Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Victor Hauerslev
|
|
Hold
|
2024 MaB/w (1w MaB, 2w MaB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Eksponentielle funktioner
I forløbet om eksponentielle funktioner har vi berørt følgende:
- Forskriften for den eksponentielle funktion
- Grafen for den eksponentielle funktion og konstanternes betydning for denne
- Bestemmelse af a og b ud fra to kendte punkter (topunktsformlen)
- Bevis for topunktsformlen
- Løsning af eksponentielle ligninger ved brug af logaritmer
- Fordoblings- og halveringskonstant (analytisk og grafisk)
- Bevis for fordoblingskonstant
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Potensfunktioner
I forløbet er følgende berørt:
- Forskrift for potensfunktionen
- Graf for potensfunktionen samt konstanterne a og b's indflydelse på grafens udseende
- Topunktsformel for potensfunktionen samt bevis heraf
- Potensfunktionens vækstegenskaber (%-% vækst)
- Potens- og eksponentielregression
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Andengradspolynomiet
I forløbet er følgende berørt:
- Løsning af andengradsligninger ved diskriminantmetoden
- Forskrift for andengradspolynomiet
- Grafen for andengradspolynomiet, samt koefficienterne a, b, c og diskriminanten d's betydning for parablens udseende
- Rødder/nulpunkter, og sammenhæng mellem disse og andengradsligninger
- Parablens toppunkt
- Bevis for parablens toppunkts y-koordinat
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sandsynlighedsregning og kombinatorik
I dette emne introduceres eleverne for basal sandsynlighedsregning og kombinatorik. De bliver introduceret for:
- Kombinatorik og tællemetoder
- Permutationer
- Kombinationer og binomialkoefficient
- Sandsynlighedsregning
- Sandsynlighedsfelt
- Sandsynligheder ved flere hændelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Trignonometri
I arbejde med trigonometri er eleverne blevet introduceret til følgende:
- Navne og almindelige begreber i trekanter
- Retvinklede trekanter
- Pythagoras' læresætning (og bevis heraf)
- Ensvinklede og ligedannede trekanter
- Trekantskonstruktion ud fra de fem trekantstilfælde
- Enhedscirklen
- Sinus, cosinus og tangens
- Brug af sinus, cosinus og tangens i retvinklede trekanter (og bevis heraf)
- Areal af vilkårlige trekanter (og bevis heraf)
- Sinusrelationerne (og bevis heraf)
- Cosinusrelationerne
- Projekt om et historisk perspektiv på afstandsmåling vha. triangulering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vektorer
I forløbet berøres følgende:
- Vektorer både som pile og som talpar
- Sum af vektorer
- Multiplikation af vektor med tal
- Differensen mellem vektorer
- Regneregler for vektorer
- Længden af en vektor
- Skalar-/prikprodukt og den grafiske betydning af denne
- Bevis for, at to ortogonale vektorer har et prikprodukt på 0 (og vice versa)
- Determinant samt areal af det udspændende parallelogram
- Parallelle vektorer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Funktionsteori
Eleverne skal i dette begreb have opfrisket funktionsbegrebet. Kapitlet "1. Funktionsteori" gennemgås i Kernestof Mat2. Delemnerne er:
1.1 Funktionsbegrebet - En genopfriskning.
1.2 Stykkevist definerede funktioner.
1.3 Nulpunkter og fortegn.
1.4 Monotoniforhold og ekstrema.
1.5 Sammensatte funktioner.
1.6 Parallelforskydning af grafer.
1.7 Mere om begreberne voksende og aftagende.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
I dette forløb gennemgås kapitel "2. Differentialregning" og "3. Differentialregningens anvendelser". Følgende delemner gennemgås:
2.1 Tangenter og væksthastighed.
2.2 Beregning af tangenthældninger (og væksthastighed).
2.3 Afledet funktion.
2.4 Sum-, differens- og konstantreglen.
2.5 Produkt og kædereglen.
2.6 Sekanthældninger.
3.1 Monotoniforhold.
3.2 Om forholdet mellem en funktion og dens afledede funktion.
3.3 Optimering og tangentens ligning.
Tretrinsreglen er introduceret, som et redskab til at bestemme differentialkvotienter.
Derudover er også gennemgået beviser for differentialkvotienterne for f(x)=x^2, f(x)=1/x og f(x)=sqrt(x).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Binomialfordeling
I dette forløb opfriskes sandsynlighedsregning og kombinatorik fra 1.g. Derefter introduceres binomialfordeling og binomialtest i kapitlerne "4. Binomialfordeling" og "5. Binomialtest". Her gennemgås delemnerne:
4.1 Stokastisk variabel
4.2 Middelværdi og spredning af stokastisk variabel
4.3 Binomialfordelt stokastisk variabel
4.4 Middelværdi og spredning for binomialfordelingen
5.1 Er mønten ærlig?
5.2 Binomialtest
5.3 p-værdi
5.4 Estimation af basissandsynlighed, bias og konfundering
Derudover er også gennemgået bevis for punktsandsynlighed P(X=r)=K(n,r)*p^r*(1-p)^(n-r).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Analytisk plangeometri
I dette forløb gennemgås kapitlet "6. Analytisk plangeometri". Følgende delemner gennemgås i forløbet:
6.1 Den rette linjes ligning
6.2 Hældningsvinkler og ortogonale vinkler
6.3 Skæring mellem linjer
6.4 Afstande
6.5 Cirklens ligning
6.6 Cirkler og linjer
6.7 Cirkeltangenter
Derudover er også gennemgået beviser for bestemmelse af hældningsvinkler, afstandsformlen dist(P,l) og produktet af ikke-lodrette linjers hældningskoefficienter giver -1 (y=ax+b er ortoganal med y=cx+d betyder, at a*c=-1).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Eksamensforberedelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64538230822",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64538230822",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64538230822"
}