Holdet 2024 psC/3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Maria Ahmed
Hold 2024 psC/3 (3g psC/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi som fag
Titel 2 Læringens udfordringer
Titel 3 De vigtige relationer
Titel 4 Os og dem
Titel 5 Køn og kønsforskelle

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi som fag

Paradigmatisk introforløb

Det psykologiske landkort
Hvad er psykologi?
Common sense psykologi vs videnskabelig psykologi
Kritisk argumentation

Introduktion til psykologi generelt og:
Personlighedspsykologi
Kognitionspsykologi
Udviklingspsykologi
Socialpsykologi
Evolutions- og kulturpsykologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Læringens udfordringer

I vores kultur bruger vi i barndommen og ungdommen en meget stor del af vores vågne timer ét bestemt sted: i skolen. Her skal vi lære en masse faglig viden og færdigheder, som skal klæde os på til at begå os i samfundet. Og netop det, at vi bruger så mange år på at gå i skole, er et udtryk for, at denne læring af fagligt stof ikke bare sker af sig selv. Det at lære noget er forbundet med en række udfordringer. Dette forløb handler om læring i skolen, og forløbets overordnede spørgsmål er:

Hvad skal der til for at lære noget, og hvilke udfordringer er der forbundet med læring?

I løbet af forløbet undersøger vi blandt andet hukommelsen og dens opbygning i forskellige lagre. Hvordan man bedst får fagligt stof til at sætte sig fast i langtidshukommelsen.Forskellige former for motivation, hvordan man kan øge motivationen for at lære samt betydningen af samvittighedsfuldhed for succes i uddannelsessystemet. Det store fokus på karakterer og præstation på ungdomsuddannelserne, og hvilke konsekvenser det har. Hvad man forstår ved begrebet stress, hvad der skaber stress, og hvordan man kan håndtere (cope med) stress. Til sidst vil vi kigge på hvordan man formes af formel skolegang samt kulturelle forskelle vedrørende uddannelse mellem vestlige og østasiatiske lande.

Indhold:
- Er vi skabt til at lære
- Hukommelse
- Opmærksomhed
- Motivation
- Præstationskultur
- Fem-faktor-modellen
- Stress og Coping
- Kultur og læring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 De vigtige relationer

Mennesker er dybt afhængige af relationer til andre. Socialpsykologerne Roy Baumeister og Mark Leary taler om, at vi har et grundlæggende behov for at høre til. Dette behov påvirker vores følelser, hvordan vi tænker, og de ting vi gør. Når man begynder at tænke over det, vil man opdage, at utroligt mange sider af vores liv på en eller anden måde har med sociale relationer at gøre. Det gælder for børn, unge og voksne. Vi skal i dette forløb se på det overordnede spørgsmål:
Hvorfor danner mennesker sociale relationer, og hvordan påvirker de os?

I forløbet undersøger vi blandt andet:  tilknytningsteorien og spædbørns tidlige sociale evner, modgang i de tidlige leveår, herunder på de rumænske børnehjem, og faktorer der hænger sammen med at klare sig godt på trods af modgang, konsekvenserne af skærmbrug hos børn og deres forældre, samt af dårlige forhold i daginstitutioner, hvordan man kan inddele venner efter følelsesmæssig nærhed, vigtigheden af at investere tid i venskaber samt personlighedsmæssige forskelle og kønsforskelle relateret til venskab, hvad ensomhed er, og hvilke konsekvenser den kan have, de mulige negative konsekvenser af sociale medier for menneskers trivsel samt vigtigheden af nonverbal kommunikation, hvad man forstår ved begrebet identitet, udfordringer med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund samt spørgsmålet om, hvorvidt unge i dag er mere narcissistiske end tidligere, og til sidst vil vi undersøge i hvor høj grad mennesker formes på lang sigt af deres tidlige relationer.

Indhold:
- Relationer
- Tilknytningsteori
- Tilknytningsmønstre
- Separationsangst
- Sikker base
- Selektiv tilknytning
- Resiliens
- Vanrøgt
- BEIP-projektet
- Kauai-undersøgelsen
- Risikofaktorer
- Beskyttende faktorer
- Omsorgssvigt
- Synkronisering
- Empati
- Normeringer
- Dunbars tal
- Venskabscirklerne
- Udadvendthed
- Dyadiske relationer
- Ensomhed
- Social smerte
- Gyrus cingularis anterior
- Social kognition
- Selvopfyldende profeti
- Social sammenligning
- Nonverbal kommunikation
- Anerkendelse
- Identitet
- Jeg-identiteten
- Personlig identitet
- Social identitet
- Kollektiv identitet
- Det senmoderne samfund
- Aftraditionalisering
- Individualisering
- Selviscenesættelse
- Narcissisme
- Tidligt formede forventninger til relationer
- Kritik af tilknytningsteorien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Os og dem

Vi mennesker er sociale væsner, der lever i grupper. Det er der masser af positive sider ved, men det hænger også sammen med nogle af de mørkere sider ved mennesket. Livet i grupper betyder, at vi skal forholde os til andre grupper, og vi ser ud til at have en tendens til at opdele i "os" og "dem". Vi kan finde på at se ned på andre grupper, tale negativt om dem og ligefrem hade dem. Vi kan behandle medlemmer af andre grupper dårligt, og i ekstreme tilfælde kan vi gå i krig mod andre grupper eller gøre frygtelige ting mod dem. Det er den slags fænomener, vi skal se på i dette kapitel, som tager udgangspunkt i det overordnede spørgsmål:
Hvorfor opdeler vi i "os" og "dem", og hvilke konsekvenser har det?

I løbet af forløbet undersøger vi blandt andet: Stereotyper, fordomme og diskrimination samt spørgsmålet om, hvor tendensen til at opdele i "os" og "dem" kommer fra, social identitetsteori og hvordan den forklarer konflikt mellem grupper samt mulige årsager til, at nogle mennesker bliver tiltrukket af ekstreme grupper, empati og skadefryd, og hvordan empati kan have modsatrettede kræfter afhængig af, om den er rettet mod indgruppen eller udgruppen, konformitet og lydighed, Milgrams lydighedseksperiment, samt diskussionen om, hvorvidt gerningsmændene bag frygtelige handlinger er tankeløse eller bevidst og velvilligt udfører disse handlinger, årsager til og konsekvenser af splittelse og had mellem politiske modstandere, menneskers tendens til at tænke og opføre sig på måder, der gavner deres egen gruppe eller deres plads i gruppen, uden at tage alternative perspektiver i betragtning, samt hvad man kan gøre ved denne tendens, klassiske teoretiske perspektiver på, hvordan man kan reducere fordomme og konflikt, samt hvordan forekomsten af fordomme og konflikt har ændret sig over tid.

Indhold:
- Social kategorisering
- Stereotyp
- Fordom
- Diskrimination
- Indgruppe
- Udgruppe
- Evolution og læring
- Minimalgruppeeksperiment
- Social identitetsteori
- Social identitet
- Favorisering af indgruppen
- Ekstremisme
- Radikalisering
- Usikkerhed
- Empati
- Prosocial adfærd
- Gyrus cingularis anterior
- Skadefryd
- Det ventrale striatum
- Hjernens belønningssystem
- Empatiens modsatrettede kræfter
- Social indflydelse
- Konformitet
- Lydighed
- Ideologi
- Affektiv polarisering
- Følelsestermometer
- Social distancering
- Mega-identitet
- Ekkokammer
- Kognitiv bias
- Myside bias
- Identitets-beskyttende kognition
- Blå løgne
- Kontaktteorien
- Rekategorisering
- Fælles identitet
- Frigørende værdier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og kønsforskelle

Hvorfor elsker mænd at nørde med computere, motorer og andet teknik, mens kvinder synes, at mennesker og relationer er mere spændende? Hvorfor er kvinder mindre interesserede i one-night stands, end mænd er? Og vent lige lidt – er vi sikre på, at det er sådan? Er det overhovedet nok med kategorierne "mand" og "kvinde", når vi skal tale om køn? Det er spørgsmål som disse, vi skal se på i dette forløb. Det overordnede spørgsmål for forløbet er:
Hvordan kan vi forklare kønsforskelle, og hvor store er forskellene?

I løbet af forløbet undersøger vi blandt andet: Gennemsnitlige kønsforskelle, kønsstereotyper samt diskussionen om, hvor store forskelle der egentlig er mellem kønnene, teorierne social-kognitiv læringsteori og kønsskemateorien, der på trods af deres forskelle begge forklarer kønsforskelle som noget, der bliver skabt i løbet af opvæksten, idéen om køn som en social konstruktion, queerteori og det flydende køn, den evolutionspsykologiske tilgang til køn, illustreret ud fra interessen for uforpligtende sex og partnervalg, og hvordan kønshormoner skaber hjernemæssige kønsforskelle, som blandt andet ses i valget af legetøj hos drenge og piger, og hvilke typer jobs mænd og kvinder foretrækker.

Indhold:
- Gennemsnitlige kønsforskelle
- Kønsstereotyper
- Gender Similarities Hypothesis
- Den binære forståelse af køn
- Globale kønsforskelle
- Social-kognitiv læringsteori
- Forstærkning
- Direkte instruktion
- Modelindlæring
- Self-efficacy
- Kønsskemateorien
- Kategorisering
- Kønsskema
- Kønsidentitet
- Socialkonstruktivisme
- Normer
- Diskurs
- Queerteori
- Den heteroseksuelle matrix
- Kropstegn
- Socialt køn
- Begærsretning
- Den binære forståelse af køn
- Performativitet
- Nonbinær
- Det flydende køn
- Kønsceller
- Forældreinvesteringsteorien
- Seksuel selektion
- Interseksuel selektion
- Intraseksuel selektion
- Interessen for uforpligtende sex
- Partnervalg
- Kønshormoner
- Testosteron
- Tidlig påvirkning med testosteron
- CAH
- Ting versus mennesker
- Ligestillingsparadokset
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer