Holdet 2024 saC/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Peter Hjørlund
Hold 2024 saC/w (1w saC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, demokrati, magt & medier
Titel 2 Ulighed & velfærd
Titel 3 Ung i det senmoderne Danmark
Titel 4 Økonomi & klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, demokrati, magt & medier

Faglige mål i særligt fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag: Projekt om politisk kommunikation med dansk
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At kunne reflektere over ideologiernes betydning for forestillinger om det gode samfund
- At få overblik over de danske parties udvikling og politiske placering i dansk politik i dag
- At kunne strukturere og lave en præcis fremlæggelse af udvalgt viden
- At få forståelse for betydningen af og anvendelsesmuligheder med teori
- At kunne anvende relevant samfundsfaglig teori på aktuelt materiale
- At kunne undersøge samfundsfagligt materiale med henblik på at kunne sammenkæde og forklare tendenser i det.
- At kunne påvise præcist i kvantitativ data
- At få overblik over forskellige demokratiformer og demokratiets udvikling i verden i dag
- At få forståelse for hvor den politiske magt ligger i Danmark og hvordan den afklares og afbalanceres
- At få overblik over lovgivningsvejen ved at se på tilblivelsen af en konkret lov
- At kunne anvende relevante begreber og teori på såvel internationale som helt lokale forhold
- At kunne bruge teori om både medier, politisk kommunikation og partiadfærd på en konkret politisk case udspillet i forskellige medier
- At kunne argumentere samfundsfagligt
- At kunne identificere demokratiske problemer og opstille konkrete løsninger på det
- At kunne besvare relevante samfundsfaglige problemstillinger

Emner og fokuspunkter:

Introduktion til samfundsfag og forestillinger om det ideelle samfund

De politiske ideologier:
- Liberalisme: klassisk, neo- og socialliberalisme
- Konservatisme samt national- og socialkonservatisme
- Socialisme: revolutionær og demokratisk (socialdemokratisme)

Partier:
- Typer: Klassepartier, , markedspartier og catch-all-partier
- Generelt om de danske partiers overordnede historie udvikling og ståsted i dansk politik i dag

Værdi- og fordelingspolitik:
- Politik ud fra Eastons model
- Afklaring af de to slags politik
- De danske partiers placering på de to skalaer

Partiadfærd:
- Medianvælgermodellen
- Strøms model
- Molins Model
- Brug af det på Det konservative Folkepartis adfærd

Vælgere og vælgeradfærd:
- Vælgertyper: Kernevælgere, marginalvælgere og issuevoters
- Downs model
- Rational Choice-modellen
- Issuevoting: Nærheds- og retningsmodellen

Demokrati – former, opfattelser og medborgerskab:
- Dahls kendetegn for demokrati
- Repræsentativt vs. direkte demokrati
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Modsætningerne: Autokrati og teokrati
- Medborgerskab og modborgerskab

Den parlamentariske styringskæde i Danmark:
- Vælgere, Folketing, regering og domstole
- Regeringsdannelse i Danmark
- Negativ og positiv parlamentarisme
- Magtens tredeling i lovgivende, udøvende og dømmende magt

Lovgivning og lovgivningsaktører:
- Lovgivningsprocessen i Danmark
- Tilblivelsen af en konkret lov – her ”Koranloven” – med blik på anledning/input, høring, debat og vedtagelse/output
- EU og græsrodsorganisationer og deres rolle i forhold til lovgivningen

Magt:
- Direkte og indirekte
- Definitionsmagt
- Forhandlingsmagten
- Beslutningsmagten

Medier i politik:
- De klassiske medier
- Nyhedskriterier
- Priming, framing og spin
- Politik og sociale medier

Demokratiske udfordringer og løsninger på det:
- Faldende deltagelse, bl.a. hos unge
- Færre i partier
- Mindre tillid til politikere og det politiske system
- Polarisering
- Populisme
- Undermineringen af traditionelle medier ved øget brug af sociale medier
- Løsninger ved øget deltagelse i demokrati og styrket digital dannelse

Afslutning om sociale medier og deres rolle og mulige trussel eller mulighed for demokratiet
- Unges nyhedsforbrug via sociale medier
- Mobilisering af unge via sociale medier
- Big Tech og AI som mulig trussel mod sociale medier
- Ekkokamre og dårlige tone i debatten på sociale medier

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:

Brøndum, Peter, og Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus 2024, s. 115-126, 128-
  134, 138-168
Hjarsbæk Rasmussen, Jesper: Politikens Kernestof. Columbus 2021, s. 20-31 og 112-115
Boserup Skov, Oliver, m.fl.: Samf på B. Columbus 2021 (i-bog). Kapitlerne
   ”Medianvælgermodellen – de stemmemaksimerende partier?”, ”Hvilke seekings er
   partierne domineret af?” og ”Partiernes valg af standpunkt”

Supplerende materiale – artikler, statistik, film m.m.:

Artikler, interviews og kronikker:
- ”Har du mistet overblikket? Det mener partierne om regeringens koranlov”. Frida Flinch & Martin Mauricio, 29. august 2023, altinget.dk, https://www.altinget.dk/artikel/overblik-det-siger-partierne-til-regeringens-koran-forslag
- ”Partier i brand – Det Konservative Folkeparti”. DR-dokumentar fra 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-det-konservative-folkeparti_419160
- ”Verden over styrter demokratier sammen. Og forklaringen kan være lige for næsen af os”. Mads Spanggaard, 23. marts 2024, politiken.dk.
- ”Koranafbrænding skal forbydes, mener flertal af danskere”. Anne Klejsgaard Friis, 12. august 2023, tv2.dk, https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-08-10-koranafbraending-skal-forbydes-mener-flertal-af-danskere
- ”OVERBLIK: Kommende koranlov 'indskrænker ytringsfriheden', er 'upræcis' og 'tvetydig'”. Ida Meesenburg, 22. september 2023, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-kommende-koranlov-indskraenker-ytringsfriheden-er-upraecis-og-tvetydig
- ”Folketinget stemmer ja til omstridt koranlov”. Mette Pabst, 7. december 2023. dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketinget-stemmer-ja-til-omstridt-koranlov
- ”Socialdemokratiet vil gøre det muligt at bremse højere pensionsalder”. David Rue Honoré & Selma Hildebrand Frederiksen, 13. august 2024, tv2.dk, https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-08-13-socialdemokratiet-vil-goere-det-muligt-at-bremse-hoejere-pensionsalder
- ”'Spin' og 'enormt glædeligt': Splittet opposition reagerer på statsministerens melding om pensionsalder”. Anna Danielsen Gille, 13. august 2024, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/spin-og-enormt-glaedeligt-splittet-opposition-reagerer-paa-statsministerens-melding
- ”Kronik: Sociale medier er en forudsætning for de unges demokrati”. Søren Schultz Hansen, 27. november 2023, Avisen Danmark, https://avisendanmark.dk/debat/kronik-sociale-medier-er-en-forudsaetning-for-de-unges-demokrati

Statistik:
- ”Tal på Liberal Alliances vælgere”. Fra: ”Hvem stemmer på Liberal Alliance? Her er partiets typiske vælger”. Martha Nybroe, 13. april 2024, altinget.dk
- ”Democracy index, 2023”, Economist Intelligence Unit, https://ourworldindata.org/grapher/democracy-index-eiu?time=2023
- “Tillid til det politiske system og retssystemet i udvalgte lande”. OECD Trust Survey (http://oe.cd/trust)
- “Demokrati og pressefrihed”. EIU Demokratiindeks 2022 og Reporters Without Borders 2023
- "Forbrug af nyheder fordelt på alder – 1. kvartal 2021”, danmarksstatistik.dk

Samlet ca. 50 normalsider



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Ulighed & velfærd

Formål:

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At forstå forskellen på chancelighed og resultatlighed
- At forstå forskellen på relativ og absolut fattigdom
- At reflektere over sammenhængen mellem økonomisk situation og muligheder i livet
- At få indsigt i udviklingen af ginikoefficienten og faktorerne bag økonomisk ulighed
- At kunne forklare ulighedsudviklingen og reflektere over, hvordan uligheden kan mindskes.
- At få forståelse for flere sider af ulighed
- At kunne anvende indsigt i politiske ideologier til at diskutere om ulighed skal mindskes i samfundet
- At få indsigt i og kunne anvende Bourdieus teori på samfundsforhold
- At kunne udlede og forklare forhold vedrørende klasseplacering, social arv og socialmobilitet i Danmark
- At kunne definere begreberne stat, marked og civilsamfund – i almen og velfærdsfaglig forstand
- At få indsigt i de klassiske velfærdsmodeller
- At kunne vurdere fordele, ulemper, ligheder og forskelle ved de tre klassiske velfærdsmodeller
- At kunne diskutere og argumentere for den ideelle velfærdsmodel/vel-færdsstat ud fra et ideologisk ståsted
- At kunne undersøge en samfundsfaglig problemstilling ud fra kvantitativ data
- At anvende viden om den universelle velfærdsmodels kendetegn og udfordringer
- At kunne argumentere fagligt og indgå i en samfundsfaglig diskussion
- At foreslå konkrete løsning på et af velfærdsstatens problemer, herunder vurdere, om løsningen skaber mere eller mindre ulighed
- At kunne redegøre, undersøge og diskutere relevante samfundsfaglige problemstillinger ud fra forskelligartet materiale

Emner og fokuspunkter:

Afklaring af lighed/ulighed og fattigdom (hvordan er ulighed og fattigdom i dag):
- Refleksion over ulighed og fattigdom i Danmark
- Forskellig tilgange til lighed: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Absolut og relativ fattigdom

Kvalitativ data og kvalitativ metode – fokus på interview, dokumentar og observation

Økonomisk ulighed:
- Ginikoefficienten som mål for indkomstulighed
- Ginikoefficienten i Danmark sammenlignet med andre vestlige lande
- Stigende ulighed i Danmark i dag
- Diskussion af om uligheden er et problem – ideologisk set.

Den ”nye” ulighed set ud fra disse parametre (Er ulighed kun et spørgsmål om ideologi – og er det en god ting+):
- Arbejdsmarkedstilknytning
- Kulturelle resurser
- Ulighed i netværk
- Ulighed i familierelationer
- Ulighed i helbred og sundhed

De klassiske ideologier og deres syn på ulighed

Ulighed set i lys af teori af Pierre Bourdieu:
- Habitus
- Kapitalerne: Økonomisk, social, kulturel og symbolsk
- Felt og doxa
- Symbolsk vold

Socialklasser, social arv og social mobilitet:
- De fem socialklasser
- Negativ og positiv social arv
- Karriere- og generationsmobilitet
- Mønsterbrydning

Velfærdsmodeller:
- Velfærdstrekanten: stat, marked og civilsamfund
- Den residuale, universelle og den selektive
- Omfordeling og offentlig service i den universelle danske velfærdsstat
- Ideologiske syn på velfærd og velfærdsstaten i Danmark

Udfordringer for den universelle danske velfærdsstat:
- Den demografiske udfordring
- Forventningspresset
- Forandringer: stramninger, udlicitering og brugerbetaling
- EU-udfordringen

Velfærdsstatens fremtid og behov for velfærdsreformer:
- Opkvalificerings- og udvidelsesstrategier
- Arbejdsmarkedspolitik
- Konkurrencestaten

Nutidige ulighedsproblemer i Danmark
- Geografisk ulighed: land vs. by, større byer vs. provins
- Formueindtægter og stigende rigdom som baggrund for stigende indkomstulighed

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:

- Brøndum, Peter, & Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus 2024, s. 12-27 og 48-70
- Brøndum, Peter, & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2021 (i-bog). Følgende kapitler: ”Levevilkår” & ”Social mobilitet, social arv og ulighed”
- Brøndum, Peter, & Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter. Columbus 2021 (i-bog). Følgende kapitler: ”Den kulturelle resursebeholder”, ”Arbejdsmarkedstilknytning”, ”Ulighed i netværksmæssige ressourcer”, ”Ulighed i familiestabilitet”, ”Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed”, ”Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed”, ”Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed”

Supplerende materiale:

Artikler, film m.m.:
- DR-dokumentaren ”Ik’ så mange penge” (28 min), DR 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404
- ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger professorer”. Sara Rud & Theis Lange Olsen, 31. marts 2023, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger
- ”Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark”. Alex Vanopslagh, 7. november 2019, altinget.dk, https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis
- ”En syg Forskel” (1. afsnit), DR-dokumentar fra 2016, https://www.dr.dk/drtv/se/en-syg-forskel_103170
- ”Velfærd, der holder: Udfordringsbilledet for fremtidens velfærdssamfund”. Dansk erhverv, https://www.danskerhverv.dk/velfardsradet/

Statistik:
- ”Gini-koefficientens udvikling i Danmark 1988-2022”. Danmarks Statistik, dst.dk, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed
- ”Tabel U - status for uddannelsesgennemførsel set ud fra forældres uddannelse i 2021”. Statistikbanken
- ”Uddannelsesniveau for 35-39-årige i 2016 og forældres uddannelsesniveau, fordeling i %”. Fra: ”Afkast af uddannelse”, rapport fra Rockwoolfonden, https://www.rockwoolfonden.dk/publikationer/afkast-af-uddannelse/
- ”Befolkningsfremskrivninger 2017-2060”, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=24085
- ”Rekordmange offentligt ansatte”. Berlingske, 21. september 2024
- ”Indkomstoverførsler fra det offentlige 1990-2023”. Fra. Asmussen, Balder, m.fl.: Samfundsstatistik 2023, Columbus 2024 (i-bog).
- ”Den offentlige sektors udgifter 1995-2023” Fra. Asmussen, Balder, m.fl.: Samfundsstatistik 2023, Columbus 2024 (i-bog).

Materiale til ”Eksamenslignende materialesæt om ulighed og velfærd”:
- ”Forhold bag indkomstuligheden i tal”. Statistik fra rapporten ”Ulige formueindkomster er motoren bag stigende ulighed”, Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 28. maj 2024
- ”Forskel i disponibel indkomst mellem landets kommuner”. Fra rapporten ”Ulige formueindkomster er motoren bag stigende ulighed”, Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 28. maj 2024. Følg dette link for at aflæse kortet mere præcist: https://www.ae.dk/tema/2024-05-ulige-formueindkomster-er-motoren-bag-stigende-ulighed
- ”Den geografiske ulighed i Danmark vokser stadig. Vi taler bare ikke om det længere”. Lars Olsen, 7. marts 2023, altinget.dk
- ”Geografisk ulighed i velfærd er mindre end ulighed i velstand”. Peter Risager & Oliver Gantriis, 31. maj 2023, NB-økonomi.
- ”Er der et generationstyveri?: »Vi ser en klar forskydning af formuer mellem generationerne, som kan skabe stor ulighed« (uddrag)”. Mikkel Østrup-Jeppesen, 31. august 2024, politiken.dk

Materiale ca. 40 sider




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Ung i det senmoderne Danmark

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region.

Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier: Sociale mediers rolle i identitetsdannelse, rolleudvikling og unges mistrivsel
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd: Politiske syn på forklaringer, og hvad der kan gøres ved danske unges stigende mistrivsel
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At få overblik over den grundlæggende samfundsudvikling i et historisk perspektiv
- At kunne reflektere over egen identitetsdannelse i lyset af forskellige sociale arenaer og identitetsformer
- At aflæse forskelligartet kvantitativt materiale
- At eleverne får reflekteret over, hvilke roller de selv indtager, og hvordan de befinder sig på forskellige scener.
- At kunne anvende sociologisk teori på relevante tendenser blandt unge i det senmoderne samfund
- At kunne koble eget liv til senmoderne tendenser som accelerereret livstempo
- At kunne anvende sociologisk teori på relevante tendenser blandt unge i det senmoderne samfund
- At få overblik over forskelligartet teori om livet i det senmoderne samfund
- At kunne anvende sociologisk teori på relevante tendenser blandt unge i det senmoderne samfund
- At få indblik i forskellige politiske syn på unges liv og trivsel i dag – med ideologisk vinkling
- At kunne foretage en mindre samfundsfaglig sammenligning
- At kunne forholde sig til forskellige løsninger på unges udfordringer med blik for forskellige politiske syn på det
- At kunne anvende forskelligartet materiale kritisk og metodisk reflekteret til at svare på samfundsfaglige problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer

Emner og fokuspunkter:

Socialisering:
- Primær
- Sekundær
- Tertiær

Roller og normer (formelle og uformelle

De tre grundlæggende samfundstyper:
- Det traditionelle samfund – bondesamfundet
- Det moderne samfund: Industri- og klassesamfundet
- Det senmoderne samfund – videnssamfundet

Identitetsdannelse:
- Jeg-identitet
- Personlig identitet
- Social identitet
- Kollektiv identitet

Frontstage, Backstage og Middel region:
- Goffmann om Frontstage og Backstage
- Meyrowitz om Middel region

Minervamodellen

Teori om liv og identitetsdannelse i det senmoderne samfund:
- Giddens teori og begreber: Aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, refleksivitet og selvrefleksion
- Ziehe om kulturel frisættelse og formbarhed (genopfriskning fra grundforløbet)

Rosas teori om højhastighedssamfundet:
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af social forandring
- Acceleration af livstempo og
- Oaser og behovet for resonans

Honneths teori om anerkendelse:
- I den private sfære
- I den retslige sfære
- I den solidariske sfære

Byung-Chul Han om præstationssamfund og perfekthedskultur

Politiske syn på unges trivselsudfordringer og ideologiers syn på unges mistrivsel og forskellige syn på løsninger – med vinkling til velfærdstrekanten

Eksamenslignende eksamensopgave om unges trivselsudfordringer og de metodiske aspekter af at undersøge det

Materiale

Kernestof – grundbogsmateriale:

Brøndum, Peter, & Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus 2024 s. 75-103 + 106-107
Thorndal Hansen, Morten: Sociologiens kernestof. Columbus 2021, s. 50-52

Supplerende materiale – artikler, statistik, film m.

Kvalitativt materiale:
- TV-dokumentar ”Hvem styrer dit liv?: Imod alle odds”, DRTV, december 2022, https://www.dr.dk/drtv/episode/hvem-styrer-dit-liv_-imod-alle-odds_344380
- ”25-årige Emma fik en depression: Havde alt for høje forventninger til sig selv”. Nanna Nørby Hansen & Laura Marie Sørensen, 10. oktober 2022, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/25-aarige-emma-fik-en-depression-havde-alt-hoejt-forventninger-til
- TV-dokumentaren ”Tværs: Amalie er intet uden andre”, DRTV, juni 2020, https://www.dr.dk/drtv/se/tvaers_-amalie-er-intet-uden-andre_189898
- ”Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge”. Anders Ejbye Ernst, Julie Würtz, Cathrine Lakmann, Simon Andersen Nielsen & Laura Marie Sørensen, 9. oktober 2022, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget
- ”Flere unge mistrives – hvad vil politikerne konkret gøre?”. Ida Marie Lomholt Wismann, 14. oktober 2022, tv2.dk, https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-10-13-flere-unge-mistrives-hvad-vil-politikerne-konkret-goere
- ”Karakterloft, færre test og kortere skoledage: Sådan vil partierne øge unges trivsel”. Anders Ejbye Ernst & Laura Marie Sørensen. 10. oktober 2022, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/karakterloft-faerre-tests-og-kortere-skoledage-saadan-vil-partierne

Kvantitativt materiale:

Statistik fra Asmussen, Balder, m.fl.: Samfundsstatistik. Columbus 2024 (i-bog):
- ”Tabel_6.3 - Sammen med venner fire-fem dage om ugen i procent” (den skal der regnes på – vi gør det sammen)
- ”Figur_6.2 - Børn i 8.klasse, der er på de sociale medier for at dyrke venskaber”
- ”Figur_6.1 - Kontakt med venner via sociale medier i procent”

Statistik fra Ottosen, Mai Heide m.fl.: Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2022, VIVE, 2022:
- ”Udvalgte indikatorer for mistrivsel blandt 19-årige drenge og piger. 2021, i %.”.
- ”15- og 19-årige, der svarer, at de har haft en psykisk lidelse. 2009-2021. Procent”
- ”19-årige med lav livstilfredshed, fordelt på køn. 2009-2021. Procent.”.

Materiale til eksamensøvelse:
- ”Danske 15-19-årige med psykiske lidelser”. Fra: fra Ottosen, Mai Heide m.fl.: Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2022, VIVE, 2022
- ”Hver tredje unge kvinde kæmper med den mentale sundhed. Elisabeth Schmidt var en af dem”. Mads Justesen og Clara Johanne Selsmark og Lars Igum Rasmussen, 5. februar 2024, politiken.dk

Materiale ca. 40 sider



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Økonomi & klimakrise

Formål:

I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål:

- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof

- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At kunne reflektere over egen CO2 udledning og løsninger til at mindske den
- At få eleverne til at danne egne holdninger til forbrug og CO2-udledning
- At få indsigt i den fundamentale sammenhæng mellem økonomi og klimaudfordringerne
- At få indsigt i økonomi set ud fra det økonomiske kredsløb samt mikro- og makroøkonomisk perspektiv
- At forstå økonomiske sammenhænge i samfundsøkonomien
- At forstå klimaforandringernes påvirkning af samfundsøkonomien.
- At opnå kendskab til markedet og markedsmekanismen (udbud, efterspørgsel,
markedsligevægt)
- At lærer om Homo Economicus, og hvordan økonomisk tanke og adfærd
ikke er det samme, og ikke altid er bestemt af rationalitet
- At få en forståelse for betydning af offeromkostninger og afgifter i markedet og for de involverede aktører
- At få forståelse
for, at markedet begår fejl (fx negativ eksternalitet)
- At få viden om de tre grundlæggende økonomiske systemer
- At få kendskab til, at markedet begår fejl, fx negativ eksternalitet (forurening).
- At få viden om de klassiske økonomiske mål
- At få indsigt i udfordringerne ved at nå mange økonomiske mål på én gang, særligt udfordringen med have en bæredygtig vækst uden at ramme andre mål.
- At viden om klassisk teori om de økonomiske konjunkturer
- At kunne vurdere status på dansk økonomi set i forhold til teori om økonomiske mål og konjunkturer
- At få overblik over økonomisk politik og mulighederne for anvendelse af disse i Danmark
- At kunne vurdere forskellige økonomiske effekter af forskellig økonomisk politik
- At redegøre for, undersøge og diskutere et samfundsfagligt emne

Emner og fokuspunkter:

Den overordnede sammenhæng mellem økonomi og klimakrise:
- Produktion og forbrug som stærkt CO2-udledende
- Stigende velstand som afgørende for mere produktion og forbrug
- Befolkningsvækstens betydning

Økonomiske nøglebegreber og det økonomiske kredsløb:
- Mikro- og makroøkonomi
- Varer og tjenester
- Husholdninger, virksomheder, det offentlige, banker og udlandet i økonomien

Markedsmekanismen og forsøg på regulering af den via afgifter:
- Udbud og efterspørgsel samt prisdannelsen ud fra det
- Afgifter som økonomisk instrument

Markedsfejl og eksternaliteter (her negative)

De tre klassiske økonomiske systemer:
- Planøkonomi
- Markedsøkonomi
- Blandingsøkonomi

Økonomiske mål:
- Økonomisk vækst
- Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Lav inflation
- Balance på statsbudgettet
- Rimelig fordeling af goderne/begrænset ulighed
- Bæredygtig vækst

Konjunkturteori:
- Opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur
- Status på dansk økonomi i 2024-2025

Økonomisk politik og økonomiske styringsinstrumenter:
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Strukturpolitik i form af stramnings- og opkvalificeringsstrategi

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:
- Brøndum, Peter, & Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus 2024, s. 173-216

Supplerende materiale:

Statistik:
- ”CO2 udledning og generation” og ”CO2 udledning fra et gennemsnit dansk gymnasium”. Fra: Concito, 2023
- ”Tabel 15.1 Udvalgte økonomiske nøgletal siden 1990 (uddrag)”. Fra Asmussen, Balder, m.fl. (red.): Samfundsstatistik. Columbus 2024 (i-bog)


Materiale ca. 40 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde