Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Kristian Bonne Wulff
|
|
Hold
|
2024 ngC/2b (2b ngC, 2b ngCx)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Geofoto og klimazoner og plantebælter
Titel:
Geofoto - Klimazoner og plantebælter
Niveau:
NgC
Problemstilling og underspørgsmål:
- Hvad er global opvarmning og hvilke årsager kan der være til dette?
- Hvordan kan Martin Vahls inddeling af klimazoner og plantebælte muligvis udvikle sig i fremtiden pga. global opvarmning?
- Hvordan kan denne udvikling muligvis påvirke den lokalitet, hvor du har været på ferie?
- Hvordan kan denne udvikling eventuelt påvirke landbrugsafgrøderne fra din ferielokalitet?
Kernestof:
-Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Faglige mål:
- At kunne redegøre for Martin Vahls inddeling af jorden i Klimazoner og plantebælter, samt vurdere, hvordan global opvarmning vil påvirke dette i fremtiden.
- At kunne analysere Hydrotermfigurer fra forskellige steder i verden - herunder at kende forskel på fastlandsklima og kystlandsklima ud fra Hydrotermfigurer.
Fagbegreber:
Hydrotermfigurer
Nedbør og temperatur
Martin Vahl's model om klimazoner og plantebælter
Klimazoner - Tropisk, Subtropisk, Tempereret, polart
Plantebælter - Maki, Nåleskov, Regnskov, Steppe, Løvskov, Ørken, Tundra
Klimaændringer og global opvarmning
Vands specifikke varmekapacitet
Global opvarmning
CO2
Kystlandsklima og fastlandsklima
Klimaændringernes påvirkning af landbruget i Danmark og andre steder
Produkt:
Fremlæggelse af Geofoto med inddragelse af klimazone og plantebælte
Eksperimentelt arbejde
- Varmekapacitet - vand og sand - data findes på Onenote
- CO2-forsøg
Datamodeller:
https://www.klimadiagramme.de/ - Hydrotermfigurer
Kystlandsklima og Fastlandsklima - Hydrotermfigurer
CO2 i atmosfæren
Temperaturudvikling global opvarmning
Materiale:
- Naturgeografibogen s.66-73 - 7 sider
- Tekst om Hydrotermfigurer og klimazoner og plantebælter - 3 sider
- Resumé af artikel (Professor Jørgen E. Olesen) om Klimazoner og plantebælter på Onenote: 0,5 sider
- Figuranalyse-dokument - hvordan analyserer man en figur i NG: 1 side
- Figurer fra forløb - Onenote: 3 sider
○ Kulstofkredsløb, CO2 ppm i atmosfæren, Temperaturudvikling over tid
- Video om Drivhuseffekten 2,5 min - 1 side
I alt: 15,5 side
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Geologiske naturkatastrofer
Titel:
Geologiske naturkatastrofer
Niveau:
NG C
Problemstilling:
Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser, og hvorfor bor store dele af verdens befolkning alligevel tæt ved disse farlige grænser - og hvordan kan man forebygge/undgå konsekvenserne ved at bo tæt ved disse grænser?
Forløbet kort fortalt:
Forløbet tager sit afsæt i forskellige geologiske naturkatastrofer. Pladetektonikken undersøges for at give en forklaringsmodel på dannelsen af forskellige geologiske naturkatastrofer. Derefter undersøges der videre med forskelligt eksperimentelt arbejde, hvordan jorden er opbygget og pladerne bevæger sig, samt dannelse af vulkaner, jordskælv og tsunami. Det undersøges også hvordan man forebygger mod disse forskellige naturkatastrofer.
Faglige mål:
benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Kernestof:
- Jordens udvikling - pladetektonik, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb
- Menneskets brug af ressourcer
- Naturskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Eksperimentelt arbejde:
- Densitetsbestemmelse - pladetektonik
- Slinky - Jordskælvsbølger
- Tsunamiforsøg
- Jordskælvstriangulering
- Google Earth - Pladegrænser
- Google Earth - Vulkaner
Produktkrav:
FREMLÆGGELSER - Fællesfagligt Forløb med Dansk - Lave Explainers om Geologi og naturkatastrofer.
Problemformulering:
Vores overordnede problemformulering i Naturgeografiforløbet:
Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser?
For at kunne svare på dette skal vi have Explainers om:
Jordens dannelse og opbygning
Geologisk tid
Pladetektonik
Pladegrænsetyper
Jordskælv
Tsunami
Vulkanisme
Hvorfor er så mange mennesker bosat nær de farlige pladegrænser?
Forebyggelse mod geologiske naturkatastrofer
I skal lave jeres emne om til et spørgsmål (en slags problemformulering), som danner udgangspunkt for Explaineren.
Og så skal I selvfølgelig svare på dette spørgsmål til sidst i jeres Explainer.
Fagbegreber:
Densitet
Granit og Basalt
Pladetektonik: Konvektionsstrømme, Træk i pladen (basalt der omdannes til Eklogit og trækker pladen ned i subduktionszone), Skub/løft i pladen (Opadstrømmende materiale, der løfter pladen op, så den kan "rutche" ned)
Kontinentalplade og Oceanbundsplade
Pladegrænser: Destruktiv pladegrænse, Konstruktiv pladegrænse, Bevarende pladegrænse
Jordens opbygning: Lithosfære, Asthenosfære, Indre og ydre kerne
Jordskælv - Spænding, der ophobes og frigives, når bjergarternes belastningsevne brydes.
Jordskælvsbølger: P-bølger, S-bølger og L-bølger
Richterskala
Triangulering
Hypocenter
Epicenter
Vulkanisme
VEI-skala
Magma og Lava
Bjergartstyper - Magmatisk (Dagbjergart basalt (finkornet), Dybbjergart granit (grovkornet), sedimentær, metamorf bjergart
Viskositet
Keglevulkan
Skjoldvulkan
Sprækkevulkan
Hotspot
Den midtatlantiske højderyg
God jordbund pga. vulkanske aflejringer og udbrudsmaterialer
Materiale læst i Naturgeografi C:
s.13-21 + s.27-38 + s.191-192 (Øvelsesvejledning til Tsunami-forsøg): 21 sider
Tekst om Pladetektonik: 3 sider
Øvelser og øvelsesvejledninger findes på Onenote: 4 sider
- Densitet af bjergarter, Slinky-fjeder (jordskælvsbølger), Triangulering, Tsunamiforsøg, Google Earth-data-arbejde.
Links:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/seismolog-usaedvanligt-jordskaelv-ramte-i-udkanten-af-holstebro - 2 sider
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/grafik-saadan-opstaar-et-jordskaelv 1 side
Seismic waves earthquake - 1 side
Tsunamis. Indonesia 2004 and Japan 2011. The Next Mega Tsunami? Version 2 1 side
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami/: 2 sider
La Palma volcano: Drone video shows black lava swallowing pool, homes on its way to coast - 1 side
Tekst om VEI-skala: 2 sider
Animation:
http://ds.iris.edu/seismon/swaves/index.php?lat=38.32&lon=142.36&depth=32&mag=9&title=2011%20Tohoku%20Quake%20%26%20Tsunami&date=2011-03-11T05:46Z&w_terrain=true&wiki=https%3A%2F%2Fen.wikipedia.org%2Fwiki%2F2011_Tohoku_earthquake_and_tsunami
I alt: 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal Densitet
|
26-09-2024
|
|
FF3
|
14-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energiproblematik og energiforsyning i Danmark
Titel:
Energiproblematikker og Danmarks energiforsyning i fremtiden
Niveau:
Ng C
Forløbet kort fortalt:
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse af kernestofområdet omkring energi vil der arbejdes med særligt fokus på dannelsesprocesserne ifbm. Kul, olie og gasdannelse. Dette gøres for at give eleverne en forståelse af, hvor den fossile energi kommer fra og hvordan eleverne får opvarmet deres huse og kan køre i deres biler. Der vil til denne forståelse arbejdes med et forsøg omkring olieindvinding og migration. Der arbejdes endvidere med at give et indblik i kulstofkredsløbet og konsekvenserne ved forbrænding af fossile brændsler med udgangspunkt i et CO2-forsøg. Efterfølgende arbejdes der med vedvarende energikilder for at give eleverne en forståelse for fremtidens energiforsyning.
Eleverne har set dokumentaren: Kampagnen mod klimaet.
Problemformulering for den skriftlige opgave i forløbet:
Hvorfor er den nuværende globale energiforsyning ikke bæredygtig og hvordan kan Danmarks og verdens fremtidige energiforsyning se ud?
Redegør kort for olie- og gasdannelsesprocessen og for hvordan forbruget af disse fossile brændsler påvirker drivhuseffekten og klimaet.
(Inddrag resultaterne fra CO2-forsøget)
Analyser hvordan forbruget (inddrag relevante statistik) af disse fossile brændsler påvirker drivhuseffekten og klimaet med inddragelse af resultaterne fra CO2-forsøget.
Diskuter og vurder hvordan fremtidens energiforsyning kan se ud med udgangspunkt bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
Faglige mål:
· Eleverne skal kunne redegøre for dannelsen af ikkevedvarende energikilder
· Eleverne skal kunne redegøre for udnyttelsen af vedvarende energikilder
· Eleverne skal kunne redegøre for forureningen fra fossile brændstoffer.
· Eleverne skal kunne diskutere, hvorledes forskellige energikilder kan prioriteres ift. forskellige geografiske lokaliteter.
· Eleverne skal kunne diskutere og argumentere for fremtidens energiforsyning
· Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
Bæredygtighed og ressourceforvaltning:
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
Særlige fokuspunkter:
kulstofkredsløb og følgende energikilder er behandlet: kul (herunder kulrækken), olie og naturgas, kernekraft, solenergi, vandkraft samt vindenergi.
Eksperimentelt arbejde:
CO2-forsøg
Oliemigration
Strålingsbalancen og energibalancen
"Felt-arbejde":
Studie af kulserie
Fagligt indhold:
Der vil arbejdes med følgende emner:
Kul, Olie, Gas
Oliemigration
Modenhed
Et geologisk play
Kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart
Permeabilitet og porøsitet
Anaerobe forhold på bunden af havet eller i sumpområder
Dødt organisk materiale
Olie- og gas-vinduet
De tre T’er: Tid, tryk og temperatur
Fotosyntese
Vedvarende energikilder:
Solenergi, Vandkraft, Vindenergi, Bølgeenergi, Geotermisk energi og jordvarme , Bioenergi
Bæredygtighedsbegrebet
Kulstofkredsløbet
Drivhuseffekt
Strålingsbalancen og Energibalancen
Kulstofkredsløbet
Bæredygtighedsbegrebet - social, økonomisk, økologisk
Materiale:
Materiale læst i Naturgeografi C-bog: side 131-137
Links:
https://energy.glex.no/calculator?fbclid=IwAR2RSCvWV-4xSiqeQF4IWDGd2SSZlZ7OrPIIFHppHCIwi65_F4LGWffc3rA - 3 sider
Sådan er kul blevet dannet - 3 sider
Sådan er olie og gas blevet dannet - 3 sider
Molekyler og lys - app: 3 sider
https://phet.colorado.edu/sims/html/molecules-and-light/latest/molecules-and-light_da.html
Kulstofkredsløbet: 4 sider
https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet/
Kampagnen mod klimaet - DR Dokumentar: 1 time. 20 sider
https://www.dr.dk/drtv/se/kampagnen-mod-klimaet_198525
Bæredygtighedsmålene 2 sider
https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg
Tekst om Bæredygtighed - fra ny Naturgeografi C-bog - 2 sider
Tekster og videoer om Vedvarende energikilder - samlet 25 sider:
Kernekraft:
Atomkraft og fusionsenergi | Fremtidensenergi.dk
Biomasse:
http://www.fremtidensenergi.dk/bioenergi/
Solenergi:
http://www.fremtidensenergi.dk/solenergi/
Vindenergi:
http://www.fremtidensenergi.dk/180-2/
Geotermisk energi:
http://www.fremtidensenergi.dk/geotermisk-energi/
Vandkraft - traditionel og alternativ:
http://www.fremtidensenergi.dk/vandkraft/
I alt 83 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Klimaændringer og bæredygtig byplanlægning
Titel:
Klimaændringer - bæredygtig byplanlægning
Niveau:
NgC
Titel:
Klimaændringer og bæredygtige Storbyer
Niveau:
NgC
Forløbet kort fortalt:
Eleverne får et overblik over, hvordan det globale vejr fungerer og hvordan forskellige nedbørstyper dannes.
Dertil kommer et særligt fokus på hvordan storbyer påvirkes af klimaet lokalt og hvordan storbyer i sig selv er medvirkende til det lokale klima.
Med udgangspunkt i viden om vandbalanceligningen og viden fra klimatologien, hvor klimaændringer er et centralt begreb, arbejdes der videre med den Urban-varmeø-effekt og globalopvarmning og klimatilpasning i storbyer - og om hvordan man blandt andet håndterer skybrud i storbyer.
Og de har nærstuderet klimatilpasningerne i Kokkedal.
Problemstilling:
Hvordan tackler man klimaændringernes effekt på nedbørsdannelsen i storbyer, så vi får bæredygtige byer i fremtiden?
Problemstilling:
Hvordan tackler man klimaændringernes effekt på nedbørsdannelsen i storbyer, så vi får bæredygtige byer i fremtiden?
Redegør kort for problemstillingens relevans og aktualitet
Inddrag selvvalgt data/bilag/figurer/animationer/fænomener/kredsløb fra forløbet! til at analysere og forklare problemstillingen.
Vurder hvilke tiltag, der kan foretages for at sikre byer mod fremtidens mere ekstreme nedbør.
Faglige mål - fra bekendtgørelsen:
̶ Det globale vindsystem - nedbørsdannelse
̶ Vandets kredsløb, herunder kort om grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vigtige fagbegreber:
Termisk lavtryk og højtryk
Corioliseffekten
Albedo
Strålingsbalancen
Luftfugtighed og temperatur
Det globale vindsystem
Atmosfærens sammensætning
Skybrudsdannelse
Nedbørsdannelse - Konvektionsregn, frontregn, konvergensregn, stigningsregn
Kloaksystemer, LAR
Vandbalanceligningen
Vandets kredsløb
Grundvandsdannelse - forskellen mellem øst (Ler) og vest-DK (sand)
Drivhuseffekten
Global opvarmning
Klimaforandringer
Albedo - satellitbilleder
NDVI - satellitbilleder
Urban varmeø
Atmosfærens opbygning
Strålingsbalancen - menneskeskabte klimaændringer og Naturlige klimaændringer
Elektromagnetisme og satellitternes øjne
Eksperimentelt arbejde:
Albedo - med IR-termometer og med Pyranometer (mørke og lyse overflade)
Strålingsbalancen og Energibalancen
Corioliseffekten
Sammenhængen mellem luftfugtighed og temperatur (dugpunktskurven)
Infiltration/ Nedsivning i jord - i jord og sand
Empiribaseret data fra satellit-målinger over København - albedo, NDVI og Temperatur
Materiale læst i Naturgeografibogen:
s.41-61 + s.81-85
Satellitdata omkring urban varmeø, som findes på Onenote: 3 sider
Tekst om Urbanisering: 2 sider
Tekst om Urban Varmeø: 3 sider
Naturgeografi C - Vores verden 94-97
Tekst om Bæredygtighed: 2 sider
Øvelsesvejledninger: 4 sider:
Albedo, Temperatur og luftfugtighed, coriolis, Infiltrationsforsøg
Links til klimatilpasning i Kokkedal:
https://www.fredensborg.dk/kommunen/kommunen-i-udvikling/klimatilpasning-kokkedal
https://www.youtube.com/watch?v=xXY6QUgAUvU
Urbaniseringsvideo:
DR-indslag - de første 15 minutter: 7 sider
https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914
I alt 50 sider
I alt 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65412671867",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65412671867",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65412671867"
}