Holdet 2024 reC/2n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Peter Hjørlund
Hold 2024 reC/2n (2n reC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religion – definitioner og myter
Titel 2 Store religioners begyndelse og udvikling
Titel 3 Dogmer og frelse
Titel 4 Ritualer og andre religiøse handlinger
Titel 5 Etik og ret handlen
Titel 6 Religion i et senmoderne Danmark
Titel 7 Religion og politik i et internationalt perspektiv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religion – definitioner og myter

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At kunne reflektere over, hvad religion er.
- At kunne definere og italesætte, hvad der kendetegner religion
- At kunne for redegøre hvad myter er hold op imod lignende fortællinger
- At se koblingen mellem myter og ritualer
- At kunne foretage analyse af religionsfaglige tekster
- At kunne redegøre for vigtige religionsfaglige dualismer: helligt og profant, rent og urent
- At kunne skelne mellem forskellige typer myter
- At kunne foretage komparativ religionsfaglig analyse

Emner og fokuspunkter:

Italesættelser af forestillinger om, hvad religion er

Afklaring af definitioner på religion:
- Smarts model med 7 dimensioner
- Lincolns med 4
- Schaffalitzky de Muckadells definition på religion: Det nødvendige overnaturlige, praksis, genstande og sociale strukturer

Introduktion til religionsfænomenologi og religionshistorie

Myter version 1:
- Definition som forklarende ”urtidsfortællinger”
- Myters funktioner som ætiologiske

Myter version 2:
- Kosmologier
- Typer: kosmogoniske, teogoniske, antropogoniske og eskatologiske
- Komparativ tilgang til myter: her ved purushahymnen og ene skabelsesberetning fra Biblen (den med syndefaldet)

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:
Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 10-17

Kildestof – supplerende materiale:
- ”I "Iglesia Maradona" er en fodboldspiller Gud”. Anne-Sofie Holm, 19. februar 2018, relgion.dk
- ”Kirken for Det flyvende Spaghettimonster”. Dokumentarindslag lavet af Frederiksberg Lokal-TV, https://www.youtube.com/watch?v=7HUMPA5OEDM
- Lille uddrag af ”Velledning om godkendelse af trossamfund”. Kirkeministeriet, 6. rev. udgave, den 18. august 2011, https://www.km.dk/fileadmin/share/kursus/Vejledning_om_godkendelse_af_trossamfund.pdf
- ”Profetens natte- og himmelrejse”. Fra: Forman, Jens: Islam og muslimerne. Systime 2011, s. 98-100
- ”Purusha-hymnen”. Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 254-255
- ”Adam og Eva, syndefaldet og uddrivelsen af paradisets have”. Det gamle testamente, Første Mosebog, Kapitel 2 (vers 5-25) & kapitel 3 (vers 1-24). bibelselsskabet.dk

Materiale ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Store religioners begyndelse og udvikling

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag: Her historie i forhold til kristendommens begyndelse og udvikling i Romerriget
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At få overordnet forståelse for de såkaldte verdensreligioner og deres udvikling
- At kunne redegøre for kristendommens begyndelse og nøglefigurer (Jesus og Paulus)
- At kunne redegøre for kristendommens udvikling og grundlæggende forgreninger i katolsk, ortodoks og protestantisk kristendom
- At kunne redegøre for islams udvikling og grundlæggende forgreninger, her sunni- og shiaislam og islamisme og modernisme
- At kunne anvende viden om islam og teori om religion til at analysere religionsfagligt materiale
- At kunne redegøre for hovedlinjerne af hinduismens udvikling i Indien fra vedisk tid til i dag

Emner og fokuspunkter:

Introduktion til verdensreligionerne og deres udbredelse i dag

Kristendommens formative periode:
- Jesusbevægelsen der bliver kristendommen
- Centrale aktører: Jesus og Paulus
- Helligskrifter: Biblen som opdelt i gammelt og nyt testamente

Kristendommens første udvikling – fra urkirke til reformationen:
- Spredning af kristendommen i Romerriget
- Organisation og mission
- Kristendommen i middelalderen
- Reformationstiden: Luthersk og calvinsk protestantisme

Islams formative periode samt moderne tendenser:
- Muhammed
- Allah
- Kabaen
- Opsplitning: sunni- og shiaislam, islamisme og modernisme (herunder lidt om Euroislam)

Hinduismens historie:
- Vedisk tid
- Kastesystemet
- Udvikling af klassisk hinduisme
- Forholdet mellem hinduisme, islam og sikhisme i Indien
- Indiens uafhængighed og religiøse splittelse

Materialer:

Kernestof – grundbogsmateriale:
Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 62-63, 67-77, 149-154, 155-157

Kildestof – supplerende materiale:
- ”Animated map shows how religion spread around the world”, https://www.youtube.com/watch?v=AvFl6UBZLv4&t=1s
- “Kirketræ: Sådan blev kristendommen til”, netredaktion ved Kristendom.dk, 8. august 2017, https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/kirketrae
- ”Church History in Ten Minutes”, https://www.youtube.com/watch?v=RQjS6NGvlQ0
- “Islamprofessor: Muslimer skal reformere sig”. Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 216-217

Materiale ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Dogmer og frelse

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
- relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At reflektere over hvornår man egentlig ”tilhører” en bestemt religion
- At kunne redegøre for grundlæggende
dogmer i kristendommen
- At kunne foretage systematiske analyser af forskelligartet religionsfagligt materiale
- At kunne se kristendommen som både arvtager til og udviklet i modsætning til jødedommen
- At kunne forholde sig kritiske til forskellige fortolkninger af Jesus som frelser
- At kunne redegøre for centrale dogmer inden for islam
- At kunne præsentere et religionsfagligt emne ved brug digitale hjælpemidler
- At kunne formidle skriftligt om relevant religionsfaglig viden og dertilhørende begreber
- At få overblik over de hinduistiske guder og deres forbindelser og betydning for verden – hinduistisk set
- At kunne forholde sig komparativt til dogmer, gudsopfattelser og veje til frelse i kristendom, islam og hinduisme

Emner og fokuspunkter:

Grundlæggende Dogmer/trosforestillinger i kristendommen:
- Forskellige opfattelser heraf set ud fra maksimalisme og minimalisme
- Kristendommen og dens universelle eksklusivisme
- Treenigheden
- Jesus som Messias, Kristus og både guddommelig og menneskelig
- Den apostolske trosbekendelse
- Jesus som frelser
- Næstekærlighed
- Synd
- Dommedag

Frelse i kristendommen:
- Fra lov (moseloven) til vægt på tro
- Forskellige syn på frelse i katolsk, ortodoks og protestantisk kristendom
- Paulinsk kristologi: Opgør med Loven og vægt på troen

Lidelseshistorien og fortolkningen af den i lyset af Jesus som frelser

De centrale trosforestillinger i islam set ved de seks trosartikler:
- Troen på Allah
- Troen på engle
- Troen på Koranen
- Troen på profeterne
- Dommedag
- Forudbestemmelse

Centrale forestillinger i hinduismen:
- Atman og brahman
- Samsara og Moksha
- Askese og yoga
- Dharma
- Ashrama: De 4 livsstadier

Dogmer, guder og tekster i hinduismen:
- Bhagavadgita og puranaer
- Sanatana dharma
- Guder: Trimurti og avatarer

Veje til frelse i hinduismen:
- Karmamarga
- Jnanamarga
- Bhaktimarga

Sammenligning af tro, gudsopfattelser og veje til frelse i kristendom, islam og hinduisme

Materialer:

Kernestof – grundbogsmateriale:
- Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 83-97, 159-166, 232-240
- ”Paulus som kristendommens grundlægger”. Fra: Haaning, Katrine & Søren Korshøj Laursen, Kristendom – tro og praksis, Systime 2018 (i-bog)
- ”Guderne og deres familier”. Fra: Povlsen, Allan: Hinduismen. Systime 2012, s. 40-47

Kildestof – supplerende materiale:
- ”Den apostolske trosbekendelse med forsagelsen”. Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 113
- ”Markus - helbredelse, bekendelse, forudsigelse og efterfølgelse”. Biblen, Det Nye Testamente, Markusevangeliet, kap. 8,22-9,1, www.bibelselskabet.dk
- Hjemmesiden ”Jesus frelser”, https://www.jesusfrelser.dk/saadan-bliver-du-frelst/
- Cranachs maleri ”Jesu Korsfæstelse”. Fra: Henrik Wivel: På altertavlen fra Weimar findes troen i levende nutid”. 6. oktober 2020, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/tidslys
- ”Troens betydning”. Uddrag af Paulus’ Romerbrev, Kap. 3. 21-31 og kap. 5, 1-21, Det nye testamente, Bibelen. Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 115-116
- ”Passion of the Christ”, instruction: Mel Gibson, Icon Productions 2004, (124 min)
- ”Om Allah” (Sura 57, v. 2-6). Fra Koranen, Oversat af Ellen Wulff, Vandkunsten 2006
- Følgende passager fra Koranen; ”Om koranen” (Sura 26, v. 192-200), ”Om Jesus og de andre profeter” (Sura 4, v. 163-165), ”Om profeten Muhammed” (Sura 7 v. 157) og ”Om dommedag” (Sura 69, v. 13-18). Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave.
- ”Troens hovedpunkter af an-Nawawi”. Fra: Følner, Hanne: Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion. s. 100
- ”Fyrsten som søgte Gud”. Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 258-259
- ”De fire livsstadier”. Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 259-261
- ”Det siger religionerne om frelse”. Henning Nørhøj, 29. maj 2012, religion.dk, https://www.religion.dk/viden/det-siger-religionerne-om-frelse

Materiale ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Ritualer og andre religiøse handlinger

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At kunne definere og redegøre for centrale religionsfaglige begreber og fænomener, her offer og ritualer
- At kunne anvende religionsfaglig teori og begreber på relevante religionsfaglige emner
- At kunne arbejde induktivt med et religionsfagligt emner, her kristne ritualer med vægt på nadver
- At kunne foretage en religionsfaglige tekstanalyse
- At kunne foretage en bredspektret analyse af et større sammenhængende ritual (Hajj) med henblik på flere religiøse og sociale dimensioner i ritualet
- At kunne sammenligne ritualers form og formål inden for kristendom, islam og hinduisme

Emner og fokuspunkter:

Ritualer teoretisk set:
- Offer og typer af ofre: Gaveoffer, sonoffer, konvivieoffer, kommunionsoffer
- Ritualer og typer af ritualer: Årstids-, krise og initiationsritualer
- Overgangsritualer set ud fra van Gennep med udskillelses-, liminal og inkorporationsfasen

Ritualer og religiøse handlinger i kristendommen:
- Gudstjeneste
- Nadver
- Dåb
- Forskellige kristne kirkers praksisser: Martyrer, helgener og årstidsritualer.

Centrale ritualer i islam med vægt på de 5 søjler:
- Renselse
- Vidnesbyrdet, al-shahada
- Bønnen, al-salat
- Almissen, zakat
- Fasten – al-sawm
- Pilgrimsfærden

Centrale ritualer i hinduismen:
- Puja/ofringer til guderne
- Større ofringer: Agnihotra og Prasad
- Samskaraer – overgangsritualer
- Fester: Holi, Dussehra og Divali
- Yoga
- Bhakti

Materialer:

Kernestof – grundbogsmateriale:
- Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 18-24, 99-104, 170-183 og 243-247

Kildestof – supplerende materiale:
- ”How to Have a Puja at home”, https://www.youtube.com/watch?v=Pbxlh8oRNWU&t=87s
- “Johannes Døberen og Jesu dåb”. Bibelen, Markusevangeliet, Kapitel 1, vers. 1-11. Fra bibelselskabet.dk, https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Mark/1
- ”Myten om nadverritualets indstiftelse”. Fra: Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 114
- ”Bøn i islam”. Amina Hassan, islam.dk
- ”Hajj – pilgrimsrejse til Mekka”, BBC 2003 (60 min)
- ”5 skarpe om islam” og ”5 skarpe om hinduismen”. DR, 2014.

Materiale ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Etik og ret handlen

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At kunne reflektere over mennesket som handlende væsen, der kan vælge handlinger, men også er under påvirkning
- At få indsigt i etiske problemstillinger om nærværende og udfordrende i alle dele af livet og hverdagen
- At kunne anvende etisk teori på konkrete etiske problemstillinger
- At kunne fortolke etiske principper og koble dem til en nutidig kontekst
- At kunne diskutere religionsfagligt, her i forhold til etiske og religiøse princippers rolle i samfundet
- At kunne anvende både verdslige og religiøse tilgange til etik i forhold til diskussion af og at finde løsninger på etiske spørgsmål i dag

Emner og fokuspunkter:

Etik og at handle ud fra ”det gode”:
- Begreberne etik og moral
- Etisk relativisme og absolutisme
- Determinisme og indeterminisme
- Basal eksistentialisme ifølge Sartre

Verdslig etik:
- Pligtetik ifølge Kant (det kategoriske imperativ)
- Lykkeetik ifølge Bentham og Mill
- Flygtningeproblematikken og assisteret reproduktion set ud fra pligt- og nytteetik

Kristen etik:
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Næstekærlighed
- Den barmhjertige samaritaner
- Hvem er ens næste i et dansk samfund i dag?

Etik og regler i islam:
- Livet som god muslim
- Sharia og dets grundlag
- Sharias betydning og dens rolle i Danmark i dag

Etik og leveregler ifølge hinduismen: Kastesystem, de 4 livsstadier og karmaloven

Anvendelse af verdslige og religiøse etiske principper på diskussion af følgende etiske problematikker:
- Aktiv dødshjælp
- Organdonation
- Stamcelle behandling
- Abort: Skal abortgrænsen rykkes?

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:
- Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 166-168
- Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion og etik. Systime 2023 (i-bog). Kapitlerne ”Hvad er etik?”, ”Determinisme og indeterminisme”, ”Pligtetik”, ”Lykkeetik” og ”Hvordan lever man det gode liv som muslim?”
- Hanne Følner m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. Systime 2009, s. 168-169

Kildestof – supplerende materiale:
- ”Er der grænser for hjælp til folk på flugt?”. Rikke Gustavson, 5. januar 2015, Kristeligt Dagblad, https://www.etik.dk/etisk-dilemma/er-der-graenser-hjaelp-til-folk-paa-flugt
- ”Fortællerhjørnet: Den barmhjertige samaritaner”. Bibelselskabet.dk, https://www.bibelselskabet.dk/fortaellerhjoernet-den-barmhjertige-samaritaner
- ”Historier fra bibelen’s ”Den barmhjertige samaritaner””, https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o
- ”Gælder buddet om næstekærlighed kun vores ukrainske naboer? Fem kirkefolk svarer”. Matilda Lyager Hanscomb, 3. marts 2022, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/gaelder-buddet-om-naestekaerlighed-kun-vores-ukrainske-naboer-fem-kirkefolk-svarer
- ”Sharia er en muslims hverdag”. Nour Tessie Jørgensen, 6. februar 2015 (opdateret 8. oktober 2020), religion.dk, https://www.religion.dk/synspunkt/sharia-er-kun-muslimer
- ”DF'er: Hvorfor vil vores politiske system ikke se kendsgerningerne i øjnene og forbyde sharia?”. Knud N. Mathiesen, 4. februar 2020, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/ingen-sharia-domstol-i-danmark-muslimer-i-et-demokratisk-land-skal-leve-efter-vores

Materiale ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Religion i et senmoderne Danmark

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (her samfundsfag)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At få overblik over danskernes religiøsitet i dag
- At få teori og begreber til at forholde sig til og forklare religiøsitet eller mangel på samme i det senmoderne samfund
- At få viden om danske kirkeforhold – her om Folkekirkens indretning
- At få indblik i danskernes meget dobbelte forhold til Folkekirken med henblik på at kunne vurdere, hvordan kirkens position kan styrkes.
- At kunne anvende kildekritiske metode i analyse af religionsfaglige hjemmesider
- At kunne anvende sociologisk teori til at forstå religions rolle og tiltrækning i det senmoderne samfund
- At få forståelse for baggrunden for fremvæksten af ”nyreligiøse bevægelser”
- At kunne argumentere for og imod religiøse og religionskritiske synspunkter
- At kunne argumentere for og imod og diskutere problemstillinger vedrørende religions betydning i det danske samfund
- At kunne reflektere over samspillet mellem, men også modsætningerne mellem religion og kultur
- At møde og forholde sig åbent til forskellige synspunkter vedrørende religion
- At få viden om fænomenet konversion i lyset af kendetegn ved det senmodernes samfund
- At kunne anvende konversionsteori på forskellige konversionscases

Emner og fokuspunkter:

Det senmoderne samfund og religion i det:
- Giddens tilgang til senmodernitet
- Genfortryllelse
- Religiøs pluralisme og multireligiøsitet
- Polerne i nutidens religiøsitet: maksimalisme/fundamentalisme vs. minimalisme, synkretisme/eklekticisme vs. traditionalisme
- Tal på danskernes religiøsitet i 2020

Den danske folkekirkes rolle i Danmark i dag:
- Danskernes syn på og brug af kirken (aktørniveauet)
- Kirkens forhold og tilpasning til danskerne (strukturniveauet)
- Dansk folkekirkehistorie med fokus på forgreninger i Folkekirken: Grundtvig og Indre Mission
- Faldende medlemstal i Folkekirken og mulig håndtering af det

De danske hinduer:
- De etniske hinduer med oprindelse i Indien og Sri Lanka
- Hare Krishna i grove træk
- Livet som Hare Krishna-munk
- Ziehes syn på livet i det moderne samfund:
- Refleksivitet og formbarhed
- Subjektivisering, potensering og ontologisering (vægt på dette)

Nye religiøse bevægelse:
- New Age og de grundlæggende kendetegn ved det
- Asatro (grundlæggende)
- Begges forbindelse til spiritualitet

Ateisme og religionskritik i dag:
- Ateisme vs. agnosticisme
- Ateisme i forhold til religionskritik (ikke det samme)
- Nyateisme i lyset af senmoderniteten
- Nyateisme vs. religiøs fundamentalisme

Islam i Danmark:
- Praksis
- Forskellige muslimske identiteter
- Islam en trussel for Danmark?
- Islam og integration (assimilation, pluralistisk integration og segregation
- Ophav og antal
- Tilgange til islam i Danmark: Traditionalisme, fundamentalisme, modernisme og sekularisme

Konversion:
- Konversion fænomenologisk og religionssociologisk set
- Rambos konversionsteori

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:

- Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 250-252
- Kitir, Deniz: Klassisk og moderne islam. Systime 2023 (i-bog). Kapitlerne ”At være muslim i Danmark” og ”Er islam en trussel?”
- Ludvigsen, Lise, m. fl.: Religion i det senmoderne samfund. Systime 2007, s. 24-31,
- Madsen, Lene, m fl.: Grundbog til religion C. Systime 2023 (i-bog). Kapitlerne ”Fakta om ateisme”, ”Ateistiske forestillinger”, ”Ateismen i spil: Ateisme og samfundet” og ”Religion i spil: Kan man være muslim i det danske samfund?”
- Haaning, Katrine, & Søren Korshøj Laursen: Kristendommen – tro og praksis. Systime 2023 (i-bog). Kapitlerne ”Aktørniveauet: Danskerne og kirken” og ”Strukturniveauet: kirken og danskerne”.

Kildestof – supplerende materiale:

- ”Overblik: Sådan ser det religiøse Danmark ud”. Kristeligt Dagblad, 9. september 2021, https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/religionsoverblik
- ”Udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken”. Fra: ”Folkekirken bløder langsomt medlemmer: "Folk holder op med at tro"”. Peter Ingemann Nielsen, altinget.dk, 12. december 2022, https://www.altinget.dk/artikel/folkekirken-bloeder-langsomt-medlemmer-folk-holder-op-med-at-tro
- ”Færre københavnere er medlem af folkekirken: Om fem år vil de udgøre et mindretal”. Clara Leck Bachmann, tv2kosmopol.dk, 23. april 2023,  https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/faerre-koebenhavnere-er-medlem-af-folkekirken-om-fem-aar-vil-de-udgoere-et-mindretal
- “Hvor mange hinduer bor i Danmark?”, Marianne Qvortrup Fibiger, 3. marts 2020, religion.dk, https://www.religion.dk/hvor-mange-hinduer-bor-i-danmark
- ”TÆT PÅ – fra hash til Hare Krishna”, TV2 Echo, 2020, https://www.youtube.com/watch?v=7eQrn5ecTGk
- ”De 10 vigtigste ting at vide om new age”, Miriam Risager, 20. februar 2012, religion.dk, https://www.religion.dk/viden/de-10-vigtigste-ting-vide-om-new-age
- ”Hvad tror asatroende egentlig på?”, Kristian Frisk, 20. januar 2010, https://www.religion.dk/viden/hvad-er-asatro
- ”Lektor: Asatro handler om identitet og spiritualitet”, Mathias Nordvig, 4. september 2019, religion.dk, https://www.religion.dk/lektor-asatro-handler-om-identitet-og-spiritualitet
- ”Ateistisk Selskab missionerer som fundamentalister”. Keld Holm (fhv. direktør), 11. marts 2027, berlingske.dk
- ”Jeg forlod islam, fordi den forhindrede mig i at blive integreret i Danmark”. Mustafa Sayegh, 29. juli 2020, information.dk, https://www.information.dk/debat/2020/07/forlod-islam-fordi-forhindrede-integreret-danmark
- ”Sherin Khankan: Koranafbrændinger er et symbol på antiislamisk propaganda og skal tages alvorligt”. Sherin Khankan, 26. juli 2023, POV International, https://pov.international/sherif-khankan-koranafbraendinger-antiislamisme/
- ”Sine konverterede til islam på trods af modstand fra familien”. Silas Bay Nielsen, 13. september 2020, dr.dk, https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/sine-konverterede-til-islam-paa-trods-af-modstand-fra-familien-jeg-naegter-lade-mig
- ”Hare Krishna er min nye familie”. Fra: Wagner, Hans, m.fl.: ”Begrebsnøgle til religion”, Systime 2019 (i-bog)
- ”Latifa konverterede til kristendom: Det var smukt og rigtigt for mig at blive døbt”. Tine Maria Winther, 18. august 2017, kristeligt-dagblad.dk, https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/det-var-smukt-og-rigtigt-mig-blive-doebt
- ”Hvad vil det sige at konvertere?”. Elsebeth Schiller, 13. marts 2012, religion.dk, https://www.kristendom.dk/viden/hvad-er-konversion
- ”Rambos konversionsmodel”. Fra: Wagner, Hans, M.fl.: ”Begrebsnøgle til religion”, Systime 2019 (i-bog)

Materiale ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 Religion og politik i et internationalt perspektiv

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (her samfundsfag)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At få viden om grundlovens bestemmelser vedrørende religion
-At få afklaret sekularisering som begreb og fænomen for at reflektere over religions rolle i samfund og politik i dag
- At kunne foretag en tekstnær religionsfaglige analyse
- At kunne sammenligne religions rolle i to forskellige europæiske samfund
- At kunne undersøge et emne med kritisk støtte fra AI og brug af både kvantitative og kvalitativ data
- At kunne præsentere et religionsfagligt indhold
- At kunne koble viden og teori med religiøse fænomener og cases
- At kunne foretage en systematisk religionsfaglig analyse

Emner og fokuspunkter:

Religion og politik i Danmark
- Grundlovens bestemmelser om religion og religiøse grupper
- Sekularisering i Danmark (teori og pragmatik)

Sekularisering som begreb og fænomen:
- Definition af sekulariseringsbegrebet som verdsliggørelse
- Bergers og dobbelaeres sekulariseringsteori
- Sekulariseringstesen og kritik af den

Kristendom i dag:
- Folkekirke i et multireligiøst samfund
- Individualisering og spiritualitet
- Religion og politik
- Ortodoks kristendom og politik i Putins Rusland
- Kristendom, islam og sekularisering i Frankrig

Religion i USA:
- Religion i den amerikanske forfatning
- De største religiøse grupper i USA
- Udvikling i religion i USA: Udfordret, men stadig fast forankret

Protestantisk fundamentalisme i USA og den politiske højrefløj:
- Baggrund for fundamentalismen
- Ny-evangelikalisme
- Religions rolle ved præsidentvalg i USA
- Trumps anti-sekulære tiltag her i 2025

Islamisme:
- Politisk islam
- Baggrunden for islamismen og Vestens betydning herfor
- Vestens misforståelse af det
- Islamiske stater
- Udfordring af demokrati fra

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:
- Ahle, Allan m. fl. (red.): Horisont C – grundbog i religion. Systime 2022, 2. udgave, s. 105-111
- Banke Hansen, Thor, & Andreas Bonne Sindberg: USA – Historie, samfund, religion. Systime 2015, s. 152-162
- Nedergaard, Peter: ”USA – politik, økonomi og samfund”. Systime 2024 (i-bog). Kapitlet ”Religion i USA”
- Wagner, Hans, m.fl.: ”Begrebsnøgle til religion”, Systime 2024 (i-bog). Kapitlet ”Sekularisering”
- Kitir, Deniz: Klassisk og moderne islam. Systime 2023 (i-bog). Kapitlet ”Drømmen om en moderne islamisk stat”

Kildestof – supplerende materiale:
- ”Why the Secularization Hypothesis Is Flawed”. Crossway 2019, https://www.youtube.com/watch?v=cS9zwAurH6U
- ”Danmark er ikke noget sekulariseret land”. Søren Rosenberg Pedersen, 5. oktober 2019, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/danmark-er-ikke-noget-sekulariseret-land
- ”Politisk kristendom er rykket ind i midten”. Anders Ellebæk Madsen, 14. december 2022, Kristeligt dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/politisk-kristendom-er-rykket-ind-i-midten  
- ”Vesten har alt for længe misforstået islamismen”. Frederik Guy Hoff Sonne, 12. april 2022, videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/vesten-har-alt-for-laenge-misforstaaet-islamismen/
- ”Vigtig allieret vender Putin ryggen – klart budskab til Moskva, siger forsker”. Laura Kongsmark Schuldt, 28. maj 2022, tv2.dk, https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-05-28-vigtig-allieret-vender-putin-ryggen-klart-budskab-til-moskva-siger-forsker
- ”Frankrig har behov for en sekulær model 2.0”. Nynne Gianinni, 4. maj 2017, Magasinet Europa, https://magasineteuropa.dk/frankrig-har-behov-sekulaer-model-2-0/
- ”I Guds navn – USA versus Danmark”, 1. afsnit (29 min), DR dokumentar i 3 afsnit fra 2018, https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark-0
- ”Amerikanerne og religion i tal”. Fra: ”How U.S. religious composition has changed in recent decades”, Pew Research Institute, September 2022, https://www.pewresearch.org/religion/2022/09/13/how-u-s-religious-composition-has-changed-in-recent-decades/
- ”Kun Jesus var den perfekte mand - men for USA's evangelikale var Trump en god præsident”. Minna Skau, 11. marts 2024, Kristeligt-dagblad.dk
- “Trump vil rykke Guds eget land tættere på Gud”. Jakob Slyngborg Trolle, 8. februar 2025, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-rykke-guds-eget-land-taettere-paa-gud
- ”Vesten har alt for længe misforstået islamismen”. Frederik Guy Hoff Sonne, 12. april 2022, videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/vesten-har-alt-for-laenge-misforstaaet-islamismen/
- “Religion er til skade for demokratiske rettigheder, konkluderer nyt studie”. Peter Ingemann Nielsen, 8. Maj 2023, Altinget.dk, https://www.altinget.dk/artikel/religion-er-til-skade-for-demokratiske-rettigheder-konkluderer-nyt-studie

Materiale ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde