Holdet 3s SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Hilde Boemke, Jonas Diemer
Hold 2023 SAA/s (1s SAA, 2s SAA, 3s SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, ideologi og vælgere
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 Ung i det senmoderne
Titel 4 Medier, demokrati og meningsdannelse
Titel 5 USA's udfordringer
Titel 6 Økonomi
Titel 7 EU og globalisering
Titel 8 International politik
Titel 9 Kommunalvalg
Titel 10 International økonomi
Titel 11 Integration i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, ideologi og vælgere

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne skal tilegne sig relevant faglig viden om skillelinjer, vælger- og partiadfærd samt valgets funktion i et demokratisk politisk system. Forløbet skal dermed sætte eleverne i stand til på en nuanceret måde at forstå hvilke dynamikker, der har betydning ved valg. Eleverne skal desuden gennem indsigt i valgs betydning for et demokratisk politisk system bibringes en positiv holdning til deltagelse i det danske demokrati. Endelig vil forløbets projektdel træne elevernes metodiske færdigheder inden for kvantitativ metode, herunder forståelse for meningsmålinger og opstilling af tabeller.    

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder det politiske system i Danmark

- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Teori og begreber
Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
Fordelingspolitisk og værdipolitisk skillelinje
Molins model, Downs medianvælgerteori og Kaare Strøms model
Kernevælger, marginalvælger, class-voter, issue-voter
Direkte og indirekte demokrati
Michiganmodellen, position- og valens-issues, nærheds- og retningsmodellen
Klassiske massemedier og sociale medier
Nyhedskriterier
Direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt, institutionel magt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne skal tilegne sig relevant faglig viden om hvad kriminalitet er, hvorfor man bliver kriminel, hvordan retssystemet fungerer, hvordan og hvorfor man straffer og hvad forskellige politiske partier mener om kriminalitet og straf. Derudover vil elevernes metodiske færdigheder inden for kvalitativ og kvantitativ metode blive trænet.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Teori og begreber
Social arv
Mønsterbryder
Socialisering
Normer
Sanktioner
Social kontrol
Habitus
Økonomisk, kulturel og social kapital
Felter
Kriminalitetsteorier (Sutherland, Merton, Hirschi, Motivationsteorier, kontrolteorier, kulturteorier)
Strafteorier
Resocialisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i det senmoderne

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne skal tilegne sig faglig viden om hvorfor vi er, som vi er, hvordan samfundet har forandret sig, hvad der kendetegner identitetsdannelse i det senmoderne samfund samt hvad de sociale medier og forbrug betyder for identitetsdannelse. Derudover vil elevernes metodiske færdigheder inden for kvantitativ metode blive trænet herunder egne beregninger (årlig vækst, indekstal, andel i procent).

Faglige mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Teori og begreber
Socialisering
Kulturel kode
Social perception
Primær og sekundær socialisering
Formelle og uformelle normer
Sanktion
Social kontrol
Dobbeltsocialisering
Det traditionelle samfund og det moderne samfund
Aftraditionalisering
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet
Kulturel frisættelse
Formbarhed
Subjektivisering, ontologisering og potensering
Risikosamfundet
Frontstage og backstage
Minervamodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier, demokrati og meningsdannelse

I dette forløb beskæftiger vi os med spørgsmålet: Hvordan påvirker medierne politikerne, den demokratiske samtale og os som borgere?
For at kunne svare på dette analyserer vi blandt andet politisk kommunikation på de sociale medier, undersøger hvorvidt forskellige aviser lever op til deres roller i et demokrati og laver en diskursanalyse af den politiske diskurs om CO2-afgiften.

Faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Teori og begreber:
Klassiske massemedier og sociale medier
Priming og framing
Mediernes tre roller i demokratiet
Medialisering
Nyhedskriterier
Den politiske dagsorden
Issue-ownership
Wedge-issue
Diskursanalyse
Minervamodellen
Misinformation og desinformation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA's udfordringer

I dette forløb beskæftiger vi os med spørgsmålet: Hvorfor fylder migration så meget ved det amerikanske præsidentvalg?

For at kunne svare på dette undersøger vi blandt andet hvordan det amerikanske samfund er sammensat, hvordan antallet af legale og illegale migranter har udviklet sig, hvilken rolle migranter spiller for den amerikanske økonomi, hvad der kendetegner det demokratiske og republikanske parti og deres vælgere samt hvordan valgsystemet og magtens tredeling fungerer i USA.

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Teori og begreber:
Social arv
Equality of opportunity og equality of outcome
Immigantsamfund
Melting pot og salad bowl
Push- og pull-faktorer
Præsidentielt og parlamentarisk system
Topartisystem og flerpartisystem
Partiernes ideologiske grundlag
Valgsystemet (winner-take-all princippet samt røde/blå stater og svingstater)
Magtens tredeling i USA
Præsidentens, Kongressens og Højesterets magt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi

I dette forløb beskæftiger vi os med samfundsøkonomiens grundlæggende strukturer.

I den forbindelse har vi blandt andet arbejdet med de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, konjunkturbevægelser, forskellige former for økonomisk politik og multiplikatoreffekten samt det danske arbejdsmarked.

Kernestof:
marked, markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Teori og begreber:
Markedsøkonomi
Blandingsøkonomi
Udbud og efterspørgsel
Markedsligevægt
Markedsfejl
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål
Målkonflikter
Højkonjunktur og lavkonjunktur
Multiplikatoreffekten
Finans- (ekspansiv og kontraktiv), penge- og valutapolitik
Ny-klassikerne
Keynesianerne
Organiseringsgrad/organisationsgrad
Den danske model
Flexicurity-modellen
Arbejdsmarkedspolitik (opkvalificerings- og stramningsstrategien)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU og globalisering

I dette forløb beskæftiger vi os med EU-samarbejdets formål, EU’s vigtigste institutioner, EU’s beslutningsprocesser, EU-skepsis, debatten om EU’s demokrati, europæisk integration - samt det økonomiske samarbejde i EU og den velstand men også de konflikter, som dette samarbejde medfører.

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Teori og begreber:
Integration i dybden og bredden
Den fri bevægelighed
EU’s toldunion og det indre marked
Økonomisk og Monetær Union (ØMU)
Retlige og Indre Anliggender (RIA), herunder Schengen-samarbejdet
Unionsborgerskabet og EU’s værdigrundlag
EU’s udvidelser
EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP)
Kommissionen
Ministerrådet
EU-parlamentet
EU-Domstolen
Det Europæiske Råd
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
Suverænitetsafgivelse og Danmarks Grundlov
Direktiver og forordninger
EU’s beslutningsprocedurer, herunder i forhold til politikområderne
Danmarks EU-forbehold
Hård og blød EU-skepsis
Formel og reel suverænitet
Danske partiers holdninger til EU
Politiske skillelinjer mellem EU-landene
Demokrati og legitimitet i EU
Positioner i debatten om EU’s demokratiske underskud
Habermas’ syn på europæisk offentlighed
Weilers syn på EU som et demokrati af flere folk (demoikrati)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International politik

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal tilegne sig relevante faglige begreber og viden om international politik, så de er i stand til at analysere begivenheder og cases i international politik fra et teoretisk udgangspunkt. Eleverne skal desuden efter forløbet kunne diskutere hvordan Danmark bør forholde sig udenrigspolitisk i en verdensorden, der er under grundlæggende forandring.

Indhold
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier

Metode
- Eleverne arbejder primært deduktiv med anvendelse af teori og fagbegreber på empiri og mindre cases
- Afsluttende vil eleverne selvstændigt udfolde et mindre projekt, hvor de selv skal opstille og undersøge en problemstilling inden for international politik eller dansk udenrigspolitik.

Materiale
Kernestof:
Jacob Graves Sørensen. International politiks kernestof. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2024.


2. Supplerende materiale
- Artikler mm.
- Statistik
- Film, videoklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 International økonomi

International økonomi
Hvordan sikres en bæredygtig økonomisk udvikling i en verden, hvor globaliseringen er under pres?
Formål
Forløbet vil introducere eleverne for de grundlæggende teorier om handel og økonomisk integration mellem lande og regioner. Derudover vil der i forløbet blive lagt vægt på sammenhængende problemer i vores samtid: hvordan der kan skabes økonomisk udvikling i alle verdens lande og hvordan vi kan sikre at økonomisk vækst sker på en bæredygtig måde. Forløbet tager desuden udgangspunkt i de mulige konsekvenser af valget af Trump i USA for international økonomi og samhandel.

Indhold

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Materiale
Økonomibogen, 2. udgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Integration i Danmark

Formål
Vi skal i dette forløb arbejde med integration i Danmark ud fra en sociologisk og politologisk indfaldsvinkel. Vi vil undersøge:
- Hvilke forskelle er der i identitetsdannelsen i traditionelle og senmoderne samfund?
- Hvorfor kan identitetsdannelse være udfordrende for nogle unge med minoritetsbaggrund?
- Hvilke forventninger mødes unge med minoritetsbaggrund med?
- Hvorfor er integration blevet en værdipolitisk kampplads?
- Hvordan går det med integrationen i Danmark?

Forløbet vil bygge ovenpå de forløb og begreber I tidligere har arbejdet med i forløbene: ”Ung i det senmoderne” og "Politik, Ideologi og vælgere”
  
Indhold
Vi skal arbejde med:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering), samt betydningen af socialisering som integrationsskabende proces i både social og kulturel forstand.
- Kontaktteori og etniske grupperinger
- kulturelle mønstre, værdier og normer i forskellige befolkningsgrupper. Det dækker blandt andet over: etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund, kultur og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation)
- Kulturmøder
- Integration og identitet – om identitetsvalg hos unge fra etniske minoriteter
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, og vælgeradfærd

Begreber og teorier, der er væsentlige for emnet:
Samfundstyper:
- Traditionelle samfund og kendetegn
- Moderne samfund og kendetegn
- Det senmoderne samfund og kendetegn
Jeg og vi kulturer

Normer, identitet og identitetsdannelse
o Socialisation
o Dobbeltsocialisering
o Norm
o Social kategori
o Identitet
• Personlig identitet
• Social identitet

Forestillede fællesskaber
Etnocentrisme
Fordom og Stereotyp
Integration, assimilation og pluralistisk integration
Kontaktteori
Rosenthaleffekten
Medborger og modborger
Struktur og aktør
Honneths teori om anerkendelse

Bourdieu
• kapital (økonomisk, kulturel, social og symbolsk)
• Habitus
• Felt
• Symbolsk vold

Politik og partier
• Ideologier
• Partiadfærd (Molins model)
• Værdipolitik og skillelinjer
• Politiske partier

Særligt fokus
Vi skal i forløbet særligt have fokus på det faglige sprog og på anvendelse af fagbegreber og teorier.

Derudover skal vi udarbejde en synopsis og dermed øve den mundtlige eksamensform

Materiale
Forløbet tager udgangspunkt i:

Morten Hansen Thorndal: ”Ærkedansker – perkerdansker”, Columbus 2020 side 21-26, 76-82 og 90-95
Derudover inddrages artikler, statistikker og film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer