|
Titel
2
|
Historiebrug af besættelsestiden + DHO
Historiebrug af besættelsestiden + DHO
Forløbet indledes med en introduktion til besættelsen af Danmark. Vi arbejder særligt med fokus på politikernes ageren under besættelsen, og med modstandsbevægelsen og dens udvikling under besættelsen. Eleverne skal opnå viden om modstandsbevægelsens organisering og handlinger, samt synet på modstandsbevægelsen og dens betydning for Danmark.
Forløbet har herefter fokus på begrebet "historiebrug", og særligt hvordan besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig er blevet brugt i forskellige sammenhænge. Analyserne af de forskellige kilder har fokus på at udlede, hvad hensigten er med at fremhæve eller udelade bestemte personer, perioder eller begivenheder fra besættelsestiden. Forløbet skal derved også give eleverne et indblik i, hvordan brugen af besættelsestiden skifter over tid afhængig af samtiden og brugernes samtidige interesser.
I forløbet indgår dansk-historieopgaven. Her skal eleverne i små grupper udarbejde en skriftlig opgave med brug af dansk- og historiefagets faglige metoder. Efterfølgende præsenterer gruppen sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene, hvorefter dansk- og historielæreren giver en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.
Materiale:
• www.danmarkshistorien.dk Aarhus Universitet.
• Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Tarm, 2014. Side 97-107.
• Adam Holm: ”Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?”. DR. Sæson 1. Den 29. december 2019. URL: https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318
• Illegalt postkort: ”Paa Vej mod Afgrunden”. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/references/show/article/28/reference/8
• ”Ulovlige strejker”. Land og Folk. Nr. 32. August 1943. URL: http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/28#/reference?reference=9
• ”Direktør Dannemands Dagbog” (Satire fra Svikmøllen, 1945) i Jacob Ludvigsen & Paul Schiøtt: Svikmøllens Danmarkshistorie – de første 100 år. Letland, 2015.
• Erik Werner: ”Statsministeren blev inviteret til USA for indsatsen i Irak” (satiretegning fra 2003) i Troels Mylenberg: Blæksprutten – Danmarks Statsministre. Letland, 2015.
• Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien – Opslagsbog til historiefagets teori og metode. Afsnit 7: Erindringshistorie. Vallensbæk, 2019. Side 38-47.
• Torben Jørgensen: ”Hvordan ved vi, at Holocaust har fundet sted?”. Dansk Institut for Internationale Studier. URL: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/kilder-historisk-metode/hvordan-ved-vi-holocaust-har-fundet-sted
• Thomas Hoffmann: ”Fandt Holocaust virkelig sted?”. Videnskab.dk. 2009/2015. URL: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fandt-holocaust-virkelig-sted/
Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Fagligt fokus:
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Dansk-historieopgaven (DHO):
• Historiefaget har særligt fokus på:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- historiefagets identitet og metoder.
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde.
• Gruppearbejde.
|