|
Titel
11
|
Økonomi klassisk
Økonomi klassisk
Hvad er en god økonomi?
Materiale:
Ud over kap. 1 og 7 (dvs. side 6-101) i lærebogen af Isaksen, Bo & Dennis Lunding Nielsen: Basal økonomi – en kort introduktion til økonomi 1. udgave 1. oplag. Forlaget Columbus, 2022 har klassen læst:
En masse artikler, som har sat forløbet i perspektiv.
Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med følgende faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Økonomi:
• Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
• Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Særlige fokuspunkter:
Disponibel indkomst, rådighedsbeløb, faste indtægter, faste udgifter, lån (udlånsrente, indlånsrente og ÅOP), det danske skattesystem (herunder progressivt og proportionalt), fradrag, forskudsopgørelse og årsopgørelse, mikroøkonomi og makroøkonomi, homo economicus, tre samfundstyper (herunder markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi), udbud og efterspørgsel, markedsmekanisme, markedets usynlige hånd, ligevægtspris, markedsfejl (herunder negativ eksternalitet, ulighed og monopol), det økonomiske kredsløb (herunder husholdninger, offentlig sektor, virksomheder, finansiel sektor og udland), afløb og tilløb, import og eksport, økonomiske mål: økonomisk vækst (herunder BNP), lav arbejdsløshed (herunder konjunkturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed og friktionsarbejdsløshed), lav inflation (herunder efterspørgselsinflation og omkostningsinflation), overskud på betalingsbalancen (herunder løbende poster, handelsbalance og tjenestebalance), fordeling af samfundets goder, bæredygtig udvikling og balance på den offentliges budget, konjunkturer (herunder opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur og lavkonjunktur), målkonflikter, Philipskurven, økonomiske politiker: finanspolitik (herunder ekspansiv finanspolitik, kontraktiv finanspolitik og multiplikatoreffekt), pengepolitik (herunder kontraktiv pengepolitik og ekspansiv pengepolitik, diskonto, fastkurspolitik), valutapolitik (herunder devaluere og revaluere), strukturpolitik (herunder arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik, forskningspolitik og erhvervspolitik), økonomiske skoler: merkantilisme, ny-klassikerne (monetarisme) og keynesianisme, statens indtægter og statens udgifter, aktier og obligationer, forbrug, opsparing, forbrugskvote, opsparingskvote, konkurrenceevne (herunder priskonkurrenceevne, strukturelle konkurrenceevne og institutionelle konkurrenceevne), Den danske nationalbank, Den Europæiske Centralbank (ECB), grøn økonomi, grøn vækst, afgifter, tilskud, netto-nul-tænkning, afkobling (herunder relativ og absolut), reboud-effekt, tippingpoint, grønt BNP, lineær økonomi, cirkulær økonomi, økologisk økonomi, det økologiske fodaftryk, biokapacitet, Earth Overshoot Day, miljøets Kuznets-kurve, manglende klimahandling (herunder psykologisk forklaring (aktør) med Per Esben Stoknes’ 5 D’er og systemisk forklaring (struktur)), Dougnut-model af Raworth, det danske arbejdsmarked: arbejdsstyrken, erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløshedsprocenten (eller ledighedsprocenten), den danske model, arbejdstager (fagforeninger) arbejdsgiver (arbejdsgiverforeninger), overenskomstforhandlinger, strejkeret, lockout, flexicurity-modellen, arbejdsmarkedspolitik (herunder opkvalificeringsstrategi og stramningsstrategi).
Arbejdsformer:
Arbejdet med små opgaver i klassen, som er samlet op i plenum.
|