Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Skotte Møller
|
|
Hold
|
2024 NgB/2 (3g NgB/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Bæredygtig
Undervisningsbeskrivelse i naturgeografi 2024/2025 på B-niveau
Der er undervist i ti forløb. Derudover danner undervisningsbeskrivelsen fra 2023/2024 på C-niveau også grundlag, hvor der er blevet undervist i følgende tre forløb:
1) Naturkatastrofer med problemformuleringen:
Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser, og hvilke muligheder findes der for at mindske konsekvenserne ved naturkatastrofer?
2) Klimaændringer og bæredygtig planlægning i storbyer med problemformuleringen:
Hvordan kan klimaforandringer, befolkningstilvækst og urbanisering sætter storbyerne under pres?
3) Energiproblematikker og fremtidens energiforsyning i Danmark med problemformuleringen:
Hvorfor er den nuværende globale energiforsyning ikke bæredygtighed og hvordan kan Danmarks fremtidige energiforsyning se ud?
Bemærk: der er flere forløb, som griber ind i hinanden, hvor der er fælles faglige mål, fokuspunkter og empiribaseret arbejde.
Bæredygtig
Problemformulering:
Bæredygtig udvikling – er det muligt?
Materiale:
Ud over afsnit 1.2 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Artikel: Er landbruget bæredygtigt? 6. maj 2016 af professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkonomi, Aarhus Universitet i LandbrugsAvisen: https://landbrugsavisen.dk/avis/er-landbruget-bæredygtigt
Om FN’s 17 verdensmål:
https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
Om planetære grænser:
https://denstoredanske.lex.dk/planetæregrænser
Podcast: baeredygtig_planetaere_graenser_podcast.docx
To artikler:
Hvad er de ’planetære grænser’, og hvilken betydning har de for os?
Forskere advarer: Seks ud af ni planetære grænser er nu overskredet
Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet
Om Overshoot Day:
https://www.overshootday.org/
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/i-dag-har-vi-danskere-brugt-vores-del-af-klodens-ressourcer-i-aar-12-dage
Artikler om palmeolie:
Palmeolie er en klimasynder, der er svær at undgå
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Særlige fokuspunkter:
Bæredygtighed, bæredygtig udvikling, cirkulær økonomi, FN’s 17 Verdensmål og planetære grænser.
Empiribaseret arbejde:
Opgave med økologisk fodspor: https://www.footprintcalculator.org
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Havstrømme
Havstrømme & klima
Problemformulering:
Hvordan vil havstrømme blive påvirket af klimaforandringer?
Materiale:
Ud over afsnit 7.8 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Artikel: Dystert dansk klimastudie går verden rundt: Tættere på kollaps.
Fra TV2 Nyheder: Danske forskere med opsigtsvækkende klimastudie – Danmark kan blive helt forandret om få år:
https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzMxODE2NjEyMTEy
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
Særlige fokuspunkter:
Havstrømme, Golfstrømmen, salinitet, termohaline cirkulation og klimaforandringer.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Termohaline cirkulation.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lammefjorden
Lammefjorden – et kulturlandskab?
Problemformulering:
Hvordan benyttes istidens forskellige landskabsformer i Odsherred til et kulturlandskab i dag, og hvordan påvirker klimaforandringerne dette område?
Materiale:
Ud over afsnit 9.4, 9.5, 9.6 og 9.7 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Om Lammefjorden: https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord
Hjemmeside om Audebodæmningen og Lammefjordens historie:
https://audebopumpestation.dk/historie
Geopark Odsherred. Danmarks første geopark. Geoviden nr. 1 2015.
Om kulturlandskaber:
https://denstoredanske.lex.dk/kulturlandskab
Om natursyn:
https://denstoredanske.lex.dk/natursyn
Podcast om inddæmningen af Lammefjorden: https://lammefjorden.dk/lammefjorden/historier-fra-fjorden/podcast-om-inddaemningen/
Digitalt kort over Danmark: SDFI-kortviewer
Interaktivt kort med istidslandskaber: https://view.genially.com/5f6c820a9bbeb80d1f93d67b
Artikel: Designet til tidens natursyn af Jørgen Steens i Kristeligt Dagblad, 3. april 2008.
Artikler om klima og vindyrkning:
Klimaet i 2020 og betydningen for druedyrkningen i Danmark af Torben Bo Toldam-Andersen i Vinpressen, februar 2021.
Dansk vinhøst nyder godt af klimaforandringerne. TV2 vejret, 12. oktober 2021.
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Jordens geologiske processer:
• Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet.
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Særlige fokuspunkter:
Landskabselementer (tunneldal, dødislandskab, randmoræne, smeltevandsslette, tunnelås, bundmoræne, drumlin, randmoræne, dødislandskab, smeltevandsdal, smeltevandsslette, bakkeø), glacial landskabsserie, istider (Weichsel og Saale) og mellemistider (Eem), geologiske perioder, stadialer og interstadialer, natursyn, kulurlandskab, geopark, Lammefjorden og inddæmningen, Geopark Odsherred, isostasi og eustasi og hævet havbund.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: bestemmelse af kornstørrelsesfordelingen.
Opgave: kortbladsanalyse af Lammefjorden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tropiske orkaner
Tropiske orkaner
Problemformulering:
Hvordan vil tropiske orkaner blive påvirket af klimaforandringer?
Materiale:
Ud over afsnit 10.11, i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet set:
Dokumentaren: Jagten på det vilde vejr.
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
• Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Særlige fokuspunkter:
Dannelse af tropiske orkaner, nedbørsdannelse, termisk lavtryk, corioliseffekt, ustabil atmosfære, passatvinde, Saffir Simpson-skala, klimaforandringer, natur- og kulturgeografiske konsekvenser.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Termiske tryk.
Præsentationer af forskellige tropiske orkaner med natur- og kulturgeografiske konsekvenser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Klimaforandringer
Klimaforandringer
Problemformulering:
Hvordan kan klimaforandringer mindskes?
Materiale:
Ud over afsnit 7.1, 7.2, 7,4, 7.5, 7.6 7.7 samt 10.5, 10.6, 10.7 og 10.8, i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Aktuelt kort med vinde:
https://classic.nullschool.net/#current/wind/surface/level/orthographic=-1.17,42.71,835/loc=-34.826,12.599
COP29 i Baku – resultater & aftalen:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/tema/cop29
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
• Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
• Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Jordens geologiske processer
• Det globale kulstofkredsløb.
Særlige fokuspunkter:
Atmosfæres opbygning, årstidsvariation, strålings- og energibalancen, albedo, temperatur, luftens stabilitet og lufttryk (herunder høj- og lavtryk samt termiske og dynamiske tryk), vind, det globale tryk- og vindsystem, nedbørsdannelse, nedbørstyper (herunder konvektions-, stignings-, front- og konvergensnedbør), klima- og plantebælter, klimaforandringer, drivhuseffekten og drivhusgasser, kulstofkredsløbet, konsekvenser af klimaændringer og klimatopmøder (herunder COP29).
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Luftfugtighed og temperatur.
Forsøg: Strålingsbalance.
Opgave med CO2-udledning og klimamodeller med brug af følgende databaser:
https://ourworldindata.org/co2-emissions
https://scied.ucar.edu/interactive/simple-climate-model
Vejrudsigter, hvor eleverne har filmet og ageret vejrværter.
Præsentation om klimaforandringer og konsekvenser.
Opgave med nedbør og vegetation set i forhold til det globale tryk- og vindsystem med brug af følgende database:
https://earthobservatory.nasa.gov/global-maps/MOD_NDVI_M/GPM_3IMERGM
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vand - for lidt eller for meget?
Vand – for meget eller for lidt?
Problemformulering:
Vand – for meget eller for lidt?
Materiale:
Ud over afsnit 8.1, 8.2, 8.3, 8.6, 8.7, 8.9, 10.1 og 10.3 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Artikel med interaktive kort: Før og efter-kort viser voldsomme konsekvenser i Danmark, hvis havniveauet stiger markant.
Dokumentar om 1000 års møgvejr: skybrud om i Lønstrup 11. august 1877 og København 2. juli 2011. Se udsendelsen her:
https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-moegvejr_-skybrud_504525
Dokumentar: Jorden kalder: Klar til vildt vejr?
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-klar-til-vildt-vejr_501393
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
• Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Særlige fokuspunkter:
Vandets kredsløb, vandbalanceligning, nedbørsdannelse, fordampning (herunder evaporation, transpiration, aktuel og potentiel fordampning), infiltration, underjordisk afstrømning, overfladisk afstrømning, grundvandsdannelse, porøsitet, permeabilitet, kysterosion, kystbeskyttelse, klimasikring, det frie stræk, dominerende vindretning, udligningskyst, vindstuvning, termisk udvidelse og isostasi.
Empiribaseret arbejde:
Opgave om kysterosion og kystbeskyttelse med brug af følgende database:
Kystatlas.dk.
Opgave med hydrologi og fremtidige klimaforandringer med brug af følgende databaser:
https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas
https://kamp.klimatilpasning.dk/
Opgave om fremtidens havniveau med brug af følgende database:
NASA Sea Level Change.
Besøg på Dansk Hydraulisk Institut (DHI). Rundvisning i DHI’s forsøgshaller samt foredrag med temaet: Problematikker om vand i relation til de fremtidige klimaændringer.
Kystbeskyttelse ved kysten i Rungsted.
Brætspil med vandets kredsløb.
Poster i hydrologi om vandets kredsløb og vandbalanceligningen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Jordskælv og vulkaner i Island
Jordskælv og vulkanudbrud i Island?
Problemformulering:
Hvorfor opstår jordskælv og vulkanudbrud i Island?
Materiale:
Ud over afsnit 12.1-12.5 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Tag med til vulkanens indre. Geoviden nr. 3 2024.
DR's temaside om vulkanudbrud i Island:
https://www.dr.dk/nyheder/tema/vulkanudbrud-i-island
TV2 nyhedernes temaside om vulkanudbrud i Island:
https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2023-12-18-vulkanudbrud-i-island
Faglige mål:
Holdet har beskæftiget sig med følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
• forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
Kernestof:
Jordens geologiske processer:
• Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model.
• Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden.
• Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme.
Særlige fokuspunkter:
Jordens dannelse, geologisk tid, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.
Empiribaseret arbejde:
Opgave om jordskælv og vulkanudbrud i Island med brug af følgende databaser:
https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/search/
https://en.vedur.is/#tab=quakes
https://volcano.si.edu/
https://icelandicvolcanoes.is/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Solenergi
Solenergi i Danmark?
Problemformulering:
Hvad er perspektiverne for solenergi i Danmark?
Materiale:
Afsnit 5.3 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B.
Faglige mål:
Holdet har beskæftiget sig med følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
• planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde vedrørende geofaglige fænomener.
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Særlige fokuspunkter:
Solenergi, solceller, solfanger, solhøjde og nyttevirkning.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg med nyttevirkning af solcelle.
Opgave med den danske og globale variation i potentialet for solenergi med brug af følgende database:
https://globalsolaratlas.info/map?c=11.523088,8.261719,3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Olie
Det danske olieeventyr – en saga blot?
Problemformulering:
Hvilke fordele og ulemper har olie og naturgas fra Nordsøen givet Danmark?
Materiale:
Ud over afsnit 6.1, 6.2 og 12.6 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Uddrag af Farvel til Oliedanmark. Geovidenskab nr. 2 2022.
Artikler og videoer om CCS:
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs
https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/tilladelser-til-efterforskning-og-lagring-af-co2-og-miljoehoeringer
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-er-nu-et-skridt-taettere-paa-kunne-lagre-co2-under-jorden
https://www.tv2east.dk/kalundborg/her-er-man-taettere-paa-at-kunne-lagre-co2-under-jorden
Faglige mål:
Holdet har beskæftiget sig med følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
• planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde vedrørende geofaglige fænomener.
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
• ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser.
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
• forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden.
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Særlige fokuspunkter:
Dannelse af olie- og naturgas (herunder kildebjergart, migration, reservoirbjergart, seglbjergart, sandsten, skrivekridt, lerskifer), olie- og gasvindue, fælder (herunder forkastningsfælde, stratigrafisk fælde og strukurel fælde), Centralgraven i Nordsøen, kulstofkredsløbet, indvindingsgrad, vandinjektion, carbon capture og storage (CCS) ressource og reserve.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg med indvindingsgrad af olie fra skrivekridt i Nordsøen.
Plancher med dannelse af olie og naturgas.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Vindenergi
Vindenergi i Danmark – et vindeventyr?
Problemformulering:
Hvilke muligheder er der for vindenergi i Danmark?
Materiale:
Ud over afsnit 5.2 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Udvalgte dele af hjemmesiden: https://andel.dk/vindmoller/
Set videoer på: https://greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi/explainers
Energiproduktionen lige nu:
https://greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi
Energisystemet lige nu:
https://energinet.dk/energisystemet-lige-nu/
Energikilder og CO2-udledning:
https://app.electricitymaps.com/map/72h/hourly
Faglige mål:
Holdet har beskæftiget sig med følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
• ud fra egne data analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser.
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
• forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Særlige fokuspunkter:
Vindmøller, overfladeruhed, dominerende vindretning.
Opgave med den danske og globale variation i potentialet for solenergi med brug af følgende databaser:
https://energidata.maps.arcgis.com/apps/dashboards/1110f160c6844e4785e4c739b38acf85
https://globalwindatlas.info/en
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742143913",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742143913",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742143913"
}