Holdet 2023 VøB/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Virksomhedsøkonomi B
Lærer(e) Tine Huus
Hold 2023 VøB/1 (2g VøB/1, 3g VøB/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Virksomheden og dens økonomi
Titel 2 2: Virksomhedens rapportering
Titel 3 3: Regnskabsanalyse og nøgletal
Titel 4 4: Corporate Social Responsibility
Titel 5 5: Strategi
Titel 6 6: Opsamling og PBL-forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Virksomheden og dens økonomi

”Virksomheden og dens økonomi” omhandler ”opstart af virksomhed” og ”vækstvirksomheden”. Vi bruger i-bogen Virksomhedsøkonomi fra forlaget Systime. Dette forløb omhandler kapitlerne 1 - 8.

Vi starter med at se på faget Virksomhedsøkonomi B, identitet, faglige mål, økonomiske kompetencer, faglig læsning, fagets metode, herunder PBL-læring (problembaseret læring) mv.

Herefter er fokus på området ”opstart af virksomhed” med emnerne: den succesfulde startup-virksomhed, den gode ide, iværksætteren, virksomhedstyper, ejerformer, virksomhedens økonomi, indtægter, omkostninger, udgifter, virksomhedens indtjening, forretningsplanen, budgetter, forretningsmodel, herunder Business Model Canvas, og interessenter.

Endelig undersøger vi området ”virksomheden i vækst” med emnerne: den succesfulde virksomhed, udvikling i toplinje, bundlinje, antal beskæftigede, virksomhedens mission, vision og værdier og vækstvirksomhedens ejerformer.

Vi træner de økonomiske kompetencer både i forhold til faglig mundtlighed og faglig skrivning.

Virksomhedsbesøg på studieturen til London: Psycle (boutique fitness / startup og vækst) og London Stock Exchange (privatejede og børsnoterede virksomheder, hvad laver en børs, global konkurrence).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig præsentation af en virksomhed 27-09-2023
Arbejd-selv 23-10-2023
Skriftlig aflevering kap. 1 - 4 08-11-2023
PBL-opgave 19-01-2024
Omfang Estimeret: 31,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2: Virksomhedens rapportering

Forløbet om "virksomhedens rapportering" indeholder emnerne: årsregnskabet, registreringssystemet, bogføringsregler, det samlede regnskabssystem, registreringer ved virksomhedens etablering, drift og regnskabsafslutning samt formål, krav og indhold for årsrapporten. Systime i-bog kapitlerne 9 - 11.

Vi træner de økonomiske kompetencer både i forhold til faglig mundtlighed og faglig skrivning.

Virtuelt virksomhedsbesøg hos VGroup Dubai. På studieturen til London besøger vi London Stock Exchange og boutique fitness virksomheden Psycle.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
VØ-opgaver 1 04-03-2024
VØ-opgaver 2 14-04-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3: Regnskabsanalyse og nøgletal

Dette forløb omhandler regnskabsanalysen og nøgletal. En regnskabsanalyse kan gennemføres på forskellig vis, og den kan indeholde forskellige nøgletal. Når nøgletallene er beregnet, udgør de grundlaget for en egentlig vurdering af fx en virksomheds økonomiske udvikling og situation.

Vi analyserer og vurderer virksomhedens rentabilitet, indtjeningsevne, kapitaltilpasningsevne, soliditet og likviditet. Systime i-bog kapitlerne 12- 16.

I forløbet indgår besøg fra PwC Danmark, hvor vi lærer om hvad en revisor laver og dyster i revisionsspil, samt virtuelt oplæg med Kammeradvokaten i Århus om konkurser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver fra eksamenssæt 19-09-2024
Eksamenssæt 1 28-10-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4: Corporate Social Responsibility

Vi går i gang med området "Corporate Social Responsibility" eller CSR, hvor fokus er på sociale og miljømæssige forhold, den ansvarlige virksomhed og selve CSR-begrebet.

Nogle virksomheder er forpligtede til at oplyse om deres arbejde med CSR i deres ledelsesberetning eller i de lovpligtige indberetninger af miljødata. Andre virksomheder udarbejder frivillige rapporter for at styrke deres position og kommunikation med interessenterne om andet end økonomi. Der findes en række internationale standarder, danske virksomheder kan anvende som grundlag for deres CSR-rapporter. Vi skal kunne redegøre for formål, lovkrav og retningslinjer for CSR rapporteringen. Vi skal kunne analyse og vurdere virksomhedens CSR indsats, herunder nøgletal.

Systime i-bog kapitlerne 17 og 18.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5: Strategi

Kernestofområdet strategi er bygget op omkring en strategisk analyse af virksomheden og en efterfølgende positionering af virksomheden.

Kernestoffet sætter fokus på, hvordan en virksomhed kan analysere både eksterne og interne forhold med henblik på at fastsætte: Hvem er virksomhedens kunder. Hvad vil virksomheden gøre for disse kunder. Hvordan skabes der værdi for disse kunder.

Målet for strategi er at skabe en unik og blivende konkurrence position. Det blivende i positionen er det, der gør, at strategien ikke kan efterlignes af andre udbydere på markedet. Den unikke strategi fremkommer ved, at virksomheden gør noget andet for kunderne - gør det på en anden måde, til en anden pris, med nogle andre serviceydelser eller på et højere niveau med lavere omkostninger. Det er dette anderledes, som skaber grundlaget for, at strategien hjælper virksomheden til at skabe et overlegent afkast, dvs. et afkast højere end branchens gennemsnit.

Udgangspunktet for den strategiske proces er virksomhedens nuværende forretningsmodel. Kernestofområdet er bygget op omkring 5 kapitler (Systime kapitlerne 19 - 23):

- strategien kendetegn
- strategisk analyse af eksterne forhold
- strategisk analyse af interne forhold
- den strategiske plan
- udvikling af forretningsmodel.

Studietur til Billund, hvor vi udforsker begrebet "company town" i praksis gennem besøg hos International School Billund, Billund Kommune og LEGO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6: Opsamling og PBL-forløb

I dette afsluttende forløb samler vi op på pensum, fokuserer på den skriftlige eksamen og arbejder videre med et selvvalgt PBL-forløb fra puljen af PBL-opgaver, vi har løst over hele perioden i forhold til den mundtlige eksamen. Vi træner også mundtlig eksamen i ukendte tekster.

De forløb vi har gennemgået er:

Forløb 1: Virksomheden og dens økonomi, Systime i-bog 1 – 8
Forløb 2: Virksomhedens rapportering, 9 – 11
Forløb 3: Regnskabsanalyse og nøgletal, 12 – 16
Forløb 4: Corporate Social Responsibility, 17 – 18
Forløb 5: Strategi, 19 – 23.

ALLE de faglige mål (økonomiske kompetencer) er nu i spil, såvel mundtligt som skriftligt:

- Du kan afgøre, hvilke forhold der har betydning for en virksomheds økonomi, og du har viden og kundskaber om fagets identitet og metoder. (At tænke økonomisk)
- Du kan identificere, formulere og løse problemer, der knytter sig til en virksomheds økonomiske forhold. (At finde udfordringer)
- Du kan anvende virksomhedsøkonomiske modeller og forklare modellernes forudsætninger. (At arbejde med modeller)
- Du kan udarbejde et virksomhedsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem en række virksomhedsøkonomiske forhold i en given situation. (At argumentere fagligt)
- Du kan indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds økonomiske forhold og vurdere informationernes troværdighed og relevans. (At arbejde med data)
- Du kan fortolke og formidle virksomhedsøkonomiske forhold også i samspil med andre fag. (At kommunikere)
- Du kan udvælge og anvende relevante matematiske redskaber og digitale værktøjer. (At arbejde med digitale værktøjer).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer