parti system
Flertalsvalg i enkeltmandskredse (USA)
Forholdstalsvalg (Danmark)
Liberalisme (herunder hvad er det at være progressive og liberal)
Konservatisme ( herunder hvad er det at være conservative)


Vigtige indenrigspolitiske emner vi har set på:
Abort
Immigration og grænsen til Mexico
Økonomi


Vælgeradfærd
Marginalvælger
Kernevælger
Issue-voter
Svingvælger
Independent vælger

Michiganmodellen
Downs Rational-choice model

Negative voting
Negative Partisanship
Negative Campaining

Polarisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi i DK 1 - mikro og makro

Forløbet fungerer som del 1 af forløbet "økonomi i Danmark"

Vi startede forløbet med et kort mikroøkonomisk fokus på markedsmekanismer.
Herefter har fokus i forløbet været på markedsøkonomi, herunder det økonomiske kredsløb og de økonomiske mål: Vækst, beskæftigelse, inflation,  betalingsbalance, den offentlige saldo.  

Forløbet er der arbejdet med følgende begreber og faglige viden:
Mikroøkomi
- markedsmekanismer

Makroøkonomi:
- De økonomiske mål
- Økonomisk politik.

Begrebsliste

• Det økonomiske kredsløb
○ Husholdninger
○ Virksomheder
○ Stat
○ Banker

• Efterspørgsel
• Udbud
• Substituerende varer
• Komplementære varer
• Priselasticitet (lav/høj)
• Markedsmekanismen
• Ligevægtspunktet

De økonomiske mål.
- Økonomisk vækst (udviklingen i BNP)
- Lav arbejdsløshed
- Lav Inflation
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Balance på den offentlige saldo (statsbudgettet)

BNP= bruttonationalprodukt
Konjunktursvingninger (høj-/lavkonjunktur)

Arbejdsstyrken
Beskæftigelse
Arbejdsløshedstyper
- Konjunkturarbejdsløshed
- Strukturarbejdsløshed
- Sæsonarbejdsløshed
- Friktionsarbejdsløshed

Deflation
Import/eksport
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi i DK 2: økonomisk politik

Forløbet har været en viderebygning af forløbet Økonomi i DK 1.
I del 2 har der der været fokus på økonomisk politik.
I særlig grad
- Finanspolitik (Ekspansiv/kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv/kontraktiv)

Multiplikatoreffekten
Forbrugertillid
Keynesianisme
Monetarisme

Skriftligt er der arbejdet med genren notat
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Identitetsdannelse i senmoderniteten

I forløbet er der arbejdet med unges identitetsudvikling i lyset af senmoderniteten.
I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab ned følgende begreber og teoretiske perspektiver:

Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Det senmoderne samfund

Identitetens fire niveauer
- Jeg identitet
- Personlig identitet
- Social identitet
- Kollektiv identitet

Kulturel kode
Kulturel blindhed
Social Perception

Socialisering
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Dobbeltsocialisering

Norm
- Uformel norm
- Formel norm
Sanktion
Social afvigelse
Social kontrol


Anthony Giddens:
Kendetegn ved det senmoderne samfund
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Aftraditionalisering
- Øget refleksivitet
- individualisering


Axel Honneth - Anerkendelse
- Anerkendelse i den private sfære
- Anerkendelse i den retslige sfære
- Anerkendelse i den solidariske sfære.

Harthmut Rosa - Acceleration
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af social forandring
- Acceleration af livstempoet
- Resonans

Erving Goffmann - livet som skuespil
- Frontstage
- Backstage
- Selvpræsentation
- Social orden

Andreas Reckwitz - singularitet
- Singularitet
- Kulturel singularitet
- Kompositorisk singularitet
- Maskinel singularitet
- Affektiv positivitetskultur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopse - identitetsdannelse i senmoderniteten 11-04-2025
Hypotese + Undersøgelse_Sociologi 20-04-2025
Diskussion_socialisering 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 EU i udvikling eller afvikling

I dette forløb har vi i lyset af det danske formandskab af det europæiske råd, arbejdet med At forstå EUs organisering, demokratiske processer og historiske udvikling, samt undersøgt og diskuteret danskernes relation til EU, samt EUs fremtidige relevant.

Som en del af forløbet besøgte vi "oplev Europa" (Europaparlamentets besøgtjeneste i KBH) og lavede et rollespil om lovgivningsprocessen.

I forløbet har elever stiftet bekendskab med følgende teori og begreber:

Overstatsligt samarbejde
Mellemstatsligt samarbejde

Suverænitet

EU traktater
EU direktiver
EU forordninger

Det indre marked
Det monetære samarbejde (ØMU)
Fri bevægelighed

EU's institutioner
- Europaparlamentet
- Ministerrådet
- Kommissionen

DK's Forbehold

Integration i Bredden
Integration i dybden.

Integrationsteorier
• Føderalisme
• Funktionalisme
• Neofunktionalisme.
• Transaktionsanalyse
• Intergovernmentalisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kommunalvalg

Forløbet har klædt eleverne på til kommunalvalget i november 2025
Der er arbejdet med de offentlige styringsnivauer (Stat; Kommune, region), Valgsystemet, Den danske velfærdsmodel, herunder velfærdstatens klemmer, samt magtformer og medborgerskab. Derudover har forløbet bearbejdet vælgeradfærd ift. kommunalvalg.

Klassen har arbejdet med at sætte sig ind i den lokale kommunalbestyrelsesarbejde, og overværet en paneldebat med de lokalt opstillede partier.

Som en del af forløbet har klassen deltaget i en stor dataindsamling på valgdagen, sammen med resten af skolens 2g og 3 SAA klasser. I forbindelse med dataindsamlingen er der arbejdet med metodelære ift. kvantitativ dataindsamling, og efterbearbejdning af data med opstilling af pivottabeller.

I forløbet har eleverne stiftet bekendskab med følgende teori og begreber:

tat
Regioner
Kommuner

Eastons model
Den parlamentariske styringskæde

Aktører
Politikere - kommunalbestyrelse/byråd
Borgere
Interesseorganisationer
Virksomheder
Medierne

Magtformer:
Formel magt:
Direkte magt:
Reel Magt:
Indirekte magt:
Dagsordensættende magt:
Bevidsthedskontrollerende magt:
Institutionel magt.

Rettigheder
- Civile
- Politiske
- Sociale
Vælgertyper
• Kernevælger = Stemmer på det samme parti hver
• Marginalvælger = Skifter parti mellem valgene
• Splitvoting = Når der stemmes forskelligt til kommunalvalg og folketingsvalg
• Partivælger = Tager udgangspunkt i hvilket parti man vil stemme på (før personen)
• Kandidatvælger = Tager udgangspunkt i hvilken kandidat man vil stemme på (uafhængigt af partiet)

Påvirkninger af hvor krydset sættes til valg

• Valgvindmetoden = Det nationalpolitiske smitter af på det lokalpolitiske.

• Borgmestereffekten = Borgmesterpartiet har en fordel fordi man har været kendt og fyldt i kommunen i perioden siden sidste valg.

• Rational choice = Man stemmer ud fra at optimere sine egne personlige interesser

• Minervamodellen = Ens livstil (segment) påvirker hvor krydset sættes

• Issue-voting = Når et konkret emne afgør hvor man sætter sin stemme.

• Naboeffekt (man har tilbøjelig til at støtte dem man kender)

• Gruppeeffekt - opinionsleder (Man bliver præget af sin omgangskreds og oponionsledere (fx forældre, lærer, influencer mv)


Interne klemmer
Individualiserings- og forventningsklemmen    
Demografiklemmen


Omkostningsklemmen


Eksterne klemmer
Globaliseringsklemmen


EU-klemmen




Fire forskellige typer af medborgere:
• Den ansvarlige
• Den demokratiske
• Den værdiorienterede
• Den økologiske
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 International Politik i en brydningstud

IP forløbet har taget udgangspunkt i den nye omskiftelige verdensorden. Særligt har haft vi aktuelt haft fokus på
- USA's ageren under Trump, og heraf følgende konsekvenser for den internationale verdensorden.
- dansk udenrigspolitik, med særligt fokus på sikkerhedspolitik i relation til hhv. USA, NATO, Grønlad og Rusland.

Klassen har været til to foredrag. Hhv.
- Peter Viggo Jacobsen - dansk udenrigspolitik i en brydningstid
- Lykke Friis - den nye verdensorden

I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med følgende begreber og teorier:

Udenrigspolitiske mål
Sikkerhedspolitiske
Udenrigsøkonomiske
idepolitisk

Udenrigspolitiske midler
Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter

Udenrigspolitisk adfærd - analyseniveauer
Globalt niveau
Systemniveau
Nationalt niveau
Individ niveau.

Udenrigspolitiske strategier.
Adaptionsmodellen ( Indflydelsesevne vs. stressmodtagelighed)
Dominanspolitik
Balancepolitik
Isolationspolitik
Tilpasningspolitik

Aktivisme
Udadrettet tilspasningspolitik
Passivisme
Klassisk tilpasningspolitik

Småstat
Mellemstat
Stormagt

Bandwagoning

Sikkerhed
Snævert sikkerhedsbegreb
Udvidet sikkerhedsbegreb
Indre sikkerhedspolitik
Ydre sikkerhedspolitik
Sikkerhedsniveauer

Individ sikkerhed
Gruppesikkerhed
National sikkerhed
Regional sikkerhed
Internationalt sikkerhedsniveau

Aktørtrusler
Strukturtrusler


Magt:
Direkte
Indirekte

Ressourcemagt
Institutionel magt
Strukturel magt

Hård magt
Blød magt



Realisme
- Stat
- Overlevelse
- Selvhjælp
•
- Anarki
- Nulsumspil
- Sikkerhedsdilemma
- Cyklisk historiesyn


Neorealisme
Verdensorden

Mulitipolær
Bipolær
Unipolær

Balancering
Bandwagoning
¨

Liberalisme
Den liberale sikkerhedsstige
Interdependens
Den demokratiske fredstese
Plussumspil

Konstruktivisme
Social konstruktioner
Perception (virkelighedsopfattelse)
Normer
Framing
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Globalisering

Et globaliseringsforløb som tager udgangspunkt i globaliseringens dimensioner. Vi har undersøgt den økonomiske, kulturelle, militære og politiske dimension af globaliseringen. Gennem globaliseringsteori har vi også undersøgt vinderne og taberne af globalisering, og dermed også hvilke klimapåvirkninger en stigende globalisering har.

Globalisering
• Den Politisk dimension
• Den Kulturel dimension
• Den Militær dimension
• Den Miljømæssig dimension
• Interdependens / gensidig afhængighed
• Unipolar, bipolar, multipolær verdensorden
• Stormagtskonkurrence
• Asian tigers

Økonomisk globalisering:
• Frihandel
• Handelshindringer
• Told
• Beskyttelsestold
• Importkvoter
• Protektionisme
• Outsourcing
• Globale værdikæder
• MNC’er / multinationale selskaber
• Import
• Eksport

Perspektiver af økonomisk globalisering:
• Neomerkantilisme
• Neoliberalisme
• Marxistisk globaliseringskritik

Teorier om globalisering:
• Globaliseringsoptimister
• Globaliseringspessimister
• Globaliseringsskeptikere
• Verdenssystemteori – Immanuel Wallerstein:
• Center, semiperiferi og periferi
• Rostows faseteori :
- Take-off
- Industrialisering
- Modernisering
- Masseforbrug
- Vækst økonomier

• Liberalisme
• Realisme
• Neomerkantilisme
• Doughtnut-modellen

Udvikling:

Klima
• Økonomiske målkonflikter
• Paris-aftalen - FN's klimaaftale
• Green deal - EU's klimaaftale
• Klimapolitik
• Den Grønne Trepart - Dansk klimapolitik

Militær og sikkerhed
• Militær globalisering
• NATO
• Alliancer
• Sikkerhedsdilemmaet
• Oprustning
• Våbenhandel
• Militær interdependens
• Cyberkrig
• Terrorisme, Ikke-statslige aktører
• Misinformation
• Geopolitik
• National sikkerhed
Selvforsyning

Magtkapabiliteter
Befolkning
Økonomi
Militær
Geopolitik
Ressourcer
Teknologi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
7. Samfundsfag 27-04-2026
8. Samfundsfag 03-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Køn og ligestilling

Et mini-mine forløb om køn og ligestilling. Fokus har været teori om køn samt statistik om ligestilling i skolen, arbejdsmarked og i hjemmet.

Mønsterbrydere
Stereotyper
Normer
Økonomisk ulighed
Strukturer
Aktører
Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed

Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed
Formel vs. uformel lighed.

Simone De Beauvoir

Biologisk determinisme

Patriarkatet

Carol Pateman

Sylvia Walby

Judith Butler
Køn er preformative, vi gør køn.
Køn som social konstruktur.
https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Globalisering - diskussion 05-05-2026
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Økonomisk politik

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer