Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Mads Holmqvist Ramsing
|
|
Hold
|
2024 NgB/3 (3g NgB/3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Geofoto og klimazoner og plantebælter
Titel:
Geofoto - Klimazoner og plantebælter
Niveau:
NgB
Problemstilling og underspørgsmål:
- Hvad er global opvarmning og hvilke årsager kan der være til dette?
- Hvordan kan Martin Vahls inddeling af klimazoner og plantebælte muligvis udvikle sig i fremtiden pga. global opvarmning?
- Hvordan kan denne udvikling muligvis påvirke den lokalitet, hvor du har været på ferie?
- Hvordan kan denne udvikling eventuelt påvirke landbrugsafgrøderne fra din ferielokalitet?
Kernestof:
-Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Faglige mål:
- At kunne redegøre for Martin Vahls inddeling af jorden i Klimazoner og plantebælter, samt vurdere, hvordan global opvarmning vil påvirke dette i fremtiden.
- At kunne analysere Hydrotermfigurer fra forskellige steder i verden - herunder at kende forskel på fastlandsklima og kystlandsklima ud fra Hydrotermfigurer.
Fagbegreber:
- Hydrotermfigurer
- Det globale Vindsystem
- Klimazoner
- Plantebælter
- Klimaændringer og global opvarmning
Datamodeller:
-Hydrotermfigurer
-klimaændringer og globalopvarmning
Øvelse - eksperimentelt arbejde:
Vand og Sand - "undersøgelse af specifik varmekapacitet af vand og sand - data findes på Onenote
CO2-forsøg
Begrebsmodeller:
- Det globale Vindsystem
- Klimazoner
- Plantebælter
Produkt:
Fremlæggelse af Geofoto med inddragelse af klimazone og plantebælte
Materiale:
+ dokument (Professor Jørgen E. Olesen) om Klimazoner og plantebælter på Onenote
Figuranalyse-dokument: 1 side
Klimazone og plantebælte-figurer: 4 sider
Artikel om landbrug: 4 sider
https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/saadan-kan-dansk-landbrug-tilpasse-sig-fremtidens-klimaaendringer
I alt 14 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
GEBU - Grøn Energi Bæredygtig Udvikling
Titel
GEBU - Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling - Kenya og Danmark
Niveau:
Naturgeografi B-niveau
Problemformulering:
Hvordan kan man skabe grøn energi og bæredygtig udvikling i Kenya og i DK?
Forløbet kort fortalt:
Over alt i verden tænker de fleste regeringsledere og befolkninger over de løsninger, der kan understøtte de klimamål, verden har sat sig. GEBU-forløbet giver en konstruktiv, konkret og fremadrettet vinkel på udfordringerne i at skabe bæredygtig økonomisk udvikling i ulandene. Og det viser, hvordan grøn vækst skaber arbejdspladser og indtægter, både i Kenya og i Danmark.
Faglige mål:
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog
• ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelse
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
• forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Jordens geologiske processer
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
Vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Det globale kulstofkredsløb
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Analyse og anvendelse af GIS (Geografiske InformationsSystemer - Google Earth)
Skriftlig opgave:
Om Kenyas og DK's muligheder for Grøn energi til Bæredygtig udvikling
Fagbegreber:
- Grøn energi - vedvarende energi
- Bæredygtighed
-Vindmøller
-Geotermi
-Wilsoncyklus
-konstruktiv pladegrænse
-Sø- og landbrisen
- Tunneleffekt
- Energiproduktion
• Vindenergi
• ITK
• Det globale vindsystem
• Hadleycelle
• Passatvinde
• Vestenvinde
• Vindrose
Empiribaseret arbejde:
• Coriolis
• Google Earth - tværsnitsprofil
• Vindmølleplacering
• Vindmølle-udregning
• WebGis - med geotermi i Danmark
Materialet:
Hvor kommer vinden fra? 4 min: 2 sider
D Vind, Vindmøllerne i Turkana 12 min: 3 sider
Hvordan opstår vind-dokument: 1 side
Det globale vindsystem: 1 side
http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/wind/miller/windpower%20web/da/tour/wres/speedup.htm: 1 side
Globale vindsystem: 8 min: 4 sider
DET GLOBALE VINDSYSTEM ANIMATION: 2 min: 1 side
Figurtræning: 5 stk: 5 sider
http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/wind/miller/windpower%20web/da/tour/wres/hill.htm: 1 side
Passatvinde: 1 side
Ruhed i landskabet: 1 side
https://danske-moeller.dk/folkeskolen/hvor-skal-vindmoellerne-staa/
Sø- og Landbrise: 1 side
Hvad er søbrise - 4 min: 2 sider
Søbrise og landbrise - 8min: 4 sider
Dokument om vindmølleplacering: 1,5 side
Verdensmål 7: Bæredygtig energi: 4 min: 2 sider
https://24tech.dk/nyheder/klima-og-groent/forskere-fra-dtu-skal-udbrede-geotermisk-energi-i-kenya/: 3 sider
https://www.fremtidensenergi.dk/geotermisk-energi/ - 10 sider
Dokument om geotermisk energi: 3 sider
E Geotermisk energi, Den skjulte ressource - 8 min: 2 sider
https://24tech.dk/nyheder/klima-og-groent/aarhus-faar-eus-stoerste-geotermianlaeg/: 3 sider
Geotermi Undergrundens Skjulte Ressource - 4 min: 2 sider
Geology: Wilson Cycle - animation 1,5 min: 2 sider
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forsker-varmt-vand-fra-undergrunden-kan-daekke-halvdelen-af-danmarks-varmebehov - 3 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
SCREENCAST
|
11-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lammefjorden
Titel:
Lammefjorden
Problemformulering:
Hvordan benyttes istidens forskellige landskabsformer i Odsherred til et kulturlandskab i dag, og hvordan påvirker klimaforandringerne dette område?
Faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
• planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
• ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Kernestof:
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
Fagbegreber:
Istid
Milankovitch
Randmoræne/isrand
Smeltevandsslette
Kornstørrelse
Humus
N, P, K
Liebigs minimumslov
Mitcherlichs regel
Klimaforandringer
Drivhusgasser: CO2, Metan, H2O
Nedbør
Arealanvendelse
Inddæmning
Pumpestation
Empirisk data:
• Sigteanalyse
• NPK-test
• Humus%
• Google Earth
Materiale:
5 figurer fra istidslandskabet inkl.Per smeds kort: 5 sider
Dokument om Milankovitch: 5 sider
ISTIDERENE- videomateriale: ca. 20 sider
Istiden – Danmark i de seneste 140.000 år (med musik)
Danmark og istiderne
BUNDMORÆNE
Det Danske Istidslandskab - Bundmorænen
ISRANDSLINJER/RANDMORÆNE
Det Danske Istidslandskab - Israndslinje
Randmoræne
SMELTEVANDSSLETTE
Det Danske Istidslandskab - Smeltevandssletten
Smeltevandeslette
DØDISLANDSKABET
Det Danske Istidslandskab - Dødislandskabet
Dødis
TUNNELDALE
Det Danske Istidslandskab - Tunneldalene
BAKKEØ
Det Danske Istidslandskab - Bakkeøen
Den danske jord, Johannes Krüger: 15 sider
https://vejr.tv2.dk/2021-10-08-dansk-vinhoest-nyder-godt-af-klimaforandringerne - 2 sider
Dokument om Odsherred: 5 sider
Dokument om Jordbunden: 5 sider
Dokument: Mad til milliarder: 9 sider
Liebig's Law of the Minimum: 2,5 min. 1 side
Figurer til klimaforandringer: 2 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Sandmangel - Really?
Titel:
Sandmangel - Really?
Niveau:
NgB
Problemformulering:
Hvordan kan Grønland udnytte global opvarmning og sandaflejringer i grønlandske deltaer i den globale sandkrise?
Forløbet kort fortalt:
Der tages udgangspunkt befolkningsvækst, globalisering, urbanisering, byggeri og cementproduktion i Danmark (som en af årsagerne til DK's store udledning af CO2 ). Derfra tages der afsæt i produktion af cement til brug i beton til byggerier, hvor sand har en betydelig rolle. Der er mangel på sand i hele verden, fordi efterspørgslen overstiger tilgængeligheden af en bæredygtig sandressource. Ikke alt sand kan anvendes. Dette sætter ressourcen under pres og man skal derfor lede efter nye lokationer til sandindvinding. Dette vanskeliggøres yderligere ved at sand er enormt energitungt at transportere.
Så hvordan undgår man en mulig fremtidig sandmangel og hvordan påvirkes verdens af sandmangel og af kampen om sandet?
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
stofstrømme og menneskers levevilkår
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Faglige mål:
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fagbegreber:
- Sand
- Urbanisering
- FETA-model
- Befolkningsvækst
- Kornstørrelse
- Rundhed/kantet
- Deltadannelse
- Grusgrav
- Afsmeltning
- Aflejring
- Beton
- Produktion
- Kælvning, Gletscher
Eksperimentelt arbejde og Empiribaseret arbejde:
- Kornstørrelseanalyse - sigteanalyse
- Sand i stereolup - rundhed/kantethed af korn
- Ice Frontiers - data fra isens tilbagetrækning fra Grønland - Programmet virkede ikke…
- https://www.floodmap.net/ -
Skriftlighed og empirisk data:
- En dobbelt journal med både sigteanalyse og Mikroskopanalyse
Et muligt produktkrav - Eleverne er med til at udarbejde problemformuleringen:
Materiale:
https://news.mongabay.com/2022/09/greenlands-indigenous-population-favours-extracting-sand-from-melting-ice-sheet/ - 3 sider
https://sund.ku.dk/nyheder/2021/08/sand-er-den-mest-brugte-ressource-men-industrien-bag-er-ikke-baeredygtig/ - 3 sider
There's a global sand crisis and no one is talking about it | Vince Beiser | TEDxPenn - 10 sider
Tekst om sand: 2 sider
Dokument om FETA-model: 1 sider
https://www.dr.dk/nyheder/udland/global-sandkrise-sandtyveri-og-minedrift-oedelaegger-strande-og-floder - 3 sider
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/verden-mangler-desperat-sand-og-det-koster-allerede-menneskeliv - 2 sider
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-vi-staar-over-for-en-global-sand-krise - 3 sider
https://ing.dk/artikel/kursen-ligger-fast-vi-bliver-97-milliarder-2050-226750 - 3 sider
https://www.youtube.com/watch?v=xXY6QUgAUvU - 2 sider
The History of Urbanization, 3700 BC - 2000 AD - 2 sider
Tekst om Urbanisering: 2 sider
Dokumentar om Sandkrigen - CFU - adgang skaffes i eksamensperioden - 20 sider
Tekster og figurer om sandundersøgelse: 10 sider
Danmark og istiderne - 2 sider (repetition)
https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI
Smeltevandsslette - aflejring af smeltevandssand - 2 sider (repetition)
https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4
Her planlægges der grusgrave: Se om de ligger i dit område - 2 sider
https://www.tv2lorry.dk/lorryland/her-planlaegges-der-grusgrave-se-om-de-ligger-i-dit-omrade
https://www.tv2lorry.dk/lorryland/her-planlaegges-der-grusgrave-se-om-de-ligger-i-dit-omrade - 2 sider
https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/regioner-foreslaar-erstatning-til-naboer-til-grusgrave - 2 sider
https://www.tv2east.dk/artikel/bente-og-claus-havde-en-grusgrav-i-baghaven-nu-er-der-krebs-og-hoej-musik - 2 sider
https://vafo.dk/artikel/tidligere-grusgrav-skal-omdannes-til-rekreativt-naturområde - 2 sider
Grønland og den globale sandkrise | Carlsbergfondet - 2 sider
https://nordeainvestmagasinet.dk/artikler/snart-kan-groenland-saelge-sand-til-sahara - 3 sider
Animationer om RCP-scenarier: 2 sider
Animationer og videoer om isens afsmeltning, kælvning mm. 3 sider
https://www.arctictoday.com/arctic_business/greenland-sand-exports/ - 3 sider
Figurer fra forløbet 8 stk. 4 sider
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/mette-dumpede-matematik-i-gymnasiet-nu-er-hendes-forskning-paa-forsiden-af-new - 2 sider
https://dm.dk/bio/artikler/alle-artikler/raastoffer-og-ressourcer/sand-som-draeber - 2 sider
https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2021/nov/ny-rapport-vurderer-groenlands-muligheder-for-eksport-af-sand
https://www.globalis.dk/tema/fattigdom/befolkning
https://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-studie-vi-risikerer-at-blive-for-faa-mennesker-paa-verdensplan-og-det-kan-ramme
https://www.globalis.dk/Statistik/befolkning-i-byomraader
https://www.nationalbanken.dk/media/a1pfle44/analyse-nr-13-groenlandsk-oekonomi-final.pdf
DELTAS OF GREENLAND - HISTORIC IMAGES RELVEAL A GROWING LAND IN A CHANGING CLIMATE
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sand journal
|
20-12-2024
|
|
Den røde tråd
|
17-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Klimatilpasning
Eleverne undersøger løsninger, som tilpasser byområder og landskaber til klimaforandringerne.
Eksperimentielt arbejde:
Eleverne i to-personers grupper tildelt et klimatilpasningsprojekt i Kokkedal, som de skal undersøge. på nettet finder de kvatitativ data, samt projektbeskrivelser inden de udfører feltarbejde. Der udføres observationsstudier samt korte interviews under feltarbejdet.
Infiltrationsforsøg i lab. Permeabiliteten undersøges ved forskellige jordtyper.
Mere info følger...
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Permeabilitet
|
04-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
El Nino og La Nina - Verdensrekord i varme
Titel:
El Nino og La Nina - Verdensrekord i varme
Niveau:
NgB
Nytårsforløb omkring El Niño med perspektivering til Grønlandspumpen. Vi arbejder med det ekstreme vejr i 2023 og 2024. Verdensrekorden i varme, danmarksrekorden i nedbør 2023 med 2024 på 2.pladsen. Sammenhængen mellem nedbør og varme undersøges - og sammenhængen mellem El nino og nedbør Danmark. Og der kigges på La Nina, som måske er under udvikling.
Vi kigger på klimaforandringer fra et: Globalt, nationalt, regionalt og lokalt perspektiv.
Problemformulering:
Hvad er El Niño og hvilken roller spiller El Niño i at 2023, 2024, 2025 sætter verdensrekorden for global middeltemperatur?
Og
Hvilken betydning for mennesker forskellige steder i verden har ændringer af de globale havstrømme?
Forløbet kort fortalt:
Efter en undersøgelse af El Niño dykker eleverne ned i tekster og eksperimenter for at undersøge hvad er El Nino og hvilken roller spiller El nino i stigningen af den globale middeltemperatur i 2023 og 2024. At 2023 bliver det varmeste år nogensinde målt siden 1800-tallet, og 2024 bliver det næstvådeste år. Disse varme år resulterede i det vådeste år nogensinde i DK, med højeste grundvandsstand nogensinde. Hvilket påvirkede en hidtil uforudset klimaforandring - netop accelerationen af jordskred i størrelse og bevægelse.
Materiale:
https://www.windy.com/?55.734,12.428,5
EO-browser
https://earth.nullschool.net/about.html
Tekst om normal situation, el nino og la nina.
Tegning på små boards
Satellitdata 1 side
Figurer om temperaturudvikling i historisk perspektiv - 3 sider
Golfstrømmen - 2 sider
Temperatur og luftfugtighed - 2 sider
Forsøg/DATA:
- Grønlandspumpen
- Satellitdata - EO browser
- Temperatur og luftfugtighed
- Geus - Ølstformationen
Kernestof og fagbegreber
Havstrømme
Kulstofskredsløb
Global opvarmning
Drivhuseffekt
Klimaforandringer
Termohaline cirkulation
Temperaturudvikling i historisk perspektiv
Dybvandsdannelse
Densitet
CO2 nedsynkning i dybvandsdannelse
Temperatur og luftfugtighed og sammenhængen mellem disse
Nedbørsdannelse
Vejr og klima
Klimanormaler
Passatvinde
Vindstuvning
Walker-cirkulation
Globale vindsystem
Algevækst
Upwelling
Højtryk
Lavtryk
Nedbør
Fiskeri
PFAS
Forurening - punkt, linje, flade
Fagbegreber:
Tyngdekraft
Bølgeerosion
Forsuring af havet (CO2)
Syreregn (CO2)
Grundvandstryk
Frostsprængninger
Skrivekridt (kokkolitalger)
Nedbør
Stigende havspejl
Østenstorme
Vandbalanceligningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742144385",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742144385",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742144385"
}