Holdet 2024 BiB/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Mark K Østervemb
Hold 2024 BiB/2 (3g BiB/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Økologi (Akvatisk)
Titel 2 Cellebiologi / Mikrobiologi
Titel 3 Kost, sundhed og fordøjelse
Titel 4 Fysiologi
Titel 5 sexologi
Titel 6 Ølbrygning
Titel 7 Genetik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Økologi (Akvatisk)

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan organismer i vandmiljøer påvirkes af både biotiske og abiotiske faktorer. Der har været særligt fokus på iltsvind, og eleverne har arbejdet med aktuelle artikler om emnet for at forstå dets konsekvenser i danske farvande. Derudover har de opnået viden om, hvordan næringsstoffer som nitrat og fosfat indgår i økologiske kredsløb, og hvordan lys, temperatur og ilt påvirker livet i vand. Gennem arbejdet med fødekæder, trofiske niveauer og forskellen på eutrofe og oligotrofe søer har eleverne fået indsigt i økosystemernes funktion og sårbarhed.

Eksperimentelt arbejde
- Makroindeks ved Usserød Å: Eleverne indsamlede og identificerede makrofauna for at vurdere vandkvaliteten ud fra biologiske indikatorer.
- Sigtedybde i saltvand: Måling af sigtedybde for at undersøge, hvordan lysforhold påvirker fotosyntese og primærproduktion i marine økosystemer.
- Økosystem i saltvand – ålegræs vs. sandbund: Sammenlignende undersøgelse af to marine habitater med fokus på biodiversitet, iltproduktion og stofkredsløb.
- Fotosyntese og respiration i vandplanter: Undersøgelse af CO₂-indhold i vand med og uden lys for at analysere planters fotosyntese og respiration i vandmiljø.

Særlige fokuspunkter:
- Forståelse af årsager og konsekvenser ved iltsvind
- Samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer i akvatiske økosystemer
- Anvendelse af fagbegreber i analyse og diskussion
- Vurdering af vandkvalitet med makroindeks
- Perspektivering til aktuelle, virkelighedsnære problemstillinger
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Makroindeksmetoden 15-09-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Cellebiologi / Mikrobiologi

I dette forløb har vi arbejdet med cellebiologi og mikrobiologi med fokus på, hvordan celler er opbygget og fungerer. Eleverne har undersøgt både eukaryote og prokaryote celler og fået indsigt i organellernes struktur og funktion. Der har været særligt fokus på bakterier, herunder plasmider, antibiotikaresistens (særligt penicillin), og forskelle mellem grampositive og gramnegative bakterier. Undervisningen har koblet biologisk viden til aktuelle sundhedsemner som multiresistente bakterier og mikrobiota. Dokumentaren “Den dag penicillinen ikke virker” og artikler om antibiotika har dannet udgangspunkt for diskussion og perspektivering.

Eleverne har arbejdet med centrale processer som respiration, fotosyntese og membrantransport, samt udført praktiske forsøg relateret til mikrobiologi og enzymaktivitet.

Vigtige fagbegreber:
- Prokaryote og eukaryote celler
- Grampositive og gramnegative bakterier
- Plasmider og antibiotikaresistens
- Penicillin og multiresistens
- Respiration og fotosyntese
- Membrantransport (diffusion, osmose, aktiv transport)
- Enzymer
- Pro, præ, antibiotika

Særlige fokuspunkter:
- Forståelse af celletyper og deres funktion
- Analyse af bakteriers rolle i sundhed og sygdom
- Perspektivering af antibiotikaresistens til samfundsmæssige problemstillinger
- Anvendelse af fagbegreber i skrift og diskussion

Eksperimentelt arbejde
- Bromelin i ananas: Undersøgelse af enzymers evne til at nedbryde protein.
- Kimfaldsforsøg: Måling af bakterieforekomst i luft og vurdering af hygiejne.
- Selvvalgt bakterieforsøg: Elevernes egne undersøgelser af bakterievækst, fx på overflader eller i relation til håndvask og desinfektion.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Membrantransport 30-10-2024
Opgave: Bakterie Planche 11-11-2024
Journal: Kimfald 17-11-2024
PGLO - Chatbot 16-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kost, sundhed og fordøjelse

I dette forløb har vi arbejdet med, hvordan madens bestanddele påvirker kroppen, og hvordan fordøjelsessystemet nedbryder og optager næringsstoffer. Eleverne har haft fokus på kulhydrater, fedtstoffer og proteiner – deres struktur, funktion og nedbrydning i kroppen. Forløbet har inddraget fordøjelsesenzymer som amylase, lipase og pepsin samt principperne for optagelse gennem tarmvæggen. Derudover har eleverne arbejdet med reguleringen af blodsukker og forskellene mellem type 1- og type 2-diabetes.

Gennem besøg i Zoo har eleverne også sammenlignet fordøjelsessystemer hos forskellige dyr og koblet kosttyper til tarmens opbygning. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med at afkræfte sundhedsmyter gennem produktion af videoer baseret på videnskabelig viden.

Vigtige fagbegreber:
- Kulhydrater: mono-, di- og polysakkarider
- Proteiner og aminosyrer
- Fedtsyrer: mættede og umættede
- Enzymer: amylase, pepsin, lipase,
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- Membrantransport: diffusion, faciliteret og aktiv transport
- Blodsukkerregulering: insulin og glukagon
- Type 1- og type 2-diabetes
- Myteafkrævning og kildekritik

Særlige fokuspunkter:
- At forstå nedbrydning og optagelse af næringsstoffer i kroppen
- At analysere enzymers funktion i fordøjelsen
- At kunne forklare regulering af blodsukker og koble det til sygdomme
- At sammenligne fordøjelsessystemer hos forskellige dyr
- At arbejde kritisk med sundhedsmyter og formidle viden

Eksperimentelt arbejde
- Bromelin og gelatine: Eleverne testede bromelins evne til at nedbryde protein i gelatine – både med frisk og kogt ananassaft for at vise, hvordan varme denaturerer enzymet.
- Blodsukker og kulhydrater: Eleverne indtog forskellige kulhydrater og målte blodsukker over tid for at undersøge glukoseoptag og hormonel regulering.
- Zoo – fordøjelsessystemer: Observation af fordøjelsesorganer hos plante-, kød- og altædere med fokus på tilpasning til kost.
- Sundhedsmyter: Produktion af videoer, hvor eleverne afkræftede myter om kost og sundhed med biologisk dokumentation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fysiologi

I dette forløb har vi arbejdet med menneskets fysiologi – altså hvordan kroppens forskellige organsystemer fungerer og samarbejder for at opretholde liv. Vi har især haft fokus på fordøjelsessystemet, hvor vi har undersøgt, hvordan næringsstoffer nedbrydes ved hjælp af enzymer og optages i kroppen. Derudover har vi arbejdet med blodkredsløbet og lungekredsløbet, som tilsammen sørger for transport af ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer samt udveksling af gasser i lungerne. Vi har også set nærmere på blodets bestanddele – herunder røde og hvide blodlegemer, plasma og blodplader – og deres funktion i kroppen.

Forløbet har desuden inkluderet grundlæggende immunologi, hvor vi har arbejdet med antistoffer, antigener og kroppens forsvar mod sygdomme.

Undervejs har vi anvendt centrale fagbegreber som enzymer, diffusion, kapillærer, ilttransport, homeostase, antistof-antigen-komplekser og immunsystemets opbygning. Vi har også udført praktiske forsøg og været på ekskursion i Zoo, hvor vi observerede variationer i fordøjelsessystemet hos forskellige dyr.


Eksperimentelt arbejde i forløbet
- Blodtypetest – bestemmelse af blodtyper (AB0-systemet) med antisera
- Fight the Bite" – simulering af immunrespons mod slangegift – eksperiment med antistof-antigen-reaktion og behandling
- Observation af fordøjelsessystemer i Zoo – sammenligning af rovdyr, planteæder og omnivorer

Vigtige fagbegraber - (vejledende)
- Enzymer (fx amylase, pepsin, lipase)
- Næringsstoffer (kulhydrater, proteiner, fedt)
- Mekanisk vs. kemisk nedbrydning
- Hæmatokritværdi
- Arterier, vener, kapillærer
- Det lille og det store kredsløb
- Alveoler Diffusion af ilt og kuldioxid
- Antistoffer (immunglobuliner)
- Antigener
- Det innate og det adaptive immunsystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 sexologi

I dette forløb har vi arbejdet med menneskets reproduktion, seksualitet og kønsbiologi – med særligt fokus på anatomi, hormoner og formering. Vi har gennemgået mandens og kvindens anatomi, og hvordan kønsorganerne udvikles og fungerer i samspil med hormonerne. Eleverne har lært om puberteten og hormonbalancen, herunder hvordan feedbackmekanismer regulerer fx menstruationscyklus og sædproduktion.

Vi har diskuteret fordele og ulemper ved kønnet og ukønnet formering, og set på forskellige sexstrategier i dyreriget – med udgangspunkt i Darwins teorier om seksuel selektion, f.eks. konkurrence, parringsadfærd og valg af partner.

Derudover har vi arbejdet med befrugtning og graviditet, og hvordan forskellige former for prævention fungerer biologisk. Undervisningen omfattede også seksuelt overførte sygdomme (bakterielle og virale), med fokus på smitteveje, forebyggelse og behandling.
Vi har både arbejdet teoretisk og praktisk med mikroskopi og opgaver


Faglige nøglebegreber
• Kønnet og ukønnet formering
• Seksuel selektion og sexstrategier
• Kønsorganer og kønsanatomi
• Hormoner (LH, FSH, testosteron, østrogen, progesteron)
• Pubertet og hormonbalance
• Feedbackmekanismer
• Menstruationscyklus
• Befrugtning og graviditet
• Prævention og abort
• Kønssygdomme (bakterier og virus)
• Seksuel sundhed og forebyggelse

Eksperimentelt og praktisk arbejde
• Mikroskopi: Testikel- og æggestokvæv
• Observation af sædceller: Analyse af bevægelse
• Kreativ opgave: Informations-flyvere om kønssygdomme

Pensum og materialer
• Biologi i Udvikling
○ Kapitel 6: Sex, hormoner og ønskebørn
○ Kapitel 7: Evolution
• Biotech Academy: Hormoner i seksualundervisning
• Dokumentar: Body Bio – Sex (DR)

Musik: - Sexual vs asexual reproduction -
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Brochure: Seksuelt overførte sygdomme 20-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ølbrygning

I dette forløb har vi arbejdet med ølbrygning som eksempel på anvendt bioteknologi. Eleverne har selv brygget øl og fulgt alle faser fra mæskning til gæring. Undervejs har de undersøgt, hvordan gær omdanner sukker til alkohol og CO₂ gennem anaerob respiration (gæring). Vi har desuden arbejdet med, hvordan enzymer nedbryder stivelse til mindre sukkerstoffer, som gæren kan udnytte til energiproduktion.

Et særligt fokus har været på enzymers virkemåde, herunder hvordan alfa- og beta-amylase arbejder ved forskellige temperaturer og pH-værdier. Eleverne har lært, at hvert enzym har et såkaldt optimum, hvor det virker bedst – og hvordan dette er vigtigt i mæskningsfasen, hvor stivelse omdannes til forgærbare sukkerarter.

Vi har også undersøgt, hvordan forhold som temperatur, pH og ilttilstedeværelse påvirker gærens vækst og effektivitet, og hvordan disse faktorer spiller en rolle i både industriel og hjemmebrygning.

Faglige nøglebegreber (vejledende)
• Gæring (alkoholisk fermentation)
• Anaerob respiration
• Alfa- og beta-amylase
• Enzymoptimum (temperatur og pH)
• Nedbrydning af kulhydrater
• Sukkerarter (glukose, maltose)
• Mikroorganismer (gær)
• Substrat og produkt
• Energiomsætning og ATP

Eksperimentelt arbejde
Ølbrygning: Eleverne har gennemført hele ølbrygningsprocessen: mæskning, filtrering, kogning, tilsætning af humle, nedkøling, gæring og evt. tapning.

Pensum og materialer
- Øl – verdens første svar på anvendt bioteknologi (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/)
- PDF: Ølbrygning – Biologi i industrien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Genetik

I dette forløb har vi arbejdet med genetik – arvelighedens og evolutionens biologiske grundlag. Eleverne har lært om DNA og RNA, deres opbygning med nukleotider og baseparreglen, samt hvordan genetisk information aflæses gennem kodons. Vi har gennemgået hele proteinsyntesen (transkription og translation) og koblet den til cellens organeller – herunder cellekerne, ribosomer og endoplasmatisk retikulum.

Vi har også arbejdet med mitose og meiose, og hvordan genetisk materiale fordeles ved celledeling. Arv og variation er blevet undersøgt gennem fænotype/genotype, dominant og recessiv nedarvning, samt autosomal og kønsbunden arv. Eleverne har anvendt krydsningsskemaer til at analysere arvegange og forudsige nedarvningsmønstre.

Et centralt fokus har været på mutationer, hvor vi har gennemgået de forskellige typer: Substitution, Insertion, Deletion
Vi har diskuteret, hvordan disse mutationer kan føre til ændringer i proteiner, og hvordan de kan få både neutrale, skadelige eller gavnlige konsekvenser. Dette har vi koblet til evolution gennem naturlig og seksuel selektion.

Som perspektivering har vi talt om "de extinction" og kloning, og diskuteret de økologiske og etiske aspekter ved at genskabe arter som fx direwolf – og hvilken rolle genetik spiller i bevarelse af biodiversitet.


Faglige nøglebegreber (Vejledende)
• DNA og RNA
• Nukleotider og baseparreglen
• Kodons og den genetiske kode
• Proteinsyntese (transkription og translation)
• Celleorganeller: kerne, ribosomer, ER
• Mitose og meiose
• Mutationstyper: substitution, insertion og deletion
• Genetisk variation
• Genotype og fænotype
• Dominant og recessiv arv
• Autosomal og kønsbunden arv
• Krydsningsskemaer
• Blodtyper (ABO og Rh)
• Naturlig og seksuel selektion
• Uddøen, biodiversitet og kloning

Eksperimentelt og praktisk arbejde
• Blodtypeforsøg: Bestemmelse af blodtyper ved hjælp af eldonkort
• Arveregnskab og skemaer: Arbejde med krydsningsskemaer og genetisk sandsynlighed
• Visuelle modeller: Opbygning og analyse af DNA-strukturer og proteinsyntese

Pensum og materialer
• Biologi i Udvikling
○ Kapitel 5: Opdagelser i generne
• Undervisningsmateriale om DNA, proteinsyntese og mutationer
• Øvelser om celledeling, arveregler
• https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/
• https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/mikrobiologi/#1516018490051-75acb1af-aa6c  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer