Holdet 3t SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3t SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Rungsted Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Mikkel Terkelsen
Hold	2023 SAA/t (1t SAA, 2t SAA, 3t SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politikforløb
Titel 2	Kriminalitet og straf
Titel 3	Ung i det senmoderne
Titel 4	Mikroøkonomi
Titel 5	Makroøkonomi
Titel 6	Velfærdsstat - fremtid eller forfald?
Titel 7	Medier og særligt fokus på det amerikanske valg
Titel 8	Ulighed
Titel 9	International politik i en ny verdensorden
Titel 10	International økonomi og udvikling
Titel 11	Integration i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Politikforløb

Forløbets titel

Hvad har betydning for, hvordan danskerne ville stemme, hvis der var folketingsvalg i dag.

Undertitel: 1-året for SVM-regeringen og Venstres tilbagefald

Formål

Formålet med forløbet er at eleverne skal tilegne sig relevant faglig viden om skillelinjer, vælger- og partiadfærd samt valgets funktion i et demokratisk politisk system. Forløbet skal dermed sætte eleven i stand til på en nuanceret måde at forstå hvilke dynamikker, der har betydning ved valg. Eleverne skal desuden gennem indsigt i valgs betydning for et demokratisk politisk system bibringes en positiv holdning til deltagelse i det danske demokrati. Endelig vil forløbets projektdel træne elevernes metodiske færdigheder inden for kvantitativ metode, herunder forståelse for meningsmålinger og opstilling af tabeller.

Indhold

Faglige mål i forløbet

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof i forløbet

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder det politiske system i Danmark.

- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Metode

Forløbet er delt i to overordnede dele. Første del er en primært deduktiv tilgang med udgangspunkt i teori om skillelinjer samt parti- og vælgeradfærd. Disse bliver koblet til aktuel empiri i undervisningen.

Anden del af forløbet er et mindre projektforløb, hvor eleverne skal arbejde med spørgeskemadata med henblik på at gennemføre deres egen mindre empiriske undersøgelse. Eleverne vil her træne studiedesign, bearbejdning af data og formidling af resultater. Projektforløbet tager udgangspunkt i IMRaD-strukturen, der skal understøtte elevernes arbejde med data og formidling.

Begrebsliste:

Ideologier
Liberalisme, socialisme, socialdemokratisme og konservatisme

Partityper
Elitepartier, massepartier, klassepartier, catch all partier,

Skillelinje

Politiske partier

Fordelingspolitik og værdipolitik
Og de danske partiers placering på denne

Partiadfærd
Molins model
Kaare strøms model

Vælgeradfærd
Kernevælger
Marginalvælger
Class-voter
Issue-voter
Issue ownership
Michigan modellen
Rational choice
Saliens
Nærheds og retningsmodellen

Politisk system
Eastons model
Den parlamentariske styringskæde
Valgmetoder (flertalsvalg og proportionalvalg/forholdstalsvalg)

Demokrati
Indirekte demokrati og direkte demokrati
Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati

Medier:
Klassiske medier og sociale medier
Framing og priming
medialisering
Nyhedskriterier
Mediernes rolle (Vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund)

Sociale medier
Demokratiske samtale

Magt:
Magtens tredeling
Magtformer (direkte magt, indirekte magt, strukturel magt, institutionel magt)

Rettigheder og pligter i demokrati
Politisk deltagelse
Statsborger
Medborgerskab og modborgerskab
Rettigheder (civile, politiske og sociale)
Diskrimination

Metode:
Korrelation og kausalitet
Validitet og reliabilitet

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Tik tok videoer	17-11-2023
Udkast til hypotesopgave	12-12-2023
Hypoteseopgave	14-01-2024
Udkast til undersøgelsesopgave (laves på timen)	30-01-2024

Omfang

Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 23

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kriminalitet og straf Hvad er årsagen til, at nogle begår kriminalitet og hvordan kan kriminaliteten mindskes? Formål Hvad er årsagen til, at nogle begår kriminalitet og hvordan kan kriminaliteten mindskes? Formål: Formålet for indeværende forløb er at give eleverne indblik i hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark. Derfor skal vi undersøge hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler -analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Begrebsliste: Definition på kriminalitet Sociologiske begreber og kriminalitet Social arv Mønsterbryder Socialisation Normer Sanktioner Social kontrol Pierre Bourdieu Habitus Kapitaler (økonomisk, social, kulturel) Felter Kriminalitetsteorier Indlæringsteorien Anomiteorien Cohens teori om ungdomskriminalitet Retssikkerhed og Retsfølelse Politiske partier og retspolitik Strafteorier Repressiv strafteori Almen- og generel prævention Resocialisering Lovgivningsprocessen Domme Betinget dom Ubetinget dom Fodlænke Samfundstjeneste Lukkede institutioner Kernestof Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen f, og Oliver Boserup Skov. Fra drengestreger til bandekrig : perspektiver på kriminalitet. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2017., s 11-15; 62-66. Hansen, Hans, f. 1946. Kriminalitet : forbrydelse og straf. 1. udgave, 1. oplag. [Kbh.]: Gyldendal, 2000, s. 24-33; 66-70. Smith, Eva. Kriminalitet og retfærdighed. 1. udgave. Kbh.: Columbus, 2012, s. 32. Smith, Eva, "Der var engang en retsstat" https://www.youtube.com/watch?v=1cXa2mwayMk Supplerende materiale: "Født til fængsel?, afsnit 1. TV2, 2017 "Skal vi straffe hårdere?" (Langt fra Borgen), DR1, 2017 "Tilfældig vold", Dommer for en dag, DR2, 2014. lovforslag L 10 ”Forslag til lov om ændring af straffeloven” i folketingssamling 2019-20
Indhold	Supplerende stof: LSO. Social arv og kriminalitet.pdf description Retssikkerhed og retsfølelse (1).pdf description Analyseskema til arbejde med L10 2019-20 (1).docx description Bilagssæt til kriminalitet (1).docx description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ung i det senmoderne Indhold 1. Hvilke faglige mål arbejdes der med i forløbet? • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre • demonstrere viden om fagets identitet og metoder • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 2. Hvilket kernestof bliver behandlet? • identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark • samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Begrebsliste: Socialisering (primær, sekundær, dobbelt) Anthony Giddens og senmodernitet Strukturationsteori (struktur og aktør) Senmoderne samfund Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale relationer (symbolske tegn og ekspertsystemer) Aftraditionalisering Globalisering Axel Honneth og anerkendelse i 3 sfærer Anerkendelse i private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære Helmut Rosa og acceleration Teknologisk acceleration Acceleration af sociale forandringer Acceleration af livstempoet Resonans Minervamodellen Forbrugstyper (materialistiske, idealistiske, moderne og traditionelle) Reckwitz og singularitet Selvpræsentation Singularitet Sociale medier Supplerende stof: "Teenagedyret: Identiteten". https://www.dr.dk/drtv/episode/teenagedyret_-identiteten_47249 "18-årige Anne Sofie klæder sig ud som superhelt: 'Det var nervepirrende, da jeg skulle vise mig offentligt'". Dr.Dk "FOMO". Dr.dk/tv - https://www.dr.dk/drtv/program/fomo_252332
Indhold	Kernestof: Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof 1.udg, Columbus; sider: 18-23, 38-46, 50-52, 56-61, 78-81, 102-108, 210-214 Tabel_2.1.xlsx description Supplerende stof: Nej, dit barn går ikke i stykker af at komme i institution (1).pdf description Institutionaliseringens negative slagside (2).pdf description Fokusgruppeinterview om unge, muligheder og udfordringer.pdf description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mikroøkonomi Formål Forløbet sætter eleven i stand til at forholde sig nuanceret til hvordan markedet fungerer, herunder hvordan udbud og efterspørgsel sætter rammen for prisdannelsen i markedet. Forløbet vil desuden introducere eleven for begreber relateret til markedsfejl og eksternaliteter, og eleven vil dermed blive i stand til at diskutere hvornår og hvordan det giver mening at gribe ind i markedet. Eleven får dermed igennem forløbet et fundament for at kunne forstå de markedsmekanismer, der ligger til grund for makroøkonomiske sammenhænge i nationaløkonomien og økonomisk politik. Indhold 1. Hvilke faglige mål i forløbet • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog 2. Hvilket kernestof bliver behandlet? • velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf 3. Liste over centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet Det er guld værd ifm. eksamenslæsning Materiale Kompendium bestående af: Anersen, L.N. og Skött, J. S. (2019). Økonomibogen, 2. udgave, s. 18-20; 58-74 Henriksen, P. (2009) Økonomi ABC, s. 20-25 Sørensen, J.G. (2021). Økonomiens kernestof, s. 9-11; 60-69
Indhold	Kernestof: Mikroøkonomi kompendium.pdf Supplerende stof: Markedsspillet \| Hjem Professor om Novos nye fedmebehandling, politiken.dk.pdf description Statistik om svær overvægt, Den Nationale Sundhedsprofl 2021.docx description Udgifter til overvægt.docx description DI_ Lad os se på en CO2-afgift, der giver _nul lækage_ - Altinget_ Klima (1).pdf description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Makroøkonomi 1) Hvilke faglige mål i forløbet • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog 2. Hvilket kernestof bliver behandlet? • velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf • makroøkonomiske sammenhænge målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. 3. Liste over centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet Det økonomiske kredsløb Udbud og efterspørgsel BNP (realt, nominelt) og hvordan måles det Vækst i procent Konjunktur Økonomiske mål (6 forskellige mål - se 5. modul) ○ Økonomisk vækst ○ Beskæftigelse/arbejdsløshed ○ Inflation ○ Betalingsbalance ○ Statens budget ○ Økonomisk omfordeling / lige fordeling Cobb Douglas funktion (vækst på lang sigt) ○ Arbejdsstyrke (kvantitativ og kvalitativt ift. Produktivitet og uddannelse) ○ Investeringer og teknologi Produktivitet Inflation (efterspørgsel og omkostningsinflation) Arbejdsløshed (Sæsonledighed, Friktionsledighed, Konjunkturledighed, Strukturledighed) Statens budget (offentlige og strukturel saldo) Finanslov Betalingsbalance herunder import og eksport Finanspolitik ○ Ekspansiv og kontraktiv ○ Effekter af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik ○ Hvornår man bruger henholdsvis ekspansiv og kontraktiv - Multiplikatoreffekt Pengepolitik ○ Ekspansiv og kontraktiv ○ Hvornår man bruger henholdsvis ekspansiv og kontraktiv ○ Fastkurspolitik Valutapolitik ○ Devaluering og revaluering Strukturpolitik ○ Opkvalificering og stramningsstrategi ○ Erhvervspolitik Keynesianisme og Monetarisme
Indhold	Kernestof: L. N. Andersen & J. S. Skött: Økonomibogen 2.udg, Columbus; sider: 85-95, 98-125, 134-162 Supplerende stof: Vibeke Petersen, Anders hassing & Per Henriksen: Metodebogen, Columbus Læs kapitel 2.4 Lineær regression Statistikbanken TV2.dk: Overblik: Her er finansloven for 2024 Berlinske.dk (2020)Rekordstort overskud på betalingsbalancen - Det er på kant med reglerne fra EU.docx description Cepos (2020). Er det et problem, at uligheden steg i 2019? AvisenDanmark.dk (2023). "Regeringen lægger op til en regn af milde gaver_ Det ved vi indtil videre om finanslovsudspillet - Mediearkiv - Infomedia.pdf" description tv2.dk (2024): Godt nyt til boligejerne: Europas centralbank sænker renten Altinget.dk (2023): Få overblikket: Sådan vil regeringen reformere kandidatuddannelserne
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Velfærdsstat - fremtid eller forfald? Vil den danske velfærdsstat også i fremtiden kunne levere den nødvendige velfærd til den danske befolkning? Formål Formålet med forløbet er at sætte eleverne i stand til at kunne redegøre for kendetegnene ved den danske velfærdsstat og sætte denne ind i en international sammenhæng i forlængelse heraf skal eleverne have en forståelse for, hvordan velfærdsstaten har ændret sig i retning af en konkurrencestat. Eleverne skal desuden kunne udfolde en analyse af de udfordringer og muligheder velfærdsstaten står overfor i en globaliseret verden, hvor Danmarks demografiske sammensætning også ændrer sig. Endelig skal eleverne bringes i stand til at udfolde en nuanceret diskussion af velfærdsstatens muligheder og begrænsninger i et ideologisk og sociologisk-teoretisk perspektiv. Indhold Faglige mål i forløbet: • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof i forløbet • samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. • politiske ideologier • velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked • komparativ metode Centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet • Velfærdsmodeller • Den danske model og flexicurity • Konkurrenceevne • Globalisering og velfærdsstatens udfordringer • Demografi Metode Hvordan arbejder eleverne overordnet set under forløbet? Der kan være flere. Materiale Kernestof i form af bøger etc. - Økonomibogen, 2. udgave, s. - Politikbogen - Sociologibogen, 2. udgave. - Udkant – om det splittede Danmark - Velfærdsstaten under pres Supplerende materiale - Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast, ”Velfærd over velstand? Tag til Vestjylland!”, d. 20. juni 2023
Indhold	Kernestof: lektie - Velfærdsstaten under pres, s. 46-51.pdf description Velfærdsstaten under pres side 22-28 description L. N. Andersen & J. S. Skött: Økonomibogen 2.udg, Columbus; sider: 166-167, 181-184, 188-192, 197-198 Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof 1. udg, Columbus; sider: 27-30 Velfærdsstaten under pres kapitel 6.8: "Det danske arbejdsmarked - flexicuritymodellen" PDF description Udkant, s. 11-14.pdf description Andersen, L.N. & Skött, J.S.: Økonomibogen, Colombus; sider: 193-198 Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof 1.udg, Columbus; sider: 57-58 Supplerende stof: Berlingske (2024): Danmark mister førsteplads på liste over konkurrenceevne - Berlingske.pdf description Alle kommuner har haft indkomstfremgang siden år 2000 Berlindske.dk (2023). "Jo, velfærden er blevet ringere, i hvert fald er den underfinansieret med mere end 20 milliarder kroner siden 2015" (1).pdf description Berlingske.dk (2023). "Småbørnsforældre vil ikke mere_ Samfundskontrakten er brudt".pdf description Arbejderbevægelsens erhvervsråd (2020). Kriser koster ufaglærte job permanent.pdf description Mandag morgen (2022). Nordeuropas velfærdsstater bliver mere og mere ens - Mandag Morgen.pdf description Berlingske (2017). Otte år og syv myter om østarbejdere, Berlingske.pdf description Ræson (2023). Konkurrencestatens afslutning. Midt i politikkens genfødsel, Ræson.docx description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7

Medier og særligt fokus på det amerikanske valg

I dette forløb har vi beskæftiget os med spørgsmålet: Hvordan påvirker medierne politikerne, den demokratiske samtale og os som borgere?

For at kunne svare på dette har vi blandt andet analyseret politisk kommunikation på de sociale medier, udarbejdet et spørgeskema om nyhedsbrug og i den forbindelse fået viden om operationalisering, validitet og reliabilitet, generaliserbarhed og repræsentativitet samt lavet en diskursanalyse af den politiske diskurs om CO2-afgiften.

Herunder havde vi et minifokus på USA ifm. SRO forløb. Her var der fokus på:
- Det amerikanske demokrati, landets partier, vælgergrupperinger, medier og konspirationsteorier, polarisering og populisme

Faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Teori og begreber:
Klassiske massemedier og sociale medier
Priming og framing
Mediernes tre roller i demokratiet ( 1)Forum og platform for politisk debat, 2)Demokratisk engagement via nyheder og information, 3) Medier som vagthund)
Nyhedskriterier
Diskursanalyse
- Nodalpunkt
- Moment
- Ækvivalenskæde
- Differens
- Hegemoni

Misinformation og desinformation
Ekkokamre

Goffman:
- Identitet som en performance (facework)
- Front stage og backstage
- Branding og image

Operationalisering
Repræsentativitet og generaliserbarhed
Målingsvaliditet og reliabilitet

Valg i USA
Det amerikanske demokrati
Checks and balances
Gerrymandering
Republikanere og demokrater
Vælgergrupperinger
Konspirationsteorier
Polarisering
Populisme