Holdet 2024 dsC - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dans og ballet C
Lærer(e) Catherine Lizzie Vigh
Hold 2024 dsC (3g dsC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Flamenco - en sydspansk musik- og dansekultur
Titel 2 Live vs. Screendans
Titel 3 Dans C på Oure Højskole
Titel 4 Teori: Pionérerne i den moderne dans
Titel 5 Klassisk Ballet
Titel 6 Optakt til Eksamensprojekt: Mini forløb: HipHop
Titel 7 EKSAMENSDANSEPROJEKT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Flamenco - en sydspansk musik- og dansekultur

FORMÅL:
Forløbet 'Flamenco - en sydspansk musik- og dansekultur' har det formål at præstere eleverne for en helt anden - ofte ukendt blandt unge herhjemme - dog stadig utrolig spændende dansegenre. Da ingen af eleverne har erfaringer med flamenco og dens anderledes rytmer, så er det også en rigtig fin måde at få rystet klassen sammen på.

INDHOLD OG METODE:
Vi starter ved traditionel flamenco og dens historie: eleverne skal prøve kræfter med dansens karakteriserende trampen. Vi arbejder hovedsageligt med 6 takt rytmer, men vi kigger også på trin på 4/4. Eleverne lærer også smukke flamenco-hænder og de udtryksfulde og dramatiske positioner.

Vi arbejder med flamencoens fagsprog, og eleverne lærer ord som 'zapatear' (som kommer fra det spanske ord <zapato> (=sko)) som betyder tramp; 'compás' som er en cyklus af 12 takter, som størstedelen af flamencostilarterne er bygget op på; 'abánico' som betyder vifte. Udover at man i mange stilarter danser med vifte, så bruges udtrykket også til hænder. De har selvfølgelig også lært ordene 'palmas', som betyder håndklap, og vi har arbejdet med hårde (clara) og bløde (sordas) håndklap.

Vi har læst om og kigget på flamencoens historie og palos (stilarter). Eleverne har set videoklip af en solea. Solea kommer fra ordet <soledad> og betyder ensomhed. Solea bliver betragtet som moderen af al flamenco. Vi har se klip af alegrías. Alegría betyder glæde på spansk og er et fint  eksempel på, at flamenco er meget mere end sorg, lidelse og smerte. Flamenco kan også udtrykke glæde, kærlighed og sjov og ballade.
En anden spændende stilart er guajiras, som betyder landsbypiger. De er en del af gruppen af stilarter, som kaldes 'Ida y vuelta', som betyder tur/retur. Denne håndfuld af stilarter er inspireret af Latinamerika - man har altså ikke kun fragtet varer under koloniseringen, men også musik og dans.

Eleverne lærer også Sevillanas, som egentlig ikke er flamenco, men en folkedans inspireret af flamencoens udtryk. Sevillanas stammer fra Sevilla og danses til alle ferias i Sydspanien. Næsten alle spaniere fra Andalusien kan danse sevillanas. Sevillanas er ligeledes et eksempel på samværsdans.
    
Aspektet 'tid' skaber dynamik og bevægelse. Vi kigger på nutidens moderne og eksperimenterende flamenco. Med kendskab fra den traditionelle verden, kan eleverne sammenligne og påpege forskellene.  

Som optakt til forestillingen 'Southern Beads' af den dansk-spanske flamencodanser Selene Muñoz, taler vi om betydningen af, at flamenco blev en del af UNESCO's immaterielle verdenskulturarv d. 16. november 2016, og at siden da er d. 16. november den internationale flamencodag.

MATERIALE:
"Flamenco - når engle og dæmoner elsker' af Jørgen Laurvig (1988): Kapitel: Filosofi og livstil (s. 12-17)
"Flamenco - DANS, MUSIK OG PASSION" af Jens Viggo Fjord (2019): Introduktion (s. 14-17), Hvad er flamenco? (s. 20-21 + 26-28), Flamencoens musik (s. s. 122-128) og Sevillanas (s. 175)
Flamenco Ordbog af Susanne Sara Nyegaard: http://www.flamencovivo.dk/Ordbog.pdf (22.08.2024)

Videoeksempler på flamencostilarter:
Tablao: https://www.youtube.com/watch?v=Du02nWMlxiw
Solea: https://www.youtube.com/watch?v=eLLhvLmSAS4
Alegrias: https://www.youtube.com/watch?v=_vfl-gOEmtU
Bulerías (12 takt): https://www.youtube.com/watch?v=B5O97305Bew

Videoeksempler på moderne flamenco:
MOVE fra Netflix, Afsnit 3 om Israel Galván.
https://www.youtube.com/watch?v=PsOiAtnOCKY

Videoeksempler på international flamenco:
Selene Muñoz: https://www.youtube.com/watch?v=Q__-uJqr-cs
https://www.youtube.com/watch?v=9-8vMDIuOOg
https://www.lavozdelsur.es/ediciones/jerez/la-danesa-kirstine-hastrup-es-la-cuarta-embajadora-del-flamenco-de-jerez_160421_102.html
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=a2GNfYnHvzI

Forestillinger:
12.09.2024 kl. 19:30 Folketeatret: Southern Beads af Selene Muñoz
Besøg, oplæg og minikoncert af Duo Flamenco: https://arteflamenco.dk/

EVALUERING:
Vi evaluerer formativt og mundtligt i plenum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Live vs. Screendans

FORMÅL:
Forløbet 'Live vs. Screendans' har det dobbelte formål at 1) få elevernes kreativitet og egen stemme på banen, og 2) lære forskellene mellem live- og screendans. Eleverne skal både sammen som klasse lave en scenisk performance; og efterfølgende i små grupper producerer en screendans til Screendans Festivalen 2024.

INDHOLD OG METODE:
Med inspiration fra danseforestillingen Projekt Dansedrømme KÆRLIGHED (2024), som vi så d. 10. august i Gribskov Kultursal, og særligt projektets arbejdsmetoder, kreerer eleverne fra Dans C Projekt Dansedrømme GRÆNSER.

Projekt Dansedrømme, som koreograferne Vidar Hansen og Tim Rushton er tovholdere på, høster stor anerkendelse for sin høje kvalitet, dels som talentudvikling for unge samt den endelige forestillings kunstnerisk høje niveau. Gennem seks intensive måneders workshops og prøver, kommer de unge ikke professionelle men passioneret dansere på en rejse ind i sindet og ud i kroppen og udforsker forskellige oplevelser og aspekter - i år - over temaet KÆRLIGHED. Vores tidsramme er naturligvis meget mindre, men ikke desto mindre forsøger vi stadig at opnå samme rejse ind i sindet og ud i kroppen og udforske forskellige oplevelser, følelser og aspekter over temaet GRÆNSER. Vi har valgt temaet GRÆNSER, da man lige omkring skolestart bl.a. diskuterede siddepladser i fællesarealerne og snakkede i krogene om usynlige hierarkier blandt årgangene. Med performancen ønsker eleverne at fremhæve, at Rungsted Gymnasium ønsker og forsøger at være et omfavnende gymnasium med plads til alle.

Vidar Hansen, Tim Rushton og Projekt Dansedrømme tager udgangspunkt i Pina Bausch's arbejdsmetoder og ideer og tanker: Der er ikke et lineært fortællingsplot, forestillingen opbygges i fragmentariske brudstykker, der ofte forholder sig til menneskelige konflikter med direkte reference til dagligdagen og virkeligheden. Således bliver publikum stimuleret til selv at tage ansvar for at kunne følge forestillingens indhold. Publikum skal reflektere over, hvad forestillingen sætter i gang i dem i forhold til den enkelte tilskuers egne stemninger og erfaringer.

Vi varmer op til projektet ved at se uddrag fra dokumentaren "Pina" af Wim Wenders (2011), og vi gengive nogle af scener fra forestillingen KÆRLIGHED. Her får vi også en snak om Bausch brug af rekvisitter og hinanden, altså danserne indbyrdes. Herefter skal eleverne skrive på en planche, hvad er deres styrker og hvad grænser er for dem.

Ud fra ovenstående indledende øvelse, kom vi frem til følgende brudstykker til forestillingen:

Menneskelige grænser (turde være sig selv, tiltro til hinanden,…)
Teknologi, udvikling og grænser (etik, ansvar,…)
Geografiske grænser (krig vs. fred, bange for det fremmed,...)

Eleverne vælger selv, hvilket brudstykke de vil danse, fortolke og arbejde med. Det fordelte sig på tre nogenlunde lige store grupper; dog følte to af grupperne sig som små grupper, så 'teknologiske grænser' gik sammen med 'geografiske grænser'. Grupperne gik i gang med at finde musik, idegenerere, og også koreografere og lære hinanden danseserier.
Tilfældigt formede 'menneskelige grænser' og 'geografiske grænser' sig ret kontrastfuldt: imens 'menneskelige grænser' bruger den melankolske sang Aliens need love too af Phlake (2020) og danser contemporary dance, hvor de både bruger hinanden og gulvet; bruger geografiske grænser den ret aggressive sang, dog stadig med et fedt og tydeligt beat, Mr Morale af Kendrick Lamar og danser hiphop med et stærkt streetudtryk.

Da vores tema er grænser, inspireret af problematikken af siddepladserne i fællessalen, besluttede vi os for at lave vores performance som et flash mob/pop up event i en spisepause. Vi lavede en intro, hvor vi rykker rundt på borde og stole, danner en scene, kommer op og danser på to borde og leger stoldans. Dans på bordene symboliserer at turde stille sig op/skille sig ud og stoledansen handler om fællesskab og have/ikke have en plads i fællesskabet. Stolene er inspireret af Pina Bausch's kærlighed for rekvisitter. Til introen arbejder vi med improvisationsdans indenfor en ramme, dvs. at der er fri leg/bevægelsesmuligheder, dog med vise aftalte breaks.
I outroen slutter danserne med at kigge publikum i øjnene, og de fortæller, deler, hvad er grænser for dem. På denne vaskeægte Bausch-vis, hjælper danserne publikum med at kunne følge forestillingens indhold, reflektere over, hvad forestillingen sætter i gang i dem i forhold til egne stemninger og erfaringer.

Efter vores sceniske performance undersøger og opstiller eleverne forskellene mellem livedans og screendans. Det gør de ift. tre områder: rum, tid og energi. En scene har f.eks. tre dimensioner, imens skærmen kun har to dimensioner; scenekroppen er bundet af fysiske love ift. hastighed og retning, imens skærmkroppen kan bevæges i tempi, der er umulige for scenekroppen; lineær tid er et must, redigering er ikke muligt, det er det til gengæld i screendans; osv. osv.

Vi ser også eksempler på forskellige genrer af screendans, og vi prøver at definere denne krydsdisciplinær kunstform, der kombinerer disciplinerne dans, film og visuel kunst.

Med denne viden skal eleverne i mindre selvvalgte grupper producere en 60SecondsDance. Årets tema på Screendans Festivalen 2024 er Bevægelse igennem indre og ydre rum.

Som afslutning på forløbet Live vs. Screendans skal de afleverer to mindre opgaver:
1) 1. side sinopsis af deres screendans:

- En ganske kort præsentation af koncept/ide
- Mikro teoriafsnit om genren screendans
- Analyse vha. figurer til analyse af screendans
- Det endelig resultat, reflektion og afrunding (Kom vi i mål? Ville vi gøre noget om? Prøve noget andet? Erfarringer som vi tager med os. ...)

2) Til Projekt Dansedrømme skal de vha. Laban's bevægelseslære forsøge at beskrive et par af deres bevægelser. Vi starter fælles med nogle eksempler og bagefter individuelt (max. 1/2 side).

MATERIALE:
Pionérerne i den moderne dans: Pina Bausch af Camilla Stage: https://www.dansehistorie.dk/sider/pinabauschmartikel.html
Uddrag fra dokumentaren "Pina" af Wim Wenders (2011): https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2916425800/pina
"Labans bevægelseskvaliteter" af John Friss (s. 3-7) og "Performance Guide til Gymnasie" af Helle Winther (s. 8-11) fra kompendiet: https://gym-idraet.dk/app/uploads/2022/11/Kompendium_Moderne-dans-KI-og-Labans-BESS-koncept.pdf (09.09.2024).
"Forskellen mellem liv og "screen"-dans" fra EMU: https://emu.dk/stx/dans/screen-dans/forskellen-mellem-live-og-screen-dans (09.09.2024)
"Genrer indenfor "screen"-dans": https://emu.dk/stx/dans/screen-dans/genrer-indenfor-screen-dans?b=t6-t4523-t4596 (09.09.2024)
Analysemodel fra "Filmtekniske virkemidler" fra EMU: https://emu.dk/stx/dans/screen-dans/filmtekniske-virkemidler?b=t6-t4523-t4596 (09.09.2024)
Danske dance filmmaker, Maia Elisabeth Sørensen: https://maiaelisabethsorensen.com/ og hendes insta https://www.instagram.com/powerpondus/

EVALUERING:
Vi evaluerer formativt og mundtligt i klassen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screendans Festival 2024 15-11-2024
Sinopsis: Projekt Dansedrømme 27-11-2024
Sinopsis: Screendans 27-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dans C på Oure Højskole

Eleverne var også med til Den Store Dansedag på Oure Højskole sammen med en række andre danske gymnasier. Her modtog de en Graham-dansetime, hiphop med Luka Halberg og en ballettime med Allan Mortensen. Dansedagen styrkede fællesskabet, men styrkede også eleverne individuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Teori: Pionérerne i den moderne dans

FORMÅL OG INDHOLD:
Teoritimer hvor vi gennemgår udvalgte pionérer i den moderne dans:

I forbindelse med forløbet "Live vs. Screen Dance" starter vi med at læse om Pina Bausch, at se og analysere nogle af hendes mest berømte koreografier fra dokumentarfilmen "Pina" (2011).

Igen, i forlængelse af elevernes performance Projekt DanseDrømme: GRÆNSER, gennemgår vi Rudolf Labans bevægelseslære.

Andre skelssættende figurer som eleverne ganske kort læser om: Isadora Duncan (1877-1927), Ruth St. Denis (1879-1968) og Ted Shawn (1891-1972) som alle tre blev en væsentlig inspiration for, hvad vi i dag kalder modern dance. Eleverne læser også om Doris Humphrey (1895-1958) og Martha Graham (1894-1991) og arbejder særligt med sidstnævnte.

MATERIALE:
"Balletbogen 1" af Erik Aschengreen og Ole Nørlyng (1992) Forlag: Gyldendal. "Baggrunden - et ballethistorisk rids"side 39-50.
"Labans bevægelseskvaliteter" af John Friss (s. 3-7) og "Performance Guide til Gymnasie" af Helle Winther (s. 8-11) fra kompendiet: https://gym-idraet.dk/app/uploads/2022/11/Kompendium_Moderne-dans-KI-og-Labans-BESS-koncept.pdf (09.09.2024).
Om Martha Graham: https://www.dansehistorie.dk/sider/graham.html
Om Martha Graham: https://stepz.dk/portfolio-item/graham-teknik-contract-release/
Martha Graham on Technique: https://www.youtube.com/watch?v=itKJXEoBWWg
Om Doris Humphrey: https://www.dansehistorie.dk/sider/dorishumphrey.html
Om Rudolf Laban: https://www.dansehistorie.dk/sider/laban.html
Om Kurt Joss: https://www.dansehistorie.dk/sider/kurtjoss.html
Om Pina Bausch: https://www.dansehistorie.dk/sider/pinabauschmartikel.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Klassisk Ballet

FORMÅL:
I julemåneden påbegynder vi et 3. forløb, nemlig Klassisk Ballet - som jo er byggestenene i utallige andre dansegenrer. Forløbet Klassisk Ballet har det dobbelte formål: 1) at give eleverne kendskab til grundelementerne fra stangskolen, og 2) en baggrundsviden i ballethistorien.

INDHOLD & METODE:
Vi starter med klassiske timer i stangskole:
Plié
Battement tendu
Battement tendu jeté
Ronde de jambe
Battement fondu
Battement frappé
Relevé
Temps levé
Afstrækning

Efter jul, supplerer vi timerne i stangskole med exercise au milieu (øvelser på gulv). Vi får en snak om formålet med stangskole, og hvordan teorien / træningen fra stangskolen skal implementeres i øvelserne ude på gulvet. Vi har også en snak om rummets inddeling. Desuden få vi besøg af Emilie Holm, ejer af Ballet Ensamble. Ved siden af sin danseskole, arbejder Emilie også med bevægelse og parkinson. Hun introducerer eleverne for, hvad balletten og dansen også kan ift. bl.a. parkinsons syge.  

Vi gennemgå også ballettens historie / dansens historie med teksten "Baggrunden - et ballethistorisk rids": Eleverne lærer, at ballerinaer ikke altid står på tå! På det Kongelige Teater møder vi dem også i karaktersko med hæle eller på bare fødder, alt efter om de danser Bournonvilles Sylfiden eller værker af moderne koreografer som Alvin Ailey. Eleverne lærer, at balletten har rod i renæssancens Italien, men at det var i Frankrig under Ludvig d. 13. og d. 14. at dans kom på mode i hele Europa. Eleverne stifter naturligvis bekendtskab med Danmarks August Bournonville, hvor balletterne var optimistiske og glade og verden havde mening og skønhed. Til sidst, ser eleverne også eksempler på nybrud inden for balletten i slutningen af 1800-tallet / starten af 1900-tallet. Et produkt af det 20. århundrede modern eller contemporary dance. Her hjemme har vi haft en tendens til at kalde det alt sammen ballet, ifølge "Baggrunden - et ballethistorisk rids". I andre lande har man altid skelnet skarpere mellem ballet, hvor tåspidsdansen er et vigtigt virkemiddel, og modern eller contemporary dance.

MATERIALE:
"Klassisk Ballet Trin for Trin" af Else Knipschildt (1987). Forlag: G.E.C. Gad. Side 7-22 og s. 23-41
"Balletbogen 1" af Erik Aschengreen og Ole Nørlyng (1992) Forlag: Gyldendal. "Baggrunden - et ballethistorisk rids" Side 13-26 og side 39-50.
"Balletbogen 1" af Erik Aschengreen og Ole Nørlyng (1992) Forlag: Gyldendal. "Nøddeknækkeren" side 300-305
"Balletbogen 1" af Erik Aschengreen og Ole Nørlyng (1992) Forlag: Gyldendal. "Svanesøen" Side 414-420.
Om Svanesøen: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20252026/ballet/svanesoen?section=top
Video: The four little swans: https://www.youtube.com/watch?v=b9viv_A60Mk
Om Nøddeknækkeren: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20252026/ballet/noddeknakkeren

EVALUERING:
Vi evaluerer formativt og mundtligt i plenum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Optakt til Eksamensprojekt: Mini forløb: HipHop

FORMÅL:
Da jeg i starten af skoleåret havde lovet eleverne, at de måtte vælge sidste forløb, har vi et miniforløb om hiphop. Forløbet har det dobbelte formål, 1) at introducere eleverne for hiphoppens populære univers, og 2) at fungere som optakt til eksamensdanseprojekter.

INDHOLD OG METODE:
Da eleverne var utrolige begejstret for underviseren Luka Halberg fra Oure Højskole, inviterer vi ham her ud til vores blokdag. Således starter vi super praktisk med dansegenren. Udover at danse en masse hiphop, hører vi også et kort introducerende oplæg om hiphoppens historie, og til sidst på blokdagen, har vi en snak om det at koreografere og om det at få den gode ide til en performance. Luka deler, at han faktisk mere og mere bevæger sig indenfor modern dance også. Ligesom mange andre dansere, eksempelvis Mark Philip fra UpperCut, startede Luka i hiphoppens / Break dansens univers. Luka kommer på besøg to gange; til andet besøg har eleverne fået lektier for nemlig selv at koreografere til 4x8 takter. Andet besøg går med at gennemgå lektien, snakke om valg af musik, vejlede grupperne i deres tanker og ideer til eksamensdanseprojekter.
Vi ser desuden dansefilmen "Step Up" fra 2006, der så fint viser, hvad sammenssætningen af flere dansegenrer kan. Både Luka og jeg advarer mod kun at have hiphop med i sit eksamensdanseprojekt.

MATERIALE:
Om HipHop fra Gymnasieskolernes Idrætslærerforening: https://gym-idraet.dk/app/uploads/2021/09/Yubio-Idr%C3%A6t-CB-2019-HipHop-uddrag.pdf (08.03.2025)
Shake The Dust Official Trailer (2013) - Uganda Dance Documentary
https://www.youtube.com/watch?v=fCQp9I5fdHc (08.03.2025)
Playlist fra Luka: https://open.spotify.com/playlist/57KJ20z2Zj8lMdp8ReBfw4?si=ALU8wRMYT9qSmM1SSdJ3xw&pi=tu2tB9PhSFqmp
Film: Step up (2006)

EVALUERING:
Vi evaluerer mundtligt.   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EKSAMENSDANSEPROJEKT

Eksamensdanseprojekt i Dans C er faktisk meget åbent! Det er totalt frit, hvilke stilarter man vil tage udgangspunkt i til eksamen. Jeg råder til, at I først og fremmest griber fat i jeres styrker - hiphop, springgymnastik, drama, improvisation, holde styr på trådene, ... - men også lader jer inspirere af stilarter, kunstnere eller arbejdsformer som vi har gennemgået i løbet af året. Vigtigst at der er en (kunstnerisk) sammenhæng i det I laver og en tydelig idé.

FORMALIER (Fra UVM):
En gruppe bestående af 2 elever vil f.eks. have højst 4 minutter (2 gange 2) til selve præsentationen af eksamensdanseprojektet og ca. 10 minutter (2 gange ca. 5) til samtalen om projektet, i alt ca. 14 minutter.
En gruppe bestående af f.eks. 8 elever vil have højst 10 minutter til selve præsentationen af eksamensdanseprojektet og ca. 40 minutter (8 gange ca. 5) til samtalen om projektet, i alt ca. 50 minutter.

Så, I skal regne med mindste 1min-højst 2min/elev. Og 5min/elev til samtale.

Til eksamensprojektet skal I skrive 1 side synopsis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer