Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Rasmus Flach Svendsen
|
|
Hold
|
2023 HIA/n-dansk (1n HIA-dansk, 2n HIA-dansk, 3n HIA-dansk)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kongemagtens udvikling i Danmark
Kongemagtens udvikling i Danmark
Studieplan: Kongemagtens udvikling i Danmark
Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• http://www.his2rie.dk Bogforlaget Frydenlund.
• http://www.denstoredanske.dk Gyldendal.
• http://verdenidanskperspektiv.systime.dk
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009.
• http://politiken.dk/debat/skrivdebat/ECE1056682/haenger-hoffet-fast-i-enevaelden/
• Olden Jørgensen, Sebastian, ’Statsceremoniel, hofkultur og politisk magt i overgangen fra adelsvælde til enevælde - 1536 til 1746’ i ”Fortid og Nutid”, Hefte 1, marts, s. 3-20, 1996
• Lyngby, Thomas, Mentz, Søren & Olden-Jørgensen, Sebastian, ”Magt og pragt – Enevælden 1660-1848’, Gads Forlag, 2010
Kernestof:
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Historiebrug af besættelsestiden + DHO
Historiebrug af besættelsestiden + DHO
Forløbet indledes med en introduktion til besættelsen af Danmark. Vi arbejder særligt med fokus på politikernes ageren under besættelsen, og med modstandsbevægelsen og dens udvikling under besættelsen. Eleverne skal opnå viden om modstandsbevægelsens organisering og handlinger, samt synet på modstandsbevægelsen og dens betydning for Danmark.
Forløbet har herefter fokus på begrebet "historiebrug", og særligt hvordan besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig er blevet brugt i forskellige sammenhænge. Analyserne af de forskellige kilder har fokus på at udlede, hvad hensigten er med at fremhæve eller udelade bestemte personer, perioder eller begivenheder fra besættelsestiden. Forløbet skal derved også give eleverne et indblik i, hvordan brugen af besættelsestiden skifter over tid afhængig af samtiden og brugernes samtidige interesser.
I forløbet indgår dansk-historieopgaven. Her skal eleverne i små grupper udarbejde en skriftlig opgave med brug af dansk- og historiefagets faglige metoder. Efterfølgende præsenterer gruppen sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene, hvorefter dansk- og historielæreren giver en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.
Materiale:
• www.danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014. Side 97-107.
• Adam Holm: ”Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?”. DR. Sæson 1. Den 29. december 2019. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318
• Illegalt postkort: ”Paa Vej mod Afgrunden”. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/references/show/article/28/reference/8
• ”Ulovlige strejker”. Land og Folk. Nr. 32. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/28#/reference?reference=9
• ”Direktør Dannemands Dagbog” (Satire fra Svikmøllen, 1945) i Jacob Ludvigsen & Paul Schiøtt: Svikmøllens Danmarkshistorie – de første 100 år. Letland, 2015.
• Erik Werner: ”Statsministeren blev inviteret til USA for indsatsen i Irak” (satiretegning fra 2003) i Troels Mylenberg: Blæksprutten – Danmarks Statsministre. Letland, 2015.
• Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien – Opslagsbog til historiefagets teori og metode. Afsnit 7: Erindringshistorie. Vallensbæk, 2019. Side 38-47.
• Torben Jørgensen: ”Hvordan ved vi, at Holocaust har fundet sted?”. Dansk Institut for Internationale Studier. URL: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/kilder-historisk-metode/hvordan-ved-vi-holocaust-har-fundet-sted
• Thomas Hoffmann: ”Fandt Holocaust virkelig sted?”. Videnskab.dk. 2009/2015. URL: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fandt-holocaust-virkelig-sted/
Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Dansk-historieopgaven (DHO):
• Historiefaget har særligt fokus på:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- historiefagets identitet og metoder.
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk kolonihistorie og merkantilisme – kulturmøde
Dansk kolonihistorie og merkantilisme – kulturmøder i dansk kolonihistorie.
Studieplan:
Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Marianne Rostgaard & Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. Gylling, 2010.
• Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Viborg, 2005.
• http://www.mindtools.com/pages/article/newISS_01.htm
Kernestof:
• Kolonisering
• National identitet
• Oplysningstid
• Imperialisme
• Afkolonisering
Fagligt fokus (på baggrund af læreplanen):
Eleverne skal kunne
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund.
• Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• Systematisere informationer om og fra fortiden.
• Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
• Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
• Demonstrere viden om fagets metoder.
Arbejdsformer
• Individuelt arbejde.
• Gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
De gode og de onde i amerikansk historie
De gode og de onde i amerikansk historie
Materiale:
• Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Viborg, 2010.
• Niels Bjerre-Poulsen: USA – historie og identitet. København, 2000.
• Uddrag fra filmen ”Rio Bravo”. WB, 1959. http://www.youtube.com/watch?v=lIt_54ZcnqY
• Danmarkshistorien.dk
• Bregnsbo, Michael: Film og historie, i magasinet ’Rubicon’, nr. 4, årgang 14, december, s. 5-10, 2006
• Reklame: Mutual of Omaha Presents “How to Survive an Atomic Bomb”, 1951
• Minieksamenssæt om Cubakrisen.
Kernestof:
• Ideologiernes kamp
• Murens fald
• Nye grænser og konflikter
Særlige fokuspunkter:
• Amerikansk selvforståelse og identitet (Frontiertesen og Cowboymyten)
• Den Kolde krigs begyndelse (Marshallplanen og Trumandoktrinen – ’de gode og de onde’)
• Cubakrisen 1962 (Var verdenen på randen af en atomkrig? – Hvem vandt konflikten?)
• Murens fald – nye grænser og konflikter (Hva så nu – ’End of history’ eller ’Clash of civilisation)
Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den franske revolution
Studieplan : Den franske revolution
Fokuspunkter:
• Årsagerne til Den franske revolutionen
• Oplysningstiden
• Terrorregimet og Robespierre (målet helliger midlet)
• Konsekvenserne af revolutionen og Napoleon (for Europa og Danmark)
Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Historienet.dk
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie – Verdenshistorien 1750-1945. Gylling, 2001.
• Niels Høffding: Den franske revolution. Nr. 1 og 2. Horsens, 1981.
• Anders Bjørn: Leve revolutionen! – Det revolutionære Frankrig 1789-99. Viborg, 1988.
Kernestof:
• National identitet
• Revolutioner og menneskerettigheder
• Oplysningstiden
Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker og samfund gennem tiderne
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Romerriget
Studieplan Romerriget
Materiale:
• Knud Helles: Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. 2. udg. Viborg, 1991.
• Johnny Thiedecke: Magtens ansigter. Gråsten, 2001.
• Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, 2015.
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og sammenhænge med den danske udvikling.
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
• Analysere samspillet mellem mennesker og samfund.
• Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
• Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• Systematisere informationer om og fra fortiden.
• Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
• Relatere historiske problemstillinger til nutiden.
• Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
• Demonstrere viden om fagets metoder.
Arbejdsformer:
- individuel
- Gruppearbejde
- Lærerstyret arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Krig og national identitet
Studieplan: Krig og national identitet
Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009.
• Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl. Gylling, 2008.
• Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Bind 1-2. Gylling, 2003.
• Inge Adriansen og Jens Ole Christensen: Anden Slesvigske Krig 1864. Forhistorie, forløb og følger. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Tøjhusmuseet, 2013.
• Historiecenter Dybbøl Banke: http://1864.dk/
• Nationalsange: Der er et yndigt land og Marseillaisen
• Citater fra soldater ifm. indkaldelse til Treårskrigen
• Den tapre landsoldat: Sangen og statuen
• Billede af Vilhelm Rosenstand: Ottende Brigades Modstød. 1893.
• Siegessäule i Berlin
• Inge Adriansen og Jens Ole Christensen: Anden Slesvigske krig 1864, 2013
• Walter, Boss, Johansen, Arne og Kofod, Søren: Nationalisme, krig og demokrati – Danmarkshistorien 1814-1864, Gyldendal, 1999.
Kernestof:
• Dansk demokrati
• National identitet
• Industrialisering
Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale og europæiske udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Danmark efter 2. Verdenskrig
Danmark efter 2. Verdenskrig
Materiale:
• Danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Viborg, 2009.
• Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Viborg, 2010.
• www.dr.dk
Kernestof:
• Danmarks internationale placering
• Europæisk integration
• Velfærdsstaten
• Industrialisering
Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kronologiforløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62739518959",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62739518959",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62739518959"
}