Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Skotte Møller
|
|
Hold
|
2024 ngC/3g (3g ngC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Naturkatastrofer
Naturkatastrofer
Problemformulering:
Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser, og hvilke muligheder findes der for at mindske konsekvenserne ved naturkatastrofer?
Materiale:
Ud over side 52-79 og 137-139 i lærebogen Naturgeografi C 4. udgave 1. oplag, 2021 har klassen læst:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/jordens-historie-fortalt-som-et-kalenderaar
Aktuel liste med jordskælv i Danmark: https://www.geus.dk/natur-og-klima/jordskaelv-og-seismologi/registrerede-jordskaelv-i-danmark/
Aktuel liste med jordskælv i verden: https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/map/
Nye vulkanudbrud: http://volcano.si.edu
Set dokumentarprogrammet ”Bølgen der rystede verden” om jordskælvet ud for Sumatra julen 2004 med den efterfølgende tsunami.
Set programmet: ”Inge Lehmann – jordens kerne” om den danske forsker Inge Lehmann. https://www.dr.dk/studie/geografi/inge-lehmann-jordens-kerne
Studeret udvalgte emner på den geologiske hjemmeside:
index (nbvm.no)
Læst side 9-12 og 20-26 i Den dynamiske jord – Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben udgivet af GEUS.
Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer:
• Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
• Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
• Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
• Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Særlige fokuspunkter:
Jordens dannelse, geologisk tid, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Densitet af bjergarter
Forsøg: Bestemmelse af jordskælvsbølgers hastighed
Pladegrænser og jordskælv på Google Earth Pro
Triangulering af forskellige jordskælv ud fra seismogrammer
Bestemmelse af Hawaiis alder på Google Earth Pro
Forsøg: Tsunamier – bølgehastighed som funktion af vanddybde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Klimaforandringer
Klimaændringer og bæredygtig planlægning i storbyer
Problemformulering:
Hvordan kan klimaændringer, befolkningstilvækst og urbanisering sætter storbyerne under pres?
Materiale:
Ud over side 81-115 (stop: ”Naturlige variationer”) og 119-135 i lærebogen Naturgeografi C 4. udgave 1. oplag, 2021, har klassen læst:
Klimanormaler og hydrotermfigurer: https://www.klimadiagramme.de/
Animation med drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=YBvFlc_2W6Y
Drivhusgasser: https://www.experimentarium.dk/klima/drivhusgasser :
Vanddamp
Kuldioxid
Lattergas
Metan
Ozon
Halocarbener
Kulstofkredsløbet: https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet
Animation med frontnedbør: https://www.youtube.com/watch?v=dwIQds-4I7I&feature=emb_rel_end
Vejrudsigter: https://vejr.tv2.dk
DMI: vejrkort med nedbør og fronter: https://www.dmi.dk
Mettoffice med fronter: https://www.metoffice.gov.uk/weather/maps-and-charts/surface-pressure
Wetterzentrale med jetstrømme: https://www.wetterzentrale.de
Animation med vind: https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
Animationer med det globale tryk- og vindsystem:
https://www.youtube.com/watch?v=7fd03fBRsuU
https://www.youtube.com/watch?v=xqM83_og1Fc
https://www.youtube.com/watch?v=PDEcAxfSYaI
Aktuelle vinde i verden: https://earth.nullschool.net/#current/wind/surface/level/orthographic=-31.76,47.29,338
Animation med ITK-zonens placering: https://www.youtube.com/watch?v=Lc-75bi61KE
Den urbane varmeø: http://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/MetodesheetVarmeO.pdf
Artikler om klimaforandringer og byer:
https://global-klima.org/klimasider/de%20menneskeskabte%20klima%C3%A6ndringer/
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-har-analyseret-46-aar-i-arktis-klimaforandringerne-er-paa-steroider#!/
https://videnskab.dk/kultur-samfund/urbanisering-i-2050-vil-to-ud-af-tre-bo-i-byer
https://videnskab.dk/kultur-samfund/byer-er-et-ekstremt-vigtigt-vaaben-mod-klimaforandringer/
Artikler om klimaforandringer:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-de-syv-vigtigste-pointer-fra-verdens-samlede-klimaforskning
Klimatilpasning i Kokkedal:
https://realdania.dk/projekter/klimatilpasning-kokkedal
Temaside om Klimatilpasning:
https://www.klimatilpasning.dk/
Set dokumentaren: 1000 års møgvejr om skybrud:
https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-moegvejr_-skybrud_504525
Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
• Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Særlige fokuspunkter:
Atmosfærens sammensætning og vertikale opbygning, solstråling, årstidsvariationer, strålings- og energibalancen, albedo, temperatur, nedbørsdannelse og nedbørstyper (herunder konvektions-, stignings-, front- og konvergensnedbør), vinde (herunder sø- og landbrise), tryk (herunder høj- og lavtryk samt termiske og dynamiske tryk), det globale tryk- og vindsystem (herunder ITK-zonen, monsunvinde og jetstrømme), klima- og plantebælter, klimaforandringer, drivhuseffekten og drivhusgasser, kulstofkredsløbet, konsekvenser af klimaændringer, urbane varmeø samt vandets kredsløb (herunder vandbalanceligningen samt grundvandsdannelse og udnyttelse af vandressourcen).
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Albedo – overfladers farve og hældning i forhold til solen
Forsøg: Sky i flaske
Forsøg: Drivhuseffekten med CO2
Feltarbejde med temperatur og luftfugtighed
Opgave: Selvvalgte hydrotermfigurer & klimanormaler koblet med det globale tryk- og vindsystem samt nedbørstyper
Forsøg: Infiltration og jordbundstyper
Endvidere har holdet været på ekskursion arrangeret af DAC langs Københavns Havn med temaet: Er det bæredygtigt?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Fremtidens energi
Energiproblematikker og fremtidens energiforsyning i Danmark
Problemformulering:
Hvorfor er den nuværende globale energiforsyning ikke bæredygtighed og hvordan kan Danmarks fremtidige energiforsyning se ud?
Materiale:
Side 169-189 i lærebogen Naturgeografi C 3. udgave 4. oplag har klassen læst:
Om FN’s 17 verdensmål:
https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
Artikler om energiproblematikker med perspektiv:
Om olietilladelser i Nordsøen slutter i 2050:
https://www.information.dk/indland/2020/12/slut-olie-gas-nordsoeen-2050-ny-historisk-aftale-kan-skabe-bevaegelser-hele-verden
Om Carbon capture and storage, eller CCS:
https://www.geoviden.dk/global-ccs/
Om mulighed for atomkraft i Danmark:
https://www.altinget.dk/artikel/forskere-og-ingenioer-danmark-skal-have-en-mere-helstoebt-og-aaben-vurdering-af-potentialet-for-a-kraft
Om biomasse & bæredygtighed:
https://www.dn.dk/energi/bioenergi/biomasse/
Set dokumentarprogrammet:
Grøn omstilling – hvor svært kan det være?
Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Særlige fokuspunkter:
Resurser, reserver samt kulstofkredsløb og følgende energikilder er behandlet: kul (herunder kulrækken), olie og naturgas (sapropel, kildebjergart, reservoirbjergart, segl, migration, olievindue, gasvindue og domefælde, forkastningsfælde, stratigrafisk fælde, olieudvinding og olie i Nordsøen), a-kraft og vedvarende energikilder: solceller, solfangere, vandkraft og vindenergi samt ultrakort om bølgeenergi, geotermi og bioenergi.
Empiribaseret arbejde:
Opgave: Selvvalgt energistatistik i Danmark samt elproduktion og elforbrug for forskellige lande
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742146048",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742146048",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742146048"
}